Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Noget om forældreansvar: sex på nettet, PISA-undersøgelsen mv.

Kan damerne godt lide at få tæsk?

Noget om forældreansvar: sex på nettet, PISA-undersøgelsen mv.

Hvem hjælper børnene med at forstå det, de møder på nettet? Porno, sociale medier, manglende søvn og faldende skolekundskaber rejser det samme spørgsmål: Hvor er forældreansvaret? EU vil nu lægge en større del af ansvaret over på techgiganterne – og måske er det på tide.

  • Gad vide hvor forældreansvaret er blevet af?
  • Og hvordan kan det være, at der ikke er en tryg og beskyttende samtale mellem børn og forældre om, hvad børnene ser på nettet.

At samtalen ikke finder sted, afslørede DR i de to afsnit af “Alene hjemme med porno”, hvor det blev vist, hvad børn kunne finde på nettet uden at anstrenge sig for det. Det dukkede uden videre op i deres feed.

Der var interviews med unge mennesker, der fortalte, hvad de havde set på nettet i deres barndom, fx da de var 8-9 år. En ung kvinde fortalte også, hvilke konsekvenser det havde haft for hendes sexliv, da hun kom i den alder, hvor hun skulle udforske den del af livet. Hun havde ganske enkelt troet, at det skulle ligne det, hun som barn havde set på nettet. Det er gruopvækkende.

Børn ned til otte år ser videoer på TikTok med S/M etc. På det tidspunkt kan mange af dem ikke en gang binde deres egne snørebånd.

Det burde være sådan, at børnene gik til far og mor og sagde fx “Jeg så noget mærkeligt på nettet. Hvad betyder det? Kan damerne godt lide at få tæsk?”

Hvorfor hjælper forældrene ikke med at sortere i de mange indtryk, techgiganterne gladeligt serverer, fordi der er millioner og milliarder gemt i sex på nettet.

EU-kommissionens forslag

EU-Kommissionen har netop fremsat det historiske lovforslag EU KIDS Act, som skal begrænse børns adgang til sociale medier og beskytte dem mod skadeligt og afhængighedsskabende indhold.

Jeg synes, det er et glimrende forslag, når det nu er sådan, at forældrene ikke uden videre selv løfter opgaven. Der skal nok være nogle, der mener, det er et urimeligt indgreb i deres personlige frihed helt analogt med reaktionerne, da mænd blev pålagt at tage barselsorlov, for at tage sig af deres egne børn.

Men når folk ikke selv kan finde ud af det, må EU jo gribe ind.

Forslaget blev præsenteret af kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og lægger op til markante ændringer på tværs af hele EU:

Centrale stramninger i EU KIDS Act
  • Forbud under 13 år: Der indføres et totalt EU-forbud mod, at sociale medieplatforme og videodelingstjenester (som TikTok, Instagram, Snapchat og YouTube) må give adgang til børn under 13 år.
  • “Mini-konti” til 13-14-årige: Unge mellem 13 og 14 år må ikke oprette selvstændige profiler. De kan kun få adgang via en forældrestyret “mini-konto” med en stram tidsbegrænsning på maksimalt én time om dagen.
  • Selvstændig profil fra 15 år: Den officielle EU-minimumsalder for at kunne oprette en selvstændig, autonom konto uden forældresamtykke sættes til 15 år.
  • Omvendt bevisbyrde for tech-giganterne: Det er fremover tech-virksomhedernes eget ansvar at bevise, at deres platforme er sikre og “safe by design” for børn. Hvis de fejler, risikerer de hurtige undersøgelser og gigantiske bøder på op til 6 pct. af deres globale omsætning.
  • Nat-lukning og tidsstyring: Tjenesterne skal tvinges til at indbygge værktøjer, der kan lukke ned for børns adgang om natten for at forhindre søvnproblemer.

Især den omvendte bevisbyrde er jeg glad for at se, da det som ganske almindelig bruger på nettet er umuligt at bevise, at tech-milliardærerne har ødelagt deres børns sexliv og ødelagt børnenes koncentrationsevne.

PISA: Fem ministre på banen

Når man indkalder fem ministre til pressemøde i spejlsalen er det alvor, og PISA-undersøgelsens resultater er da også gruopvækkende.

Graferne taler deres eget tydelige sprog. Det har aldrig stået værre til med børnenes niveau. Og jeg ved godt, at nogle nu vil mene, at Magnus’ graf var manipulerende, fordi den ikke begyndte ved 0-punktet. Jeg er stort set ligeglad med det, for det er alvorligt.

