Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Slægtsforskning relateret til Tyskland

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Jeg roder stadig med min tyske slægt, og det kommer til at tage sin tid, for det er et bogstav og et ord ad gangen. Jeg har aldrig i min “karriere” som slægtsforsker været ude for kirkebøger, der er så vanskeligt tilgængelige. Jeg trækker hårdt på de skarpe tydere i Danske slægtsforskeres fremragende forum “Hjælp til tydning af tekster m.v.” Jeg synes snart, det er pinligt, at jeg har startet så mange emner, for andre skal også kunne komme til, men jeg skal jo have noget at kigge efter, når jeg i august kommer til Frankfurt.

De synes heldigvis også, det er udfordrende. Så er det ikke bare mig …

I går havde jeg prøvet at hjælpe hjælperne ved at zoome lidt ekstra ind på billedet. Ole havde dog ikke bemærket det og svarede:

Jeg havde egentlig ikke bemærket, at du havde zoomet ind. På iPad kan man frit zoome ind efter behag, på PC er der kun to indstillinger.

Det gør mig ikke nogen særlig forskel – det havde været bedre, om skribenten havde anstrengt sig mere, men der er vi jo bagefter!

Det er slægtsforskerhumor, når det er bedst.

Det nytter i Görlsdorf

Det er helt vildt at gennemgå kirkebogen for Görlsdorf. Man skal bare bladre en side eller to, så er der et nyt familiemedlem og en ny udfordring. Lige i øjeblikket får jeg/vi en masse mennesker til at opstå. Næste skridt bliver at få dem viede og begravede. Og de får vel også nogle børn og nogle beskæftigelser, hvis de overlever længe nok?

Moderen til min indvandrende oldefar, hattemagermester Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937), hed Pauline STEINICKE (1826-1910) og giftede sig på et endnu ukendt tidspunkt med Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER (ber. 1824-1871).

Hun var fra Görlsdorf, som i hvert fald nu ser ud til at være en mikroskopisk by ude på heden. Men sådan har det ikke altid været.

Hun er ud af en familie, hvor faderen var Garnweber og farfaderen var Garnwebermeister, og hvor morfaderen var Schmiedemeister i en lang årrække og senere var Huf- und Waffenschmiede. Dvs. at mine to sidstnævnte 3 * tipoldefædre var lidt ved musikken i slutningen af 1700-tallet. I generationer var slægten mestre.

Jeg anfører data om menneskers erhverv, hver gang de bliver forældre eller nævnes i anden anledning. Folk er jo sjældent det samme gennem hele livet. Det går op og det går ned. Anførte man kun én enkelt beskæftigelse, skulle man altså prioritere, og hvem siger, man prioriterede rigtigt?

Christian Ludewig Janck herunder er smedemester fra marts 1785 til (i hvert fald) oktober 1792. I december 1807 er han “Huf- und Waffenschmiede”, da min tiptipoldemor gifter sig med Garnweber-Gesell Johann Gottlieb STEINIKE.

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Oldefar kom til Brede i 1890

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Inden jeg kommer til Tyskland, bestiller jeg plads på arkivet, hvor jeg vil prøve at dykke ned i min oldefars uddannelse.

Hvor blev han uddannet? Hvor længe varede uddannelsen? Hvornår blev han mester, og hvad lå der på det tidspunkt i at være mester i Tyskland?

Han rejser i 1890 til Brede. Hans mor er da enke, og han efterlader hende og to yngre søskende. To ældre søstre er døde af kolera med en dags mellemrum allerede i 1866.

Han er 28 år, da han kommer til Kongens Lyngby i 1890. Han findes på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890. Lidt over et år efter gifter han sig med forvalter Jens NIELSENs datter Emilie Margrethe NIELSEN.

Dansk indfødsret

Afskrift af sagsomslaget på indfødsretssagen, som er Ind.M. Expkt. 1917. J.No 62:

“Wilhelm Rudolf Stegemüller, Hattemagermester af Søllerød Sogn under Københavns Amt, født i Preußen.

Stegemüller, Wilhelm Rudolf, Hattemagermester af Søllerød Sogn under Københavns Amt, født 1862 i Frankfurt an der Oder, kom 1890 her til landet, hvor han derefter stadig har opholdt sig; fra 1913 har han boet i Søllerød Sogn. Andrageren, der er det danske Sprog bemægtiget, er gift med en dansk Kvinde, med hvem han har 8 Børn, der forsaavidt de har naaet skolepligtig Alder nyder eller har nydt dansk Skoleundervisning. Andrageren anbefales af Søllerød Sogneraad”.

Med blyant er det noteret på omslaget: “Andrageren staar i Tysk “Ersatz-Reserve zweiter Klasse”. Da han er over 55 Aar gammel, og med sit 31.de Aar er overført til Landstammen, vil dette formentlig ikke være til hinder for hans optagelse paa Loven. Der mangler Skoleattester for de 4 yngste Børn (f. 1908, 1910, 1911 og 1911). Henstilles at disse fremskaffes”. Dateret: 7/3-18.

