Nogle mennesker er meget små

Fra pirateri til sygemelding grundet stress

Nogle mennesker er meget små

Af og til overvejer jeg, hvor små danskerne(!) kan blive eller allerede er blevet. Jeg rystes over manglen på medmenneskelighed – eller måske næstekærlighed. Det er muligvis ikke en af de “danske værdier” længere?

Lad os starte med grundloven

Grundloven rummer i alt syv bestemmelser om den danske folkekirke og om religionsforhold i øvrigt. Centralt i den evangelisk-lutherske kirke og lære står næstekærlighed. Selvfølgelig elsker vi ikke alle hinanden, men vi kan da vel for pokker opføre os pænt eller bare ordentligt?

Jeg kan vældig godt lide begreberne almendannelse og dannelse. De fylder bare mindre og mindre.

Vi bryster os af, at “Danmark er et kristent land” (bortset fra at et land ikke har en tro; landets indbyggere kan have en tro). Det er så vigtigt, at det står i grundloven, og når bestemmelser står i begyndelsen af en lov eller lovbekendtgørelse, skyldes det, at lovgiver har anset det for utrolig væsentligt – det kunne jo være folk ikke gad læse ret langt. Og så er det da præsenteret.

Tre af de syv bestemmelser er vist herunder – resten finder du her, men de er ikke relevante for indeværende artikel.

§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten.

§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.

§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. [Den lov er ganske vist aldrig kommet, red.]

Først så tager vi Inger Støjberg – og putter hende i den sorte gryde

Inger Støjberg går meget højt op i “danske værdier”; det sagde hun blandt andet til pressen, da hun kom ud fra den rigsret, der idømte hende en ubetinget fængselsstraf, fordi hun havde handlet forsætligt ved at tvangsadskille udenlandske par i sin ministertid. Hun mente, dommen var “forkert” fordi den “stred mod danske værdier”. Men hun går ikke op i at opføre sig ordentligt.

Det, der får mig op i det røde felt, er, at hun i TV Avisen 18:30 udtalte følgende om den nigerianske pirat (Lucky), der vil søge asyl, fordi han ikke mener, at kunne klare sig i Afrika med kun et ben:

Selvfølgelig skal han da tilbage til Nigeria igen, og hvis ikke han kommer det, så må han jo i den grad bare sidde og slå sig på låret af det ben, han har tilbage …

Jeg troede ganske enkelt ikke mine egne ører. Men jeg har set det igen og taget noter. Det sagde hun altså! Modbydelige menneske.

Peter Kofod (DF) supplerede med, at Lucky må retur til Nigeria, og at han selv må betale benprotesen. Peter Kofod er heller ikke ret stor.

Birgit Feldtmann, professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, Rosa Lund (EL) og Luckys advokat mener, han har gode chancer for asyl og familiesammenføring i medfør af konventionerne.

Ikke kun partiformænd og retsordførere er små mennesker

Nogle vil muligvis undskylde Inger Støjberg og Peter Kofod med, at de er politikere, og så ryger der til tider finker af panden, når vælgerne skal tækkes. Det tror jeg ikke meget på, men lad gå da. Derfor tager vi et andet eksempel.

Jakob Ellemann-Jensen har – i sin samråd med sin læge – måttet sygemelde sig på ubestemt tid, hvis det ikke skal ende galt. Sygemeldingen kommer efter et ildebefindende, der sendte ham en tur på Rigshospitalet. Det er tydeligt for enhver, at han har haft vanvittig travlt, siden der blev udskrevet valg til Folketinget.

Adskillige privatpersoner gør sig morsomme over, at så skal Jakob Ellemann-Jensen nok snart på Jobcenteret, i ressourceforløb, på kontanthjælp osv.

Jeg forsvarer ikke indsatsen overfor ledige, hverken syge eller raske, jeg stemmer ikke Venstre osv. Men jeg synes, jeg kan opføre mig ordentligt.

Jeg begriber ganske enkelt ikke, hvordan man kan være så lille et menneske – opadvendte foldede hænder eller ej!

Muligvis er der ikke noget galt med højden men størrelsen på noget andet?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

31. januar 2023/i Aversioner, For sjov, Sprog /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog

Sprogdatabasen er stadig i fuld vigør

Det var en mørk og stormfuld nat

Sprogdatabasen er stadig i fuld vigør

Hvem husker ikke “Nuser” og “Det var en mørk og stormfuld nat”? Sådan starter alle gode romaner. Denne artikel er – trods sin længde – ikke en roman, det stormer ikke og det er heller ikke nat. Jeg faldt bare over billedet og synes, det er kært og passer godt til det at skrive ordentligt.

Hvorfor mangler journalister sproglig opmærksomhed?

