Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Slægtsforskning i Tyskland

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Jeg elsker at gøre orden i ting, og det gør arkivarer sikkert også … eller kan de jo ikke finde arkivalierne igen 🙂

Slægtsforskning er i høj grad “at gøre orden”.

Til morgen har jeg fået en meget spændende e-mail fra Frau Klose på Brandenburgisches Landeshauptarchiv i Potsdam.

Hattefabrikken i Guben, hvor min indvandrende oldefar (hattemagermesteren) simpelthen må have taget sin uddannelse, har afleveret sine arkivalier til arkivet i Potsdam, der ligger temmelig langt fra Frankfurt (Oder). Man kan ikke rigtig gøre turen frem og tilbage på én dag med tog, da det tager fire timer hver vej.

Og han må have haft en uddannelse, ellers kunne han jo ikke være mester. Derfor har jeg skrevet til arkivet. Og når de nu svarer med priser pr. kopi, gebyrer mv., må det jo betyde, at de har, hvad jeg søger …

Jeg har bedt om et overslag.

Hattefabrikation på Brede og i Skodsborg

Direktør Edmund DAVERKOSEN (1854-1918) på Brede Klædefabrik fik den geniale idé, at man kunne bruge affaldet fra klædefabrikationen til fremstilling af filthatte. Affaldet bestod af korte fibre, som faldt ud under karte-, spinde- og væveprocessen. Han købte maskinerne til hattefabrikationen i Guben, der var centrum for den tyske filthatteindustri. Guben ligger ved floden Neiße (kendt fra grænsedragningen Oder-Neiße i 1945). Den industrielle fabrikation af hatte indledtes på Brede den 19. marts 1890. 

Den danske hattefabrik flyttede i 1913 fra Brede til Skodsborg. Fabriksbygningerne blev endeligt nedrevet i 1972, for i 1960’erne holdt man op med at gå med hat, og fabrikken lukkede ved årsskiftet 1969/70.

Kilde til ovenstående: “Søllerødbogen 2005” med artiklen “A/S Dansk Hattefabrik – Skodsborg” af Bjarne Senn, der var hattefabrikkens sidste direktør.

Min oldefar var født i Frankfurt an der Oder (Carl Straße 14) . Han findes på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890. I må kalde mig Mads eller lignende, hvis der ikke er en sammenhæng i alt dette.

Jeg har jagtet disse arkivalier: De havde (selvfølgelig, men det kunne jeg jo ikke vide på forhånd) ikke noget i Frankfurt (Oder), der henviste til Guben, der henviste til Potsdam. Nu er der vist hul igennem. Jeg kan næsten ikke vente længere, og det er jeg sikker på, mine “slægtsforskerkolleger” til fulde forstår.

Til sommer, der er lige om lidt, skal jeg til industrimuseet i Guben, der har en udstilling om hattefabrikationen der. Det tager 41 minutter med toget fra Frankfurt (Oder).

Det var tyskeren, der satte gang i min slægtsforskning

Hul igennem til det rette tyske arkiv

På billedet til højre ses mine oldeforældre i haven i Skodsborg.

Da jeg begyndte min slægtsforskning, interviewede jeg en del mennesker med navnet Stegemüller (de var nu hurtigt overset) og Stenlund (flere tog navneforandring i 1935 (så det har formentlig ikke noget med krigen at gøre)).

De er alle døde nu, eller jeg har mistet forbindelsen.

De sagde alle, at hattemagermesteren Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937), der kom her til, var fra Baden Baden. Hvor de havde det fra, ved jeg virkelig ikke, for det har intet på sig.

Familiemedlemmer husker generelt meget dårligt, eller også løber de med løse rygter. Det er ført set.

Det, der i det hele taget fik mig i gang med slægtsforskningen, var mit efternavn, og nu begynder der måske endelig at komme hul igennem.

Jeg er også ved at have hul styr på hans mors forslægt, men det kunne jeg på ingen måde have gjort uden de dygtige, hjælpsomme, skarpe folk i Danske Slægtsforskeres Forum. De er helt fantastiske. Jeg prøver at hjælpe dem lidt ved fx at lave gode billeder og at tage ved lære af de vanvittige ord, man ikke kan slå op i en ordbog.

