,

Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne

Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne

Johannes Krusborg om Thyregod Sogn

Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne

På min vej gennem Thyregod Sogn, er det uundgåeligt at finde “Thyregod Sogn – Uddrag af sognets historie” af Johannes Krusborg frem fra reolen på ny. Jeg købte det næstsidste eksemplar af hans søn Kristian i maj 2004. Bogen er udgivet i 1980 og rummer en masse interessante informationer; det fremgår af forordet, at alt kan dokumenteres.

I 2004, før kilderne blev tilgængelige på nettet, var en bog som denne en guldgrube, for Krusborg har skrevet om alt, hvad han sammen med sin kone gennem årene har kunnet finde, og jeg har mange aner der.

Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne

Sogneforstanderregnskabets fattigregnskab 1847

Man kan få meget sjov ud af at studere et regnskab for en fattigkasse.

Side 56 og 57 er sogneforstanderskabets fattigregnskab for 1847 vist. Udgifterne udgjorde i alt 125 rbd. (mark og skilling medtages ikke her, da jeg ikke kan finde ud af at regne med dem 🙂 ), men alene Christian Iversens kone belastede fattigkassen med ca. 11 pct., eftersom hun måtte til læge og også skulle have medicin. Det alene kostede fattigkassen 11 rbd. Jeg “kender” ikke Christian Iversens kone, men det er alligevel interessant, at et enkelt menneskes udgifter til noget, vi i dag tager som en selvfølge, kunne udgøre mere end en tiendedel af de samlede udgifter..

Opdatering: Jørgen har beregnet, hvor meget Christian Iversens kone belastede fattigkassen med. Det var i realiteten kun 7,1 pct.

Noget lavere var nogle “ekstraudgifter”. Fx fik Anders Høibergs datter et par træsko til 1 mark, mens træskoene til hende far Anders Høiberg kostede lidt mere: 1 mark og 8 skilling.

Fattigkassen afholdt også forskellige udgifter til “gangklæder”. Anders Høibergs datter optræder igen med 8 alene lærred til en udgift på 1-3-9. Hende far fik 12 alene blålærred til 1-5-4. Maren Jacobsdatters søn fik en billig skjorte til 1 rbd.

Hvor kom indtægterne fra?

Indtægterne er vist på side 56:

Indtægt Rbd. M. Sk.
1. Kassebeholdning fra forrige år 48 0 6
2. De ordinære bidrag og hensat efter ligningen 40 4 14
3. Taulepenge i kirkerne 17 5 7
4. Gaver ved handel 2 1 11½
5. Refonderet af skifteretten for Carl Eriksen og søn 46 3 8
Summa 155 3 14½

Det var heldigt, at man havde sparet en del i 1846 og fik en refusion fra skifteretten for Carl Eriksen og søn, for uden en af de to havde der ikke været penge til de samlede udgifter på 125-4-8 7/10. Så havde man måttet spare på træskoene, og måske var Christian Iversens kone ikke kommet til lægen, eller hun havde måttet undvære medicinen!

Krusborg skriver et sted, at Thyregods fattigkasse ikke var specielt belastet. Det skyldtes, at mennesker, der af den en eller anden årsag blev fattige, ikke ville lide den tort og hellere “gik på omgang” på gårde og hos husmænd.

Livet har ændret sig på de knapt 200 år; og jeg betaler min skat med glæde!

Befolkningstilvækst

På side 129 opgør Johannes Krusborg de samlede folketal ud fra folketællingerne i 1787, 1801, 1834, 1860 og 1890.

Folketal i Thyregod sogn 1787 = 348 personer

Folketal i Thyregod sogn 1890 = 1.181 personer

På lige knapt 100 år er sognet altså vokset med over 236 pct. Det er da helt vildt for et lille hedesogn. Sædvanligvis tænker vi over vandringen fra land til by, men i hvert fald jeg har aldrig tænkt over vandringen fra det ene landsogn til det andet.

