Indlæg

/12 Kommentarer/i , /af ,

Glæden ved at glæde mig

Grüß Gott geht nicht - 2

Turen til Frankfurt (Oder)

Glæden ved at glæde mig

Frankfurt an der Oder er ikke så eksotisk som mine tidligere rejser Asien rundt, men glæden er måske større? Turen sætter nemlig punktum for ti år, hvor jeg ikke har været uden for landets grænser bortset fra forårets tur til Skåne.

Da jeg mistede hukommelsen og end ikke kunne finde vej til byen, regnede jeg med, at jeg aldrig kom ud at rejse igen, for når jeg end ikke kunne finde hjemmefra og ind til centrum, hvordan skulle jeg så kunne finde tilbage til hotellet i en fremmed by i et fremmed land? Det gjorde mig meget trist.

Nu tænker jeg, at hvis jeg farer vild, spørger jeg da bare de forbipasserende eller Google Maps til råds. Hvor svært kan det være? Men i mange år var det af mange årsager uden for min rækkevidde.

Nu glæder jeg mig over at have muligheden for at rejse igen. Der er mange ting, der skal planlægges inden rejsen, men dem har jeg styr på (pas, togbilletter og hotel), og jeg mangler egentlig bare at tage afsted. Jeg mangler dog at lave en alfabetisk liste over alle de adresser, jeg kender i Frankfurt  (fra arkivalierne). Nogle af gaderne findes ikke længere, mens andre har taget navneforandring. Det ved de sikkert noget om på arkivet.

Jeg tager Snälltåget til Berlin Hbf fra Høje Taastrup, da det er mere klimavenligt end at flyve. Det koster det dobbelte og varer ca. fire gange så lang tid. Forhåbentlig snorker “makkerinden” ikke for højt, måske er hun endda sød at tale med? Det kan man ikke vide. Der er timedrift med Deutsche Bahn fra Berlin til Frankfurt (Oder). Det er formentlig bare at hoppe ombord. Det tager ca. en time, og der er ca. 80 km.

Tiden skal gå med

  1. Glæden ved at glæde migSelvfølgelig en tur eller to på arkivet – jeg skal have bestilt plads og arkivalier
  2. Tur til Guben for at se industrimuseet, der forhåbentlig stadig har udstillingen om hatte-fabrikken. Jeg tager oldefars og oldemors vielsesbillede fra 21. juli 1891 med. Måske vil de ansatte synes, det er sjovt at se det?
  3. Tur på kirkegården (måske er der flere?) for at fotografere gravsten, hvis der er nogle relevante
  4. Besøg i Sankt Georg Kirche
  5. Spadsereture i Sankt Georg Gemeinde
  6. Spadsereture i resten af Frankfurt
  7. Kaffe og vand på de bedste fortovscaféer
  8. At nyde livet

Det er min første “slægtsrejse”, men hvis det er sjovt, kan det være, det blot er den første.

Slægten er temmelig omkringfarende, så det kunne være en anledning til at se både lidt af Litauen og lidt af Polen. Jeg har læst en del om ghettoen i Warszawa og ved, at noget af området er omdannet til et museum, jeg altid gerne har villet se.

Stor tilfredshed med livet

Mange vil måske mene, at mit liv er “mærkeligt”, men jeg synes, det er godt og ønsker mig ikke mere. Når det af flere årsager har være meget op ad bakke, er der en stor tilfredshed over, at det nu går ligeud.

Når jeg står op og drikker de tre kopper morgenkaffe, overvejer jeg, hvad dagen skal gå med. En del af den går med at “lege”:

  1. Lige p.t. glæder jeg mig over at hjælpe en anden slægtsforsker i gang med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Der er en stor tilfredshed med at kunne formidle viden.
  2. Af og til er der lidt ny software at lære
  3. Måske har tankerne kreeret tilstrækkeligt indhold til en artikel på hjemmesiden, der gennemsnitligt tager 1½-2 timer at skrive – inkl. at følge hjernens veje og vildveje
  4. Der er stadig lidt at lave med det frivillige arbejde hos GladTeknik, men det er i aftagende
  5. Når man har en hjemmeside, er der altid opgaver. Der er altid noget, der pludselig ikke virker. Jeg elsker at løse problemerne.
    1. Forleden var skabelonen til nyhedsbrevet gået i stykker, hvordan det så end kan ske. ChatGPT og jeg havde en længere samtale om at få oprettet en ny
  6. Jeg trevler stadig Görlsdorf op som en del af forberedelsen til turen til Tyskland. Åh hvor jeg glæder mig.