På det seneste har jeg haft mulighed for at læse korrektur på to artikler skrevet af to journalister. Jeg er intet mindre end rystet over, at de skriver så dårligt og tænker så lidt over det, de skriver, og jeg undrer mig også over, hvad de nu til dags lærer på Journalisthøjskolen. I hvert fald lærer de ikke at skrive.

Herunder finder du en stribe eksempler på det, jeg synes, er det rene Anders And:

Det er noget, man skal tillærer sig og ikke: “Det er noget, man skal tillære sig”.
Det stigende antal diagnoser, og ikke “Det stigende antal borgere med diagnoser”. Der er ikke kommet flere diagnoser. Det skyldes, at flere bliver diagnosticerede.
Ud af omkring 45.000 mennesker med en autismediagnose i Danmark og ikke “Ud af omkring 45.000 mennesker i Danmark med en autismediagnose”.
Medarbejdere med psykiske diagnoser og ikke “Medarbejdere med psykiatriske diagnoser”.
Praktikophold på et Appel-værksted og ikke “praktikophold på et Apple-værksted”.
Ville være computerteknikker og ikke “Ville være computertekniker”.
Virksomheden er hele tiden opmærksomme på og ikke : “Virksomheden er hele tiden opmærksom på”.
Bruger forkortelser uden at forklare deres betydning. Fx stod der uden videre “DTU”, og selvom de fleste nok kender til betydningen af netop den forkortelse, er det mere rigtigt at skrive “Danmarks Tekniske Universitet (DTU)”, den første gang, man bruger forkortelsen. Herefter kan man fint bare skrive “DTU”, for så er det forklaret.

På højskolens hjemmeside, kan man se, hvad de derimod lærer, og det ser da spændende ud. Det er bare som om, der mangler grundlæggende færdigheder, så som sproglig opmærksomhed og logisk tænkning.

Folkeskolens formålsparagraf

Det kan være problemet ligger et helt andet sted: Det er måske slet ikke højskolens opgave at lære eleverne at stave og at være opmærksomme på, hvad de skriver? Den opgave ligger måske på folkeskolens skuldre? Man skal nok ikke lære at stave på en videregående firårig uddannelse; det skal man kunne, inden man kommer ind på uddannelsen.

Folkeskolens formål, der er beskrevet i formålsparagraffen, fik sin nuværende form i 2006. Der står mange fine og vigtige ting i bestemmelsen, men der står intet om at lære at begå sig sprogligt (fx via sproglig opmærksomhed og retstavning). Der er muligvis en snert af det i ordene “forbereder dem til videre uddannelse”. Det bliver bare let indholdsløst, hvis de videregående uddannelser ikke stiller krav om, at det skal man kunne.

I august 2021 var undervisningsministeren og Danmarks lærerforening (DLF) er enige om, at folkeskolens undervisning var blevet for teoretisk fx på grund af de mange tests og eksaminer. Det enedes de om efter at have konstateret, at for få søgte ind på en erhvervsuddannelse men i stedet gik i gymnasiet. Lige p.t. virker det som om, at man faktisk ikke bryder sig om os, der kan noget med bøger. Herre Gud – vi kan jo ikke alle bliver elektrikere eller social- og sundhedsassistenter! Nogle kalder det for “akademiker-bashing”, og bortset fra at jeg synes, det er et sært udtryk, så er der altså noget om snakken.

Han [formanden for DLF, red.] peger på, at der gennem de seneste mange år har været et forstærket fokus på læsefærdigheder, matematikfærdigheder og meget bogligt orienterede færdigheder.

Jeg undrer mig over at han peger på det. Jeg synes ikke, man kan se på fx de sociale medier, at det har hjulpet. Det viser min sprogdatabase med al (u-)ønskelig tydelighed. Der er selvfølgelig den logiske mulighed, at niveauet forud var meget lavt.

Databasen finder du her, og den er som altid fuldt opdateret med eksemplerne herunder.

1. Fra hjemmesiden https://pensionist.dk. En udbetaling kan ikke ske, for den er ikke aktiv: “Borgerne har en god rettesnor, når de hører, at den her udbetaling sker cirka midt i januar”. En udbetaling kan finde sted.

2. Og samme hjemmeside: “For at kunne få pengene i marts 2020 have været på enten førtidspension, seniorpension …”. Det skal vist forstås som, at man skal have modtaget en af de nævnte ydelser i marts 2020. 2020 var i øvrigt forkert. Der skulle have stået 2021.

3. “Ubehaget ved nytår`s brag deler vi”. Det mest ubehagelige her er apostrof-s, som jeg undrer mig over har fundet ind i dette ord. Endelig er “nytårsbrag” i et ord.

4. Nej, man kerer sig om noget eller nogen: “… taler om velfærdssamfundet som noget hun kærer om …”

5. Selvfølgelig kunne jeg regne ud, at det måtte have noget med det engelske “prepare”, altså forberede, at gøre, men det er sært at tage et engelsk ord og bruge dets ditto forkortelse i dansk skriftsprog. DDO oplyser, at udtrykket har været kendt (af nogle) siden 2007: “… men så skulle jeg lige preppe den Matador-tur jeg havde liggende”.