Det behøver selvfølgelig ikke kun være udslag af vandringer sognene imellem. Det kan måske også skyldes et fald i børnedødeligheden? Krusborg går desværre ikke ind i årsagerne.

Kilde til billedet herunder: Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1823-1851, KM, Fødte drenge – opslag: 4 af 68 opslag.

Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Sjov familie fra Højby i Odsherred

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Det begyndte alt sammen med efterkommere efter Jens Peter JENSEN (1858 – 1935) og hans kone og så denne folketælling fra 1930 om deres søn Peter Alfred JENSEN (nr. 1):

Højby, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt
Kilde: Holbæk, Ods, Højby, Højby, 23, 631, FT-1930, D8313
1) Peter Alfred Jensen, 21-apr 1896, G, Husfader, Vognmand, Højby Sogn, Holbæk Amt
2) Karla Sofie Krestine Jensen, 25-jun 1906, G, Husmoder, Rørvig Sogn, Holbæk Amt
3) Thorkild Alfred Jensen, 18-jul 1925, U, Barn, Højby Sogn, Holbæk Amt
4) Arne Ejnar Larsen, 10-nov 1927, U, Barn, Asminderup Sogn, Holbæk Amt

Jeg ledte efter Peter Alfred JENSENs vielse og antog (da jeg er af god familien 🙂  ), at nr. 3 Thorkild Alfred var ægtefødt, så de måtte være viede før 18. juli 1925 i enten Rørvig eller Højby. Men hvad jeg fandt var vielsen med en “forkert” kvinde. Peter Alfreds beskæftigelse angives i 1925 til “Bilejer”. Det er nok derfor, han senere bliver vognmand.

Herefter prøvede jeg nr. 4 Arne Ejner fra Nørre Asmindrup. Her var heller ingen vielse men en anden moder og en “Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København”, som man jo godt kan opgive at lede efter, med mindre DSB evt. har afleveret personaleprotokoller eller lignende til Rigsarkivet. Det kunne man jo godt forestille sig, da det er en offentlig institution.

Der er ikke noget så intetsigende som “i København”, der har ca. 52 sogne. Selv prøver jeg at undgå den stedbetegnelse, da den ikke bringer hverken andre eller mig selv videre. Utallige er de gange, jeg har gennemgået hele København for at finde det rette sogn.

Der var alligevel noget interessant ved Arne Ejners dåb: for det første kaldes han “Larsen” (som i folketællingen fra 1930), men det er streget ud og erstattet af “Jensen”, og for det andet er der en henvisning til folio 283:

“Nr. 12. 1927 10 November. Svinninge, Asminderup Sogn. Ods Herred. Arne Ejner Larsen (Larsen er streget ud og erstattet af Jensen) (se Folio 283). Ugift Carla Sofie Christine Larsen 21 Aar, Svinninge. Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København. 1928 22 Januar. Kapellan Sørensen i Kirken. Husbestyrerinde Petra Sofie Christensen, Rørvig; Fyrbøder Anker Block Larsen, Masnedø; Tjenestekarl Jens Peter Ejner Larsen, Tengslemark, Højby Sogn; Parcellist Laurits Larsen, Svinninge.”

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1916-1936, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 30 af 220 opslag.

Og på folio 283 som er en af de “særlige Tilførsler i paakommende Tilfælde” (Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1916-1936, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 219 af 220 opslag) stod der sandelig, at enkemand Peter Alfred giftede sig med Carla Sofie Christine LARSEN i 1929 i Højby Kirke.

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Her kommer historien kort og klart

Kilderne finder du på hjemmesiden, hvilket forhåbentlig gør teksten mere læsbar.

Peter Alfred gifter sig første gang med Jenny Rasmilie MADSEN i Højby i 1920. De bliver forældre til Thorkild Alfred i 1925, men hun dør i 1927.

Peter Alfred gifter sig anden gang med Carla Sofie Christine LARSEN i Højby Kirke i 1929. Hun er da en 22-årig husholderske, som allerede er mor til Arne Ejner fra 1927. Sidstnævnte er ham med togbetjent nr. 507 som barnefader.

