Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Min artikel til bladet “Slægtsforskeren”

Jeg tænker på min artikel til "Slægtsforskeren"

Fra Frankfurt til Danmark: En slægtsforskers rejse

Min artikel til bladet “Slægtsforskeren”

Jeg har lovet redaktøren for bladet “Slægtsforskeren” en artikel, når jeg er kommet hjem fra Tyskland i august. I forvejen er jeg i gang med at læse “Skriv om din slægt” af Marie Østergaard Knudsen, så jeg er særligt opmærksom på hendes beskrivelse af, hvordan man skriver en god artikel.

Topbilledet har intet med artiklen at gøre, men der var smukt ved Damhussøen søndag.

At skrive en læseværdig artikel

Marie Østergaard Knudsen skriver”:

  • Rubrikken fortæller, hvad nyheden er. Jeg tror, artiklen skal hedde “Fra Frankfurt (Oder) til Danmark: En slægtsforskers rejse”.
  • Underrubrikken udfolder rubrikken, så det der står i rubrikken bliver tydeligere. Jeg tror, underrubrikken skal være “En opdagelsesrejse gennem arkiverne og landskabet i Tyskland for at finde min oldefars historie”.

Læseren får altså – ved bare at læse de to rubrikker – et klart svar på, hvad det her drejer sig om. Derpå kan de tage stilling til, om de gider læse videre.

Fokuser på kernen

Marie Østergaard Knudsen skriver videre:

Du opnår det bedste resultat, hvis du tør tage vinklen* alvorligt – og holde dig til en bestemt sag om din slægtning. Kunsten er her at lade sig nøje.

Du har sikkert fundet mange informationer, men du kan ikke have dem alle med, hvis du vil skrive en læseværdig artikel. Hold dig til sagen.

* En vinkel skal formuleres i to enkle sætninger: En fortællesætning og en begrundelsessætning:

  • Fortællesætning: Jeg vil fortælle, at …
  • Begrundelsessætning: Det vil jeg fortælle, fordi …

 

Min personlige rejse

I tankerne pusler jeg på mine spadsereture med rubrik og underrubrik. Det skal være noget, der fanger læseren, for dybest set er det kun mig, der er enormt interesseret i min familie og at min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937) kom hertil i marts 1890.

Jeg vil gerne fortælle om det at være i Tyskland, og hvad jeg fik ud af turen både til Frankfurt (Oder) og svipturen til Guben.

Jeg vil også gerne formidle den læreproces, det er, at begynde på slægtsforskning i et fremmed land. Når man er vant til sogn, herred og amt, taler og skriver sproget, har en kæmpe linksamling, har et netværk blandt slægtsforskere, og ved, hvordan man gerne vil have sine kildeangivelser, er det som at begynde forfra med alt.

Læreprocessen og hjælpen

Jeg vil fortælle om, hvad jeg har måttet lære, og om alle dem, der helt uselvisk har hjulpet mig på min rejse. Jeg håber at kunne inspirere andre slægtsforskere til at gå i gang med deres tyske slægt.

Artikler er nok vejen frem for mig, da jeg ikke kan overskue at skrive en bog. Hvis jeg kunne, ville den blive fyldt med for mange detaljer, der er helt uinteressante for andre end mig selv. Derfor må jeg prøve at lære også dette håndværk.

Måske kan jeg senere skrive en artikel om min relation til Brede Klædefabrik og udvide Lyngby-Taarbæk Stadsarkivs viden om en af de tyske mestre.

Kvalitet frem for kvantitet

Jeg bliver heller aldrig typen, der kortlægger min slægt med alle detaljer om ethvert medlem tilbage til Gorm den Gamle og så hans efterkommere. Jeg vil hellere gå i detaljer med få personer og prøve at gøre det godt. Selvom jeg har været i gang i mere end 20 år, rummer min database ikke en gang 5.000 personer, og når jeg engang kommer tilbage til mit projekt “Oprydning”, vil den blive reduceret yderligere. Jeg hylder princippet om “lidt men godt”.