6. Ved udgangen af december 2022 skrev jeg om de manglende pronomener. Her mangler både et pronomen og noget, jeg er ikke klar over hvad kaldes, og det er “det”, med mindre der bare mangler et spørgsmålstegn i sætning nummer 2. Det kan vi ikke vide: “Kondolerer. Er jeg ked af at høre”.

7. På engelsk kan man sagtens sige “Play around”, men det går ikke at oversætte det ord for ord til dansk: “Jeg har også leget rundt med GO og haft en kort flamme med Flutter“.

8. Tv2 Øst den 6. januar: “Fordi der ofte skal gøres forskellige sociale foranstaltninger”. Journalisten er dumpet, da man ikke gør en foranstaltning; man træffer den.

9. Samme journalist samme dag: “Formålet med beboerrådgivningen lykkes langt henad vejen”. Et formål kan ikke lykkes; det kan nås.

10. “Fortsat god dag”. Jeg tilstår, at jeg her citerer mig selv for et tåbeligt udtryk, for man kan ikke vide, hvordan den foregående del af dagen har været. Jeg vil lægge mig i selen for ikke at bruge det.

11. Fra min tandlæge: “Der bliver lagt en recept på noget Duraphat tandpasta, i løbet af dagen som du kan hente på apoteket.” Når store bededag sikkert afskaffes, vil jeg hente en dag på mit apotek. Så går det lige op.

12. Hverken DDO eller jeg kender ordet: “For hvad siger man til dem, der hulker af afsagn”. Stavekontrollen finder det heller ikke.

13. Her er flere svære ord. Prøv fx selv at udtale det første: “Socialdemokarterene stiller op i køen af politiske masochister”.

14-16. Jeg kender desværre ikke kilden til dette billede, men det ser officielt ud. Her kan man fx finde:

Aministrative besaprelse,
Udmlendt besaprelse og
Speicalundervining

Den professionelle forfatter må have haft meget travlt (med at sjuske) og stavekontrollen virkede ikke.

17. Der er stadig kun to t’er i nytårsforsæt, ligesom der kun var et enkel t i Ingers Støjbergs forsæt; det ville være stilfuldt med lidt stavekontrol, men ellers bliver du bare ved: “Mit nytårsfortsæt er at gøre tingene lidt mere med stil”.

18. Professionel (eller bedøm selv) journalist: “På en sortmalet karport hænger en basketkurv”.

19. En internetbutiks avancerede forkortelse: “Wknd/Helligdage: Lukket”.

20. Når man ikke kan skrive ord med mening og huske pronomener, er det ekstra svært at læse gotisk: “Er åz lidt interesseret i hvad der ellers står”.

21. Vedkommende er helt sikkert fra Jylland. Måske burde jeg indføre yderligere en kategori kaldet “Regionale forskelle”?: “Herhjemme er der diskussion om kødet er for gammel når det har lagt i fryseren i 3 måneder”.

22. Hvorfor skrive “issue”, når man, jfr. DDO, kunne skrive væsentligt problem, anliggende eller stridspunkt, man er nødt til at tage alvorligt: “Flere ville anerkende, de issues vi har omkring racisme”. Det kunne jeg tænke mig en debat omkring.

23. Fra hjemmesiden https://plantelys.dk/vare-kategori/vaekstlampe/ “Gro planter året rundt med energibesparende vækstlys”. Nej, planter gror, hvis man dyrker dem. Jeg er klar over, at “dyrker” heller ikke er det bedste, men man gror dem helt sikkert ikke.

24. En skrev om Vietnamkrigen: “Veninde, som svor, at hvis den ikke sluttede før hendes søn blev drafted, ville hun gemme sig med ham.” For mig betyder “draft” kladde eller udkast, og jeg kender det fra det, man laver, når man gerne vil lave en side eller et indlæg på sin hjemmeside, så jeg måtte på jagt med bab.la, hvor jeg fandt ud af, at ordet på amerikansk kan betyde “indkaldt”, og det giver god mening i forbindelse med (en frygtelig) krig. På dansk giver det dog ikke mening at skrive andet end sidstnævnte; det lyder ikke en gang smart.

25. Forskellen på “sidste” og “seneste” driller mange, men burde ikke drille Danmarks Radio.

“Sidste” betyder, at der ikke kommer flere et eller andet.
Med “seneste” holder man døren åben for, at der kan komme flere et eller andet.
Danmarks Radio havde tidligere denne overskrift i forbindelse med radioaviserne på deres hjemmeside: “Lyt til den sidste radioavis”, og jeg tænkte altid, at det håber jeg da ikke, for det er et godt program. De har rettet på det, så der nu (helt korrekt) står: “Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.”. (Selv er jeg ikke så meget for “opdateret på“, men jeg kan ikke lige komme komme på noget andet, for om lyder heller ikke helt rigtigt).

