Indlæg

/3 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Af de foreløbige besvarelser af læserundersøgelsen, kan jeg se, at flere af mine læsere er i tvivl om, hvad TNG egentlig er. Det er baggrunden for denne artikel.

Kort sagt: TNG er en nem og billig måde at lægge din slægtsforskning online.

TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. 

Du bevarer den fulde kontrol over dine data.

Du kan nemt vise dine kilder med transskriptioner (jeg har læst, at det er bøvlet med MyHeritage, og at det er baggrunden for, at man kun sjældent finder dokumentation der). Det vil sige, at flere brugere vil finde din slægtsforskning solid, når du bruger TNG, fordi det er tydeligt, hvor du har dine oplysninger fra.

Forudsætninger

1) Det er en forudsætning, at du har en hjemmeside = et domænenavn, som er det, brugerne skriver i adresselinjen. Mit domæne hedder fx “stegemueller.dk”, som vist på billedet herunder.

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Domænenavnet er stedet, dine filer/ting “bor”. Du lejer domænenavnet hos en udbyder. Jeg anbefaler cHosting som udbyder, fordi de har en fantastisk support, og så er de billige. Jeg har selv været kunde hos cHosting siden april 2017 og har altid været tilfreds.

Hvis du køber “Bronzepakken”, som helt sikkert er nok til en start, fordi de filer, TNG bruger, primært er små tekstfiler, betaler du kun 22 kr. om måneden + du skal betale for oprettelsen/flytningen af domænenavnet. Det, der fylder, er billedfilerne. Jeg kan ikke vide hvor mange billeder, du har. Her må du prøve dig lidt frem, men mit gæt er, at “Bronzepakken” vil være tilstrækkelig.

Til sammenligning koster one.coms begynderpakke, som mange kender, reelt 59 kr. om måneden, når du er ude over det første år:

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

2) En anden forudsætning er, at din hjemmeside kan bruge PHP og MySQL. Det tilbyder langt de fleste udbydere nu til dags. Men du skal holde øje med det, hvis du kigger dig omkring efter andre udbydere end cHosting.

3) Du behøver ikke tænke over det tekniske. Du skal ikke kunne kode for at bruge TNG, men lige som med selve din slægtsforskning er nysgerrighed, logisk tænkning og tålmodighed nødvendige ingredienser.

Dynamisk hjemmeside contra statisk hjemmeside

Det smarte ved TNG er, at min side er dynamisk. Her kommer et eksempel:

Hvis jeg finder nye oplysninger om min far, sender jeg bare en ny GEDCOM-fil til min hjemmeside og importerer filen ind i TNG. Det vil typisk være sådan, at de nye oplysninger også vedrører min fars søster, hans forældre og måske mig. Da min hjemmeside er dynamisk, finder TNG selv ud af hele (eller rettere: det ligger jo i GEDCOM-filen, som TNG viser).

Hvis min side var statisk, bestod den af hundredvis af HTML-filer – typisk en fil pr. person + det der skal til for at danne siderne. Så for at alt vedblev at være korrekt, skulle jeg rette på: min far, min farfar, min farmor, min faster og mig selv + hvem de nye oplysninger ellers berørte. Det er noget bøvl, for man mister nemt overblikket. Og en hjemmeside, der består af en hel masse HTML-sider er langsommere og vanskeligere at navigere i, hvis man har mange personer.

I foråret 2025 har jeg haft meget glæde af Lilian og Egil Holm Nielsens side. De var verdensmestre i Odsherred. Deres statiske side rummer 49.000 personer, og når man endelig finder personerne, er det næsten det flotteste arbejde, jeg kender, men navigationen er et mareridt. Det er fx ikke nemt at bladre mellem alle 1.606 “Andersen”.

Det smarte er, at TNG henter sine data fra MySQL, som er en database, og som du kan anse for at være en “spand” til alle dine data. TNG henter kun det, du har bedt om. Det forbedrer svartiden på din hjemmeside.

Der er flot support til TNG både fra det engelsksprogede forum, en wiki, en Facebook-gruppe og to mailinglister, udvikleren (og fra mig når du har prøvet selv først, for lige som i selve slægtsforskningen er det fejlene, du lærer af).