Det tog noget tid at udrede sagskomplekset for hver gang, jeg slog noget op, var der noget, der ikke stemte. En forælder var forkert, en ægtefælle var forkert osv. Og puslespillet skal jo stemme; det er noget af det skønne ved slægtsforskning. Og jeg giver kun nødigt op.

Slægtsforskere skal være nysgerrige

Med årene får man opbygget den nødvendige nysgerrighed: altid forfølge hvert et lille spor og altid se efter, om der evt. skulle stå noget i “Anmærkninger”.

I går ledte jeg således efter dødsattesten på Peter Alfreds første kone (Carla Sofie Christine LARSEN), for hvorfor dør hun som 30-årig? Desværre måtte jeg opgive, for jeg kunne kunne ikke finde systematikken. Når jeg slog op under landsogne, fandt jeg kun byer, der virkede som om, de var smidt ind med en skovl.

Forleden havde jeg om Peter Alfreds farfar ved dennes (altså Peter Alfreds) konfirmation “Mormon i Amerika”. Det ville jo være spændende at forfølge, men jeg skal passe på ikke at “komme for langt ud”, for så bliver jeg jo aldrig færdig med min oprydning.

Holbæk Amt, Ods, Vig, 1848-1891, KM, Konfirmerede drenge – opslag: 43 af 73 opslag:

“1873 1ste Søndag eft Paaske, 20de April i Vig Kirke. Nr. 2. Jens Peter Jensen i Hönsinge. Hmd. Hans Jensen (Mormon i Amerika) og Hustru Karen Sørensen i Hönsinge. 23de Maj 1858 – 4de Juli s. A. Kundskab og Opførsel: Tg(?) og Mg. Vaccineret: 2den Febr 60 Friis.”

Status for oprydningen

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Stavning eller kaos – afsnit 133

Stavning eller kaos - afsnit 133

Stave ord …

Stavning eller kaos – afsnit 133

Da jeg gik i skole (dengang man skød med bue og pil), havde vi jævnligt staveord i dansktimerne. Det var vist en gang om ugen. Jeg syntes, det var sjovt, for jeg konkurrerede med mig selv om, hvorvidt jeg kunne gøre det bedre end ugen før. Staveord var ikke bare en øvelse i korrekthed men også en lille intern kamp om forbedring. Når jeg i dag kigger Sprogdatabasen igennem, ser det ud som om, staveord for længst er afskaffet – eller i hvert fald ikke længere har den samme status.

På den ene side kan man mene, at staveord heller ikke længere er nødvendige, da vi i dag har så mange elektroniske hjælpemidler, der kan rette, foreslå og endda skrive for os. Det er nemt at tænke: “Jamen du ved jo, hvad der menes”, og lade det være godt nok. Måske er det også godt nok – nogle gange.

Men på den anden side er det som med en GPS: Du får ikke noget ud af den, hvis du ikke ved, hvor du er. Der skal være en grundlæggende forståelse for sproget, før teknologien bliver en hjælp og ikke en forvirring. Mange af eksemplerne fra marts måned viser netop det: at ord godt kan være stavet korrekt – de findes i ordbogen – men bruges helt forkert. Og så hjælper stavekontrollen ikke.

Et andet “sproghjælpemiddel”, jeg ofte bruger, er oversættelsesmaskiner. Jeg skriver meget på både engelsk og tysk, og da det er 42 år siden, jeg blev nysproglig student, er der meget, der er gået i glemmebogen. Derfor har jeg for længst skiftet Google Translate ud med DeepL.com, som leverer langt mere flydende og nuancerede oversættelser – og hvor jeg ovenikøbet kan finjustere resultatet. Men som dagens nummer 13 viser, så er det heller ikke nogen garanti for sproglig sikkerhed. Selv DeepL kan lave fejl, som kun et menneske kan opdage. Teknologien er et værktøj ikke en erstatning. Den tyske del af min slægtsside er dannet vha. DeepL, men jeg er ikke i stand til at gennemskue de fejl, der måtte være. Jeg må have fat i et menneske.