Lille udvalg af slægtsbilleder

Glæden ved at glæde mig

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Jeg har viet mit liv til genealogien

Jeg føler mig heldig: Jeg har viet mit liv til genealogien, og der er ikke meget, der forstyrrer. For mig er slægtsforskning:

  1. selve slægtsforskningen med studier af de originale kilder
  2. udvikling og vedligeholdelse af den hjemmeside, der præsenterer slægtsforskningen.

Begge dele er en konstant læreproces, som jeg elsker. Følelsen, af hele tiden at lære noget nyt, tiltaler mig. Jeg har mulighed for at lære fra mig i min lille biks, hvor jeg – under visse barske forudsætninger – yder gratis support til TNG. Det er en glæde, når det lykkes, og når jeg kan mærke, min “kunde” lærer noget nyt.

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Billeder

Billeder betyder formentlig meget for alle slægtsforskere. De gør mennesker til det, de var engang: Menneskerne bag datoerne. En hjemmeside med billeder af slægten er mere interessant end en hjemmeside uden billeder.

Jeg har lige købt “Picture Collage Maker” for et par hundrede kroner, der nu findes i en version, der virker med Windows 11. Jeg har haft programmet i tidligere versioner, men et eller andet holdt for flere år siden op med at virke.

“Picture Collage Maker” har et hav af muligheder, og meget af det ser rædsomt ud: Det bliver for “vildt” for mig. Der kommer til at foregå for meget.

Jeg har eksperimenteret mig frem til billedet herunder, som, jeg synes, er anstændigt. For sjov har jeg sat årstal på i stedet for navne. Vi ved jo godt, hvem der er vist hvor. Udviklerne af programmet havde byttet rundt på mor og far, men det kan man nemt rette. Hvis du har mange billeder og holder af at lege med dem, kan jeg kun anbefale programmet, der er ganske let at lære.

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Görlsdorf i Tyskland

Snart kan jeg ministerialbogen for Görlsdorf udenad. Den findes i til tider ulæselig form fra 1694 til 1901. Hovedreglen for tilgængelighed i Tyskland er 110 år. Danske Slægtsforskeres Wiki skriver om fristerne:

“Personregistrene befinder sig på det Standesamt, der fører dem indtil tilgængelighedsfristen nås; herefter overgår de til nærmeste arkiv (stadsarkiv, kredsarkiv o.l.) Personregistrene er underlagt følgende adgangsfrister:

  • Fødsel: 110 år
  • Vielse: 80 år
  • Død: 30 år.”

I Danmark er sager med oplysninger om enkeltpersoners private forhold beskyttet af en tilgængelighedsfrist på 75 år uanset hvilken sammenhæng, oplysningerne optræder i. Reglen findes for at beskytte privatlivets fred.

Görlsdorf både er og var en ganske lille by, og den er domineret af højst ti slægter, der er stort set umulige at holde ude fra hinanden. Mændene hedder stort set alle det samme, i en familie har de har stort set alle det samme erhverv. Den kvinde, mændene gifter sig med, er datter af en mand, der også har det erhverv. Her kan man tale om indavl.

Noget af det, der gør det utrolig vanskeligt, er, at præster og andre ministerialbogsførere ikke er konsistente, når de omtaler en person. Vedkommende er måske døbt Karl Friedrich (eller Ludwig) PECHMANN, og dem er der flere af. Senere omtales vedkommende måske bare som Carl PECHMANN, som der også er flere af. Og hvis man ikke rigtig ved noget om vedkommende – fx beskæftigelsen eller forældrene – er det jo ikke nemt at vide, hvilken der er den rette.

Et eksempel er, at mine 5*tipoldeforældres oldebarn Luise MÜLLER dør i januar 1856 af alderdomssvaghed. Hun har været gift med en Karl PECHMANN, men dem er der adskillige af, og jeg kan ikke finde en Karl/Carl PECHMANN født ca. 1787 i Görslsdorf. Hvilken af de seks er det, eller er det en helt syvende? og hvad hed han og hans forældre i virkeligheden?

Jeg er altid meget påpasselig med ikke at lægge data ind i Legacy, som jeg ikke er sikker på. Det skyldes, at det er utrolig svært at få fjernet samtlige forkerte sammenkoblinger igen.

