, ,

Joomla

Jeg leger stadig med Joomla, som jeg nu har installeret i ver. 3.2. her. Det er lykkedes at installere kommentarmuligheder og knapper til de sociale medier – pærelet når man har set tutorialen fra Joomlashine. Det er ikke sikkert, at jeg kan gentage manøvren uden at se tutorialen igen, men så er den jo lige ved hånden.

Det template, jeg havde købt til Vrensted lokalarkiv, blev alt for avanceret, så nu prøver jeg med noget meget simpelt, som jeg kan styre. Den 15. skal jeg til Mette Fløjborg i Odense, og hun er en haj til både Joomla og Artisteer. Jeg håber at kunne lokke “alt” ud af hende, og jeg tager med vilje et tidligt tog derover, så jeg er der kl. 9:30, og vi kan få en lang og arbejdsom dag. Det glæder jeg mig allerede til.

Solen skinner, det er dejligt vejr og det er forår og jeg skal på Rigsarkivet for at kigge efter nogle gamle benådningssager – det kan kun blive en god dag. Må din dag også blive god.

PS: Jeg er ikke blevet kaldt til samtale på Stadsarkivet og det er jeg utrolig skuffet over – de havde valgt nyuddannede til samtale, da det er et løntilskudsjob – suk.

7 Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Jeg tror efterhånden også mest på det frie initiativ. Jeg tror faktisk, jeg kan stable en forretning på benene, for min idé er god og kundegrundlaget er i orden.

  1. Fruen i Midten
    Fruen i Midten siger:

    Eij altså 🙁 De må vel ikke skrive, at de udelukkende kigger på nyuddannede, men det er da træls, at de på den måde spilder din (og andres) tid ved ikke at spille med åbne kort.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Fruen i Midten

      Du har helt ret. Hvis de kun ville have nyuddannede, kunne de da have sagt det, da jeg ringede og forhørte mig om jobbet, for de må næppe skrive det i annoncen (tror jeg).

  2. Inge
    Inge siger:

    Øv at du ikke kom til samtale, men hvis de har haft en skjult dagsorden om kun at gå efter helt nyuddannede, så er det jo svært for dig, med al din erfaring.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Inge

      Jeg er efterhånden ved at opgive det pokkers arbejdsmarked – heldigvis har jeg skønne hobbies at gå op i, ellers var jeg da blevet skør af det her.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.