I det hele taget er en ordbog ikke til megen hjælp, når:

  1. sproget er gammelt
  2. skriften er ulæselig – selvom det dog efterhånden går lidt bedre. Men det er ét ord ad gangen.

Siden 2003 er der løbet meget vand i stranden. Men sådan er det jo, når man prøver “at gøre orden” i hele slægten. Mange husmænd på den jyske hede er passeret, en enkelt dansk slavehandler er det blevet til, den indiske forbindelse osv.

Gorm den Gamle og diverse konger er jeg ikke stødt på, men de interesserer mig nu heller ikke så meget.

Billedet herunder: Robert Rickardt STEGEMÜLLER (1897-1973) Oldefars fjerde barn:

Avisudklip fra ? avis, dateret Onsdag den 5. august 1964. Beliggende Søllerød Lokalarkiv: 2005/136-6

“Robert Stegemüller, Nærum Hovedgade 63, startede på fabrikken (dvs. Skodsborg Hattefabrik) som 14-årig og har været der i 52 år. Jeg har haft fat i millioner af hatte mellem hænderne, siger han. Han er ældst i anciennitet på Skodsborg Hattefabrik…

En dejlig arbejdsplads tilføjer han. Jeg glæder mig såmænd stadig hver dag, når jeg skal på arbejde. Og så er det en af Danmarks smukkest beliggende arbejdspladser, tilføjer han. Hvor mange andre får lov til hver dag at komme på Strandvejen og nye udsigten over Øresund? Andre må nøjes med at komme her om søndagen.”

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Life is short, do genealogy first!

Life is short, do genealogy first!

Fornyede læreprocesser

Life is short, do genealogy first!

Postens titel er tyvstjålet fra Legacy 10, for der er noget om det.

For ikke så længe siden var der nogen der spurgte mig: “Jamen hvad så når du dør, hvem skal arve din slægtsforskning? Hvad med alt dit arbejde?” Tjah, det kan der selvfølgelig være noget om, men sådan er det jo, når man ikke har nogen arvinger. Jeg slægtsforsker for min egen skyld, fordi det udfordrer mig, og fordi jeg elsker læreprocesserne.

Der er jo også en masse andet, hvor man kan spørge “Hvad med det? Hvad med dit bohave osv.?” Jeg vælger at lade være at bekymre mig om det. Til den tid – om forhåbentligt mange år – ved jeg ikke selv, hvad der sker med mine efterladenskaber. Det må nogen andre tage sig af. Boet bliver sikkert udlagt for begravelsesomkostningerne, da jeg ikke sparer op til den, fordi der aldrig er nogen, der er blevet liggende ovenpå jorden.

Der er helt sikker sikkert en stor sandhed i det om, at man må tidligt i gang med slægtsforskningen, da det tager lang tid. Det er et håndværk, man må lære sig, og et håndværk man må finde sin egen vej igennem. Man må fx finde en konsistent måde at angive sine kilder på, og man bliver klogere hele tiden.

Da jeg begyndte i 2003, fortalte de erfarne mig på trappen foran Landsarkivet på Jagtvej mig lørdag morgen, at jeg skulle sætte kilder på alt. Alligevel var der ikke grænser for, hvad jeg ikke fandt det nødvendigt at sætte kilder på. Nu sidder jeg og bander over dem, der mangler. Men der jo ikke rigtig noget at gøre ved det andet end at rydde op, hvis det altså er muligt.

Her skal i hvert fald være konsistens
  1. Angivelser af kilder
  2. Angivelser af steder/lokaliteter
  3. Billedfilernes navne

Åh hvor har jeg brugt meget tid på at rydde op i de tre nævnte parametre – og jeg finder til stadig noget, der ikke er, som jeg har besluttet, det skal være. Jeg bliver sikkert aldrig færdig. Det er først, når man har mange af hver, man kan se, hvordan man ville ønske, de alle så ud. Det er læreprocessen 🙂

Kilder: Jeg bruger ao.salldata.dk, blandt andet fordi konsistent kildeangivelse bliver så simpel: Det er bare at kopiere denne linje og så tilføje opslagsnummeret 52: København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1923-1933, KM, Fødte – opslag: 52 af 323 opslag. Og jeg retter altså også lige “København” til “Københavns” og “amt” til “Amt”, da jeg ellers får nervøse trækninger. Men det behøver man jo ikke gøre en for en. Det kan man fx gøre med Legacy ved hjælp af den fornemme søg og erstat-funktion.