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

En ny og uprøvet strategi

Min forslægt er præget af få og specielle navne, der gifter sig ind i hinanden, og for fleres vedkommende kan jeg ikke finde deres data, men de må jo da have haft både en far og en mor. Så nu prøver jeg en strategi, der er ny for mig:

Normalt interesserer jeg mig ikke for efterkommere, og det gør jeg sådan set stadig ikke, men jeg prøver at gå en anden vej (den er muligvis velkendt af andre): Jeg tager ministerialbogen og går fremad med døde fra 1835 ff. og forholder mig til personerne med de specielle navne, der er gået igen i adskillige generationer.

Mit håb er, at jeg på et eller andet tidspunkt får lagt puslespillet for deres (og dermed også min) forslægt. Det giver mig en del personer, der sådan set er uinteressante lige nu, men en dag viser de sig måske alligevel at være interessante. Det kunne jo være, jeg fandt den rette Carl PECHMANN?

Forberedelsen af min rejse til Tyskland

Jeg håber på at finde flere STEG(E)MÜLLER i Frankfurt (Oder), inden turen går til Tyskland, men sandsynligheden er lille.

Et andet relevant navn er STEINICKE. Det er min tipoldemors slægt. Pauline STEINICKE er også født i Görlsdorf, men flytter på et ukendt tidspunkt de ca. 75 km. til Frankfurt, hvor hun på et andet ukendt tidspunkt gifter sig med en Stegemüller og bliver mor fem gange. Det kunne være sjovt at finde gravsten med det navn eller noget, der ligner.

Andre relevante navn er JANKE og LEHMANN, der begge kan staves på mange sindrige måder.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægtsforskning er også at gøre orden

Slægtsforskning er også at gøre orden

Jeg elsker at “gøre orden”

Slægtsforskning er også at gøre orden

Har du hørt du den episode af GladPodcast fra i går, som jeg medvirker i? Den har titlen “Bliv klogere på en autistisk hjerne”.

Der kan du blandt andet høre om min glæde ved alle former for at “gøre orden”. Det er skønt, det giver sådan en god ro i maven, og det skaber en følelse af at være “in control”.

Slægtsforskning er i høj grad at gøre orden – der gør man orden i slægten og i familien. Men slægtsforskning er meget mere end det, og det er meget mere end datoer; datoerne udgør bare rammeværket. Det kan også være at sætte sig ind i et andet lands historie. Det er stort set som at starte forfra. Det er fascinerende, og det er svært.

Det er endelig lykkedes mig at finde en mere end 100 år gammel læderindbundet tysk-dansk ordbog antikvarisk. Dagens topbillede forestiller ryggen af “Det nordiske forlags ordbøger, Tysk-Dansk Ordbog af P. L. Ipsen” fra 1906 på 1.970 sider. Den tror jeg, jeg bliver glad for.

En god ordbog er selvfølgelig kun en hjælp, hvis man kan læse, hvad der står i den originale kilde. Og det har jeg mere end svært ved, men det går fremad. Efterhånden ved jeg dog, hvad der skrives ved en dåb, en vielse og en begravelse. Slægtsforskning uden kilder er mytologi. Man skal kunne argumentere seriøst for sine resultater. Derfor er der kilder på alt i databasen. Dette link fører dig til en oversigt over alle mine kilder.

Görlsdorf, som jeg arbejder med, gemmer sig et sted i Spreewald ca. 80 km. fra Frankfurt an der Oder, både er og var en meget lille by på heden. Når der kun bor 300 mennesker, er det klart, at der er mange indgifte. Præsterne har den uvane ikke at skrive det fulde navn, det vil sige at mellemnavnet udelades, eller at mellemnavnet bruges i stedet for fornavnet, men efterhånden “kender” jeg temmelig mange i byen, og det er en stor hjælp, når de alle også har stort set det samme erhverv. Her har du Googles oversigt over min familie i Görlsdorf.

En anden enorm hjælp er Danske Slægtsforskeres Forum. Uden de skarpe tydere var jeg ikke nået så langt, som jeg er, med min oldefars mors aner.

Jeg håber en dag at komme videre med Stegemüller/Stegmüller, men det er indtil videre ikke lykkedes.

Den store røde prik på kortet herunder er Görlsdorf, og den lille røde prik er Frankfurt an der Oder.