Billedet herunder er fra dr.tv den 22. januar i år, da det stod klart, at Ritt Bjerregaard er død alt for tidligt. Der kommer helt sikkert ikke flere interviews med Ritt:

26. Debatten om store bededag raser (men den er også let at forstå). Det kom der blandt andet denne kommentar ud af: “Hvor meget mellitær kan man få hvis man afskaffer børnepengene”. Stavekontrol havde været på sin plads.

27. Nix. 1. maj siger ikke noget: “Der er stadig nogle der fejrer disse dage (1 maj taler og grundlovstaler)”.

28. Der er mange, der ikke kender forskel på hans/hendes og sin/sit. Her er en artikel fra sproget.dk, der kan hjælpe. “Hun går jævnligt til fysioterapeut på grund af hendes ryg og bækken, som …” Når der her står “hendes”, skriver journalisten om en andens ryg og bækken.

29. Når et verbum ender på -ende, er det typisk præsens participium (lang tillægsform). Det er forkert her, for der skal slet ikke bruges et verbum men et adjektiv (tillægsord): “Her taler han imod alle de mange selvoptagende danskere, som har …”. Vil vedkommende holde fast i “-ende”, skulle verbet være noget med at tage sig selv op, hvilket helt åbenlyst ikke giver mening.

30. Hvordan kan man sjuske sådan, når man skriver om sin afdøde hustru: “I dag ville min afdøde kone have haft gødselsdag”?

31. Det er trist, når en journalist på Berlingske ikke kender forskel på hans og sin: “For nylig var min eksmand gæst i et portrætprogram, hvor han skulle sige undskyld til folk fra hans liv.”

32. Hvorfor skriver folk pludselig “hood”, når de kunne skrive område eller kvarter?: “Jeg må komme forbi næste gang du er i mit hood”. DDO oplyser ganske vist, at ordet har været kendt siden 1995. Selv synes jeg først, det er dukket op inden for det seneste år.

33. Jeg tror, han skal lede længe efter tingen med håndsvinget. Jeg husker tydeligt duften af sprit (med vilje “duft” og ikke “lugt”): “Jeg leder efter en sprit-duplikater”. Duplikater er resultatet af processen med duplikatoren.

34. Journalister …: “Aarhus får cykelsti i ti kilometers højde hen over Egåen”. Så skal man i hvert fald have cykelhjelm på, for man kunne let støde ind i et fly i den højde.

35 Samme journalist: “Det stiblede stykke er med cykelsti”. Min stavekontrol vågnede straks til dåd.

36. Jeg har kategoriset denne under “Stavekontrol”, men “Svære ord” havde også været en mulighed. Det er i hvert fald svært at udtale: “Aposterlens heste har det ikke så godt for tiden”.

37. De, der administrerer mit lejemål, har det med at gentage sig selv: “Det er først når et lejemål bliver opsagt og renoveret, at der bliver opsat en individuel vandmåler op”.

38. Meget kan man sige om mine værker i reolerne, men fanatiske er de ikke: “… har fået et eksemplar på hylderne og det er via følgende link dette fanatiske værk”.

39. Da en (normalt) veluddannet fik gennemsigtige årer: “Det har jeg desværre mange eksempler på gennem årerne“.

40. Denne lander fint i “Præsens participium”, der helt typisk er verber, der ender på -ende, men der er flere muligheder: “Hvor hun i min tid med Enhedslisten også i den grad har sat sindende i kog”. Min stavekontrol i WordPress reagerede straks.

41. Man kunne tro, at teksten stammer fra en telefon, men det var den samlet set for lang til: “Med vores bevilligelse, og trods fordømmelse fra FN”.

42. Jeg ser altid en løkke i en galge for mig, når jeg ser “løkke”, men det passer ikke ind her: “Løkken står den kække bi”, så den havner i “Lydskrift”.

43. Jeg tror, han ææælsker “mellem rum”: “Har brugt byggematerialer til et midlertidigt have bord. Vi har banan palmer og papaya træ”.

44. Og det gør ham her også: “Den drenge lege plads har haft den ene skandale efter den anden”.

45. Jeg har ellers tit hørt, at det er dyrt at have børn, men tager du dem med til Moesgaard Museum, får du dem ifølge en skribent gratis. Der står dog ikke noget om, hvorvidt det også gælder vedligeholdelsen af børnene: “Børn til 18 år er gratis”.

