24. november 2023/4 Kommentarer/i Aversioner, Forbruger, Service /af StegemüllerAversioner, Forbruger, Service

Forsendelsen koster det samme som varen

Man skal ikke handle antikvarisk

Forsendelsen koster det samme som varen

Jeg har behov for en bog om kirkeret. Den kan sagtens være gammel og brugt, da jeg alligevel primært interesserer mig for forhistorisk tid.

Et eksempel er, at det er rart at kunne slå op et kvalificeret sted for at undersøge, hvorfor nogle mennesker blev begravet uden for kirkemuren, og hvornår forbuddet fra Christian den femtes danske lov mod at begrave fx selvmordere indenfor kirkemuren blev ophævet. Lige nu er jeg nødt til at ringe til min ven, der er præst. (Svaret er i øvrigt, at straffeloven af 1866 ophævede dette forbud).

Jeg har fået oplyst, at professor August Roesen har skrevet flere interessante og relevante bøger.

- Jeg fandt en “Kirkelove” hos et antikvariat med speciale i kristne bøger. Prisen var 75 kr. Forsendelsen med PostNord inkl. levering til døren kostede 60 kr. Ergo skal man ikke handle antikvarisk, for så udgør portoen mere end 44 pct. af den samlede pris. Det er helt vanvittigt.
- Hos Saxo fandt jeg den rigtige “Dansk kirkeret” med guldtryk og det hele til 145 kr. for en brugt udgave. Når jeg selv henter pakken hos føtex, koster det “kun” 40 kr. svarende til lidt mere end 21 pct. af den samlede pris. Det er også vanvid, at godt en femtedel af prisen, er det jeg betaler for selv at løse opgaven om fem dage. Man kunne vel sende en pakke til Amerika på den tid …

Hvordan kan PostNord overleve?

Det er mig komplet ubegribeligt, at PostNord overlever. Deres ydelser er af ringe kvalitet og deres priser er fuldkommen ublu. De holder sig ikke tilbage fra at undlade at ringe på, hvorpå man modtager den berømte SMS om, at man ikke var hjemme, selvom man sad hjemme og ventede på dem hele dagen.

Jeg gætter på, at de er kommet ind i en ond spiral: De får færre og færre kunder grundet den ringe kvalitet og de ublu priser. Derfor må de sætte priserne op, hvilket medfører endnu færre kunder. Og så ruller rouletten. Det behøver man ikke en uddannelse fra handelshøjskolen eller lign. for at regne ud.

Overlevelsen for PostNord i en konkurrencepræget branche kræver en fundamental forbedring af deres kvalitet og kundeservice. De må genopfinde deres tilgang til kundeoplevelsen for at blive relevante igen. Det indebærer en forpligtelse til at levere pålidelige og tidsmæssigt præcise forsendelser, hvilket er essentielt i en tid, hvor kunderne værdsætter hurtighed og effektivitet.

Desuden skal deres kundeservice være mere tilgængelig og lydhør over for kundehenvendelser og klager. Det kan involvere investering i teknologi for at forbedre tracking-systemer og etablere mere direkte kommunikationskanaler med kunderne. Det er jo stort set umuligt at komme i kontakt med dem.

For at bryde den onde spiral af faldende kundetilfredshed og stigende priser, skal PostNord også genoverveje deres prismodel. Det er vigtigt at finde en balance mellem at opretholde en økonomisk bæredygtig forretningsmodel og samtidig tilbyde konkurrencedygtige priser. Ved at forbedre effektiviteten og reducere omkostningerne kan de muligvis tilbyde rimelige priser uden at gå på kompromis med serviceniveauet.

Endelig er det afgørende, at PostNord investerer i medarbejdertræning, så deres team er bedre rustet til at håndtere kunders behov og forventninger. En kultur, der værdsætter kundetilfredshed og stræber efter at overgå kundens forventninger, kan være en afgørende faktor for at vende virksomhedens skæbne.

Af og til er der alternativer

Nogle webshops har andre muligheder for forsendelse. Det kan fx være DAO eller GLS. Begge er både bedre og billigere end PostNord – men der skal nu heller ikke meget til. Jeg kan vældig godt lide GLS, for de er hurtige, og de kommer, når de har lovet, de vil komme. Og de gør sig også den ulejlighed at ringe på, så man ikke venter forgæves.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

1. november 2023/6 Kommentarer/i Aversioner, For sjov, Sprog /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

Skoleelever lærer ikke for livet

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

Af statsministerens tale ved Folketingets åbning fremgik det, at hver syvende skoleelev forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det vil sige, at 14,3 pct. er analfabeter. Det ses tydeligt på de forskellige sociale medier.

Jeg forstår denne artikel på lex.dk, således at de som minimum er “funktionelle analfabeter”:

Funktionel analfabetisme er læse- og stavevanskeligheder, som gør det vanskeligt for voksne at deltage fuldt ud i samfunds- og arbejdsliv og at udnytte egne evner.

Jeg forstår ikke, hvordan vi kan tillade det i vores land. Vi har brug for veluddannede unge mennesker til alt arbejde, og det forudsætter, at de kan både læse, skrive og regne.

Det er trist, at Danmarks Radio har så mange funktionelle analfabeter ansat. Når kategorien “Danmarks Radio” om kort tid runder de 100 eksempler, vil jeg skrive til lytternes og seernes redaktør ved navn Jesper Termansen og spørge, om han mener, det er acceptabelt. Lige nu er der 72 poster med Danmarks Radio som afsender.

Håndens eller åndens arbejde?

Lige nu går tendensen bare ikke i retning af, at vi ønsker unge med boglige kompetencer. Der er opstået en form for bevægelse, hvor det er bedre og finere at gå i lære som tømrer end at gå i gymnasiet. Om kort tid skal man sikkert undskylde, at man har taget en videregående uddannelse.

Men også en tømrerlærling skal kunne regne.

