, ,

Stavning eller kaos – afsnit 136

Stavning eller kaos – afsnit 136

Stavning eller kaos – afsnit 136

Du ønskes en god sommer.
Husk både solcremen og paraplyen.

Stavning eller kaos – afsnit 136

Pr. 30. juni 2025 rummer Sprogdatabasen 1.443 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 33 nye eksempler.


1) Facebook den 1/6. Af den ledsagende tekst og billedet af en urne fremgik, at der var tale om en bisættelse: “Sidste lørdag holdt vi besættelse for min far”.

2) Delt af en bruger på Facebook den 1/6. På det kvikke medie B.T. har de både ophævet tyngdeloven og er gået tilbage til en tid, hvor det var tilladt at ryge på hospitalerne:

“Arbejdsulykke: Mand falder op til tre meter og ryger på hospitalet”.

Stavning eller kaos – afsnit 136

3) Avisen “Frederiksbergliv” den 28/5 side 8. Journalisterne Konrad Cornelius Rasmussen og Rebecca Veinø Johansen: “Ved seneste besøg var forholdene ikke bragt i orden, hvilket kastede en massiv møde af sig”.

Stavning eller kaos – afsnit 136

4) Facebook den 1/6. Herlig pleonasme: “Turen ned ad den 12 kilometer lange nedkørsel”.

5) Facebook den 3/6. Jeg vil næsten tro, det er telefonen, der har været på spil her. Til orientering så kan funktionen slås fra: “Det her bliver stort og danner formentligt præsidentens ift fremtidlige sager”. Der skulle nok have stået ” … danner formentlig (kun et “t”) præcedens ift. fremtidige sager”.

6) Tilsendt af PTC. Kilde: “Avisen Danmark” i maj måned. Dette vil nok bringe uorden i anetavlen: “Chefredaktør var bange for sin far som barn”.

Stavning eller kaos – afsnit 136

7) Tilsendt af PTC. Kilde: “Avisen Danmark” i maj måned. Orddeling er åbenbart ikke altid nemt: “Proble-mulv”.

Stavning eller kaos – afsnit 136

8) Tilsendt af PTC. Kilde: Jyllands-Postens Erhvervstillæg den 17/5 side 11. Der skulle vel have stået “Trumps”, men i journalistens underbevidsthed spøgte et andet ord: “Tumps”.

Stavning eller kaos – afsnit 136

9) Tilsendt af PTC. Kilde: tv2.dk den 14/5. Hvor uheldig kan man være? Først styrter man, og så slår man sig bagefter: “Mads Pedersen har slået sig efter styrt”.

Stavning eller kaos – afsnit 136

10) Facebook den 12/6. Mon ikke det er telefonen, der har været på spil her? “Tak for ale de gode ænsker på min fødselsdag”. 

Stavning eller kaos – afsnit 136

11) Indsendt af BS. Facebook den 13/6. En irriterende grammatisk fejl som ofte ses: forskellen på “at” og “og”: “Det ikke går den rigtige vej for USA og den politik de fører, så nægter de og kritisere Trump,”

I forlængelse af BS’ input, så har jeg ofte lagt mærke til DSBs blad, som de kalder “Ud & Se”, som vel skal forstås som “Ud og se”. Hvis man skulle være helt strikt, så burde det faktisk hedde “Ud at se”, fordi “se” er en infinitiv/navnemåde. Problemet opstår kun i skriftsproget, og det skyldes, at vi udtaler både “at” og “og” som “å”. Sproget.dk har en god artikel om problemstillingen.

En nem huskeregel er, at hvis man kan erstatte “at” med “for at” uden at ændre meningen, så skal man bruge “at”.

12) Helt sikkert maskinoversat fra ungarsk til denne side den 13/6, idet “Slukket” ikke giver mening. Det skal formentlig forstås som “Rabat” eller “Tilbud” eller lignende: “400,00. Slukket”.