46. Interfloras hjemmeside: “Informerer venligst dit ordrenummer ved henvendelse, så vi hurtigere kan hjælpe dig”

Da “Nuser” er nuser, slutter dagens indlæg på samme måde, som det begyndte:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

1. januar 2023/4 Kommentarer/i Aspergers syndrom, Aversioner /af StegemüllerAspergers syndrom, Aversioner

Nytårsaften er for mig et støjhelvede

Vær velkommen 2023

Nytårsaften er for mig et støjhelvede

Jeg bor på en affyringsrampe aka Hvidovre Torv og jeg elsker at bo her årets 364 dage, men den sidste er et mareridt af støj. Jeg siger selvfølgelig til mig selv, at det er da kun en dag om året, og det skal jeg kunne bære. Og det kan jeg også – men behageligt er det ikke.

Jeg har aldrig nogensinde brudt mig om nytårsaften. Den skal “gå over”, så verden kan blive normal igen. Nu ved jeg hvorfor: Støjen er synderen.

Herudover er jeg ræd for fyrværkeriet og har aldrig selv sat ild til noget. Faktisk er jeg ikke nået længere end til stjernekasterne. Jeg har ikke noget i mod at se på fyrværkeriet, for det er da flot, men jeg foretrækker at være inde og kigge ud på det.

Der sker et eller andet i min hjerne, når der er støj: Støjen fylder 50 eller måske 75 pct. og de procenter, der måtte være tilbage, kan ikke bruges til noget som helst. Jeg forsøger at lave et eller andet, men det virker ikke … Jeg kunne lige så godt sætte mig til at glo ud i luften, men så bliver tiden, fra ca. 15 (hvor mareridtet begynder) til ca. 02, meget lang, så det gør jeg selvfølgelig ikke. Jeg kan til gengæld godt lide den form for stilhed, der hviler over 1. januar, hvor det er som om, verden er død eller i hvert tilfælde ubefolket.

Støjen udløser en vanvittig træthed, som jeg ikke er herre over. Natten til i dag sov jeg således mere end 12 timer. Det er helt, som når jeg har forsøgt at være “normal” altså været sammen med flere mennesker på en gang. Så skal hjernen også restituere i mange, mange timer. Det er unaturligt for mange, men jeg kender selvfølgelig rumlen og kan bare indrette mig, fordi jeg ved, hvad der kommer. Jeg skal fx ikke lave en aftale til 1. januar kl. 10:00 – men der ville alligevel næppe være nogen at lave den med.

Støjfølsomheden er et helt normal fænomen for mange med autisme. Om det er almindeligt at blive så vanvittigt træt, er jeg ikke klar over.

Dronningens nytårstale

Jeg har altid set dronningens nytårstale, for jeg synes, hun er en klog kvinde, der på elegant vis udpeger problemer, der enten bør løses eller allerede er løste. Klassikeren er vel fra 1984 med de “dumsmarte bemærkninger”? Alle, der var bare lidt voksne dengang, kan citere de ord og måske endda huske i hvilken sammenhæng, de faldt.

Der er en eller anden sportsgren, der går ud på at gætte, hvad hun vil sige. Efter talen skal vi så høre om, hvad hun har sagt. Det bliver tygget for os, hvis vi nu ikke kan fordøje det på anden vis. Det er lidt trættende, men det står selvfølgelig enhver frit for ikke at tænde for det.

Jeg så lidt af gennemtygningen på DR1, hvor de gik meget op i trakasserierne i den kongelige familie, som dronningen talte åbent om. Det kunne jeg nu også have gættet, hun ville nævne, for hvad ville der være sket, hvis hun ikke gjorde det? Og det er noget mange mennesker er gået meget op i. Personligt er jeg inderligt ligeglad med, hvem der har hvilke titler. Når det hele bliver for indviklet for dem, sender de alligevel Mary på banen for at redde kastanjerne ud af ilden og gyde olie på vandene. Og det er hun god til.

Var det overraskende, at hun talte om den russiske invasion af Ukraine? Nej det var da ej. Og igen: hvad var der sket, hvis hun ikke gjorde det? Jeg synes, hun sagde det på en fin måde, som også rummede referencer til hendes eget liv som krigs- og efterkrigsbarn, eftersom hun er født i april 1940. Hun sagde blandt andet:

Mange ukrainere er kommet til Danmark efter krigsudbruddet, og danskerne har taget godt imod dem. Mange har åbnet deres hjem, arbejdsplads, fodboldklub – og deres hjerter. Når vi hjælper hinanden, tænder vi lys i mørket. Det er det mindste vi kan gøre.

“… tænder vi lys i mørket …” er en fin reference til det mange af os stadig gør den 4. maj om aftenen: Vi tænder lys og mindes (måske bare fortællingen om) “de fem forbandede år” og tænker måske “Aldrig mere krig”. Det har jeg tænkt siden 1989, men det hjalp ikke. Krigen kom alligevel til Europa. Jeg havde simpelthen ikke troet, det kunne ske i min levetid. Jeg troede, vi var færdige med at slå hinanden ihjel; men det var naivt af mig.

Statsministerens nytårstale?