Vedkommende skal vide, hvordan man beregner arealet af en trekant og kunne bruge Pythagoras’ formel, når tagspær skal lægges til et skråt tag.
Vedkommende skal kunne beregne, hvor lægterne skal ligge, for at huset bliver stående og en hel masse andet, jeg heller ikke har forstand på.
Vedkommende skal kunne læse en manual til værktøjet for at kunne bruge det.
Vedkommende skal nogle år senere kunne skrive i sit barns kontaktbog, som nu kaldes “Aula”, uden at blive komplet til grin.

Nuvel, det behøver man forhåbentlig ikke gå i gymnasiet for; det bør være grundskolepensum. Men af de sociale medier og Danmarks Radio fremgår med al u-ønskelig tydelighed, at det ikke fungerer sådan – i hvert tilfælde for så vidt angår retstavning.

360 timer til valgfag

TV Avisen kl. 7:00 den 11. oktober havde et indslag om, at eleverne skal have mulighed for selv at vælge flere fag i udskolingen, hvilket vil sige 7., 8. og 9. klasse. Regeringen barsler med en idé om, at der i de tre år skal afsættes 360 timer til valgfag svarende til gennemsnitligt 120 timer om året eller 10 timer om måneden. I praksis vil tallene være noget større, når der korrigeres for alle ferieugerne. Der blev specifik nævnt musiske fag, hjemkundskab, teknologiforståelse og noget andet kreativt, som jeg ikke lige husker, hvad var.

Skoledagen er allerede meget lang og skal ikke forlænges. Det er selvfølgelig positivt. Men hvor vil man så stjæle de 360 timer? Lur mig om det ikke bliver dansk, matematik og fx religion. Det reducerer ikke andelen af funktionelle analfabeter, og det øger ikke almendannelsen i det danske samfund.

Når man ikke kommer i tvivl

Hvis man ikke ejer blot de grundlæggende sproglige færdigheder, eksempelvis fordi man primært kommunikerer ved hjælp af figurer/emojis, kommer man ikke i tvivl. Og kommer man ikke i tvivl om, hvordan et ord staves, har man ikke incitament til at slå op i en ordbog. Man er chanceløs. Der er dog lige det store men, at stort set alle skriveprogrammer nu til dags rummer en stavekontrol. Hvorfor ikke bruge den?

Selv slår jeg meget ofte op i en ordbog, for jeg kommer tit i tvivl. Det er jeg nødt til, når jeg revser andre …

Sprogposterne læser jeg korrektur på adskillige gange, da det ville være pinligt at blive grebet i dumme-fejl her. Jeg tror på ingen måde, at jeg er perfekt! Der er ord og sammensætninger, jeg har slået op 100 gange. Jeg er altid i tvivl om “det adverbielle t” osv. Men i tvivl kommer jeg da for det meste (tror jeg).

Jeg ved fra nogle unge mennesker, at de simpelthen aldrig har haft den form for gammeldags danskundervisning, som jeg har haft. De har fx aldrig haft “staveord”, som måske ikke var det mest interessante, men de var nyttige. Men de unge har lært noget andet. Eksempelvis er mange utrolig dygtige til at danne netværk. Om det er noget, de har lært i skolen, eller om det skyldes, at interaktionen i dag er blevet meget lettere, fordi vi altid er online, er jeg ikke klar over. Jeg kan konstatere, at de på det felt har kompetencer, jeg ikke selv ejer, og så må vi prøve at dele sol og vind lige med respekt for det, den anden part kan.

Du har som altid sprogdatabasen her.

Månedens gysere:

1) Denne forening er ikke professionel, så eksemplet lander i kategorien sjusk: “Velkommen til Oktober, vi har masser af aktiviteter i denne måneden”.

2) Danmarks Radio: “Netanyahu kalder bombardamenter en begyndelse”.

3) Danmarks Radio: “Kriketag kollapser”.

4) Danmarks Radio igen. Jeg gætter på, at soldaterne er klar til at modtage mere end en enkelt ordre: “100.000 soldater af reserven er indkaldt og står klar til at modtage ordre fra den israelske regering”.

5) Fra en reklamekampagne fra et firma, der forsøger at sælge mig en pude, jeg kan sidde på: “Reducerer trykket på ryg, hofter og halenben”.

6) Samme firma laver tre (evt. fire) fejl i denne korte tekst. Det er godt klaret: “3 Grunde til at anskaffe sig en Ergonomisk Siddepude”. Var det min dyrt betalte reklame, havde jeg nok skrevet: “Tre grunde til at anskaffe en ergonomisk siddepude”.

Det er venligt overfor læserne at skrive tal til og med ti med bogstaver, men det er kun en tommelfingerregel.

7) Nej – vi bruger stadig ikke apostrof-s på dansk: “Viggo´s død 1953”.

8) Det er slet ikke nemt med et abon-nemt, der lander i kategorien svære ord: “Billigt abonnemt ja men det kan da blive rimeligt dyrt i sidste ende”.

9) Udenfor kategori: “Det skal man da ihvertefald være OBS på”.

10) Flere svære abonnementer: “Tro ikke på ubetalte regninger på abodementer”.

11) Her vil et firma gerne sælge mig en topmadras. Jeg afslår, da jeg ikke har en hovedfør: “Bestil i dag og modtag gratis varen ved hovedføren i morgen”.

12) Når man vil begå sig på udenbysk, må man bruge en ordbog. Her skulle sikkert have stået spooky: “Spuky”.

13) Det havde været godt at udskifte fuld med fyldt. Fuld bliver man af alkohol, og så meget altervin serveres ikke ved nadveren, at selv kroen senere bliver fuld: “Kirken var stuvende fuld. Kroen var endnu mere fuld”.