Jeg har nu tilføjet en ny kategori kaldet “Maskinoversat”, for der dukker flere og flere op som denne:

Stavning eller kaos – afsnit 136

13) Danmarks Radio den 13/6. Ak ja – det der orddeling er ikke altid nemt. Min stavekontrol kan dog godt finde ud af det. Jeg tror, jeg forærer dem et abonnement på min: “Fejludvist mand nægter sig skyldig i menneskes-mugling”.

Stavning eller kaos – afsnit 136

14) Facebook den 16/6. Det er svært at forstå, hvad dette skulle betyde. Da ingen af fejlene er entydige, får denne ikke plads i selve databasen:

Stavning eller kaos – afsnit 136

 

15) Facebook den 6/6. Det er aldrig rart at få sit kommentarfelt overvåget: “Video fra overvågning i kommentarfeltet”.

16) Facebook den 7/6. Ak ja de mellem rum: “Genbrugs kjole i flamenco stil”.

17) LinkedIn den 8/6: Ingen kommentarer: ‘ “almindelige sygemeldte borgere” rammes af de samme vandvittige regler som regeringen sætter.’

18) Facebook den 11/6. Kendt politiker, der måske har ladet telefonen skrive for sig?: “Vi arbejder hårdt på at få EU Parlamentet til at gå Indien sagen”.

19) Facebook rummede den 15/6 overvejelser om Trumps og Putins ønsker om Grønland. Der er altså kun et “d” i “Grønland”, som i øvrigt skal skrives med stort forbogstav: “begge idioter vil jo bare nasse på grøndlands undergrund”.

20) Facebook den 16/6. Denne lander i “svære ord”, for her skulle nok have stået “kiropraktor”: “Det blev fejret med en tur til kiropraktiker”.

21) Tilsendt af PTC den 17/6. Kilde: https://viborg-folkeblad.dk/: “350 liter diesel blev tappet fra en gravmaskine”.

Stavning eller kaos – afsnit 136

22) Tilsendt af PTC den 18/6. Kilde: https://viborg-folkeblad.dk/ Hvor sidder krydset på en kvinde?: “Bilist glemte vigepligt – ramte kvinde i krydset”.

Stavning eller kaos – afsnit 136

23) Facebook den 20/6 af en lærer – men forhåbentlig ikke en dansklærer – der havde været på kanotur med en 7. klasse:

A) “Alle kanoerne har sejlet”.  Nej, kanoer sejler ikke, for de har ikke noget sejl. Men jeg er faktisk i tvivl om, hvad der i stedet burde have stået her. Typisk ser man folk skrive “Jeg var ude at sejle i kano”, hvor man nemt kan skrive “Jeg var ude at ro i kano” i stedet. 

B) “Har andre steder virkelig skulle styrer rundt i de skarpe sving i den smalle å”, hvor der burde have stået: “Har andre steder virkelig skullet styre rundt i de skarpe sving i den smalle å”.

24) Facebook den 20/6: “Det er jo udbud og efterspørgelse”. Eksempelvis varer efterspørges, og på disse varer er der efterspørgsel, og det kan stavekontrollen nemt finde ud af.

25) Facebook den 21/6. Kun sjældent har jeg set så fornem en lydskrift: “Tjeghoslovakiet”.

26) Hjemmesiden dm.dk den 20/6. Jeg abonnerer på deres nyhedsbrev, og jeg tror, “dm” er en forkortelse for “Dansk Magisterforening”, så de burde ikke falde i denne fælde: “Lederne er lykkes med det meningsfulde arbejdsliv …”. Der skulle have stået “… er lykkedes med …”.

 

Stavning eller kaos – afsnit 136

27) Danmarks Radio, TV Avisen den 25/6. Ingen kommentarer: “Mangel på bloddonere i juli”.

Stavning eller kaos – afsnit 136

28) En Facebookbruger uploadede dette billede den 26/6. Jeg er ikke helt klar over, hvad kilden er, men det ligner noget fra en Coop-butik: “Rainbow krus Med Sugeør”.

Stavning eller kaos – afsnit 136

29) Facebook den 26/6. Bøjning “-en, -er, -erne” står der i Den Danske Ordbog (DDO) om ordet “kuriositet”: “Kunne ikke stå for disse kuriøsiteter”.

30) Facebook den 23/6. Det drejer sig om noget med at dyrke yoga for forældreløse børn i Gaza: “Du gør både en god gernening for nødlidende børn og for dig selv”.

31) Fremtrædende minister på Facebook den 27/6: “- Barselona: Et År”.

32) Danmarks Radio den 27/6. Gad nok vide hvad en “tadresse” er for’n en? Reglen i forbindelse med orddeling er, at sammensatte ord deles mellem de enkelte ord, og der er ikke noget, der hedder en “tadresse: “Flüggers topchef har fået sin priva-tadresse ransaget …”

Stavning eller kaos – afsnit 136

33) Bindestreger er gået af mode, men det havde været skønt, hvis der var brugt en bindestreg på dette bogomslag, hvor der også mangler et spørgsmålstegn: “Hvad er skøn litteratur”. Jeg ved det heller ikke.

Stavning eller kaos – afsnit 136

34) Jeg spurgte forfatteren, om der evt. skulle have stået “vildeste”? Det bekræftede han og undskyldte sig med autokorrekturen: “Klar til årets videste fest”.

Stavning eller kaos – afsnit 136

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

, , ,

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Læserundersøgelse 2025

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Indledning

Jeg vil gerne vide, hvem mine læsere er, så jeg kan gøre mine artikler endnu mere relevante for jer.

Det er nu halvanden måned siden, jeg satte min læserundersøgelse i gang, og antallet af besvarelser udgør nu 28. Midt i juni skrev jeg lidt om de første 14 besvarelser. Nu er der kommet 28 besvarelser, så det er tid til en opdatering.

Selvfølgelig er 28 svar ikke nok til at fortælle om den (usikre) verden, vi lever i, men til at fortælle mig om mine læsere, kan det godt bruges. Og denne artikel fortæller jer lidt om hinanden.

Tak til alle jer, der har taget jer tid til at svare – jeres input er virkelig værdifuldt for mig!

Jeg kan se på besvarelserne, at nogle overser sammenhænge i spørgsmålene, og derfor bliver resultaterne herunder sådan set “forkerte”, men nu er dette jo trods alt ingen videnskab, så jeg har ikke korrigeret svarene. De står fuldkommen, som I sendte dem.

Som eksempel på sammenhænge i spørgsmålene kunne være spørgsmålet om brugen af TNG. Hvis man svarer Nej til at bruge det, er det egl. tiltænkt, at man i næste spørgsmål skal fortælle lidt om årsagen, men det sker ikke altid. Bruger man omvendt TNG, bør man jo skrive, at man har en hjemmeside. Det sker heller ikke altid.

Da jeg var studentermedhjælper hos en forsker

Læserundersøgelsen har fremkaldt minder om dengang i begyndelsen af 1980’erne, hvor jeg var studentermedhjælper hos en forsker på Kriminalistisk Institut under Københavns Universitet. 

Forskeren arbejdede med et projekt om gadevold, og vi (dvs. mest jeg) læste bunkevis af politirapporter i fem storkøbenhavnske politikredse. 

Når man hører ordet “Gadevold”, tænker de fleste nok på, at der er tale om en episode, hvor gerningsmand og offer ikke kender hinanden. Så vidt jeg ved, var den samlede konklusion på projektet, at dette var en myte. Det, man vist mest kunne konkludere, var, at der var tale om vold begået på gaden, hvilket jo er noget ganske andet. Offer og gerningsmand kunne fx være ægtefæller, der bare kom op at slås ude i det offentlige rum.

Dengang var der også sammenhænge i spørgsmålene, som helst skulle være korrekte, for at forskeren kunne bruge svarene til noget. Vi tog dog svarene direkte fra politirapporterne og lod dem stå, fuldkommen som de var. Vi korrigerede heller ikke dengang på svarene.

Demografi

Køn: Størstedelen er stadig kvinder, men der er kommet flere mænd til siden sidst.

Alder: Respondenterne er fortsat modne mennesker – de fleste ligger i gruppen 60+ med en pæn spredning helt op til 85 år. I går kom der endda en besvarelse fra en læser under 26 år, så nu hele spektret nu er dækket.

Arbejdsmarkedet: Kun de færreste er på arbejdsmarkedet, hvilket stemmer overens med aldersfordelingen.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Uddannelsesniveau

Flertallet har en mellemlang eller længere videregående uddannelse – mange 3-5 år og enkelte over 8 år. Jeg vil tro, at mine læsere er mere veluddannede end befolkningen som helhed. Der er fortsat også plads til dem med kortere uddannelse — det vidner om en bred målgruppe.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Slægtsforskning

Langt de fleste er stadig aktive slægtsforskere, men nogle få har angivet, at de ikke forsker systematisk. Det bekræfter, at artiklerne rammer det rigtige publikum.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

TNG og MyHeritage

Brugen af TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) er stadig lav (14 pct.), men flere benytter MyHeritage eller lignende. Nogle nævner, at de laver det i hånden eller bruger andre databaser.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

De, der ikke bruger TNG, fortæller af og til om årsagen. Jeg viser svarene herunder; dog har jeg fjernet de svar, der bare lød “Nej”, da dette jo ikke fortæller om årsagen.

Til de, der synes, der synes, det ser indviklet ud, eller at de bare ikke kender det, kan jeg sige, at jeg gerne hjælper dig i gang og støtter dig i hele processen – men du skal selv lave arbejdet. Jeg fungerer “bare” som konsulent, og vi har det sjovt undervejs! Denne artikel er til dig, der ikke ved, hvad TNG er.

  • Bruger andre databaser
  • Jeg er ikke interesseret i systematisk slægtsforskning. Jeg synes, jeg ved det, jeg har brug for at vide om min egen slægt. Min far slægtsforskede lidt. Men jeg bruger slægtsforskningens kilder – kirkebøger, folketællinger m.v. – stort set dagligt i andre historiske sammenhænge.
  • MyHeritage. Og i hånden
  • Har ikke data online.
  • Kender det ikke
  • Deler pt ikke – bruger et simpelt regneark til eget overblik/links til kirkebøger/folketællinger/andre kilder
  • Har ikke lyst
  • Jeg vil have det hele off-line
  • Jeg kender det ikke
  • Har ikke prøvet det
  • Bruger det ikke
  • Har ikke overvejet det som en mulighed eller sat mig ind i, hvad det indebærer – men det burde jeg måske?
  • Kender det ikke
  • Jeg bruger Legacy, og lægger det på nettet med Webtrees.
  • Det ser indviklet ud
Hjemmeside

Omkring halvdelen har deres egen hjemmeside – det er interessant, da det giver mulighed for at udveksle erfaringer om teknik og layout.

Dansk sprog

En stor del (82 pct.) angiver, at dansk i skrift og tale er vigtigt – det glæder mig som sprognørd.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

ChatGPT og AI

Flere har nu prøvet at bruge ChatGPT eller andre AI-værktøjer. Nogle har haft sjove engangsforsøg, andre bruger det mere systematisk.

Det er en spændende udvikling, og jeg er glad for, at jeg muligvis kan inspirere nogle af jer til at prøve det af. En årsag til at svarene her er særligt interessante er aldersfordelingen, og man kan måske konkludere, at høj alder ikke er til hinder for at afprøve nye værktøjer.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Nogle af fritekst-svarene ser sådan ud, og jeg synes især det sidste svar er umådeligt interessant. Det lyder: “… få mine ideer samlet til en helhed”. Jeg ved fra mine data, at det stammer fra en læser under 26 år.

  • Ja. Meget typisk til lidt “tekniske” ting fx makroer i Excel eller PHP-kode på hjemmesiden. (Dette svar kommer dog fra mig selv).
  • Ja, til spørgsmål om historiske ting
  • Ja, bruger den til meget forskelligt.
  • Ja, jeg fik den til at skrive en historie for mig – den var mega-dårlig!
  • Ja det har jeg og syntes at det fantastisk
  • Ja, ChatGPT til at lave et skilt, foto og mere uddybende svar på spørgsmål.
  • Ja til at få mine ideer samlet til en helhed
Kode og nørderi

Kode (fx VBA eller PHP) er stadig ikke udbredt, men der er en håndfuld, der har prøvet kræfter med det.

Mange (75 pct.) ser sig selv som lidt nørdede – det passer jo helt perfekt til bloggens tone.

Sociale medier

De fleste er på sociale medier, men præcis halvdelen overvejer at forlade dem pga. algoritmer, tonen og tidsforbruget. Det giver stof til eftertanke.

Autismespektret og psykiatri

Enkelte angiver, at de er på autismespektret (de 25 pct. i diagrammet herunder) eller har en psykiatrisk diagnose (21 pct.). Det gør mig glad, at I føler jer trygge ved at dele det – det skaber et rum for gensidig forståelse. Jeg ved altså, at jeg i hvert tilfælde af og til skriver til mennesker, der har en vis lighed med mig selv.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Andet

Nogle bruger feltet “Andet” til at fortælle lidt om sig selv – fx frivilligt arbejde eller musiske interesser. Det giver et fint indblik i, hvem I er som mennesker.

En enkelt skriver endda “Jeg glæder mig hver mandag til at læse dit nyhedsbrev”. Et svar som dette glæder mig naturligvis helt ind i hjertet.

Afslutning

Jeg er meget glad for, at I har lyst til at bidrage. Jeres input hjælper mig med at målrette indholdet, så det giver mest mulig værdi for jer.

Har du ikke svaret endnu? Du kan stadig nå det – jeg holder undersøgelsen åben til udgangen af juli måned.

Som nævnt i indledningen kan 28 svar ikke bruges til at fortælle om verden – det viser billedet herunder også: man skal passe på, når man konkluderer!

Har du kommentarer til resultaterne, eller ser du noget interessant? Skriv gerne en kommentar herunder – jeg elsker at høre fra jer!

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

, ,

Hvor skal pengene komme fra?

Hvor skal pengene komme fra?

5 pct. af BNP til oprustning

Hvor skal pengene komme fra?

Det er egentlig sjovt, at når oppositionen stiller forslag om, at velfærden skal styrkes, at psykiatrien skal opgraderes med mere end psykiatriplanen, eller når arbejdstagerne vil have mere i løn mv., så spørger den siddende regering typisk “Hvor skal pengene komme fra?”, hvilket naturligvis altid er et relevant spørgsmål, for finansieringen af nye tiltag skal selvfølgelig være på plads.

Når de spørger “Hvor skal pengene komme fra?”, skyldes det, at de ikke synes, det er noget, vi skal investere i.

Danmark og de øvrige 31 Nato-lande har nu formelt sagt ja til i fremtiden at bruge i alt 5 pct. af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvaret inden 2035. Pengene til Ukraine tæller med i de 5 pct.

Jeg har ikke hørt nogen danske politikere fortælle eller bare spørge: “Hvor skal pengene komme fra?” Vi har altså forpligtet os til at bruge en masse penge uden at fortælle om, hvor de skal komme fra. Og selvom råderummet (ikke “roderummet”) netop er opjusteret med 58 mia. kr., så er det ikke nær nok, og nogle af dem er allerede øremærkede. 

Danmark bruger allerede 2,37 pct. af BNP på forsvaret, så der mangler altså 2,63 procentpoint – med andre ord skal vi mere end fordoble beløbet til oprustning. I 2014 brugte vi 1,15 pct., så vi har allerede mere end fordoblet beløbet til forsvaret.

Grafikken herunder er et udklip fra Danmarks Radios side. (Jeg indsætter ikke link, da DR typisk fjerner siden efter kort tid, og så ender jeg med en 404-side, og du ender med en “Siden kan ikke findes”, så du må selv på jagt)

Hvor skal pengene komme fra?

Hvilke muligheder er der for finansiering?

Flere af forslagene til finansiering er naturligvis ironiske. Du kan forhåbentlig selv gætte hvilke.

En “krigsskat”?

Den første mulighed er vel at indføre en form for “krigsskat”? Men det er der nok ikke mange, der synes, vil være en god idé. Danskerne bryder sig ikke om at betale skat, lige til man fortæller dem, hvad en mindre skatteopkrævning vil betyde. De færreste (bortset fra LA) har lyst til mindre velfærd.

Selv synes jeg slet ikke, det vil være så tosset, for så er det tydeligt, hvad de skattekroner går til. De går ikke til velfærd, de går til militær og våben (3,5 pct.) og andre områder (1,5 pct.) det er fx sikring af infrastruktur.

Mindre velfærd?

Nu er det jo noget pjat med al den ældrepleje, rengøring hos ældre, der ikke selv kan betjene robotstøvsugeren, al den kræftbehandling, opgraderingen af psykiatrien, minimumsnormeringerne i vuggestuer og børnehaver, politibetjente på gader og stræder, strafreformen hvor grove forbrydelser straffes hårdere (fx betyder “livstid” i fremtiden 20 år mod i dag 12 år) osv.

Nåh ikke? Jamen så er det nok ikke her, pengene skal komme fra. Jeg tror ikke, der er nogen (bortset fra LA), der har lyst at skære i velfærden.

Og apropos strafreformen:

  • Det koster kassen, at bure (flere) folk inde i længere tid. En fængselsplads koster ca. 1 mio. kr. årligt.
  • Det er aldrig nogensinde bevist, at hårdere straffe fører til mindre kriminalitet. Ingen potentiel gerningsmand siger jo til sig selv “De har lige øget straffene, så jeg tror sgu, jeg undlader at begå denne forbrydelse”.
Begrænsninger i den offentlige administration

AI kan nemt spare en masse offentlig bureaukrati væk? Regeringen har allerede planer om at mindske administration i staten med smarte tiltag. I praksis rundbarberes ministerier og styrelser for 5,5 milliarder kroner. Der er allerede planer om at skære 6.500 årsværk væk. (Et årsværk er en fuldtidsmedarbejder svarende til 52 uger á 37 timer = 1.924 timer).

DR fortalte en dag i en TV Avis, at man ville begynde med Skatteministeriet. Og det har vi jo også rigtig gode erfaringer med, fra da man senest rundbarberede Skatteministeriet. Tænk bare på hvor godt det går med ejendomsvurderingerne …

Mange mennesker taler om “unødigt bureaukrati i det offentlige” og “alle de der Djøf’ere, der ikke laver noget bortset fra nogle unødvendige Excelark” – men der er ingen, der fortæller, hvilke ydelser fra det offentlige, de gerne vil undvære.

Grafikken herunder stammer fra Akademikerbladet:

Hvor skal pengene komme fra?

Øget skatteopkrævning hos de rigeste?

Det er måske i virkeligheden det bedste sted at finde pengene. De har råd til det, og det vil ikke gøre særlig ondt på dem.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

, ,

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

De første dataobservationer baseret på de første 14 svar

Årets læserundersøgelse

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Selvfølgelig kan man ikke generalisere på basis af de første 14 svar, men det er alligevel spændende at tage hul på besvarelserne. Denne artikel er en fortælling baseret på de hidtidige svar i årets læserundersøgelse. Du kan også deltage nederst på denne side.

Det giver en fornemmelse af, hvem der læser med på hjemmesiden, og hvilke interesser og baggrunde de har. Samtidig er det lidt en hønen og ægget-situation: Skriver jeg om fx slægtsforskning og Aspergers syndrom, fordi jeg ved, læserne er interesserede i det – eller er de interesserede, fordi jeg skriver om det? Det er nok begge dele!

Hvem er de foreløbige svarpersoner?

Flertallet er over 60 år og kun en er stadig på arbejdsmarkedet. Det kan tyde på, at mange af mine læsere er pensionister eller efterlønnere med lyst til at fordybe sig i tidskrævende emner som slægtsforskning, sprog og teknologi. Der er en nogenlunde ligelig kønsfordeling, og flere har en længere uddannelsesmæssig baggrund.

De første dataobservationer baseret på de første 14 svar

Interesser og nørderi

Det er tydeligt, at slægtsforskning fylder meget: 12 ud af 14 angiver, at de er interesserede i det. De 12 ud af 14 svarer til 86 pct. Det er ikke overraskende, men stadig tankevækkende. Det samme gælder sproginteresse, hvor 13 ud af 14 respondenter indtil videre svarer ”Ja” til at være interesserede i dansk i skrift og tale. De 13 svarer til 93 pct.

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Det mere tekniske nørderi fylder også: rigtig mange (71 pct.) identificerer sig selv som ”lidt nørdede”, og nogle har brugt AI-værktøjer som ChatGPT. Besvarelserne viser dog også en vis forsigtighed og refleksion omkring teknologien.

Det interessante er, at selvom hovedparten af svarpersonerne er ældre og udviser den refleksion og ro, man kan forvente af et liv med erfaring, så er der også en overraskende åbenhed over for nye teknologier som kunstig intelligens. Flere har afprøvet ChatGPT og brugt det til alt fra sjove tekster til mere praktiske formål. Det viser, at alder ikke nødvendigvis er en barriere for nysgerrighed og digital opdagelse – tværtimod kan livserfaring give en særlig evne til at bruge teknologien med omtanke.

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Fritekstfeltet om AI rummer indtil videre disse svar:

Husker ikke
En enkelt gang – det var nok for mig indtil videre
Ja. Kun for sjov. Fik skrevet en sang ud.
Meget lidt
Ja
Nej
Ja. Meget typisk til lidt “tekniske” ting fx makroer i Excel eller PHP-kode på hjemmesiden.
Nej, Ikke for alvor.
Ja, til spørgsmål om historiske ting
Kun lidt, bruger af og til copilot,
Nej
Ja, bruger den til meget forskelligt.
Nej
Ja, jeg fik den til at skrive en historie for mig – den var mega-dårlig!

Deling af slægtsdata og sociale medier

Mange svarer ”Nej” til at bruge TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) til at dele slægtsdata, men når de bliver spurgt hvorfor, kommer der nuancerede svar: Nogle foretrækker MyHeritage, andre skriver i hånden eller finder systemet for omfattende. Det viser, at delingsformen ofte handler om komfort, tilgængelighed og erfaring.

Flertallet bruger sociale medier så som Facebook, men der er en vis træthed at spore. Nogle overvejer at forlade platformene, og deres begrundelser er både eftertænksomme og kritiske: algoritmer, tonen og sorteringen af indhold nævnes.

Diagnoser og forskellighed

Nogle har svaret ærligt på spørgsmål om psykiatriske diagnoser og autismespektrumforstyrrelse. Jeg sætter stor pris på åbenheden og oplever det som en tillidserklæring til min hjemmeside. I skal have tak!

21 pct. (3 respondenter) har en autismespektrumforstyrrelse og det er markant forskelligt fra befolkningen som helhed. 1 læser ønskede ikke at svare på spørgsmålet.

21 pct. (igen 3 respondenter – men ikke nødvendigvis de samme) har en psykiatrisk diagnose. Også her er det en markant forskel fra befolkningen som helhed.

 

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Hvad nu?

Der er mange spændende spor i de første 14 besvarelser. Jeg håber, at flere har lyst til at være med, så jeg kan tegne et endnu tydeligere billede af jer, der læser med her på siden. Og jeg glæder mig til at analysere videre.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.