Undervisningsministeriet skriver blandt andet:

Flere tror, at PISA er en gammeldags test, hvor eleven skal løse en endeløs række gange- og divisionsstykker. Det er vigtigt at nuancere dette. PISA tester unges kompetencer ud fra, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv. Det er ikke en test i udenadslære, som mange tror. Eleverne testes for eksempel også i problemløsningskompetencer.

Grafikken herunder er hentet på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds hjemmeside.

(Teksten fortsætter under grafikken).

Der er sikkert mange årsager til, at det står så grelt til. Og jeg har jo hverken børn i den skolesøgende alder eller børnebørn, men det hindrer mig ikke i at gengive hvad en af mine venner, der på et tidspunkt var “papfar” til et skolesøgende barn, fortalte.

Han spurgte gang på gang barnet “Har du ikke lektier for?”. Svaret var konstant “Nej, dem lavede vi i skolen”.

Man lærer blandt andet ved at repetere, og man kan sige, at lektier er en form for repetition af det, man hørte i klassen. Så når man ikke har lektier for, får man ikke repeteret det lærte. Det er en del af katastrofen.

En anden del er, at børnene møder op under at være “undervisningsparate”. De er trætte og de er sultne.

De er trætte, fordi de ikke har sovet nok, og det skyldes atter, at de har brugt den halve nat på de a-sociale medier, og de har ikke fået morgenmad. Uden mad og drikke, dur helten ikke!

Hvor er forældrene henne i alt dette? Hvorfor sørger de ikke for, at børnene er undervisningsparate, når de møder op?

Konklusion

Samlet set synes jeg faktisk, statsministeren har ret, når hun siger, at telefoner og private PC’er skal forbydes i skolen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Kommunikationsoverflow

Kommunikationsoverflow

Notifikationer om det jeg allerede ved

Kommunikationsoverflow

Det er meget tænkeligt, at jeg er for sart og har for god tid til at irriteres, men jeg er simpelthen så træt af alle de e-mails og SMS-beskeder om alt det, jeg allerede ved.

Jeg tror ikke, jeg nogensinde har fået en e-mail eller en SMS om noget, der var nyt for mig.

Til morgen var der fx besked fra min “nye netbank” om, at jeg har betalingsserviceaftaler i juni, som jeg skulle se i e-Boks (højst ulogisk når det er en besked fra banken). Jeg skal betale fx husleje og “Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie”. Det er ingen overraskelse, da begge dele fremgår af mit budget. Jeg har kigget under “Indstillinger”, om e-mailen kan fravælges. Det kan den ikke.

De skriver alle sammen om, at jeg får overblik på deres hjemmesider. Det er ikke sandt. Det modsatte er tilfældet.

Jeg har opgivet at rydde op i alt det generiske volapyk, de alle sender. Nu holder jeg op med at åbne alt det vrøvl.

Alle mine indbakker bugner, for det er ikke muligt at markere alt og så trykke “slet skidtet”. Engang begyndte jeg på at rydde op i Sundhedsplatformen (SP), men da jeg manuelt havde slettet 326 meddelelser, som bare havnede i en papirkurv, hvorfra jeg så skulle slette dem en gang mere, gav jeg op. Nu sejler det hele. Hvis jeg vil finde noget, er det derfor umuligt.

Jeg har sagt til min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, at når hun vil mig noget, må hun ringe (jeg har altid telefonen ved hånden, så hun spilder ikke tid) eller sende en helt almindelig mail, som jeg typisk besvarer i løbet af få minutter. Det er ikke fordi, jeg forventer særbehandling, og mit gæt er da også, at sådan fungerer det med alle hendes patienter. Hvor mange “psykisk sårbare” kan overskue SP?

“psykisk sårbare” er i citationstegn, da det er noget ævl. Alle mennesker er nemlig sårbare. Sårbarheden kan fx vise sig ved skilsmisser eller dødsfald i den nærmeste familie. Så bliver vi da kede af det og viser vores sårbarhed.

Jeg har stor respekt for Poul Nyrup, der satte “Headspace” i drift og introducerede begrebet “psykisk sårbare”.  Sårbare er bare et dumt ord. Jeg var engang indlagt sammen med en mand ved navn H., som sagde “Jeg er altid psykisk sårbar, men når jeg er psykisk syg, er jeg indlagt” Det glemmer jeg aldrig. H. var en god fyr.

Konkrete eksempler på det, jeg allerede ved:

  • Når jeg har en aftale i Distriktspsykiatrien eller om ECT, får jeg en e-mail fra Sundhedsplatformen om, at jeg har en aftale. Det ved jeg godt, ellers kunne vi jo ikke have lavet aftalen. De skriver altid – uden at have læst korrektur – i MinSP, som ikke er min men deres, jfr. at de skriver “Notater er skrevet af klinikere til klinikere og kan være svære at forstå”:

Du har snart en aftale på hospitalet/sygehuset.
Der kan være vigtige forberedelse inden du møder op. Tjek derfor din digitale post og detaljerne om din aftale i MinSP.
Under Aftaler og notater finder du detaljerne og eventuelle spørgeskemaer, der skal udfyldes, før du ankommer.

  • Forleden var der en SMS fra Andel Energi, om at el-regningen vil blive betalt. Det er jeg glad for, så jeg ikke skal sidde her i mørke, og så køleskabet ikke går ud – men en overraskelse var det nu ikke.
  • 24 timer før rengøringen kommer, får jeg en SMS om det. Det ved jeg godt, for det er et fast “rul” hver fjerde lørdag.
  • Når rengøringen har været her, får jeg en SMS om, at hun er gået. Det ved jeg også godt, for jeg siger da farvel til hende.
  • Når det er på tide at betale ugens levering fra Aarstiderne, får jeg en e-mail om det. Det er ingen overraskelse.
  • Når jeg stiger ud af taxa, får jeg en SMS om, at jeg er steget ud. Det har jeg fattet.
  • Når jeg har talt med youSee, får jeg en SMS, om jeg ikke godt vil bedømme deres kundeservice. Nej jeg vil ej. Jeg orker det ikke. Jeg er så træt af at skulle give min mening til kende til både private firmaer og offentlige virksomheder, der dybest set er tindrende ligeglade med min mening.
Kommunikationsoverflow

Kommunikationsoverflow

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Stor herlig opgave med sprog

Da pressemøde blev til doorstep

Jeg laver lidt “frivilligt” arbejde for et firma

De er meget dygtige til noget, jeg gerne vil lære. Det er bare lige dyrt nok at betale i rede penge. Den 12. august indgik vi derfor den aftale, at jeg kiggede på sproget på deres hjemmeside. Deres betaling er at give mig et kursus i noget af det, de er så gode til. Så man kan ikke kalde det rigtigt frivilligt arbejde.

En test

Vi startede med at lave et par testsider, så de kunne vurdere, om de ville give mig administratoradgang til deres hjemmeside, eller om det var bedre at vælge den lidt besværlige vej at kopiere deres sider ind i Worddokumenter efter at have fjernet al formatering i Notepad. De valgte vejen over Notepad og Word. Og det var faktisk en god beslutning. Det gav dem mere kontrol over processen og det gav mig mere frihed til at foreslå alt muligt, for der er mange ting i skriftsproget, der kan siges at være lidt af en smagssag. Da de havde set testsiderne, var deres umiddelbare tilbagemelding, at de regnede med at ville godtage 85 – 90 pct. af mine forslag. Resten skyldtes det emne, de først skal lære mig om.

Jeg fortalte dem ligeud

  • hvilke forfattere, jeg baserer mig på, når jeg skriver på nettet,
  • at disse to forfattere (som jeg lige nu ikke kan huske navnene på) måske er forældede, og
  • at jeg formentlig skriver både gammeldags og konservativt, men at det er meget korrekt og kedeligt 🙂 (udtalt af forfattercoach Morten Bracker, da jeg i 2017 troede, jeg ville og kunne skrive en bog).

En kæmpemæssig side

Firmaet har en kæmpemæssig side, så da jeg gik i gang, tænkte jeg, at det ville tage meget lang tid, måske flere uger og urimeligt mange timer. I mit eget hoved satte jeg en grænse på 20 timer. Jeg havde ingen fornemmelse af, om det var helt ude i hampen. Man finder imidlertid den vej, der er den mest effektive, når man har set de første fem eller seks sider, man lægger sig fast på en sproglig linje, genkender nemt fejl, der gentager sig og ved, hvad man vil foreslå.

Jeg lavede et regneark med en form for tidsregistrering, så jeg havde lidt snor i, hvor meget tid jeg investerede i projektet i forhold til, hvad de “betaler” mig. Det endte med i alt 60 Wordfiler og et tidsforbrug på 21 timer og 13 minutter.

Processen

Jeg “ælsker” at arbejde med sprog, så noget af det første jeg gjorde var at fortælle dem om, hvad jeg kiggede efter:

  • Bruge mindre formelle og bureaukratiske ord, for firmaet er ikke et bureaukratisk firma eller en tung statslig institution, og hovedparten af deres side er “nede på jorden” og kan læses af folk uden viden om firmaets ydelser. Derfor foreslog jeg fx, at de skriver “hvis” i stedet for “såfremt”, når det er en mulighed. Der var en del af den slags.
  • Bruge mere aktivt sprog, når det er muligt, for passiver er mindre læsbare.
  • Fjerne overflødige ord, fordi man skimmer, når man læser på en skærm. Nutildags browser læserne i 50 pct. af tilfældene på en telefon. De havde en kvart million steder, hvor de havde indsat et “så”, som var ganske overflødigt.
  • Sørge for at ordene er konsekvent brugt alle steder.
  • Står kommaerne nogenlunde rigtigt?
  • Sørge for, at sammensatte ord virkelig også var sat sammen. Blev ordet af den grund meget langt, kunne det ofte løses ved at bytte om på nogle ord.
  • Var der overflødige gentagne ord altså redundans? Det havde de en del af, når de fx skrev “vand eller væske”; jamen vand er jo også væske.

Det accepterede de alt sammen uden videre.

Jeg lærte også noget

Jeg har ikke et indgående kendskab til deres ydelser. Når man ikke har det, må man ty til det vidunderlige internet for at finde ud af, hvordan fx mærkevareproducenter selv staver deres mærke og så være konsekvent med at skrive det på netop den måde.

Også sproglige ting har jeg lavet mange opslag efter (det hedder vist ikke “efter”?). Jeg fandt fx en god artikel fra Dansk Sprognævn (side 11 ff) om, at det nu om dage er i orden at skrive “fremadrettet”, selvom det for mange inkl. mig selv er et “hadeord”, da ordet med årene har fået den nye betydning og nu gerne må afløse “i fremtiden”, “i den kommende tid”, “fremover” (selv har jeg nu lært, at det er den retning, man falder) og der er flere andre at tage af. Sprognævnet konkluderer heldigvis på side 13, at det er bedst at holde sig tilbage med at bruge “fremadrettet”. Det skyldes, at det beviseligt irriterer mange læsere.

Når mit arbejde skal bruges af andre, skal det helst være rimelig rigtigt i første hug, så jeg slog ting efter, jeg aldrig ville være kommet i tvivl om, hvis det bare var mine egne skriverier; et eksempel er ordet “københavnsområdet”. Pludselig kom jeg i tvivl, om det skulle være med stort eller lille begyndelsesbogstav. Man må faktisk gerne skrive det med stort “K”, men man står  sig bedst ved at skrive det med lille “k”.

I prislisten havde de “dkk”, hvor jeg selv til enhver tid ville foretrække “kr.”. Jeg fandt en spændende artikel om, at man gerne må skrive ISO-koden (DKK), men at det ikke bruges så meget i prislister som i videnskabelige værker.

Konklusion

Alt i alt har jeg hygget mig gevaldigt og ser frem til modydelsen.

/7 Kommentarer/i , , /af , ,

Joomla

Jeg leger stadig med Joomla, som jeg nu har installeret i ver. 3.2. her. Det er lykkedes at installere kommentarmuligheder og knapper til de sociale medier – pærelet når man har set tutorialen fra Joomlashine. Det er ikke sikkert, at jeg kan gentage manøvren uden at se tutorialen igen, men så er den jo lige ved hånden.

Det template, jeg havde købt til Vrensted lokalarkiv, blev alt for avanceret, så nu prøver jeg med noget meget simpelt, som jeg kan styre. Den 15. skal jeg til Mette Fløjborg i Odense, og hun er en haj til både Joomla og Artisteer. Jeg håber at kunne lokke “alt” ud af hende, og jeg tager med vilje et tidligt tog derover, så jeg er der kl. 9:30, og vi kan få en lang og arbejdsom dag. Det glæder jeg mig allerede til.

Solen skinner, det er dejligt vejr og det er forår og jeg skal på Rigsarkivet for at kigge efter nogle gamle benådningssager – det kan kun blive en god dag. Må din dag også blive god.

PS: Jeg er ikke blevet kaldt til samtale på Stadsarkivet og det er jeg utrolig skuffet over – de havde valgt nyuddannede til samtale, da det er et løntilskudsjob – suk.