Fornyede læreprocesser

Life is short, do genealogy first!

Postens titel er tyvstjålet fra Legacy 10, for der er noget om det.

For ikke så længe siden var der nogen der spurgte mig: “Jamen hvad så når du dør, hvem skal arve din slægtsforskning? Hvad med alt dit arbejde?” Tjah, det kan der selvfølgelig være noget om, men sådan er det jo, når man ikke har nogen arvinger. Jeg slægtsforsker for min egen skyld, fordi det udfordrer mig, og fordi jeg elsker læreprocesserne.

Der er jo også en masse andet, hvor man kan spørge “Hvad med det? Hvad med dit bohave osv.?” Jeg vælger at lade være at bekymre mig om det. Til den tid – om forhåbentligt mange år – ved jeg ikke selv, hvad der sker med mine efterladenskaber. Det må nogen andre tage sig af. Boet bliver sikkert udlagt for begravelsesomkostningerne, da jeg ikke sparer op til den, fordi der aldrig er nogen, der er blevet liggende ovenpå jorden.

Der er helt sikker sikkert en stor sandhed i det om, at man må tidligt i gang med slægtsforskningen, da det tager lang tid. Det er et håndværk, man må lære sig, og et håndværk man må finde sin egen vej igennem. Man må fx finde en konsistent måde at angive sine kilder på, og man bliver klogere hele tiden.

Da jeg begyndte i 2003, fortalte de erfarne mig på trappen foran Landsarkivet på Jagtvej mig lørdag morgen, at jeg skulle sætte kilder på alt. Alligevel var der ikke grænser for, hvad jeg ikke fandt det nødvendigt at sætte kilder på. Nu sidder jeg og bander over dem, der mangler. Men der jo ikke rigtig noget at gøre ved det andet end at rydde op, hvis det altså er muligt.

Her skal i hvert fald være konsistens

1. Angivelser af kilder
2. Angivelser af steder/lokaliteter
3. Billedfilernes navne

Åh hvor har jeg brugt meget tid på at rydde op i de tre nævnte parametre – og jeg finder til stadig noget, der ikke er, som jeg har besluttet, det skal være. Jeg bliver sikkert aldrig færdig. Det er først, når man har mange af hver, man kan se, hvordan man ville ønske, de alle så ud. Det er læreprocessen 🙂

Kilder: Jeg bruger ao.salldata.dk, blandt andet fordi konsistent kildeangivelse bliver så simpel: Det er bare at kopiere denne linje og så tilføje opslagsnummeret 52: København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1923-1933, KM, Fødte – opslag: 52 af 323 opslag. Og jeg retter altså også lige “København” til “Københavns” og “amt” til “Amt”, da jeg ellers får nervøse trækninger. Men det behøver man jo ikke gøre en for en. Det kan man fx gøre med Legacy ved hjælp af den fornemme søg og erstat-funktion.

For så vidt angår steder/lokaliteter angiver jeg stadig herreder, uagtet deres betydning stort set blev afviklet med retsplejeloven af 1919. Og jeg bruger krabsen.dk som opslagsværk, selvom den baserer sig på lokaliteter fra før kommunalreformen af 1970. Jeg tilføjer “Denmark” på alle mine lokaliteter, så de fx ender med at fremstå således:”Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark”. Hvis der ikke var konsistens i lokaliteterne, kunne man ikke bevæge sig både fremad og bagud i tid med det samme sted eller søge og være sikker på, at man fik alle med

Jeg tilføjer “Denmark”, fordi jeg kan se, jeg også har udenlandske brugere af min TNG-side. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Det kunne være sjovt, hvis de udenlandske brugere gav sig til kende.

TNG er et fantastisk, logisk, enkelt program til en lav pris, man enten kan bruge på sin PC eller bruge som destination for GEDCOM-filer for derefter at vise sine slægtsdata på sin hjemmeside.

Jeg har lavet en dansk supportside her og hjælper gerne i rimeligt omfang, efter du selv har prøvet.

Billedfiler: efternavn komma fornavn. Hvis der er flere personer på billedet, angives de alle (med mindre der er 47 …) fra venstre mod højre med efternavn komma fornavn. Det var en stor lettelse, da jeg for et par somre siden blev færdig med at omdøbe ca. 700 billeder, der startede med at hedde sådan noget som “Far i barnevogn” og deslige! Billedet herunder stammer fra sølvbryllup på Hvelplundgård i 1909.

At begynde forfra i et andet land

Når man tager fat på slægtsforskning i et andet land, er det som at begynde forfra. Den eneste lettelse er, at man ved, man skal arbejde sig frem til en konsistens, men hvordan man ønsker, det skal ende, ved man ikke, før man har et vist erfaringsgrundlag = før man har begået alle fejlene.

Mine tyske tipoldeforældres efterkommere har så forskellige stedsangivelser som blandt andet: Litauen, Polen, Schweiz og Spanien. Og nogle forfædre er fra Rusland, som vist bare er “Neurußland” som vist er Polen. Tænk hvis jeg havde noteret, hvor jeg havde det fra … Men jeg havde vist engang for 20 år siden kontakt med en levende efterkommer, der gav mig oplysningerne. Det havde været så smart, hvis jeg havde noteret hvem! Hvordan jeg nogensinde kommer i kontakt med de originale kilder og får valideret informationerne, ved jeg ikke.

Jeg har (indtil videre), arbejdet mig frem til, at kilderne fra Archion.de (Tyske kirkebøger) skal se fx sådan ud, og jeg håber ikke, jeg ombestemmer mig:

Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 385 og 386/508

Et nyt land indebærer også en ny administrativ og ukendt inddeling. Jeg fandt den geniale artikel “Slægtsforskning i Tyskland” af Birgit Flemming Larsen i Personalhistorisk Tidsskrift 2004-2. Den er komprimeret, så den må læses flere gange, men man bliver klog af den. Hun har virkelig meget nyttig viden med. Artiklen kan findes i det fremragende Danskernes Historie Online.

At begynde forfra med et et nyt program

Når man begynder forfra med et nyt program, er det også en enorm læreproces. Man gør det for at slippe væk fra noget (fx MyHeritage) men også for at komme til noget, man håber er bedre. I realiteten kan man ikke vide det.

Efter 18 år med Legacy, hvor fx alle genvejstater mv. sidder i fingrene, er det en stor proces at skifte til det britiske Family Historian, men jeg tror nok, jeg gør det, da mine foreløbige tests ser lovende ud, og da programmet har fornemme anmeldelser.

Jeg blev opmærksom på programmet, fordi en meget erfaren og dygtig TNG-bruger i det amerikanske TNG-forum skrev, at han for syv år skiftede til Family Historian fra Legacy, og det havde han ikke fortrudt en eneste dag.

Family Historian har mange TNG-brugere, og det tiltaler mig i høj grad. Jeg bruger ikke DNA, rapporter og alle de fine ting, man kan generere både i Legacy og Family Historian: Jeg er interesseret i rå data på min PC, som jeg kan eksportere til TNG. Det kan man også fint gøre fra Legacy, men deres forlovelse med MyHeritage byder mig meget imod.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.