Begyndelsen på min rejse

I 2003, hvor jeg intet vidste om slægtsforskning, købte jeg mig til en “Forschungs Bericht” hos et anerkendt tysk firma. Jeg ville kende til mit efternavn. Det var bare det, jeg ville vide. Rapporten er syv fine sider i Word, men kommer selvfølgelig ikke i den dybde, vi som slægtsforskere håber på. Og jeg fik ikke svaret.

I 20½ år slog jeg mig til tåls med, at “sådan er det”, men i begyndelsen af marts 2024 købte jeg et tremåneders abonnement hos “Archion.de“, hvor de bevarede tyske kirkebøger ligger filmede. Det er den tyske pendant til AO og ao.salldata. Det er kun i Danmark, vi betaler den slags over skatten.

Jeg regnede med, at tre måneder var rigeligt, for jeg ville jo bare validere data fra rapporten, og det måtte være hurtigt gjort. Jeg regnede med, at det var nemt, når jeg bare skulle kontrollere, det jeg vidste. Når jeg skal forny abonnementet, køber jeg 12 måneder, for dette kommer til at tage tid.

At lære af eksperterne

Jeg fandt Birgit Flemming Larsens fremragende artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2004:2. Jeg har læst den flere gange, for den er informationstung, og der er så meget i den, jeg gerne vil føje til min hjernebark, så det bliver til viden. Jeg bliver berørt over at læse om præster, der under anden verdenskrig flygtede fra øst mod vest så at sige med kirkebøgerne under armen. Og om hvad man gjorde under krigen for at beskytte arkivalierne fx gemme dem i miner.

En erfaren slægtsforsker med enorm viden om slægtsforskning i Tyskland og tysk historie lærte mig med det samme om de tre vigtigste skæringsdatoer:

1871: Kejserriget,
1918: Weimarrepublikken,
1949: DDR og Forbundsrepublikken.

De svære kirkebøger

Min tipoldemor var fra byen Görlsdorf, hvor kirkebøgerne stort set er bevarede fra 1698. De kirkebøger er de vanskeligst tilgængelige, jeg nogensinde har set. Uden Danske Slægtsforskeres forum var jeg aldrig kommet så langt, som jeg er. Jeg er hjælperne dybt taknemmelig. Jeg er indimellem pinligt til mode over at lave endnu et opslag, for andre skal jo også kunne komme til. Men jeg skal forberede min rejse bedst muligt, så jeg får mest muligt ud af den.

Ikke alene er de vanskelige at tyde selv for de skrappe, men familierne er vævet ind i hinanden, og de hedder alle stort set det samme. Jeg er ved at have fornemmelsen af, at der måske er op til flere fætter-/kusine-ægteskaber involveret.

Hattemagermesterens mysterium

Jeg tror, jeg ved alt om Brede Klædefabrik og min slægts færden der. Derfor fik jeg idéen om, at jeg måtte finde ud af, hvordan min oldefar kunne være “hattemagermester” ved sin registrering på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890. Hvor havde han fået sin uddannelse? Hvad betød det dengang at være mester i Tyskland? Han var jo kun 28 år …

Jeg dykkede ned i noget af den litteratur, jeg købte for 20 år siden og læste den igen. Pludselig kunne jeg se alle de vigtige detaljer, jeg ikke lagde mærke til dengang. Det er forskellen på at være begynder og at være erfaren.

En af bøgerne er “Søllerødbogen 2005”, der har en lang artikel af Torben Senn ved navn “A/S Dansk Hattefabrik – Skodsborg”. Jeg har interesseret mig for Brede og for hattefabrikationen i 20 år, så jeg var klar over, at min slægt flyttede med til Skodsborg i 1913.

På side 65 står der:

I Tyskland blev byen Guben ved floden Neiße et par hundrede kilometer sydøst for Berlin centrum for den tyske filthatteindustri. Berlin-Gubener Hut Fabrik var grundlagt af Hermann Levin og Apelius Cohn. Fra denne fabrik fik Daverkosen [Den tyske direktør for Brede Klædefabrik, red.] teknisk bistand og hjælp til at anskaffe det nødvendige maskineri og materialer til at starte hattefabrikationen i Brede i slutningen af 1880erne. Den industrielle fabrikation af hatte blev indledt den 19. marts 1890.

Jamen det er jo formentlig svaret på, hvor Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937) tog sin uddannelse. På Brede startede man netop med filthatte, der blev fremstillet af resterne fra klædefabrikationen.

Nye øjne på gamle dokumenter

For 20 år siden læste jeg ikke alle detaljer med lup, for jeg vidste ikke, at det skal man. Jeg har skrevet til museet og arkivet i Guben og venter spændt på deres svar. (Evt. tilbage hvor du kom fra.)

Til sommer tager jeg toget fra Frankfurt (Oder) til Guben. Der er timedrift, og det tager 41 minutter. Jeg må dertil, og jeg glæder mig sådan til at fortælle dem om min oldefar og at vise dem hans bryllupsbillede, hvor han står med høj hat. Billedet er af typen, der er trykt på flere millimeter tykt pap. Jeg tror, de vil blive glade for at se det.

Jeg tænker på min artikel til "Slægtsforskeren"

Jeg tænker på min artikel til “Slægtsforskeren”

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Dagens vigtigste opgave er løst

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Jeg lægger som regel en form for plan for, hvad jeg skal nå i løbet af en dag. Dagen i dag lød på:

  1. at gå de lovbefalede skridt i det dejlige vejr: √
  2. at kontakte arkivet i Frankfurt (O) telefonisk og skriftligt: √

Jeg ringede til dem, og fik fat i en meget venlig medarbejder, der blandt andet fortalte, at man helst skulle skrive til dem (det er forståeligt), og at man helst skulle skrive, hvilke arkivalier, man ønsker fremtaget. Det er bare lidt vanskeligt, når man som udlænding ikke kender til mulighederne. Her havde jeg endnu en gang god gavn af Birgit Flemming Larsens artikel i Personalhistorisk Tidsskrift (PHT) “Slægtsforskning i Tyskland” 2004/2.

Jeg gik min tur og forfattede herefter følgende, der måske kan bringe mig lidt videre. Nu må vi se.

Kære arkiv i Frankfurt (O)

Jeg er i god tid, da jeg er klar over, at opgaven er vanskelig, men løsningen af den vil være virkeliggørelsen af en 20 år gammel drøm for mig!

Dette bliver lidt langt, da jeg gerne vil gøre det så godt som muligt. Det håber jeg, De bærer over med. Det er en vanskelig opgave at drive research fra udlandet.

Jeg kommer til Frankfurt til august (uge 31 og 32) og er klar over, at jeg skal bestille plads på arkivet, men det kan sikkert ordnes senere?

Mit højeste mål er at undersøge min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLERs (1862-1937) uddannelse til hattemagermester.

Den uddannelse bevirkede, at han i marts 1890 blev kaldt til Danmark til vores mest effektive klædefabrik, der startede en hatteafdeling. Den industrielle produktion af hatte startede på Brede Klædefabrik den 19. marts 1890, og min oldefar indrejste den 16. marts 1890.

Fabrikkens direktør havde netop indkøbt tyske maskiner til hattefabrikationen, og hidkaldte en tysk ekspert, der kunne betjene dem. Fra danske aviser ved jeg, at den tyske ekspert kom fra Frankfurt an der Oder, og der er ingen tvivl om, at det er min oldefar.

Dvs. jeg ved, han er hattemagermester, da han som 28-årig indvandrer, men jeg ved ikke, om han er “Bürger” i Frankfurt. Kan De hjælpe med at afklare det?

Jeg er ikke klar over, hvor og hvornår han får sin uddannelse. Det vil jeg meget gerne undersøge.

Det kan være i Frankfurt, men der er også en mulighed for, at det er i Guben, da jeg i en bog om den danske hattefabrik har erfaret, at byen Guben var centrum for den tyske filthatteindustri. Der eksisterede et firma kaldet “Berlin-Gubener Hutfabrik” grundlagt af Hermann Levin og Apelius Cohn. Fra denne fabrik fik den danske direktør teknisk bistand og hjælp til at anskaffe det nødvendige maskineri.