Slægtsforskning er også at gøre orden

At have Aspergers syndrom er en stor fordel i slægtsforskning

At have Aspergers syndrom er en stor fordel i slægtsforskning. Den naturlige glæde ved at “gøre orden” er en stor styrke, når man arbejder med slægtsdata. Her er nogle af de egenskaber, der er nyttige:

  • Logisk sans: Brug af logisk sans til at forbinde data og skabe en sammenhæng.
  • Tålmodighed: Tålmodighed til at dykke ned i detaljer og finde de rette forbindelser.
  • Nysgerrighed: En konstant nysgerrighed efter at lære mere og forstå historien bag det enkelte menneske.
  • Detaljefokus: Evnen til at fokusere på detaljer og sikre nøjagtighed i arbejdet.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Hvem er Kaufmann Heinrich Ludwig STEGMÜLLER?

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Hvem mon Kaufmann Heinrich Ludwig STEGMÜLLER er? Det bliver jeg forhåbentlig snart klogere på, eftersom jeg har bestilt akterne. Der er 41 sider; det ruinerer mig ikke.

Arkivet i Potsdam har desværre ikke noget om hattemagermester Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER, hvilket både undrer og skuffer mig. Jeg har brugt alle tænkelige søgeord på deres fine hjemmeside. Der var en kvindelig “STEGEMÜLLER”, født i 1905, gift med en polsk mand, men deres akter kunne ikke bestilles (formentlig noget med “Gætteper”).

Men så må jeg nøjes, og der er ikke tvivl om, at en STEGMÜLLER også hører til min slægt; jeg har 18 af dem i databasen, og min oldefars farfar, dvs. min tiptipoldefar, hed “Fridrich Wilhelm STEGMÜLLER”; de skyder først det ekstra “e” ind lidt senere. Det kan sagtens være, at en præst kom til at skrive forkert i ministerialbogen. Det ser man ofte, og det er da også pænere med -e’et.

Johann Michael STEGMÜLLER herunder er således min 3*tipoldefar (født 1762 i Kaunas i Litauen og død 1815 i Frankfurt an der Oder).

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Måske har Heinrich en spændende historie?

I arkivets beskrivelse af arkivalierne står: “2A III D 4058; Vertrag vom 22. Okt. 1845 mit dem Kaufmann Heinrich Ludwig STEGMÜLLER über die Regulierung der Domanialabgabenverhältnisse seiner Untermühle bei Birkenwerder; 1845-1848 (Akte)”. Jeg har ham (endnu) ikke i databasen, men det kommer. Slægtsforskning er meget andet end datoer; de udgør bare rammeværket.

Det er interessant, at han er købmand, for alle de andre er mestre i tekstilbranchen for nu ikke at tale om smedemestrene. De fremstiller alle noget. Og hvis en kvinde er datter af fx en Garnwebermeister, så gifter hun sig også med en Garnwebermeister. Det minder om arrangerede ægteskaber i branchen. Og ægteparrets børn overtager biksen og bliver også selv Garnwebermeistre. Det er ikke det, der gør slægtsforskning nemmere, når de i øvrigt også alle hedder det samme. Det eneste, der adskiller dem, er hustruernes navne. Man skal virkelig holde tungen lige i munden.

Forskellen på tyske og danske kirkebøger

1) Den første forskel er naturligvis, at de danske er på dansk … Det er ganske praktisk. Jeg trækker hårdt på Danske Slægtsforskeres Forum, og de frivillige hjælper er så utrolig dygtige. Ved hjælp af dem har jeg snart trevlet hele Görlsdorf op med min slægt 300 år baglæns. Men der er også andre forskelle, som er svære at overse.

2) Aldersangivelserne ved død er umådeligt præcise. Hvis der står fx at vedkommende død 73 Jahre – 5 Monate – 4 Tage alt, så passer det på få dage. Jeg forstår ikke, hvordan de bar sig ad. Når præsten herhjemme skiver, at vedkommende døde 73 år gammel, er det kun retningsgivende.

3) Både ved fødsel og død er klokkeslættet angivet.

4) Pyt med mellemnavne og den slags. Selv om man måske er døbt “Carl Ludewig Steinicke”, kan det nemt være, at man senere kaldes “Karl Steinike” eller mange andre interessante kombinationer, og når børnene også kaldes noget lignende og har det samme erhverv, er det altså udfordrende.

5) Den sidste forskel er, at i Danmark stilles kirkebøgerne gratis til rådighed på nettet, for vi har allerede betalt det over skatten. I Tyskland køber man adgang til Archion.de. 12 måneder koster € 178,48 svarende til ca. 1.300 kr. – altså lidt over en hundredmand om måneden – og det er det værd.

Det går stærkt på Archion. De har et ugentligt nyhedsbrev, hvor de fortæller, hvad de senest har gjort tilgængeligt. Det er ikke småting.

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.