Hvorfor forlod han Frankfurt an der Oder?

På et eller andet tidspunkt har jeg et eller andet sted læst, at Daverkosen (direktøren for Brede Klædefabrik), der selv var tysk, “importerede” tyske mestre, fordi de var så flittige og dygtige. Men jeg kan ikke finde det igen, og så er det jo ikke meget værd. Det var før, jeg skrev alt ned.

Men det er sandt, at der var mange tyske mestre på Brede. Tabellen herunder medtager kun de tre år, der er relevante for mig. Hatteafdelingen etableres netop i 1890 som en selvstændig afdeling af Brede Klædefabrik, bliver en selvstændig virksomhed i 1905 under navnet “Dansk Filthattefabrik” og flytter til Skodsborg i 1913 under navnet Skodsborg Hattefabrik” i den nedlagte Skodsborg Klædefabriks bygninger.

Følgende kan ses i folketællingerne for Brede, jfr. “Brede Klædefabrik” af Jeppe Tønsberg, 2001, side 45:

Tabel 7 Mestre på Brede Klædefabrik
Folketælling år Danske Tyske Andre I alt
1890 2 4 6
1901 4 6 10
1911 6 6 12

I 1890 indkøber Daverkosen en stort antal maskiner til dels hatteproduktionen dels vævemaskiner til klædefabrikken for fortsat at være den danske klædefabrik med den højeste produktivitet. Maskinerne er tyske og belgiske, og der skulle jo være nogle, der kunne betjene dem. Det var naturligt at hente eksperterne fra samme land, som leverede maskinerne.

Notitsen herunder stammer fra Københavns Amt Avis fra den 12. december 1889 og er gengivet i “Søllerødbogen 2005”:

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Hvis du ikke er så kyndig udi det gotiske/frakturskriften, kan jeg fortælle, at der står:

“Brede Klædefabrik vil i en nær fremtid paabegynde Tilvirkningen af Klædes-Hatte, der tidligere udelukkende er bleven fabrikeret i Udlandet. Fabrikationen skal ledes af en Tysker, der er indkaldt fra Frankfurth a.d.O.”

Den industrielle fabrikation af hatte blev indledt den 19. marts 1890 – og det passer som fod i hose med, at oldefar er på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890

Tilknytningen til Brede varede ved. Eksempelvis er både min far og min tante født på Brede. Og hattefabrikationen hørte til slægten i mange, mange år. Billedet nederst viser oldefars fjerde barn Robert Rickardt STEGEMÜLLER (1897-1973) i gang med arbejdet.

Jeg håber, denne fortælling har vist, at slægtsforskning er meget andet end datoer.

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

 

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

5 Svar
  1. Charlotte Olden-Jørgensen
    Charlotte Olden-Jørgensen siger:

    Historier som den her, med klædefabrikker og hattemagere er noget af den slags, der gør slægtsforskning interessant – også for andre end efterkommeren 😉 Sagt på en anden måde. Det her var interessant og underholdende på én gang.

    Men pyh, hvor er det besværligt at skulle skrive alle mine kontaktoplysninger igen-igen og sige “ja” til Cookies og betingelser hver gang – det er den vigtigste grund til, at jeg kommenterer så sjældent. Jeg må se, om jeg kan finde cookieindstillingerne for din side og sige “Ja til alle”.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Tusind tak skal du have. Hvor er jeg glad for, at du kunne lide denne historie, som faktisk også tog mig lang tid at skrive. Og jeg var så glad, mens jeg skrev den. Og tak for din kommentar.

      Lige nu sidder jeg skriver på en artikel, der kommer til at hedde “Slægt eller data” om skismaet mellem at ville skrive om slægten på den ene side og på den anden side perfektionsisten, der aldrig bliver “færdig”, fordi der altid er mere, der skal undersøges …

      Hvorfor det er sådan, at du har fået så meget besvær, ved jeg deværre ikke. Lad os se om ikke, jeg kan gøre dig til en slags abonnent eller noget, så du slipper for det. Jeg skriver til dig på din mailadresse. Så må vil i fællesskab se, om ikke det løser sig. Jeg håber, du har mod på at være med til at udforske mulighederne.

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Nu har jeg malet mig selv op i et hjørne: Jeg har lovet Kathrine Tobiasen, redaktøren på bladet “Slægtsforskeren”, at jeg vil skrive hende en artikel om processen med min tyske slægt og om rejsen til Tyskland i august. Jeg skal ned at se, hvor jeg kommer fra. Jeg skal på arkivet og finde ud af, hvordan oldefar blev så dygtig en mester, at direktøren for Brede Klædefabrik, den tyskfødte Daverkosen, inviterede netop ham til at komme til Danmark og være med til at starte hatteafdelingen på Brede Klædefabrik. Jeg har skrevet lidt mere om Brede Klædefabrik og de tyske mestre i denne artikel. […]

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *