14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter
Skoleelever lærer ikke for livet
Indholdsfortegnelse
14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter
Af statsministerens tale ved Folketingets åbning fremgik det, at hver syvende skoleelev forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det vil sige, at 14,3 pct. er analfabeter. Det ses tydeligt på de forskellige sociale medier.
Jeg forstår denne artikel på lex.dk, således at de som minimum er “funktionelle analfabeter”:
Funktionel analfabetisme er læse- og stavevanskeligheder, som gør det vanskeligt for voksne at deltage fuldt ud i samfunds- og arbejdsliv og at udnytte egne evner.
Jeg forstår ikke, hvordan vi kan tillade det i vores land. Vi har brug for veluddannede unge mennesker til alt arbejde, og det forudsætter, at de kan både læse, skrive og regne.
Det er trist, at Danmarks Radio har så mange funktionelle analfabeter ansat. Når kategorien “Danmarks Radio” om kort tid runder de 100 eksempler, vil jeg skrive til lytternes og seernes redaktør ved navn Jesper Termansen og spørge, om han mener, det er acceptabelt. Lige nu er der 72 poster med Danmarks Radio som afsender.
Håndens eller åndens arbejde?
Lige nu går tendensen bare ikke i retning af, at vi ønsker unge med boglige kompetencer. Der er opstået en form for bevægelse, hvor det er bedre og finere at gå i lære som tømrer end at gå i gymnasiet. Om kort tid skal man sikkert undskylde, at man har taget en videregående uddannelse.
Men også en tømrerlærling skal kunne regne.
- Vedkommende skal vide, hvordan man beregner arealet af en trekant og kunne bruge Pythagoras’ formel, når tagspær skal lægges til et skråt tag.
- Vedkommende skal kunne beregne, hvor lægterne skal ligge, for at huset bliver stående og en hel masse andet, jeg heller ikke har forstand på.
- Vedkommende skal kunne læse en manual til værktøjet for at kunne bruge det.
- Vedkommende skal nogle år senere kunne skrive i sit barns kontaktbog, som nu kaldes “Aula”, uden at blive komplet til grin.
Nuvel, det behøver man forhåbentlig ikke gå i gymnasiet for; det bør være grundskolepensum. Men af de sociale medier og Danmarks Radio fremgår med al u-ønskelig tydelighed, at det ikke fungerer sådan – i hvert tilfælde for så vidt angår retstavning.
360 timer til valgfag
TV Avisen kl. 7:00 den 11. oktober havde et indslag om, at eleverne skal have mulighed for selv at vælge flere fag i udskolingen, hvilket vil sige 7., 8. og 9. klasse. Regeringen barsler med en idé om, at der i de tre år skal afsættes 360 timer til valgfag svarende til gennemsnitligt 120 timer om året eller 10 timer om måneden. I praksis vil tallene være noget større, når der korrigeres for alle ferieugerne. Der blev specifik nævnt musiske fag, hjemkundskab, teknologiforståelse og noget andet kreativt, som jeg ikke lige husker, hvad var.
Skoledagen er allerede meget lang og skal ikke forlænges. Det er selvfølgelig positivt. Men hvor vil man så stjæle de 360 timer? Lur mig om det ikke bliver dansk, matematik og fx religion. Det reducerer ikke andelen af funktionelle analfabeter, og det øger ikke almendannelsen i det danske samfund.
Når man ikke kommer i tvivl
Hvis man ikke ejer blot de grundlæggende sproglige færdigheder, eksempelvis fordi man primært kommunikerer ved hjælp af figurer/emojis, kommer man ikke i tvivl. Og kommer man ikke i tvivl om, hvordan et ord staves, har man ikke incitament til at slå op i en ordbog. Man er chanceløs. Der er dog lige det store men, at stort set alle skriveprogrammer nu til dags rummer en stavekontrol. Hvorfor ikke bruge den?
Selv slår jeg meget ofte op i en ordbog, for jeg kommer tit i tvivl. Det er jeg nødt til, når jeg revser andre …
Sprogposterne læser jeg korrektur på adskillige gange, da det ville være pinligt at blive grebet i dumme-fejl her. Jeg tror på ingen måde, at jeg er perfekt! Der er ord og sammensætninger, jeg har slået op 100 gange. Jeg er altid i tvivl om “det adverbielle t” osv. Men i tvivl kommer jeg da for det meste (tror jeg).