Life is short, do genealogy first!

For så vidt angår steder/lokaliteter angiver jeg stadig herreder, uagtet deres betydning stort set blev afviklet med retsplejeloven af 1919. Og jeg bruger krabsen.dk som opslagsværk, selvom den baserer sig på lokaliteter fra før kommunalreformen af 1970. Jeg tilføjer “Denmark” på alle mine lokaliteter, så de fx ender med at fremstå således:”Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark”. Hvis der ikke var konsistens i lokaliteterne, kunne man ikke bevæge sig både fremad og bagud i tid med det samme sted eller søge og være sikker på, at man fik alle med

Jeg tilføjer “Denmark”, fordi jeg kan se, jeg også har udenlandske brugere af min TNG-side. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Det kunne være sjovt, hvis de udenlandske brugere gav sig til kende.

TNG er et fantastisk, logisk, enkelt program til en lav pris, man enten kan bruge på sin PC eller bruge som destination for GEDCOM-filer for derefter at vise sine slægtsdata på sin hjemmeside.

Jeg har lavet en dansk supportside her og hjælper gerne i rimeligt omfang, efter du selv har prøvet.

Billedfiler: efternavn komma fornavn. Hvis der er flere personer på billedet, angives de alle (med mindre der er 47 …) fra venstre mod højre med efternavn komma fornavn. Det var en stor lettelse, da jeg for et par somre siden blev færdig med at omdøbe ca. 700 billeder, der startede med at hedde sådan noget som “Far i barnevogn” og deslige! Billedet herunder stammer fra sølvbryllup på Hvelplundgård i 1909.

Life is short, do genealogy first!

Life is short, do genealogy first!

At begynde forfra i et andet land

Når man tager fat på slægtsforskning i et andet land, er det som at begynde forfra. Den eneste lettelse er, at man ved, man skal arbejde sig frem til en konsistens, men hvordan man ønsker, det skal ende, ved man ikke, før man har et vist erfaringsgrundlag = før man har begået alle fejlene.

Mine tyske tipoldeforældres efterkommere har så forskellige stedsangivelser som blandt andet: Litauen, Polen, Schweiz og Spanien. Og nogle forfædre er fra Rusland, som vist bare er “Neurußland” som vist er Polen. Tænk hvis jeg havde noteret, hvor jeg havde det fra … Men jeg havde vist engang for 20 år siden kontakt med en levende efterkommer, der gav mig oplysningerne. Det havde været så smart, hvis jeg havde noteret hvem! Hvordan jeg nogensinde kommer i kontakt med de originale kilder og får valideret informationerne, ved jeg ikke.

Jeg har (indtil videre), arbejdet mig frem til, at kilderne fra Archion.de (Tyske kirkebøger) skal se fx sådan ud, og jeg håber ikke, jeg ombestemmer mig:

Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 385 og 386/508

Et nyt land indebærer også en ny administrativ og ukendt inddeling. Jeg fandt den geniale artikel “Slægtsforskning i Tyskland” af Birgit Flemming Larsen i Personalhistorisk Tidsskrift 2004-2. Den er komprimeret, så den må læses flere gange, men man bliver klog af den. Hun har virkelig meget nyttig viden med. Artiklen kan findes i det fremragende Danskernes Historie Online.

At begynde forfra med et et nyt program

Når man begynder forfra med et nyt program, er det også en enorm læreproces. Man gør det for at slippe væk fra noget (fx MyHeritage) men også for at komme til noget, man håber er bedre. I realiteten kan man ikke vide det.

Efter 18 år med Legacy, hvor fx alle genvejstater mv. sidder i fingrene, er det en stor proces at skifte til det britiske Family Historian, men jeg tror nok, jeg gør det, da mine foreløbige tests ser lovende ud, og da programmet har fornemme anmeldelser.

Jeg blev opmærksom på programmet, fordi en meget erfaren og dygtig TNG-bruger i det amerikanske TNG-forum skrev, at han for syv år skiftede til Family Historian fra Legacy, og det havde han ikke fortrudt en eneste dag.

Family Historian har mange TNG-brugere, og det tiltaler mig i høj grad. Jeg bruger ikke DNA, rapporter og alle de fine ting, man kan generere både i Legacy og Family Historian: Jeg er interesseret i rå data på min PC, som jeg kan eksportere til TNG. Det kan man også fint gøre fra Legacy, men deres forlovelse med MyHeritage byder mig meget imod.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Byen Görlsdorf i Tyskland

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Jeg elsker, når det er svært, og jeg vel at mærke kan få hjælp til transskriptionerne. Eksisterede Danske Slægtsforskeres forum ikke, var jeg ikke kommet ret langt.

Jeg er naturligvis medlem af foreningen “Danske Slægtsforskere”. Det svarer for mig lidt til at være medlem af en fagforening, og jeg har altid haft en høj organisationsgrad. På samme måde er jeg selvfølgelig stadig medlem af Djøf, hvor jeg meldte mig ind i 1984. Jeg synes ikke, man kan trække på nogen af de to foreninger uden at være organiseret. Gratist bliver jeg aldrig.

Danske Slægtsforskere har et fornemt forum, der er befolket med superdygtige skrifttydere, og dem trækker jeg hårdt på for tiden. Jeg er ganske enkelt imponeret af, hvad de kan få ud af diverse tegn og gerninger i ministerialbogen for Görlsdorf. Ikke alene, kan de læse, hvad der står, de er også særdeles velbevandrede i tysk. Præsterne i Görlsdorf elsker at opfinde egne forkortelser, og så kan man jo sidde og gætte på, hvad de kan betyde.

Som oversættertjeneste bruger jeg DeepeL Translate, men har i virkeligheden ikke meget glæde af den:

  1. Den kender ikke gamle ord som fx “indsidder”, “Vattersot” eller “Schlagfluβ”, som den får til “påvirkningsvæske”, men som i realiteten betyder slagtilfælde eller pludselig død.
  2. Den kender selvfølgelig kun ord, der er stavet korrekt, og når jeg ikke kan læse tegnene, kommer jeg ikke langt

Görlsdorf er interessant, fordi min oldefars mor Pauline STEINICKE (1826-1910) var derfra, og det har jeg “altid” vidst. Steinicke staves på mange “interessante” måder.

Men fra at kende de nøgne facts og datoer og til at trevle familien op, er der langt. Det er jeg i gang med nu, hele familien er fra samme by, og jeg tør godt sige/skrive, at det er det sværeste, jeg nogensinde har beflittet mig med indenfor slægtsforskning.

Dog er min tiptipoldefars brors kone Johanne Fridericke WEGNER (ber. 1783-1831) svarende til det, vi kalder “et vajsenhusbarn” altså et forældreløst barn, jf. “Hanne Friderike Wegner von der Herrschaft zu Gusow erzogene Waise aus dem Potsdamischer Militaire Waisenhause”; kilde: Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 249 og 250/508.

Bortset fra det er jeg af god familie 🙂

Görlsdorf: en meget lille by langt ude på heden

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Görlsdorf er for lille til at blive vist på Googles kort, men det er tydeligt, at der er meget grønt. Nede i højre hjørne/sydøst på har du Frankfurt. Langt til venstre/vestpå har du Berlin. Men klikker du på kortet herover, vises Frankfurt ved 2-tallet og Görlsdorf ved 1-tallet. Kortet stammer fra Pauline STEINICKE.

Ser man på relativt nutidige kort og relativt nutidige opgørelser af antal indbyggere fx i Wiki, fremgår det, at det er en meget lille by ude på heden. I 1875 var der således 227 indbyggere, og så er der ikke noget at sige til, at familierne var vævet ind i hinanden; der var jo ikke andre at gifte sig med.

Jeg elsker, når det er svært og får min lyst styret her: De hedder stort set alle det samme og kan kun genkendes på beskæftigelserne (Garnweber, Garnwebergeselle eller Schmiedemeister (hvor Meister forkortes “Mstr.”) og hustruerne, der i det mindste ikke hedder det samme.

Børnene opkaldes efter næsten de samme opkaldsskikke som her i landet, men man holder sig ikke til sin egen familie. Og så bliver det indviklet, og jeg er ikke sikker på, at jeg endnu har fanget logikken.

Jeg har på fornemmelsen, at der også er nogle fætter-/kusineægteskaber blandet ind i det, men jeg skal længere bagud, før det bliver tydeligt.

I DDR-tiden hørte byen/området til DDR. Byen var en del af “Kreis Luckau”, hvor “Kreis” skal forstås som “Amt”. I dag er Görlsdorf en del af byen Luckau, kilde: Wiki.

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Eduard Frederik Sommer i Mindelunden

Eduard Frederik Sommer i Mindelunden

Dagens skridt forlagt til Mindelunden

Eduard Frederik Sommer i Mindelunden

Det er umuligt at beskæftige sig indgående med Tyskland uden at trække tråde til anden verdenskrig.

Jeg hørte en episode af podcasten “Kampen om historien” fra den 19. marts 2024 om Alternative für Deutschland (AfD) og den alternative historiefortælling. Alexander Gauland, medstifter og i en periode formand for AfD sagde i 2018: “Ja, vi vedstår vores ansvar for de 12 år, men kære venner, Hitler og nazisterne er kun en fugleklat på flere end tusinde års succesfuld tysk historie”. Episoden giver en indgående forklaring på AfDs opståen og baggrunden for deres aktuelle succes. Jeg lærte meget af at høre den.

Anden pinsedag tog jeg derfor en tur i Mindelunden, hvor jeg vist aldrig har været før. Jeg kom lidt sent afsted, og Google Maps sagde “Gå mod vest” og “Gå mod nord”, men jeg har ikke begreb skabt om, hvor hverken vest eller nord er, så jeg fik gået mange overflødige skridt i Hellerup, og havde derfor ikke så meget tid inde i selve Mindelunden, som jeg gerne ville have haft. Men det er ikke længere væk, end at jeg let kan tage derud igen. Næste gang vil jeg med på en rundvisning.

Det er et meget smukt sted, hvor man godt kan bruge noget tid og tænke nogle tanker.

Det er tankevækkende at gå rundt mellem gravene for alle de unge – og nogle få ældre – frihedskæmpere, der gav deres liv i Danmarks frihedskamp mellem 1943 og 1945. Mange blev kun ca. 20 år. Stud.jur’erne var overrepræsenterede, men der var også op til flere tarmrensere.

Når man kigger mod både øst og mod Mellemøsten, er det tydeligt, at vi ikke er blevet meget klogere på de 80 år, der er gået. Da Sovjetunionen brød sammen, troede jeg, at nu var vi færdige med at rende rundt og slå hinanden ihjel. Men jeg tog fejl endnu en gang.

Temmelig langt ude har jeg en forbindelse til Eduard Frederik SOMMER (1922-1944) med dæknavnet “Lasse”. Min fars ungdomskæreste var til genbegravelsen i Ryvangen. Min fars første kones anden ægtefælle var bror til Lasse. Det er noget af det skønne ved slægtsforskning: Man må dyrke lige dem, man vil.

Det var nemt at finde Lasses grav. Han blev 21 år. På stenen står:

Eduard
Frederik Sommer
Kornet

12.december 1922
9. august 1944

Hvis vi gaar fremad
dør vi
Hvis vi gaar tilbage
dør vi
Lad os da hellere
gaa fremad og dø

 

Holger Danske
Gruppe 4

Nazismens kvinder

I aftes så jeg på DR1 de to afsnit af “Nazismens kvinder”, der er uhyre interessante.

DR skriver om andet afsnit: “I 1939 er 12 millioner tyske kvinder en del af det nazistiske apparat. Da mændene bliver sendt i krig, er kvinderne nødt til at arbejde som bl.a. chauffører og landmænd. Og næsten 3.500 kvinder er vagter i koncentrationslejrene og deltager aktivt i udryddelsen af jøderne. Ved krigens afslutning bliver millioner af tyske kvinder voldtaget [af russiske soldater, red.]: En historie, der ligesom de kvindelige lejrchefers roller, bliver holdt skjult i lang tid.”

(Det er muligt, du ikke kan se galleriet på din iPad. Det kan jeg i hvert fald ikke selv. Jeg ved ikke hvorfor.)

[ngg src=”galleries” ids=”8″ display=”pro_horizontal_filmstrip”]

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.