Nej, jeg tror ikke, jeg orker at høre på hende omtale af SMV-regeringens potentielle fortræffeligheder. SMV står normalt for små og mellemstore virksomheder, og det er sikkert derfor, den skal kaldes SVM-regeringen, men det andet havde ikke været så dumt.

Og jeg orker ikke at høre hende sige “Danskerne” i hver anden eller hver tredje sætning. Majestæten nøjedes med at sige det to gange. (Jeg har søgt talen igennem).

Har du kommentarer til artiklen?

31. december 2022/2 Kommentarer/i Aversioner, For sjov, Sprog /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Det var så det (år)

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Endnu et år rinder år ud, og vi er blevet et år ældre. Selv synes jeg, at der bliver længere og længere “baglæns” på diverse internet-ting, hvor man i rullelister skal angive sit fødselsår. Der er efterhånden langt tilbage til 1963, som er mit fødselsår.

2022 var i et metaperspektiv ikke noget godt år.

Det, der fylder mest, er Putins invasion af Ukraine, inflationen, der gør livet både ondt og umuligt for mange, klimaforandringerne, der lagde en tredjedel af Pakistan under vand, opstanden i Iran med tilfældige hængninger og endelig resultatet af det hjemlige valg til Folketinget. “Endelig” er ikke det helt rigtige ord, for der er flere katastrofer, men dem vil jeg ikke spolere din nytårsaften med.

Nu til sagen:

Hvorfor ikke få hjælp af en ven?

En del af månedens eksempler (21 – 25) stammer fra internetbutikker, ofte små eller mellemstore virksomheder, hvor jeg har forsøgt at handle; af og til er det endda lykkedes.

Det er slående, at de fleste butikker sikkert er meget dygtige til deres håndværk, men skrive kan de ikke. Og det er selvfølgelig helt i orden; vi kan alle noget forskelligt, jeg ville fx være en katastrofal tømrer, og vi glæder os ikke over det samme – jeg begriber bare ikke, at de ikke kender deres (in-)kompetencer og spørger en ven, om han/hun vil se hjemmesiden igennem og rette de værste brølere. Mit gæt er, at en bare nogenlunde fornuftig hjemmeside genererer mere salg end en hjemmeside fyldt med vrøvl og sjusk.

Den er ofte også helt gal med handelsbetingelser og privatlivspolitik. De skriver op og ned ad døre og stolper i et kancellisprog, de ikke behersker, med et lixtal værre end en bekendtgørelse. Resultatet er i bedste fald volapyk. Det ville en ven nok også kunne hjælpe med.

SMS-sproget dræber pronomenerne (stedordene)

I månedens skriblerier samt billedet fra den forhenværende, forhenværende forsvarsministers Twitter-konto findes eksempler på, at pronomenerne er på vej ud. Det drejer sig om nr. 15 og 18 – der tydeligvis også hører til i andre kategorier:

15: “Har hørt på vandrørende at Jacob Ellemann bliver Mink Minister” og
18: “Så pakkede det ind i gennemsigtigt selofan”

Jeg gætter på, at det skyldes SMS-sprogets afsmitning på det øvrige skriftsprog. Det kan også skyldes, at det er besværligt at skrive på en telefon, og at mange derfor undlader at skrive disse ord. Endnu er talesproget uberørt af drabet, men det kan jo komme.

Jeg har medtaget billedet herunder, dels fordi der mangler et pronomen, dels fordi jeg troede, det var en vittighed:

Dansk Sprognævn skriver blandt andet om pronomenerne

Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en beskrivelse.

Fremhævningen af ordet “vigtige” er min, for det er vigtige ord, som man i en omsorgsfuld og ordentlig sprogbehandling ikke bare kan undlade uden at ende med et meningsløst babysprog. Hvis min fireårige sagde sådan, ville jeg ikke blinke, men når en 50-årig skriver sådan, overvejer jeg, hvorfor det skal gå så hurtigt, at der ikke er tid til at skrive de tre bogstaver i det lille ord “jeg”?

Opsamlet i december 2022 – det var ikke vanskeligt at finde de 41 eksempler

Databasen er opdateret og findes som vanligt her.

1. “Tag med til gratis festival i Søndermarken, når Bloom krydsbefrugter talks, vandringer og …”. Gad vide hvad det betyder. Jeg troede “Talk” betød foredrag, men det er nok forkert, for man kan ikke befrugte et foredrag og da slet ikke “krydsbefrugte” det. Bortset fra det lyder foredraget interessant.

2. Jeg kom til at tænke på Grundtvigs skønne “Er lyset for de lærde blot“. Han skrev den i 1839, og den har stadig værdi knapt 200 år senere. Sangen står i Højskolesangbogen og på YouTube findes en herlig rytmisk, vuggende version med Sankt Annæ Gymnasiekor. For Grundtvig handlede “oplysning” om at blive klogere på livet. Livsoplysning og dannelse er ikke kun forbeholdt den lærde, men retter sig også mod bonden: “Jeg lærde at holde ferie da jeg var ca. 22 år”. Har man lært, bliver man (måske) lærd.