14) Det tilhørende billede viste, at det var et tæppe, der var til salg et sted i Syddanmark: “Tæbe”

15) Allerkæreste Danmarks Radio! Navne på styrelser, ministerier, partier osv. skal med stort begyndelsesbogstav, men det skal ministeren ikke: “Samråd med Miljøministeren om havmiljøet”

16) Når man vil begå sig på udenbysk, må man bruge en ordbog: “Parten ny French”.

17) Frelsens Hær må være de helt rette til at finde frem til de, der trænger til værdier: “… inflationshjælp til byens værditrængende familier.” (Det skal tilføjes, at det var Gretelise Holm og ikke mig selv, der faldt over billedet. Jeg har fået lov at bruge det).

18) PostNords hjemmeside: “Når du henter din forsendelse, skal du vise ID og i nogle tilfælde også kvitterer for udleveringen”.

19) Et sted i Syddanmark kan man nu være så heldig at købe et bord, der kan se lidt ud i fremtiden. I hvert fald er det ikke nærsynet: “Fjernsynet bord”.

20) Disse knapt så professionelle kunne have overvejet at læse korrektur: “Vi sikre dig og din familie tryghed i en travl hverdag med Kommunesundheds sundhedsforsikring”.

21) Akademikerbladet.dk står bag denne, hvor jeg endnu en gang overvejer, hvorfor man ikke ser på, hvad man publicerer: “EU vil forbyde kunstig intelligens, der manip-ulerer med din hjerne”. Og jeg tilføjer, at det ikke hjælper at gør skærmbilledet større – og jeg har 43″ at gøre godt med; det svarer til ca. 94½ cm.

22) Gæt selv afsenderen: “Gaza ramt af volsomme bombardementer”.

23) Her burde formentlig have stået “Jeg er medlem af Danske Slægtsforskere,. tidligere DIS-Danmark og MyHeritage”: “Jeg er medlem at Slægtforskern tidler DIS. Og MyHertegs”.

24) Et firma der ville sælge en cykel: “… som alle bliver udviklet, testet og samlet ved håndkræft”.

25) Gæt endnu en gang på afsenderen: “Israel intensivere militætoperationen i Gaza”.

26) Selv svære ord står i ordbogen: “Går du ind for Rekarnition,så slipper du måske ikke .,”

27) Ental, flertal eller bare sjusk? “Alt inkluderet, ingen skjulte gebyr!”.

28) Hos den samme knapt så professionelle kan man vist få en på opleveren: “Få en gratis rundvisning – 9 ud af 10 oplevere besparelser”.

Har du kommentarer til artiklen?

1. oktober 2023/i Aversioner, For sjov, Sprog /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

Hvorfor læser vi ikke, hvad vi skriver?

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

I august måtte sprogdatabasen vige for mit projekt “oprydning i slægtsdatabasen” (der går forrygende). I september har jeg delt sol og vind mere lige. Her kommer 50 dugfriske eksempler lige til at grine af.

Du finder som altid den opdaterede database her. Databasen indeholder nu 864 poster.

Om ikke at læse egne tekster

Af og til hjælper jeg nogle unge mennesker lidt med sproget på deres hjemmeside. Jeg er næsten tre gange så gammel som de yngste og føler mig ofte som et mosefund, men de er glade for hjælpen; og så er alt godt.

Jeg råder dem tit til at lægge teksterne lidt væk, tage dem frem igen – fx dagen efter – og så prøve at læse dem med friske øjne, for det er jo sådan læserne/slutbrugerne ser teksterne. Det er utroligt, hvad jeg selv kan få øje på i mine egne tekster med den metode. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er svært i en presset hverdag – især hvis man er lidt bagud. Men det er effektivt.

Når jeg ikke selv venter med at udgive til den følgende dag, skyldes det typisk, at jeg er ivrig efter at publicere mit (næsten geniale) budskab. Jeg har læst teksten igennem et par gange. Jeg synes, jeg har gjort den læsbar vha. fx citater og punktopstillinger. Jeg kan ikke vente længere. Men jeg burde …

Jeg har en fornemmelse af, at jeg bliver lidt blind på mine egne tekster, når jeg mener, jeg har gjort mig umage; så kan der da ikke være flere fejl? Men det er der.

Sammenhæng mellem sprog og ydelse?

Det kan være, jeg virkelig er et mosefund, men for mig er der en sammenhæng mellem sproget på en hjemmeside, der forsøger at sælge noget, og så den kvalitet, jeg forventer, ydelsen vil have.

Er hjemmesiden sjusket, og er sproget nærmest “Ander And”, kunne jeg aldrig finde på at købe noget der.
Er der puslet lidt om sproget, forventer jeg, at der også er puslet om ydelserne.
Godt sprog betyder gode ydelser – og omvendt.

Har du det ligesådan?

Om at bruge afsnit

Af og til taler eller skriver jeg med Lisbeth Scharling, der driver WEBwoman KOMMUNIKATION. Hun sagde blandt andet: “Ikke at bruge afsnit svarer til ikke at sætte punktummer”.

Hun er uddannet journalist, og de ved noget om at skrive. I hvert fald når de er uddannet for længe siden. I forårets løb havde jeg anledning til at gennemgå tre eller fire tekster skrevet af yngre journalister på store dagblade. Jeg var chokeret over, hvor ringe teksterne var.

Lisbeth anbefalede en interessant bog med titlen “Den digitale læsers hjerne” 3. udgave af Kresten Bjerg. Undertitlen er “En skriveguide til fagfolk“. Selvom jeg ikke er professionel, er der alligevel meget at lære. Det er utrolig spændende.

I de første to kapitler fortæller han om, hvordan hjernen tilgår tekster. Det er naturligvis den samme hjerne, der læser på papir og på en skærm – ofte endda på telefonens meget lille skærm – men processen er vidt forskellig.

Hjernen hopper ganske enkelt ned til næste afsnit og den opfatter kun begyndelsen af afsnittet. Så hvis der ikke er brugt afsnit, tjah … så er man hurtigt færdig med den tekst.