Mods

På samme måde, som fx frivillige har indtastet millioner af folketællinger og andre kilder, du frit kan hente på DDA, findes en gruppe af udviklere, der konstant skriver nye udvidelser til TNG og sørger for at opdatere de gamle udvidelser. Der findes p.t. mere end 300 udvidelser. Disse udvidelser kaldes Mods, fordi de modificerer måden, TNG virker på. Dem henter du bare og boltrer dig med. Sagt på en anden måde: Du er selv herre over, hvor lige netop dit TNG ser ud og virker.

TNG-funktioner:

GEDCOM-import/eksport: Du behøver ikke at indtaste alt igen.

Søgning: Nem søgning efter navn eller avanceret søgning efter datoer, steder og mere.

Dynamiske diagrammer: Slægtstræ, efterkommere, slægtskab, tidslinje, familiegruppe osv.

Overskueligt og letlæseligt: Én person pr. side, fornuftigt layout, klar navigation.

Liste over efternavne og fornavne: Vis hurtigt dine hovedlinjer alfabetisk og efter popularitet.

Udseendet kan tilpasses: Pakken, du køber, inkluderer 23 designskabeloner. Hvis du vil mere end det, kan du købe en skabelon fra en tredjepart. Prisen er ca. 400 kr og valgmulighederne er næsten uendelige. Marsha, der udvikler disse skabeloner, er utrolig sød og hjælpsom, hvis der opstår problemer (men det gør der ikke).

Sikkerhed: Opret brugere med forskellige rettigheder, beskyt levende/private data.

Medier: Upload og link fotos, historier, videoer.

Administration: Administrer alt fra en central administrationsmenu.

Sikkerhedskopiering/gendannelse: Beskyt dine data, gendan og undgå katastrofen.

Flere træer: Host mere end én GEDCOM ad gangen.

DNA-data er understøttet, men det kan jeg ikke hjælpe dig med, da jeg ikke ved noget om DNA.

Meget mere: Google Maps, LDS-data er understøttede, kirkegårde, datoer og jubilæer, »Hvad er nyt« osv. osv.! 

Hvad er nyt i TNG 15:

Nye skabeloner: To nye designs plus en nem installationsprogram til nemt at indlæse tredjepartsskabeloner som f.eks. dem fra Genealogy Web Templates.

Forbedret grænseflade: Mange elementer er større og mere læselige. 

Administrationssider opdateret: Administrationsformularer er mere brugervenlige med nye ikoner og større felter. Siderne er med andre ord blevet lidt “lækrere” at se på.

Menuer redesignet: De offentlige menuer er mere intuitive med et mere ensartet udseende. De er kort sagt også blevet lidt lækrere.

Mediebeskæring: Større fotos kan nu beskæres omkring enkeltpersoner i henhold til GEDCOM 7.0-specifikationerne.

Billedtags: Alle tags for et foto kan nu vises og slås til/fra med et enkelt klik.

Sikkerhedsopdateringer: Nye adgangskoder skal have en bestemt længde, og der er tilføjet flere funktion, der beskytter mod alle de idioter, nettet er fyldt med.

Kirkegårde og statistik: Begge disse sider er blevet omorganiseret og omstruktureret for at give en bedre oplevelse.

Mobilopgraderinger: Layoutet på mindre enheder er mere responsivt, hvilket gør indholdet lettere at se. At layoutet er responsivt vil sige, at visningen på små skærme nu tilpasser sig bedre på fx en smartphone.

Mod Manager: Fortsatte opdateringer og forbedringer.

Kompatibilitet: Proaktive ændringer sikrer, at TNG forbliver kompatibelt med de nyeste versioner af PHP og MySQL samt forskellige tredjepartsbiblioteker.

Plus mere end 90 rettelser og forbedringer.

Eksempler på TNG-sider

Hvis du vil se eksempler på TNG-sider, kan du fx se følgende sider. Det, du skal lægge mærke til, er sidernes forskellighed. De er alle TNG-sider, men de ser vidt forskellige ud. Mulighederne er uendelige:

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Dansk eller ej?