3. Hvis man laver en simpel sætningsanalyse, sætter man trekant Δ under “specialfremstillede plastikkugler”, og trekanten Δ indikerer, at der skal stå “lægger”, fordi lægger tager genstandsled (sådan hed det, da jeg havde latin; det er en god huskeregel): “Kugledynen skaber en øget kropsbevidsthed, da den er fyldt med specialfremstillede plastikkugler, der ligger sig tæt til kroppen”. Man kan have den holdning, at det er besværligt at lave en sætningsanalyse, men gør man det konsekvent, er det kun besværligt de første 500 gange. Når man tager hul på den 501. runde, gør hjernen det helt af sig selv.

4. Jeg orker ikke at komme krybende, så jeg tjekkede med DDO, hvor mange b’er, der skal være: “Så kom krybespillet op”. Hverken Excels eller WordPress’ stavekontroller reagerer. Det er lidt underligt.

5. Og så er der ikke meget vundet, selv når dette stammer fra en, der er næsten-professionel: “De stigende priser presser mange flere mennesker end vi er vandt til at se”.

6. Gad vide hvor det ligger: “Wellington Nyzeland”.

7. “Bagværk afhentes i Bageren” skriver noreply@foetexudafhuset.dk. Det lyder ret indvortes og drejer sig om bagermesterens krop; det ville være over mit døde lig at skrive sådan. Det hedder “hos bageren”.

8. Man kunne muligvis henregne denne til kategorien “lydskrift”, men så alligevel ikke …: “Men husk på, at det ikke ER vaccinen, der er oversagen til dette. Et par af de ting, som medierne nok mener, at der kan være oversagen til dette”.

9. Her kunne stavekontrollen have hjulpet: “Kan man finde seperetioner eller skilsmisser fra 1940”.

10. Herre Jemini – sådan kan man da ikke skrive. “Såfremt du har bestilt flere produkter fremsendes ordren først når alle produkter er ankommet til vores lager”. Lixtallet er 52, der betyder “Svær”. Her kunne også have stået: “Hvis du har bestilt flere varer, sender vi dem først, når vi har dem alle på lager”.

11. Styrelsen for patientsikkerhed havde dette på deres hjemmeside: “Husk det blå EU-sygesikringsbevis på rejser i ef-terårsferien”:

12. Denne er jo skøn og illustrerer til fulde, at der må et menneske til at kigge tingene igennem, når tekster skal give mening. Denne stammer fra en udbyder af sundhedsforsikringer, og det er ufatteligt, at der kan skrives så meget vrøvl på så lidt plads:

“Behandlings garanti” mangler bindestregen.
Krav om offentlig hvafforn’en?
“Frit valg af behandler/belin-gssted” …
Her skal man åbenbart købe medarbejderne.
“Karens tid” skal i et ord, med mindre der menes kvinden Karens tid.

13. “Sundhedsforsikringer” er altså i et ord! Punktum.

14. Den niende december skrev en: “I dag har jeg åbnet den niende advendsgave”. Det er godt klaret, eftersom vi kun har fire søndage i advent.

15. Hvis det ikke var så trist, ville jeg finde det rørende: “Har hørt på vandrørende at Jacob Ellemann bliver Mink Minister”. Jeg nøjes med at stoppe det i æsken med de øvrige om præsens participium.

16. Hvis man er udlænding, er det i orden; men når man er pæredansk, burde man allerede i folkeskolen have lært om forskellen på vende og vænne: “Jeg har vendet mig til det”.

17. Tyvene har (igen) stjålet et “d”: “I anledning af min niogtredsindstyvene tur om solen”.

18. Her ville mange kategorier have været mulige. Jeg endte med at beslutte mig for “Sjusk”, eftersom det hedder “cellofan”: “Så pakkede det ind i gennemsigtigt selofan”.

19. Det er lige før, det nærmer sig “Halløj på badehotellet” (som jeg ikke ser): “En af dem du nævner, ser ikke anden halej”.

20. Her er en professionel, der havde for travlt til at læse korrektur: “Det fylder rigtig meget, at de penge, som de har, ikke slår nær så langt, som de gjorde før”.

21. Fra en internetbutik, hvor jeg købte en lampe, som er en vare og ikke en ordre. Ingen køber en ordre: “Alle ordrer købt i november og december måned, kan byttes frem til 16. januar 2023”

22. Fra den samme butik, der kunne have gavn af at læse “Skriv så det fænger”: “Såfremt man ikke er hjemme ved levering og ikke har afgivet fuldmagt til at den må stilles går pakken tilbage til den nærmeste central – der vil derfor være en ekstra omkostning for genudkørsel”. Lixtallet, beregnet med Niels Gamborgs Lixberegner, er 63, som betyder “Meget svær”.

Et forslag til forbedring kunne være: “Hvis du ikke er hjemme, når pakken bliver leveret, og du ikke har tilladt, at vi stiller den et sted, bliver den taget med tilbage til centralen. Du skal betale for at få den bragt ud igen”. Lixtallet er 32, som betyder “Let”, og jeg synes selv, betydningsindholdet er helt det samme.

23. Jeg har ledt længe efter et skrædderi, der gider tjene på at hjælpe mig, men det synes ikke at være tilfældet. Her kommer (23 – 25) i stedet nogle af de skønne ting, de skriver:

“Varer som skal færdiglaves indenfor et par timer eller samme dag tilfalder et ekspres-tillæg, som du vil blive oplyst om inden arbejdet påbegyndes.” Lixtallet er 49, der betyder, at teksten er svær.

24. Det kan man altså ikke skrive: “Hos [virksomhed] laver vi alle typer omforandringer og reparationer”. Hvis det var min hjemmeside, ville jeg skifte “omforandringer” ud med “ændringer”.

25. Denne er skøn: “Anette er dame skrædder og syerske”. Nu til dags siger vi altså kvinde og sætter et komma efter dame; men det er slet ikke problemet, for af sammenhængen fremgik det, at hun er dameskrædder, så “mellem rummet” fik stor betydning.

26. Når man gerne vil kalde det for et universitet, må man da i det mindste kunne stave institutionens navn: “Copenhagen Buisness School”.

27. Danmarks Radio har endnu ikke fået råd til et program, der kan hjælpe med orddelinger: “Sveriges regering forbereder borgerne på strø-mafbrydelser”. (dr.dk den 21. december).

28. C More bruger helt sikkert også maskinoversættelser og der er helt sikkert ikke et menneske, der tjekker resultaterne, inden de bliver brugt på hjemmesiden. Det kan man se ud af fx “Der går du!”, som måske stammer fra “There you go”. Jeg går overhovedet ingen steder!

29. Hvis “Jer” skulle med stort, skulle “Jeres” også; men det skal det ikke! Stavning er typisk en logisk “videnskab”. Herudover hedder det “Familie”: “Jeg ønskerJer alle og jeres famile en glædelig jul”.

30. Vi tager lige den med trekant Δ under genstandsled i en simpel sætningsanalyse en gang mere: “Hvordan man vender og drejer det, så ligger man med en online løsning i skyen sine billeder og og filer i hænderne på andre”. Se evt. under dagens nummer 3.

31. Lyst det er at se derpå, hvor de smile, hvor de vinke: “Vi fejrer julen som en lystfest, hvor vi med sikkerhed ved at mørket langsomt viger”.

32. Her skulle vist have stået noget med opposition og opførsel, uden at jeg helt kan finde meningen med det: “Prøv lige at kikke indad på jeres egen opinions opførelse”.

33. Syddansk Universitet burde holde sig for god til dette. Man kan (for-)bruge psykofarmaka, men man kan ikke forbruge en diagnose: “Forbruget af psykofarmaka og psykiatriske diagnoser blandt danske børn og unge er steget i tiden efter COVID …”.

34. Desværre kan jeg ikke huske, hvor jeg opsnappede denne: “Utroligt, så glade alle arabere har været over Marokkos præsentationer i WM i Qatar”.

35. Hrm … denne fanger min stavekontrol i hvert fald, men jeg har alligevel lagt den i lydskrift-kassen: “Husk det, føtex på Hvidovrevej er lukket i dag 24 desember”.

36. og 37. Nogle ord er bøvlede at udtale, og måske er det grunden til, at mange sparer et par bogstaver hist og pist? Et eksempel er, at selv statsminister Mette Frederiksen siger “Socialmokratiet”. Et andet eksempel er, at mange siger “Organition”. Det lyder ikke ret godt og havner i kategorien “Sjusk”.

38. Politiken kan 1. juledag ikke kende forskel på substantivet Skadefryd og adjektivet Skadefro: “Corydon kan næsten ikke skjule sin skadefro”. Det er pinligt for “Organet for den højeste oplysning i det danske folk”. Det var min Facebookven Gretelise Holm, der gjorde opmærksom på vrøvlet.

39. Kommentaren drejede sig om Løgumkloster Kirke: “Og så er interiøret smukt restitueret i 2015”.

40. Det er unødvendigt at fortælle om opha-vsmanden (alias gern-ingsmanden): “… men som pædagog har han nult-olerance over for vold”.

41. Det udtryk havde jeg aldrig hørt før. “Bingede de fire afsnit på DR TV i går aftes”. At binge betyder ifølge DDO nærmest noget med at sidde klistret til skærmen eller at stene til TV. DDO angiver flere interessante betydninger. Udtrykket er (af andre) kendt siden 2013.

Godt nytår!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Aversioner

Her bor jeg