Selv kan jeg ikke holde fokus på den enkelte linje, når teksten flyder ud i et hele, og der ingen afsnit er. De opslag springer jeg over. Jeg passer til forskningen. Eksempelvis kan jeg ikke læse noget, der ser ud som det til højre:

Ofte er de lange opslag fra mennesker, der virkelig har noget på hjerte. Ellers ville opslaget jo ikke være langt. Det er synd, de ikke kender betydningen af afsnit, og jeg begriber ikke, at de ikke sætter dem ind.

Det kræver bare, at de to gange trykker på shift og enter samtidigt. Det ville øge læsbarheden med mange hundrede procentpoint. Læsbarhed drejer sig kort sagt om at hjælpe læseren.

De kommende to – lidt teoretiske – afsnit underbygger, hvorfor afsnit er vigtige 🙂

Papir eller skærm?

Når vi læser på en lille skærm, hopper vi gerne over afsnit, vi ikke forventer er interessante – det er ikke viden om indholdet, for vi læser dem ikke. Vi hopper næsten altid nedad til begyndelsen af næste afsnit. Kresten Bjerg kalder det, at vi læser “lineært”.

I 2020 kom 68 pct. af al verdens onlineaktivitet fra telefoner. Året før var det 63 pct. Begyndelsen af afsnit har stor betydning for alle læsere, både dem med telefoner og dem med computere eller tablets.

En interessant detalje er, at i alt 2/3 af læserne foretrækker papir til længere tekster, hvor de efterfølgende skal kunne gengive de centrale pointer. Sådan har jeg det også selv. Og det har intet med alder at gøre, som i hvert fald mine fordomme ville tilsige:

40 pct.: “Papir er meget bedre”
26 pct.: “Papir er lidt bedre”

Forfatteren pointerer:

Selvfølgelig kan man koncentrere sig om en digital tekst. Det kræver bare mere af os end at læse en analog tekst. Vi husker også de tekster, vi har læst på papir, bedre end dem, vi har læst digitalt.

Digitale afbrydelser

Når vi skal forstå komplekse forhold, bruger vi langtidshukommelsen. Det skyldes, at vi har behov for at bringe viden, fortid og erfaring i spil. Det kaldes at “læse dybt”. Vi forstår os selv og teksten samtidigt.

Bliver vi afbrudt, når vi læser, mister vi koncentrationen. Langtidshukommelsen slås fra og erstattes af korttidshukommelsen.

For flere år siden blev min hukommelse testet af en venlig og dygtig mand på det daværende Psykiatrisk Center Hvidovre. Af ham lærte jeg blandt andet, at korttidshukommelsen har at gøre med det, vi er i gang med lige nu. Jeg spurgte “Hvor går grænsen?”. Jeg tror, han var lidt overrasket over spørgsmålet. Selv syntes jeg, det var et meget logisk spørgsmål.

Kresten Bjerg skriver, at korttidshukommelsen lagrer information i meget kort tid, fra et millisekund og op til et par minutter. Det medfører, at korttidshukommelsen ikke er egnet til at lære og forstå!

Når vi læser på nettet, læser vi ikke “dybt”, for vi bliver hele tiden afbrudt.

Enten afbryder enhedens (telefonens, computerens mv.) indhold os, fx fordi vi tager stilling til, om vi vil klikke på et link eller ej, svare på en e-mail eller lignende.
Eller også afbryder hjernen sig selv. Den vil gerne have dopamin, som er dens belønningsstof. Den har jævnligt brug for at blive belønnet. Det kan den fx blive ved at søge og finde med Google, tjekke sociale medier eller lignende.

“Sprogpedantmorsomhed”

Vær rar ikke at sende mig en kommentar om, at det hedder “mellemrum” og ikke “mellem rum”. Det ved jeg godt. Jeg synes bare selv, det er sjovt.

1) Fra Sundhedsplatformen: “Vær opmærksom på, at der kan være vigtig information om forberedelser inden dit besøg i din digitale postkasse …”.

Det er et glimrende eksempel på, at vi ikke læser, hvad vi skriver. Jeg skal i morgen (den 7. september) “besøge” endnu en ny læge i Distriktspsykiatrien. Jeg skal ikke besøge min digitale postkasse. Det er de rigtige ord. De skulle bare være brugt i en anden rækkefølge.

2) Min stavekontrol for op, da jeg skrev dette, som ryger i kategorien “Sjusk”: “Fik repererede Robert min robotstøvsuger”

3) Mange mennesker har svært ved mellem rum. Jeg tror, det er en afart af anglicismerne. I de angelsaksiske lande deler man navneord, vi aldrig deler på dansk. Reglen er ellers let at huske: Hvis der er mest tryk på første stavelse, skal ordet ikke deles, tænk fx på “hjemmeside”. Det ville ingen nogensinde dele.

Nogle klassiske eksempler kan understøtte hukommelsen:

Tysk lærer eller tysklærer?
Rød spætte eller rødspætte?
Stor magt eller stormagt?

“Har prøvet så meget efterhånden Healing keropraktor . Krops terapi. Søvn laboratorium”. “Keropraktor” undlader jeg at kommentere, men det havde været fint med et komma efter “Healing” og med et kolon efter “efterhånden”. Det handler om læsbarhed, der atter drejer sig om at hjælpe læseren med – så let og hurtigt som muligt – at forstå teksten.

4) Flere mellem rum: “Han vil videreuddanne sig til social pædagog“.

5) Det er ikke på dr.dk, man kan lære om orddeling: “Kasper Hjulmand hiver italiensk duo ind til land-skampen mod Finland”. Billedet stammer fra dr.dk den 8. september. Det er for ringe, og jeg begriber ikke, at de ikke lægger sig lidt i selen for at gøre det bedre. De burde som public service-organ være fyrtårne for alle os andre.

6) Jeg vader i mellem rum: “Truck fører”.

7) En af min utallige sproglige yndlingsaversioner er, at det ikke hedder “at søge på Google”, men at søge med Google. Det skyldes, at Google er en søgemaskine, en slags robot, der ikke selv har et indhold. Google rummer jo selv ikke al verdens onlineindhold. Google er et værktøj, der kigger efter indhold på hjemmesider. Derfor hedder det med.

8) Find selv mindst syv fejl på denne sikkert dyre plakat. De læste heller ikke, hvad de skrev.

Jeg kan ikke lade være at hjælpe på vej:

sted burde være med stort begyndelsesbogstav
talere burde være med stort begyndelsesbogstav
Dansemusik skal være i et ord, jfr. tidligere da vi ikke siger dansemusik
Der skulle nok have stået “kommunistisk parti”
Det er næppe “Murernes brancheklud”
Hvad laver det punktum efter 100?
(Der er muligvis et overflødigt mellem rum efter entre)
Jeg ville erstatte opremsningskommaet efter vin med et “og”. Det er gældende ret jfr. sproget.dk, der om opremsningskomma skriver: “sættes mellem de enkelte dele i en opremsning, dog ikke foran den afsluttende konjunktion”.

9) Her ville jeg aldrig købe mig til webdesign, for når der ikke er styr på sproget, er der måske heller ikke styr på ydelsen: “Responsivt websdesign”.

10) “Uanset hvad garantere jeg at disse råd ikke alene har hjulpet mig, men også kan hjælpe dig til at vækste din virksomhed”

Det er mærkeligt, at så mange aldrig har lært løber-reglen. Idéen med den simple regel er, at man sætter ordet “løber” ind på verbets/udsagnsordets plads for at afgøre, om der skal sættes nutids-r på. I eksemplet vil man let kunne høre, at der skulle have stået garanterer.
“At vækste” giver mig højt hår. Men det er mig, der er igen er langt bagud, for et enkelt opslag i Den Danske Ordbog (DDO) fortæller, at udtrykket har været kendt siden 1994.

11) Her er flere, der ikke læser, hvad de skriver: “Støttenede hovedpude”:

12) Er man ansat hos Danmarks Radio, bør man vide, hvornår der skal nutids-r på og hvornår der ikke skal. Her er det fx helt galt: Her vil regeringen præsenterer sit udspil til en ny bandepakke”.

13) Her mangler konsistens. Enten skriver man anden person flertal med stort eller med småt. Og den første løsning er altså den korrekte: “I må og skal gøre mere. I skal faktisk gøre alt, hvad i kan for at stoppe den her voldsspiral”.

14) Det er fortsat sådan, at en “yngling” er en ung mand. I de resterende situationer hedder det “yndling”: “Har skaffet billetter til min ynglings komiker Ricky Gervais”. Hvor svært kan det være? Herudover skulle “yndlingskomiker” have været i et ord.

15) Det er utrolig svært at høre forskel på brande og brænde, så forfatteren er undskyldt: “Påsatte brænde bl.a. i Australien er også et stort problem”

16) Her er et svært ord. Det skulle have været “dokumentation”. Prøv selv at udtale “dukomention”. Det er slet ikke let: “Jeg har også en knæskade som blevet afvist for nogle år tilbage selvom der var dukomention og operation”.

17) Mange kalder det også bevillige, men det er der ingen grund til, når man kan nøjes med bevilge: “Da vi alle ved at det kun bevilliges rengøring til de absolut svageste ældre, er det jo det rene vrøvl”.

18) Det går vist meget stærkt hos Danmarks Radio. Kravene til produktivitet og effektivitet er steget voldsomt, ved jeg fra en ven, der er journalist. Derfor udsender de en masse vrøvl. Dette er fra 21 Søndag den 10. september: “Poltitisk journalist”

19) Denne stammer fra valgudskrivelsen i oktober 2022, men jeg fangede den i 21 Søndag den 10. september: “Danskerne skal vil valg 1. november”.

20) Mange mennesker har svært ved forskellen på “ligge” og “lægge”, og i talesproget kan de også lyde næsten ens, så det kan være vanskeligt. Da jeg for 40 år siden gik på studenterkursus, lærte vi reglen, at lægge tager genstandsled (det man sætter Δ under) og altså at noget bliver lagt – bare husk det, så er det ikke svært længere: “Du kan hjælpe med at ligge en tørvare i indkøbsvognen”.

21) Det drejede sig om bloddonorer. Tænk hvad et enkelt e kan gøre: “I [x-by] mangler de helt konkret 200 nye donorere i år”.

22) To sjuskefejl i så kort en sætning er en lille bedrift: “Så får i tilgengæld lov til at træde ind i min intimsfære”.

23) Det er ikke nogen god reklame for terapeuten. Jeg skal i hvert fald ikke i metakognitiv terapi hos vedkommende: “… den angst, der har plaget hende det meste af livet ved hjælp af metakognitiv terapi”.

24) Hallo stavekontrol!: “Begge udsagn er lige uappetitelige og populistiske”.

25) Man ser det for sig: Emnerne spæner rundt: “Så er det anden dag af [partis] landsmøde med spænende emner”.

26) Dette stammer fra en regionsrådsformand, der vel egl. er en art professionel, men jeg valgte alligevel kategorien “Udenfor kategori”: “Talte her med en taxichauffør, der få dage få inden sad i kørestole men nu var gående”. Sad jeg i kørestol, ville jeg nøjes med en enkelt.

27) Nu skal man jo ikke skue hunden på hårene, men alligevel …: “Det skuer voldsomt i mine konfliktinteresserede ører”.

28) En konto, flere konti. Hvor svært kan det være? “Det var en Julie der hackede min konto flyttede penge rundt på mine kontoer OG sendte 7000 til sin egen konto”.

29) Når man er Danmarks Radio, bør man vide, at navne på offentlige myndigheder skal med stort! Dansk Sprognævn skriver i afsnit 7: “Navne på offentlige og private institutioner, foreninger, sammenslutninger, organisationer, virksomheder, firmaer, politiske partier mv. skrives med stort”. Her burde altså have stået “Skatteministeriet”. Billedet stammer fra TVA Live kl. 18:30 den 19. september:

30) Denne stammer fra en annonce fra en ejendomsmægler. Jeg glæder mig over, at ingen endnu har jaget med solen. Endnu en gang er det de rigtige ord, men rækkefølgen er Anders And, og endnu en gang har forfatteren ikke læst, hvad han/hun skrev: “Fra stuen af, får du adgang til den østvendte altan, hvor du kan sidde og nyde din morgenmad og se solen stå op i ro og mag”.

31) Prøv at skille følgende ad: “Jeg har erfaret, at et familie medlem arbejde som sygeplejerske i Frankrig under første verdens krig”:

familiemedlem er i et ord. Der er altså et mellem rum for meget.
arbejde mangler den rette endelse.
vi har (endnu) kun en verden, så det kan ikke være den første verdens krig. Verdenskrig skal i et ord. Endnu et mellem rum for meget.
Tre fejl i så kort en sætning er godt klaret.

32) Her har vi – fra en professionel – en pleonasme i 3. potens. Jeg har fattet, at jeg vil høre budskabet igen: “Husk at alt hvad I fik af vide i går bliver gentaget flere gange undervejs af flere omgange”.

gentaget
flere gange
af flere omgange

“… af vide …” ser jeg bort fra en kort stund.

33) Fra en avis så ophavsmanden er formentlig journalist. Desværre ved jeg ikke hvilken avis, da jeg bare fangede billedet på Facebook den 21. september. “De københavnske skoleelever farede vild …”

34) Her er en fagforeningsmand, der til gengæld sparer på mellem rummene. Uagtet han gør sig umage, opvejer det ikke alle de overskydende mellem rum i dagens post: “autonomi (Kunsten at tage og ståvedegnebeslutninger)”

35) Hver gang jeg ser dette sære udtryk “… smide under bussen”, må jeg slå det op, for jeg kan ikke selv få det til at give mening. Ifølge DDO betyder det, at “ofre eller forråde nogen for selv at få en fordel af det”.

Jeg var ikke klar over, at det muligvis er en anglicisme, før jeg læste dette: “Don’t throw your friend under the bus to impress someone.”

36) Her er et fantastisk eksempel til kategorien “Lydskrift”: “Var på ungdomsbibluoteket med min søn”. Jeg kan faktisk godt forstå, at man kan komme til at stave bibliotek på denne måde, og når stavekontrollen er slået fra, er man jo lidt på den.

37) Dette stammer fra en forfatter, der muligvis skelner mellem arbejde og fritid, som nu til dags kaldes Work Life Balance: “Åh, så kom der en til fremragende anmeldelse”. Når jeg tror, hun skelner mellem arbejde og fritid, skyldes det, at bogen forhåbentlig er skrevet bedre end dette opslag på Facebook.

38) Hele Danmarks Radios TV Avis den 23. september kl. 08:00 i forbindelse med Socialdemokratiets landsmøde: “Kredsformand, Ikas-Brande, Soc.dem.”. Byen har altid heddet Ikast. De har nok ikke tid til at læse, hvad de skriver, når de skal bruge kræfter på nyt design og navneændringen til “TVA Live”.

39) Sådan udtales det af mange, men på skrift kunne stavekontrollen have hjulpet: “Er opereret for en discoprolaps”.

40) Denne køber/bruger af en eller anden form for pude har allerede ondt, men i det mindste bliver det ikke værre: “Jeg er mega glad for min pude. Den støtter min lænd og hofte rigtig godt og hjælper til jeg ikke får mere ondt”. Eller også skulle der have stået noget med, at vedkommende ikke fik ondt mere i betydningen længere?

41) Det er længe at stå op: “Er du forlag, forfatter eller forhandler? Skal du stå på Bogmessen Aarhus til marts 2024? Book din stand nu”.

42) Af annoncen fremgik, at der var tale om en form for ovn og ikke noget oven i det fri: “Hvad er bedre end at lave en lækker pizza i en Petromax Dutch oven i det fri?” Citationstegn om navnet/varemærket havde afhjulpet miseren. Så havde man været klart over, at det var et navn: “Petromax Dutch oven”. Det er trist, at citationstegn næsten ikke bruges længere.

43) Jeg har desværre glemt, hvilken sammenhæng dette stod i og uden den, er følgende volapyk: “Aflytning Detektor til Spionkamere”.

44) I den desværre aktuelle sang “Where have all the flowers gone” fra 1964 findes blandt andet linjen: “When will they ever learn?”. Oversat til dansk er det nogenlunde “Hvornår lærer de det?” eller måske “Lærer de det nogensinde?” Det kunne man passende spørge Danmarks Radio om. Billedet herunder stammer fra TV Avisen kl. 7:00 torsdag den 28. september: “Ny opgørsel efter kræftskandale”

45) Tænk jeg har da aldrig vidst, at Muhammed skulle være født i England. Det kan selvfølgelig også læses som, der er født endnu en profet: “Fejring af profetens fødsel i dag i Storbritannien”. Af sammenhængen fremgik, at der nok nærmere skulle have stået: “I dag fejres i Storbritannien profetens fødsel”.

46) Denne kendte foredragsholder skulle have bedt sin assistent læse korrektur: “Hjernens funktion og belastningsreakioner” og “Debatarrengement”.

47) En, der så “Vild med dans”, skrev om Özlem Cekics ægtefælle: “Din mand var ved at regne af stolthed”.

48) Annonce fra Flügger: “Skab et roligt og afslappende sovevælser med farverne, som de bruger i Nybyggerne”.

49) Uha: “Suppersygehusene er jo både Somatisk og Psykriatrien under samme tag”.

50) Ja, her skal vist tilsættes en del “læse let”, før man kan forstå: “Vi elsker Ulla terkelsen den meste bedste til at dukommentere hele verden så man kan forstå”.

Billedet herunder stammer fra en side om Autisme og ADHD. “Elsker ord” passer i hvert fald på mig. Det resterende må du selv vurdere.

Har du kommentarer til artiklen?

9. september 2023/4 Kommentarer/i Aversioner, Historie, Slægt /af StegemüllerAversioner, Historie, Slægt

Familiehistorie eller slægtsforskning

Hvad er det, vi dyrker?

Familiehistorie eller slægtsforskning

Læs gerne denne artikel som en (lang) art kærlighedserklæring til et håndværk.

Jeg havde en spændende samtale med et meget dejligt menneske, der også har slægtsforsket i mange år. Samtalen var en smule teoretisk; den slags kan min hjerne godt lide 🙂 Jeg elsker at blive udfordret på mine kognitive evner og ditto deficitter.

Vi talte om, hvorvidt der er forskel på “familiehistorie” og “slægtsforskning”. Det var vi enige om, at der er stor forskel på. Når MyHeritage tilbyder at farvelægge oldemors plusfors, er det et led i familiehistorien. Det har intet med slægtsforskning at gøre.

For snart mange år siden lærte jeg følgende: “Slægtsforskning er ikke en hobby, det er en lidelse”. Det passer godt til mig. Men hvad hvis jeg bare led af “familiehistorie”?

Lad os starte med ordene

Som oversætter bruger jeg selv DeepL, som er mere nuanceret end Googles oversættelsesværktøj. De følgende eksempler viser, at der er forskel på familiehistorie og slægtsforskning, da DeepL ellers ikke ville sondre og tilbyde flere muligheder.

Beder man om at få “familiehistorie” oversat, får man fx:

Family history
Geschichte der Familie

Beder man om at få “slægtsforskning” oversat, får man fx:

Genealogy research
Genealogie-Forschung

Der er tale om relaterede begreber

Familiehistorie og slægtsforskning er to relaterede begreber, der involverer at undersøge ens forfædres og familiers historie, men de fokuserer på forskellige aspekter og har forskellige mål.

Her er forskellene mellem de to:

1. Familiehistorie:

Familiehistorie refererer generelt til undersøgelsen af en families historie, herunder dens livsstil, traditioner, kultur, og begivenheder gennem tiden.
Det omfatter ofte personlige erindringer, breve, fotografier og historier om familiemedlemmer.
Formålet med familiehistorie er ofte at bevare og dele familiens historie og arv, så den kan videregives til kommende generationer.
Familiehistorie kan være mere bredt fokuseret og kan omfatte alle aspekter af familiens historie uden nødvendigvis at spore slægtninge tilbage i tid.

2. Slægtsforskning:

Slægtsforskning, også kendt som genealogi, er den mere specifikke praksis med at spore ens forfædres og slægtninges linjer gennem tid.
Det indebærer at identificere og dokumentere specifikke slægtninge, herunder deres navne, fødsels- og dødsdatoer, ægteskaber og børn, så langt tilbage i tid som muligt.
Formålet med slægtsforskning er primært at opbygge en stamtavle eller slægtstræ, der viser forholdet mellem familiemedlemmer gennem generationer.
Slægtsforskning fokuserer mere på at finde konkrete dokumenterede oplysninger og beviser om ens forfædre og slægtninge.

Her lapper begreberne over:

I praksis overlapper de to begreber ofte, da familiehistorie ofte inkluderer elementer af slægtsforskning, især når man undersøger længere tilbage i tiden. Men det væsentlige skel mellem dem er, at familiehistorie er bredere og mere fokuseret på familiens historie som helhed, mens slægtsforskning er mere specifik og sigter mod at opbygge en nøjagtig stamtavle.

I min verden er de kursiverede ord centrale. Man skal ikke have arbejdet længe med familiehistorien, før man bliver slægtsforsker. Det skyldes, at det er vanskeligt at finde input til familiehistorien mere end fx 100 år tilbage i tid, og det er endda flot.

Man siger bredt, at 100 år svarer til ca. tre generationer. Der må slægtsforskningen tage over, for der er ikke meget mere at komme efter i familiehistorien.

For mit eget vedkommende kan jeg dyrke lidt familiehistorie i min adoptivfamilie, mens min biologiske familie forbliver ren slægtsforskning.

I adoptivfamilien kender jeg historier og skrøner fx den om mormor, der løb grædende op ad markvejen efter bilen, der kom og hentede hendes første uægte barn. Om det er sandt ved ingen.
Jeg husker min far, min mormor og min morfar.
I min biologiske familie må jeg stort set “nøjes med”, hvad jeg kan finde i de skriftlige kilder også inden for de seneste tre generationer.

Læreprocessen for de nye slægtsforskere

Fokus for de kommende afsnit er slægtsforskning, da jeg definerer mig som slægtsforsker.

Vi gamle og dedikerede slægtsforskere har en pokkers “pligt” til at hjælpe de nye i gang – og de starter ofte med familiehistorie. Det gjorde vi også selv, og meget ofte rådes de nye til at starte med sig selv og gå baglæns. Det er den rette vej, der sikrer mod for mange fejl.

Der er meget, der er blevet nemmere end for 20 år siden. Dengang var internettet jo knapt opfundet, og man skulle skynde sig på nettet, når klokken slog 20:00, for der loggede alle de andre nørder også på. Og så måtte man vente på, at telefonmodemmet ringede op til en server, mens man sad og lyttede til ringetonerne. Dengang var der ingen originale kilder på nettet. Det er i dag utænkeligt.

Dansk Data Arkiv (DDA) var på vej med Dansk Demografisk Database (DDD), men KIP-projektet var langt fra de (så vidt jeg husker) 34 millioner indtastede poster fra folketællingerne, som fantastiske frivillige har indtastet. KIP står for “KildeIndtastningProjektet”.

Men starten for de nye er vanskelig, for de originale kilder findes som hovedregel kun online til og med 1960, med mindre der er tale om dødsfald, som vi må se online op til 1970. Her må man tage fat i nulevende slægtninge/familiemedlemmer og spørge dem ud. Man skal bare huske, at de som hovedregel husker ret dårligt. I Legacy tildeler jeg dem kun troværdighedsniveau 1, der betyder “Usikkert”. Får jeg en dag adgang til den originale kilde, kan det nemt ændres til 4, der står for “sikkert”.

Jeg synes, vi skal lære dem metoden.
Vi skal ikke levere resultaterne, for ellers lærer de aldrig selv håndværket og kilderne.
Det er et håndværk, og vi har alle stået i mesterlære i en eller anden form.

Jeg bidrager p.t. ikke selv til at lære de nye noget, da jeg har nok at gøre med mit eget. Så jeg kan jo sagtens kloge mig! Undskyld til de der måtte blive fornærmede.

I formiddag så jeg imidlertid et godt eksempel på det med at starte fra bunden og arbejde sig baglæns: En deltager havde arvet nogle optegnelser og kunne lige tænke sig at vide noget om en præst fra ca. 1645. Det var vist noget med tip-9. Jeg sendte ham et link til Wibergs Præstehistorie, som han formentlig ikke kendte. Så må han selv slå efter, og han har lært om en vigtig kilde, når man har præster i slægten.

Flere var så søde at levere ham en række resultater. Det er forkert og lærer ham intet. Og man kan simpelthen ikke starte i 1645 eller ca. deromkring.

Min egen mesterlære

Min mesterlære fandt ofte sted på trappen i Ll. Sct. Hans Gade i Viborg og foran døren på Jagtvej lørdag 8:45 – eller i Rigsdagsgården ved det daværende Rigsarkiv. Man præsenterede et problem, og de erfarne sagde “Har du forsøgt at …” eller “Jeg ville nok kigge i …”.

Dengang var der ikke en fantastisk Facebookgruppe ved navn “Slægtsforskning”, hvor man kunne bede om hjælp.

Det daværende DIS-Danmark (DIS stod for “Databehandling i Slægtsforskning”) drev hjemmesiden i version 1.0 – det er den, der nu findes i en professionaliseret version 10.5.5 eller noget lignende. Der kunne man også dengang bede om hjælp til tydning. Men det forudsatte jo, at man havde nogle kilder, der skulle tydes … Og dem skaffede man sig på arkivet. Verden så altså meget anderledes ud.

Noget af det, jeg i dag ærgrer mig gul og grøn over, er, at jeg ikke tog tilstrækkeligt ved lære af, var de erfarnes “Skriv alting ned”. Der er ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere. Et banalt eksempel er “Jeg har lånt billedet af …”. Jeg har modtaget mange gamle billeder, som jeg hæger om, men her 20 år efter har jeg ingen anelse om, hvor de kommer fra. Fandens også – for nu at sige det, som det er.

Databehandling i Slægtsforskning

Jeg har altid været medlem, helt på samme måde som jeg altid har stået i fagforening. For mig er der ingen forskel. Jeg kan ikke huske, hvorfor foreningen skiftede navn, men der har sikkert været vægtige grunde til det. Dengang var der måske mere fokus på data, og for nogle var det muligvis også nyt at have en PC. Det var dengang, mange stadig kaldte det for “EDB”.

Der er imidlertid stadig behov for at behandle data i felter.

Det er tydeligt, når man prøver at gøre orden i databasen. Et eksempel er stedregisteret. Mit stedregister tager udgangspunkt i krabsen.dk, og jeg betragter verden, som den så ud før kommunalreformen 1. januar 1970, for det er sådan, man kommer baglæns. Regioner og postnumre har intet at gøre i stedregisterets datafelter.

Transskriptionerne derimod kan indeholde hvad som helst. Mit favoriteksempel er Thyregod. Det skrev fortidens gejstlige og andre fornemme personer på mange interessante måder, fx Tÿregod og Tyregod. Arbejder man seriøst med slægtsforskning, transskriberer man bogstavret, der også kaldes “kildetro”.

I datafelterne har de to varianter imidlertid intet at gøre. Brugte man dem i datafelter, ville man havne med fx tre varianter, der dækkede over nøjagtig den samme lokalitet. Jeg har rigeligt at gøre med mine 3.000 steder – jeg behøver ikke 9.000.

Kildekritik og “kan det passe-prøven”

Jeg ser meget dårlig såkaldt “slægtsforskning” på MyHeritage og Geni. Resultater derfra kan være fingerpeg i den rigtige retning men heller ikke mere. Det kan af og til ske, jeg finder noget brugbart, der legitimerer prisen, men det er ikke ret tit.

Kan det passe, at en person født midt i 1700-tallet blev 108 år gammel?
Kan det passe, at ægtefællerne døde samme dag?
Kan det passe, at en person født engang i 1700-tallets Brande døde i Oregon?
Og videre i den dur.

Det ser af og til ud som om, adgangen til originale kilder er omvendt proportional med kildekritikken. Det forstå jeg ganske enkelt ikke. Det er blevet så uendeligt let at verificere og validere data. Hvorfor gør man det så ikke?

Arbejder man seriøst med slægtsforskning, holder man data op mod de originale kilder. Og man angiver sine kilder. Slægtsforskning uden kildeangivelser er mytologi, der er uanvendelig – i hvert fald for andre. Det kan være, man selv synes, det er sjovt.

Disse var ordene – jeg håber, du kunne lide at læse med. Det blev lidt langt, men kærligheden til håndværket er stor.

Archive for category: Aversioner

Her bor jeg