Og det har jeg fået. Et menneske der er født og opvokset i Tyskland. Vedkommende har løseligt kigget mine/DeepLs tyske tekster igennem inden den egentlige gennemgang. Vi var enige om, at DeepL.com faktisk har gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Der vil altid være brug for mennesker. Uanset om vi arbejder med ord eller andre områder, hvor kunstig intelligens er blevet en fast følgesvend. Jeg er fx selv meget begejstret for ChatGPT, som jeg flittigt bruger, når jeg skal lære nye ting med et “teknisk” præg – det kan være funktioner i Excel, databaser eller fif til WordPress (programmet der danner hjemmesiden). Men når det kommer til holdninger, nuancer og den sproglige finmekanik, stoler jeg stadig mest på den menneskelige dømmekraft.

Italia terra est – Sicilia insula est

Stavning eller kaos - afsnit 133

Jeg er som nævnt nysproglig student, og til det hørte faget latin på højeste niveau (dengang arbejdede man ganske vist ikke med niveauer), og hvor jeg dog elskede det fag.

Nu her mange år efter forstår jeg hvorfor. At analysere sætningerne og at lære remserne passer utrolig godt til min autistiske hjerne. Når jeg åbnede Kristian Mikkelsen, var det som om at “nu skal vi lege”.

Der er det herligste system og den skønneste struktur i latin (og det gælder også tysk), og så har jeg det jo nemt. Det svarer til glæden ved data i tabeller.

Selvfølgelig er langt det meste glemt, men faget har givet mig en grundlæggende forståelse for mange sprog, og jeg har stor glæde af det i forbindelse med min slægtsforskning, da mange præster langt op i 1800-tallet yndede at udtrykke sig på latin. Måske gjorde nogle af dem det for at føre sig lidt frem?

Andel Energi har mistet logikken

Her er ikke en sproglig problemstilling. Jeg fandt det bare morsomt, at firmaet sender mig en mail, hvor de spørger, om de har min e-mail-adresse.

Jamen hvis de ikke havde den, kunne de jo ikke sende mig en mail …

Stavning eller kaos - afsnit 133


Pr. 31. marts 2025 rummer Sprogdatabasen 1.346 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov.


Stavning eller kaos – afsnit 133

1) Facebook den 2/3: “Han lod sig lukke i en fælde”.

2) dr.dk den 3/3. Indsendt af PTC, der anser denne som en klassiker, og det er jeg helt enig i, idet der ikke skulle have stået “opførelsen” men “opførslen”, fordi opførsel betyder ‘optræden’ eller ‘adfærd’, og det er netop det (eller mangel på samme!), der er tale om her. “Han blev løsladt efter 2½ år på grund af god opførsel”. Forklaringen har jeg stjålet på Sprogbrevet nr. 61 på sproget.dk. Bygninger og den slags opføres.

“Når kommentarerne får lov til at stå med sproglige angreb, legitimerer de opførelsen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

3) Her er et “r”, der er kommet på afveje: “Hvad var dine største hobbyer og fritidsinteresse r i din barndom?”. Billedet stammer fra FamilySearch.

Stavning eller kaos - afsnit 133

4) Facebook den 6/3. Helt udenfor kategori: “Hold øge med vores hjemme side. De kommer lønne”.

5) dr.dk den 6/3. Men det kan åbenbart ikke lade sig føre at læse korrektur: “Hvis du vil sende et brev til næste år, kan det stadig lade sig føre med PostNord”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

6) Facebook den 6/3. Udenfor kategori: “Hvis nogen tilfældigvis har set noget mistænksomt”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

7) nyheder.tv2.dk den 7/3. Indsendt af PTC. Her er en skøn formulering om soldaterlønninger: “Midt i debatten om fremtiden forsvar har danske soldater fået aflyst en lønstigning, de ellers var steget i udsigt”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

8) Facebook den 8/3. Indsendt af PTC, der skriver: “Disse kasser antræffes mange steder i landet, og det er ofte hjemsendte værnepligtige, der står på dem. De burde egentlig vide bedre.” Og det har han jo ret i.

Alle de øvrige fejl i den lille tekst går vi let henover: “Så er det 50År siden vi mødtes på Høvelte Kasserne hilsen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

9) dr.dk den 8/3. Her kunne stavekontrollen have gjort god gavn, idet det hedder “cyberspace” med “b” og herudover hedder det vel egentlig “til lands” helt analogt med “til vands”; der er ingen grund til at gøre forskel på de to: “Pengene skal gå til at opruste Europa i både rummet, cyperspace, på lands, til vands og i luften …”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

10) dr.dk den 8/3 – samme artikel som ovenfor: “Prisien per styk …”

Stavning eller kaos - afsnit 133

11) dr.dk 8/3 – samme artikel som ovenfor. Det ser mærkeligt ud, og jeg bliver i tvivl, om hvorvidt det er en fast vending eller en flytype, jeg bare ikke kender. Jeg kan ikke finde eksempler i Den Danske Ordbog (DDO): “… som USA har i frøers mængde …”

Stavning eller kaos - afsnit 133

12) DRs tekst-tv den 8/3. Indsendt af PTC. “Kronprisen havde besøg på kasernen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

13) Den 9/3. Af og til forsøger jeg at lære lidt GIMP, der er et potent, gratis alternativ til Photoshop, men det går ikke særlig godt. Jeg er simpelthen ikke klog nok til GIMP.

I dag ville jeg forsøge at tegne en streg under nogle ord, og jeg begyndte naturligvis med det allestedsnærværende Google, hvorefter jeg stødte ind i denne hjemmeside, der tydeligvis er maskinoversat.

Det er et herligt eksempel på, hvor galt det kan gå, når man bruger maskiner til at oversætte. Adresselinjen afslører, at det er ordet “strokes”, der skulle have været “streg” men blev til “slagtilfælde”: “add-strokes-to-shapes-in-gimp”. “Tegn dit slagtilfælde”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

14) Officiel nyhedsmail fra Hvidovre Kommune den 10/3. De kan heller ikke finde ud af det med mellem rum: “Det er et VI, hvor vi arbejder helheds orienteret til gavn for borgere, foreninger og erhvervsliv”.

15) TV Syds hjemmeside den 11/3. Indsendt af PTC. Hvis dette ikke var fra en journalist, ville det fint havne i præsens participium/lang tillægsform: “Begrundelsen er, at det er færdselsloven, der gælder på strandende …”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

16) Fra https://viborg-folkeblad.dk den 11/3. Indsendt af PTC. Det er kun kort tid siden, vi har haft en lignende med sådan udvidet anatomilærdom og -viden: “Mand stak sig selv flere gange med kniv i midtbyen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

17) Fra https://viborg-folkeblad.dk den 11/3. Indsendt af PTC. Anders Agger hviskede heldigvis ikke; jeg har også selv fulgt udsendelserne: “… grænsen mellem fængsel og sygehus synes at være hvisket væk …”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

18) Facebook den 13/3. Mange mennesker er utrolig glade for at bruge præsens participium/lang tillægsform, hvor det ikke er meningen: “En af grundende til, vi netop ikke har nær så markante problemer …”.

Stavning eller kaos - afsnit 13319) Facebook den 4/3. Jeg troede ikke, vi var så begejstrede for blandede ægteskaber her i landet; men det var et billigt bryllup: “Mus og rotte gift”. Det er et godt eksempel på, hvor stor betydning bindestreger og mellem rum har.

20) TV Avisen kl. 12:00 den 17/3. Jeg tror, det skal gå rigtig stærkt, når de skal skrive deres tekster, så det manglende “at” her er en undskyldelig petitesse: “F-35 meldes klar til afvise fjendtlige fly”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

21) Annonce på Viborg Stifts Folkeblads hjemmeside den 17/3. Indsendt af PTC, der skriver, at denne annonce må have sneget sig uden om både korrektur og stavekontrol, og det har han helt ret i: “Som abbonent af avisen får du en særlig fordelspris”.

Jeg må tilstå, at lige netop “abonnent” er et af de ord, jeg altid kommer i tvivl om og derfor slår op. Det vigtigste er dog ofte at komme i tvivl.

Herudover abonnerer man “på” en avis – ikke “af”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

22) Indsendt af PTC. Kilden er Viborg Nyt den 19/3. Denne hører bare til blandt de sjove misforståelser, når vi nu partout vil misforstå. 🙂 PTC skriver: “En meget lille stalinistisk celle i Bjerringbro? Jeg ville nok have skrevet “Foredrag i Gudenåhuset om stalinismen”. Gudenåhuset er Bjerringbros kulturhus.”

“Foredrag om stalinismen i Gudenåhuset”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

23 Indsendt af PTC. Kilden er Viborg Stifts Folkeblad den 20/3, bagsiden. Så heller ikke længere: “… i længden var for vild til Karup i det lange løb”. En herlig pleonasme:

Stavning eller kaos - afsnit 133

24) dr.dk – jeg fik desværre ikke noteret datoen; jeg stjal den bare. Stakkels fyrværker: “To sigtet for affyring af fyrværker mod fængsel”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

25) Gengivet på Facebook af en bruger – jeg fik desværre ikke noteret datoen; jeg stjal også bare denne. Det er en god idé med et forbud, når nogen kører stangberusede rundt på Storebæltsbroen: “Kraftig blæser udløser forbud på Storebæltsbroen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

26) Fra skat.dk. Men efter 1. maj kan årsopgørelsen åbenbart være forkert. Heldigvis ejer jeg ikke fast ejendom, for det er der, de har såkaldte “udfordringer”, som jeg nok ville kalde for problemer. Jeg vil skynde mig at få mit tilgodehavende inden 1. maj.

Her burde nærmere have stået: Frem til 1. maj kan du tjekke, om den er korrekt: “Din årsopgørelse er klar. Du kan tjekke, om den er korrekt frem til 1. maj”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

27) dr.dk den 25/3. Manglende konsekvens. Enten hedder det ‘gentagende’, eller også hedder det ‘gentagne’, og her burde det i begge tilfælde hedde “gentagne”, da de er ens: hvilket man kan læse om på sproget.dk: “… ligesom senator Tommy Tuberville, gentagende gange siger ting, som er ‘direkte forkerte’ …”

Stavning eller kaos - afsnit 133

28) Indsendt af PTC. Kilden er https://nyheder.tv2.dk den 26/3. PTC skriver, at det nærmer sig respektløshed overfor vores kongehus, når en ellers velestimeret journalist laver den samme fejl to gange: “… kongeriet …”. 

Lotte Mejlhede er muligvis en smule undskyldt, for eksempelvis reagerer min stavekontrol i WordPress (programmet der danner hjemmesiden) ikke, men den reagerer altså i Word.

Jeg kan tilføje, at kongeriget ikke skal med stort, selvom det evt. udtrykker en vis form for underdanighed!

Stavning eller kaos - afsnit 133

29) Indsendt af PTC. Kilden er https://nyheder.tv2.dk den 30/3. Jamen Jesper altså … Har du aldrig lært reglen om, at “lægge tager genstandsled”? Selv kommer jeg til at tænke på ikke at lægge gaverne under juletræet: “Men de ønsker ikke at lægge under …”

Stavning eller kaos - afsnit 133

30) dr.dk den 25/3. Det var godt J. D. Vance og hans kone fik lavet et tilbagetog fra det der hund-eslædeløb. En så fjollet orddeling stammer sikkert fra kunstig intelligens (AI), hvor der ikke har været et menneske inde over: “… besøg ved hund-eslædeløb er aflyst”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

31) Facebook den 31/3. Her er en af dem, der næsten kan give mig højt hår og som lander i kategorien “Udenfor kategori”: “Priserne er lidt billigere”. Nej en pris er ikke billig, den er lav. Det finder man nemt ud af ved at tænke over, hvad man siger om en pris i den modsatte ende af skalaen. Her siger man ikke, at prisen er dyr, den er høj; derfor er en pris lav.

, ,

Nyt design af TNG-siden er færdigt

Nyt design af TNG-siden er færdigt

TNG og skabelon fra Genealogy Web Templates

Nyt design af TNG-siden er færdigt

Jeg arbejdede intenst i to dage, herefter var det nye design færdigt på testsiden.

Her har du den nye side. Hvad synes du om den? Har du forslag? Er der noget, jeg kunne gøre bedre?

Næste udfordring var at flytte alt fra test til live, og jeg var i tvivl om, hvordan jeg gjorde det på den sikreste måde. Det viste sig at være utrolig enkelt. Seks trin og så var jeg kørende:

  1. Backup af alt fra live hvis nu noget skulle gå galt.
  2. Backup af alle tabellerne på test.
  3. Kopier denne backup til live vha. FileZilla og genskab tabellerne her.
  4. Importer den nye skabelon til live (man skal bruge zip-filen).
  5. Send egne billeder fra skabelonen til live.
  6. Ryd browsercache.
  7. Bingo!

For at gøre det nemmest og sikrest har jeg “genbrugt” skabelonens navne på billedfilerne. Filnavnene giver selvfølgelig ikke så meget mening på denne måde, men jeg har bevaret den originale logik, og jeg skal jo ikke sidde og kigge på dem. Så det er helt ligegyldigt. Dette er bare et tip til andre, der vil prøve at bruge en af skabelonerne.

Sjove oversættelser

Af en ukendt årsag rummede tabellen tng_eventtypes ikke længere oversættelserne – altså måtte jeg på den igen. Jeg har brugt DeepL.com som oversætter, og den leverer bedre resultater end Google Translate, men man skal kigge godt efter dens forslag, og der er helt sikkert nogle af begivenhederne og de øvrige tekster, der ikke er rigtigt oversat; det gælder sikkert især de tyske tekster. Kender jeg mon en, der vil være så sød at kigge dem efter i sømmene?

Selvom jeg ikke er noget sproggeni, greb jeg den alligevel i disse, der slet ikke passede ind i en genealogisk kontekst. Maskinen er undskyldt, for hvordan skulle en maskine vide, hvor oversættelserne skal bruges? Det beviser bare, at menneskelig indgriben kan være nødvendig.

Jeg elsker den med “Dæknavn”, selvom årsagen til at jeg har denne begivenhedstype med i TNG overhovedet ikke er morsom (Læs om “Massakren ved Osted”):

  • Skifte: Changing og Ändern von
  • Fremstillet: Manufactured og Hergestellt
  • Tilgang: Access og Zugang
  • Skilt: Signs og Schilder
  • Indsat: Inmate og Einfügen.
  • Dæknavn: Tyre name og Name des Reifens
Massakren ved Osted

Hans dæknavn var ‘Lasse’: Han var medlem af modstandsgruppen “Holger Danske”, henrettet ved skydning af Gestapo sammen med 10 andre fanger fra Shellhuset i København. Han var på vej til Frøslevlejren om bord på en lastbil, der standsede ved Rorup nær Osted mellem Roskilde og Ringsted. Iført håndjern blev alle 11 bedt om, at træde af på “naturens vegne” og alle blev skudt af Gestapo, angiveligt “under flugtforsøg”.

Nu kan jeg komme i gang med slægtsforskningen igen.

Processen med det nye design har været spændende og lærerig, men jeg ser frem til at dyrke kilder igen.

Heldigvis har jeg et regneark, der fortæller, hvor/hvem jeg er nået til, for det ville være umuligt at huske.

Har du selv brug for et sådant regneark (med funktioner der sikrer ensartethed til stikordene om, hvad det nye er), sender jeg gerne en tom version. Men det kræver, at du tillader makroer.

Nyt design af TNG-siden er færdigt

Nyt design af TNG-siden er færdigt

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.