Hvis De ikke har akter, der kan fortælle om, hvordan man i tiden før marts 1890 blev hattemagermester, er der så en mulighed for, at De kan henvise mig videre til arkivet i Guben?

Min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER var født den 29. maj 1862 i Carl Straße 14, og døbt den 15. juni 1862 i Sankt Georg Kirche.

Han var søn af “Bürger und Schuhmachermeißter” Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER, der døde den 11. april 1871 i Carl Straße 14, og blev begravet den 14. april 1871 på Allgemeinen Friedhof.

Hans mor var Pauline STEINICKE født den 12. februar 1826 i Görlsdorf. Hun døde den 17. februar 1910, Weidendamm 3, Frankfurt an der Oder. Jeg har Sterbeurkunde for hende, som De har hjulpet med at finde via Standesamt.

Jeg vil også være glad for hjælp til, hvornår dette ægtepar bliver gift, da jeg ikke selv har kunnet finde frem til det.

Jeg har en 20 år gammel Forschungs-Bericht, hvor følgende fremgår:

“Obwohl die Archivarin des Kirchenbuchamtes bereits nach der Heirat von Wilhelm Stegemüller und Pauline Steinicke gesucht hat, habe ich die Trauregister der in Frage kommenden drei lutherischen Stadtgemeinden: St. Georg, St. Nikolai und St. Gertraud-Marien noch einmal für die Jahre 1850 bis 1857 daraufhin durchgesehen, aber ebenfalls nichts gefunden.”

Jeg har selv udvidet søgningen via Archion.de. Vielsen er ikke fundet 1848-1850 (begge incl.) i følgende:

Frankfurt (Oder) Gertraud. Trauungen 1841-1856.
Frankfurt (Oder) Marien. Trauungen 1845-1875.
Frankfurt (Oder) Sankt Georg. Trauungen 1792-1854.
Frankfurt (Oder) Sankt Nikolai. Trauungen 1845-1867.

Parret er gift, da første barn – Emilie Louise STEGEMÜLLER – bliver født den 27. marts 1857. Hun bliver døbt i Sankt Georg den 13. april 1857.

Det er klart, at jeg vil være meget glad for al den bistand, De kan yde mig, når jeg besøger Frankfurt. Og jeg er interesseret i enhver oplysning, De måtte ligge inde med, om min familie.

Fra en dansk artikel om slægtsforskning i Tyskland ved jeg, at der på stadsarkiver ofte findes følgende, der kan være relevante for mig (og som forhåbentlig ikke er gået tabt):

Vejvisere eller adressebøger
Folketællinger
Borgerskabsprotokoller
Lavsprotokoller
Udvandrerlister
Lokale familiebøger (»Ortssippenbücher«)
Slægtsbøger
Ligprædikener
Aviser
Skattelister

En af Deres medarbejdere nævnte i telefonen, at man som gæst hos Dem bør spørge så konkret som muligt efter de arkivalier, man ønsker at benytte.

Det forstår jeg til fulde, men det er vanskeligt, når man som udlænding ikke kender de foreliggende muligheder. Jeg håber på Deres forståelse herfor.

Jeg er også klar over, at det ikke er gratis, og jeg er indforstået med at afholde rimelige udgifter.

Mange venlige, genealogiske hilsner
Hanne B. STEGEMÜLLER
Danmark.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , /af ,

Slægt eller data?

Slægt eller data?

Skriv om min slægt?

Slægt eller data?

Jeg vil egentlig gerne skrive om min slægt, så for et års tid siden købte jeg bogen “Skriv om din slægt” af Marie Østergaard Knudsen, men som det tit går for mig, kom den (for) hurtigt op på hylden: Jeg fik den aldrig læst. Nu har jeg taget den frem igen. Jeg kan ikke skrive så stort et værk, som hun fortæller om, for jeg ejer ikke fortællekunsten, men jeg håber at finde lidt inspiration hist og her, for bogen er helt sikkert velskrevet, og hun ved, hvad hun taler om.

Mit ønske er at forbinde fortid og nutid. Det forsøger jeg også på i denne artikel.

Jeg vil forstå mig selv i lyset af mine aner. Hvilke træk har jeg tilfælles med dem? Vi er ganske vist ikke biologisk beslægtede, men jeg er “en STEGEMÜLLER “, og det er jeg stolt af. Det er her, jeg føler, jeg hører til, og det er herfra, jeg har nogle skrøner, og det er herfra, jeg har nogle få arvestykker. De har sat sig spor i mig.

Min tanke er, at man, hvis man vil skrive noget spændende om sin slægt, skal have følelser på spil. Der skal være et “noget”, der forbinder mig med dem. Det er præcis sådan, jeg har det med “Brederne”, som var dem, der satte mig i gang med slægtsforskning i 2003.

Billeder herunder forestiller min farfar Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER (1891-1952), min far Jørgen STEGEMÜLLER(1922-1972) og mig (1963-?) sagde hunden. Jeg synes, vi ligner hinanden, men det kan godt være fordi, jeg gerne vil se det.

Slægt eller data?

Mit problem er, at jeg aldrig kommer i gang med at skrive, fordi jeg hele tiden opdager en ny detalje, jeg ikke har undersøgt. Eller jeg finder en af mine egne gamle fejl, der skal rettes. Jeg stræber efter det sublime, fordi det perfekte ikke er godt nok.

På den måde bliver det valget mellem slægt eller data. Hidtil har data vundet og for 40 år siden, troede jeg da også, jeg skulle være datamatiker. Og der er altid et anepar mere at finde. Man bliver aldrig “færdig”; det stopper aldrig for “Slægtsforskning er ikke en hobby, det er en lidelse”, lærte jeg for længe siden. Og det passer heldigvis.

Nu har jeg malet mig selv op i et hjørne: Jeg har lovet Kathrine Tobiasen, redaktøren på bladet “Slægtsforskeren”, at jeg vil skrive hende en artikel om processen med min tyske slægt og om rejsen til Tyskland i august.

Jeg skal ned at se, hvor jeg kommer fra. Jeg skal på arkivet og finde ud af, hvordan oldefar blev så dygtig en hattemagermester, at direktøren for Brede Klædefabrik, den tyskfødte Daverkosen, inviterede netop ham til at komme til Danmark og være med til at starte hatteafdelingen på Brede Klædefabrik i 1890. Jeg har skrevet lidt mere om Brede Klædefabrik og de tyske mestre i denne artikel.

Det er en vældig proces, jeg har fået sat i gang. Slægtsforskning i udlandet er svært, og slægtsforskning i Tyskland er måske noget af det sværeste på grund af landets historie. Det er som at starte forfra.

Bare den “detalje”, at stat og kirke i Tyskland er adskilt gør, at man skal søge på en helt anden måde. Forkortelserne i kirkebøgerne er anderledes, og man skal være sig det tyske sprog bemægtiget – ligesom oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER i 1918 skulle overbevise Søllerød Sogneraad om, at han var det danske sprog bemægtiget, da han efter 28 år her i landet søgte om dansk indfødsret.

Ved du fx, hvad en indsidder hedder på tysk? Eller var du klar over, at dødsårsagen Brechruhr nok bedst oversættes med kolera? Det døde oldefars to ældre søstre af med en dags mellemrum. Forældrene sørgede for, at begravelsen fandt sted den samme dag. Det må have været frygteligt for forældrene.

Stegemüller, Wilhelm Rudolf, Hattemagermester af Søllerød Sogn under Københavns Amt, født 1862 i Frankfurt an der Oder, kom 1890 her til landet, hvor han derefter stadig har opholdt sig; fra 1913 har han boet i Søllerød Sogn. Andrageren, der er det danske Sprog bemægtiget, er gift med en dansk Kvinde, med hvem han har 8 Børn, der forsaavidt de har naaet skolepligtig Alder nyder eller har nydt dansk Skoleundervisning. Andrageren anbefales af Søllerød Sogneraad”.

Dateret: 7/3-18

Min forbindelse til Brede Klædefabrik

Min far Jørgen og hans søster Kirsten STEGEMÜLLER (1919-1985) var begge født “på Brede”, for sådan siger man, og gennem hele mit liv har jeg følt en stærk tilknytning til det sted, der nu er en del af Nationalmuseet. Min farfar var fabriksmester der, inden de flyttede til Kolding og Randers. Han og alle hans søskende var også født på Brede.

Hvis du af en eller anden årsag er interesseret i Brede Klædefabrik, er der en fremragende TV-udsendelse her, som fortæller om det sted, Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER kom til og store dele af hans efterslægt kommer fra.

Slægt eller data?

Da jeg var 16 år og lidt forpjusket kom til København, opsøgte jeg min fars ungdomskæreste Birthe Hanne Jensen (1925-2023) og den mand, hun vragede min far til fordel for. Jørgen tog det pænt, at han blev vraget, og de tog sig kærligt af mig og satte fx i 1983 studenterhuen på mit hoved, for, som hun sagde, “Der var jo ikke andre”.

Det er et sidespring, men hendes sønner siger “De to familier var vævet ind i hinanden”. Min far blev ved at skrive “Hils på Hovedgaden”, når han skrev nogle af de mange breve, jeg har fra ham til dem. Brevene er fra 1955. Og med “Hovedgaden” mente han hovedgaden i Kongens Lyngby, hvor kvinden, der kunne være blevet hans svigermor, boede. Jeg har også kendt kvinden på Hovedgaden.

Min fars søster og hans ungdomskæreste, var veninder hele livet.

Der gik 40 år for mig – først med karriere og så med sygdom, men jeg fik kontakt til ungdomskæresten igen. Hun fortalte, hvordan hun og Jørgen mødtes på Brede, hvor hun var på kontoret. Hun havde smidt nøglen til spindemesterens kontor væk og var ulykkelig over det. Men Jørgen reddede hende – selvfølgelig – ud af kattepinen. De kendte allerede hinanden lidt fra en aften til et foredrag i Dansk Vandrelaug, hvor Jørgen sad og smed papirkugler i nakken på hende. Sådan opnåede man kontakt dengang. Nu sender man nok en SMS.

Da jeg traf hende igen i foråret 2023, fortalte hun meget om sin tid på Brede, og om hvordan hun kravlede op ad rangstigen og avancerede til at spise frokost med familien Stegemüller. Jeg fortalte hende, at jeg altid havde været stolt af at være en Stegemüller. Hun svarede uden videre: “Det kan du også roligt være”.

Hun døde 98 år gammel i november 2023, og jeg er så glad for, at vi fik kontakt igen, og at jeg fik sagt tak for alt det, de engang gjorde for mig.

Ved hendes hendes begravelse sagde en af hendes sønner i talen i Lyngby Kirke, at hun i sin ungdom mødte “en af de flotte fyre på fabrikken”. Det var min far, han mente. Det gjorde mig på en underlig måde glad og stolt.

Slægt eller data?

Brede Værks 50års jubilæum (1877 – 1927)

Det jeg ikke vil

Min morfar var tilbage i 1970’erne med til at betale en slægtsbog over hans mor slægt. Den var udarbejdet af Dansk Slægtsforskning i Fredericia.

Den er et eksempel på, hvad jeg ikke vil lave, for den er umådeligt kedelig. Der er kun datoer og ingen fortællinger.

Datoerne er i virkeligheden kun interessante for slægtsforskeren selv. De sørger for det, jeg kalder “rammeværket”, som betyder, at vi ikke får morfar placeret midt i Englandskrigene el.lign. Andre mennesker fascineres ikke af en stribe folketællinger eller en endeløs række af faddere. Det er vores “værktøjer”.

Jeg har gennemgået mange slægtsbøger fra Dansk Slægtsforskning i Fredericia, og de har det tilfælles, at de har form som en ambolt:

En lille forslægt, der tager udgangspunkt i et anepar på et tidspunkt efter 1814, hvor der er kommet orden i kirkebøgerne, så det er blevet nemt, og så fokuserer de på efterslægten og søger efter levende efterkommere.

Efterslægten er toppen af ambolten, og det er klart, for der skal jo være nogle – helst mange – til at betale, da slægtsforskning tager tid og derfor er dyrt

Jeg vil heller ikke udgive en trykt anetavle, for den er forældet før blækket, vi ikke bruger mere, er tørt. Jeg har det fint med at publicere på nettet i TNG, hvor jeg kan rette fejl og tilføje detaljer forhåbentlig uden at nogen opdager det.

Slægt eller data?

Min fars frihedskæmperarmbind, manchetknapper og et ungdomsbillede

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i /af

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Slægtsforskning relateret til Tyskland

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Jeg roder stadig med min tyske slægt, og det kommer til at tage sin tid, for det er et bogstav og et ord ad gangen. Jeg har aldrig i min “karriere” som slægtsforsker været ude for kirkebøger, der er så vanskeligt tilgængelige. Jeg trækker hårdt på de skarpe tydere i Danske slægtsforskeres fremragende forum “Hjælp til tydning af tekster m.v.” Jeg synes snart, det er pinligt, at jeg har startet så mange emner, for andre skal også kunne komme til, men jeg skal jo have noget at kigge efter, når jeg i august kommer til Frankfurt.

De synes heldigvis også, det er udfordrende. Så er det ikke bare mig …

I går havde jeg prøvet at hjælpe hjælperne ved at zoome lidt ekstra ind på billedet. Ole havde dog ikke bemærket det og svarede:

Jeg havde egentlig ikke bemærket, at du havde zoomet ind. På iPad kan man frit zoome ind efter behag, på PC er der kun to indstillinger.

Det gør mig ikke nogen særlig forskel – det havde været bedre, om skribenten havde anstrengt sig mere, men der er vi jo bagefter!

Det er slægtsforskerhumor, når det er bedst.

Det nytter i Görlsdorf

Det er helt vildt at gennemgå kirkebogen for Görlsdorf. Man skal bare bladre en side eller to, så er der et nyt familiemedlem og en ny udfordring. Lige i øjeblikket får jeg/vi en masse mennesker til at opstå. Næste skridt bliver at få dem viede og begravede. Og de får vel også nogle børn og nogle beskæftigelser, hvis de overlever længe nok?

Moderen til min indvandrende oldefar, hattemagermester Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937), hed Pauline STEINICKE (1826-1910) og giftede sig på et endnu ukendt tidspunkt med Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER (ber. 1824-1871).

Hun var fra Görlsdorf, som i hvert fald nu ser ud til at være en mikroskopisk by ude på heden. Men sådan har det ikke altid været.

Hun er ud af en familie, hvor faderen var Garnweber og farfaderen var Garnwebermeister, og hvor morfaderen var Schmiedemeister i en lang årrække og senere var Huf- und Waffenschmiede. Dvs. at mine to sidstnævnte 3 * tipoldefædre var lidt ved musikken i slutningen af 1700-tallet. I generationer var slægten mestre.

Jeg anfører data om menneskers erhverv, hver gang de bliver forældre eller nævnes i anden anledning. Folk er jo sjældent det samme gennem hele livet. Det går op og det går ned. Anførte man kun én enkelt beskæftigelse, skulle man altså prioritere, og hvem siger, man prioriterede rigtigt?

Christian Ludewig Janck herunder er smedemester fra marts 1785 til (i hvert fald) oktober 1792. I december 1807 er han “Huf- und Waffenschmiede”, da min tiptipoldemor gifter sig med Garnweber-Gesell Johann Gottlieb STEINIKE.

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Oldefar kom til Brede i 1890

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Inden jeg kommer til Tyskland, bestiller jeg plads på arkivet, hvor jeg vil prøve at dykke ned i min oldefars uddannelse.

Hvor blev han uddannet? Hvor længe varede uddannelsen? Hvornår blev han mester, og hvad lå der på det tidspunkt i at være mester i Tyskland?

Han rejser i 1890 til Brede. Hans mor er da enke, og han efterlader hende og to yngre søskende. To ældre søstre er døde af kolera med en dags mellemrum allerede i 1866.

Han er 28 år, da han kommer til Kongens Lyngby i 1890. Han findes på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890. Lidt over et år efter gifter han sig med forvalter Jens NIELSENs datter Emilie Margrethe NIELSEN.

Dansk indfødsret

Afskrift af sagsomslaget på indfødsretssagen, som er Ind.M. Expkt. 1917. J.No 62:

“Wilhelm Rudolf Stegemüller, Hattemagermester af Søllerød Sogn under Københavns Amt, født i Preußen.

Stegemüller, Wilhelm Rudolf, Hattemagermester af Søllerød Sogn under Københavns Amt, født 1862 i Frankfurt an der Oder, kom 1890 her til landet, hvor han derefter stadig har opholdt sig; fra 1913 har han boet i Søllerød Sogn. Andrageren, der er det danske Sprog bemægtiget, er gift med en dansk Kvinde, med hvem han har 8 Børn, der forsaavidt de har naaet skolepligtig Alder nyder eller har nydt dansk Skoleundervisning. Andrageren anbefales af Søllerød Sogneraad”.

Med blyant er det noteret på omslaget: “Andrageren staar i Tysk “Ersatz-Reserve zweiter Klasse”. Da han er over 55 Aar gammel, og med sit 31.de Aar er overført til Landstammen, vil dette formentlig ikke være til hinder for hans optagelse paa Loven. Der mangler Skoleattester for de 4 yngste Børn (f. 1908, 1910, 1911 og 1911). Henstilles at disse fremskaffes”. Dateret: 7/3-18.

Hvorfor forlod han Frankfurt an der Oder?

På et eller andet tidspunkt har jeg et eller andet sted læst, at Daverkosen (direktøren for Brede Klædefabrik), der selv var tysk, “importerede” tyske mestre, fordi de var så flittige og dygtige. Men jeg kan ikke finde det igen, og så er det jo ikke meget værd. Det var før, jeg skrev alt ned.

Men det er sandt, at der var mange tyske mestre på Brede. Tabellen herunder medtager kun de tre år, der er relevante for mig. Hatteafdelingen etableres netop i 1890 som en selvstændig afdeling af Brede Klædefabrik, bliver en selvstændig virksomhed i 1905 under navnet “Dansk Filthattefabrik” og flytter til Skodsborg i 1913 under navnet Skodsborg Hattefabrik” i den nedlagte Skodsborg Klædefabriks bygninger.

Følgende kan ses i folketællingerne for Brede, jfr. “Brede Klædefabrik” af Jeppe Tønsberg, 2001, side 45:

Tabel 7 Mestre på Brede Klædefabrik
Folketælling år Danske Tyske Andre I alt
1890 2 4 – 6
1901 4 6 – 10
1911 6 6 – 12

I 1890 indkøber Daverkosen en stort antal maskiner til dels hatteproduktionen dels vævemaskiner til klædefabrikken for fortsat at være den danske klædefabrik med den højeste produktivitet. Maskinerne er tyske og belgiske, og der skulle jo være nogle, der kunne betjene dem. Det var naturligt at hente eksperterne fra samme land, som leverede maskinerne.

Notitsen herunder stammer fra Københavns Amt Avis fra den 12. december 1889 og er gengivet i “Søllerødbogen 2005”:

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Hvis du ikke er så kyndig udi det gotiske/frakturskriften, kan jeg fortælle, at der står:

“Brede Klædefabrik vil i en nær fremtid paabegynde Tilvirkningen af Klædes-Hatte, der tidligere udelukkende er bleven fabrikeret i Udlandet. Fabrikationen skal ledes af en Tysker, der er indkaldt fra Frankfurth a.d.O.”

Den industrielle fabrikation af hatte blev indledt den 19. marts 1890 – og det passer som fod i hose med, at oldefar er på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890

Tilknytningen til Brede varede ved. Eksempelvis er både min far og min tante født på Brede. Og hattefabrikationen hørte til slægten i mange, mange år. Billedet nederst viser oldefars fjerde barn Robert Rickardt STEGEMÜLLER (1897-1973) i gang med arbejdet.

Jeg håber, denne fortælling har vist, at slægtsforskning er meget andet end datoer.

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

 

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.