Jeg ved fra nogle unge mennesker, at de simpelthen aldrig har haft den form for gammeldags danskundervisning, som jeg har haft. De har fx aldrig haft “staveord”, som måske ikke var det mest interessante, men de var nyttige. Men de unge har lært noget andet. Eksempelvis er mange utrolig dygtige til at danne netværk. Om det er noget, de har lært i skolen, eller om det skyldes, at interaktionen i dag er blevet meget lettere, fordi vi altid er online, er jeg ikke klar over. Jeg kan konstatere, at de på det felt har kompetencer, jeg ikke selv ejer, og så må vi prøve at dele sol og vind lige med respekt for det, den anden part kan.
Du har som altid sprogdatabasen her.
Månedens gysere:
1) Denne forening er ikke professionel, så eksemplet lander i kategorien sjusk: “Velkommen til Oktober, vi har masser af aktiviteter i denne måneden”.
2) Danmarks Radio: “Netanyahu kalder bombardamenter en begyndelse”.
3) Danmarks Radio: “Kriketag kollapser”.
4) Danmarks Radio igen. Jeg gætter på, at soldaterne er klar til at modtage mere end en enkelt ordre: “100.000 soldater af reserven er indkaldt og står klar til at modtage ordre fra den israelske regering”.
5) Fra en reklamekampagne fra et firma, der forsøger at sælge mig en pude, jeg kan sidde på: “Reducerer trykket på ryg, hofter og halenben”.
6) Samme firma laver tre (evt. fire) fejl i denne korte tekst. Det er godt klaret: “3 Grunde til at anskaffe sig en Ergonomisk Siddepude”. Var det min dyrt betalte reklame, havde jeg nok skrevet: “Tre grunde til at anskaffe en ergonomisk siddepude”.
Det er venligt overfor læserne at skrive tal til og med ti med bogstaver, men det er kun en tommelfingerregel.
7) Nej – vi bruger stadig ikke apostrof-s på dansk: “Viggo´s død 1953”.
8) Det er slet ikke nemt med et abon-nemt, der lander i kategorien svære ord: “Billigt abonnemt ja men det kan da blive rimeligt dyrt i sidste ende”.
9) Udenfor kategori: “Det skal man da ihvertefald være OBS på”.
10) Flere svære abonnementer: “Tro ikke på ubetalte regninger på abodementer”.
11) Her vil et firma gerne sælge mig en topmadras. Jeg afslår, da jeg ikke har en hovedfør: “Bestil i dag og modtag gratis varen ved hovedføren i morgen”.
12) Når man vil begå sig på udenbysk, må man bruge en ordbog. Her skulle sikkert have stået spooky: “Spuky”.
13) Det havde været godt at udskifte fuld med fyldt. Fuld bliver man af alkohol, og så meget altervin serveres ikke ved nadveren, at selv kroen senere bliver fuld: “Kirken var stuvende fuld. Kroen var endnu mere fuld”.
14) Det tilhørende billede viste, at det var et tæppe, der var til salg et sted i Syddanmark: “Tæbe”
15) Allerkæreste Danmarks Radio! Navne på styrelser, ministerier, partier osv. skal med stort begyndelsesbogstav, men det skal ministeren ikke: “Samråd med Miljøministeren om havmiljøet”
16) Når man vil begå sig på udenbysk, må man bruge en ordbog: “Parten ny French”.
17) Frelsens Hær må være de helt rette til at finde frem til de, der trænger til værdier: “… inflationshjælp til byens værditrængende familier.” (Det skal tilføjes, at det var Gretelise Holm og ikke mig selv, der faldt over billedet. Jeg har fået lov at bruge det).
18) PostNords hjemmeside: “Når du henter din forsendelse, skal du vise ID og i nogle tilfælde også kvitterer for udleveringen”.
19) Et sted i Syddanmark kan man nu være så heldig at købe et bord, der kan se lidt ud i fremtiden. I hvert fald er det ikke nærsynet: “Fjernsynet bord”.
20) Disse knapt så professionelle kunne have overvejet at læse korrektur: “Vi sikre dig og din familie tryghed i en travl hverdag med Kommunesundheds sundhedsforsikring”.
21) Akademikerbladet.dk står bag denne, hvor jeg endnu en gang overvejer, hvorfor man ikke ser på, hvad man publicerer: “EU vil forbyde kunstig intelligens, der manip-ulerer med din hjerne”. Og jeg tilføjer, at det ikke hjælper at gør skærmbilledet større – og jeg har 43″ at gøre godt med; det svarer til ca. 94½ cm.
22) Gæt selv afsenderen: “Gaza ramt af volsomme bombardementer”.
23) Her burde formentlig have stået “Jeg er medlem af Danske Slægtsforskere,. tidligere DIS-Danmark og MyHeritage”: “Jeg er medlem at Slægtforskern tidler DIS. Og MyHertegs”.
24) Et firma der ville sælge en cykel: “… som alle bliver udviklet, testet og samlet ved håndkræft”.
25) Gæt endnu en gang på afsenderen: “Israel intensivere militætoperationen i Gaza”.
26) Selv svære ord står i ordbogen: “Går du ind for Rekarnition,så slipper du måske ikke .,”
27) Ental, flertal eller bare sjusk? “Alt inkluderet, ingen skjulte gebyr!”.
28) Hos den samme knapt så professionelle kan man vist få en på opleveren: “Få en gratis rundvisning – 9 ud af 10 oplevere besparelser”.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
-
[…] hver syvende skoleelev forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det vil sige, at 14,3 pct. er analfabeter. Det ses tydeligt på de forskellige sociale […]
-
[…] er en del af Mattias Tesfayes fordummelsesprojekt for den danske ungdom, der skaber endnu flere funktionelle analfabeter; som om vi ikke har tilstrækkeligt allerede? Hvordan skal man i sjette klasse kunne vide, hvad man […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Om den gamle sprogrøgter kan du læse her: https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE3365784/Den-gamle-revser-DR-studiev%C3%A6rter/. Vi kunne godt bruge at klone ham.
Hurra for nyt tastatur, hvor der står ÆÖØ på den tast der skriver Æ, og ÄÆ på den der skriver Ø. Ind i mellem gøtter jeg forkert, og min stavekontrol kan kun engelsk.
Gad vide, hvad der skete med min første kommentar med stort set samme ordlyd? Jeg kunne se den i går, men nu er den væk.
Ja, det er vanvittigt. Vi savner i den grad sprogrøgteren fra DR i gamle dage!
En mere til samlingen. Gøt selv hvor. Datostempel: 31. okt kl. 15.20. Opd. 31. okt kl. 15.22
“Særligt var niende trin vigtig for Thomas Bo Larsen. Han skulle lave en liste over nogle af de mennesker, som han ville rode bod over for. Kun på den måde kunne han blive en fri mand.”
Og det er ikke en slåfejl, for det gentages et par linjer længere nede i artiklen.
Link, hvis du skal bruge det, kommer her: https://nyheder.tv2.dk/2022-03-15-ti-af-thomas-bo-larsens-barndomsvenner-er-doede-der-er-en-grund-til-at-han-ikke-ogsaa-er
@ Charlotte
“Sprogrøgteren” fra DR kender jeg ikke, men det er da nemt at finde den slags nu om dage.
Jeg ser frem til at kategorien “Danmarks Radio” rummer de 100 eksempler og at skrive til (den i øvrigt venlige) Jesper Termansen fra DR. Og jeg lover, at jeg ikke sidder og leder efter deres fejl – der er simpelthen bare så mange af dem. Jeg kender en journalist, som har fortalt mig, at produktivitetskravene til journalister er steget voldsomt de seneste 15 – 20 år, og det kan selvfølgelig forklare fx problemer med nutids-r og andre fejl af den type, hvor ordet faktisk findes. Men det undskylder/forklarer ikke den manglende brug af stavekontrollen, som findes i alle skriveprogrammer nu til dags.
Det havde jeg aldrig “gøttet” 🙂
Tak for input inkl. linket. Det kommer med i næste måned. Jeg gør mest muligt for at dokumentere mine påstande, med mindre det vil afsløre privatpersoner; derfor er det meget fint med et link.
@ Charlotte
Tak for linket. Det vil jeg bestemt studere.
Det anede mig nok, at du var ude i noget tastatur-bøvl. Heldigvis tager jeg det ikke så tungt blandt mine kommentatorer.