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Politiken bragte en fuldkommen forvrøvlet historie om indvandring. Den første grund til at historien er noget pokkers sludder er, at man ikke kan lave en ædruelig fremskrivning om, hvad der vil være sket om syv årtier. Selvfølgelig kan man prøve at lave en så lang fremskrivning, men basalt set ved vi ikke, hvordan verden og Danmark vil se ud til den tid.

Jeg tæller med som indvandrer – og ikke som dansker – idet oldefar var tysker. Efter Lindahl-Jacobsens definition vil jeg aldrig vil kunne blive dansker, uanset der ellers kun er danske grene tilbage til 1700-tallet.

Fremskrivningen har sat gang i en heftig debat. 

Den store befolkningsforandring: I 2096 kan flertallet i Danmark være indvandrere eller efterkommere

Danskerne får historisk få børn, mens indvandringen er større end i mange år. Ny fremskrivning viser, at borgere med dansk oprindelse vil være i mindretal om syv årtier, hvis udviklingen fortsætter.

TjekDet har talt med forskeren bag undersøgelsen og forelagt ham kritikken. Du kan læse den her.

Jeg hørte dagens “Tiden” i DR Lyd, hvor man lavede et interview med professor på RUC Garbi Schmidt. Interviewet starter 9:06 inde i udsendelsen. Hun har beskæftiget sig med emnet indvandring de seneste 25 år – primært indvandring til Danmark.

Udsendelsen prøver at besvare et lidt svært spørgsmål “Hvornår er man egentlig dansker?”

Garbi Schmidt fortalte bl.a., at emnet indvandring er tilbagevendende; det samme gælder figuren en “indvandrer”.

Definitionen på en “indvandrer”

Hvornår er man i det hele taget indvandrer?

Er man indvandrer, når man kommer fra et andet land eller fra en anden region (altså fx hvis man kommer fra Jylland til København)?

Når man ser på både verdenshistorien generelt og danmarkshistorien specifikt, fremgår det, at vi har altid har flyttet os. Vi flytter os fx, når vi:

  • er sultne,
  • bliver forelskede,
  • får børn,
  • er nysgerrige, eller
  • bliver bange.

Sådan har det altid været.

I ca. år 1900 flytter hundredetusinde russiske jøder sig fra øst mod vest. Nogle tusinder ender i Danmark. Der dannes den slaviske koloni eller “ghettoen” i København i starten af det  20. århundrede.

Der var også mange andre indvandrere fx svenskere fylder meget på det tidspunkt, og hele sukkerindustrien på Lolland, som ikke havde kunnet klaret sig uden “roepolakkerne”. Tager man fx til Maribo i dag, finder man den romersk-katolske kirke, der har sin baggrund i indvandringen.

Indvandringen har sat sig spor både i familiehistorien og i den måde, nogle af vores byer ser ud på. Der er fx synagoger i Randers, Fredericia og Nakskov. Det afslører, at der har været en indvandring og at de, der kom, gerne har villet udføre en for dem kendt religiøs praksis det sted, de bosatte sig.

Danskheden er en kerne suppleret med en vis mængde af indvandring. Og sådan har det altid været!

Indvandringen har sat sig spor i min familiehistorie

Min farfars far (dvs. en af mine fire oldefædre) Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862 – 1937) kom her til til Brede Klædefabrik som hattemagermester i marts 1890. Han var fra Frankfurt an der Oder.

Direktøren for klædefabrikken (Edmund Daverkosen) havde været i Guben for at købe maskiner, således at der kunne fremstilles hatte af restaffaldet fra klædefabrikationen – og nu manglede han simpelthen folk, der kunne betjene maskinerne. Dvs. at han importerede arbejdskraften.

Altså maskinerne kom og min oldefar indrejste til Kongens Lyngby to dage efter, hvor han er at finde på Lyngby politis liste over fremmede.

Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER forelskede sig i forvalteren på Brede Klædefabrik Jens NIELSENs (1837 – 1905) datter. De fik sammen ti børn, hvoraf otte blev voksne. Min oldefar fik dansk indfødsret efter 29 år i Danmark.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad der fik ham til at forlade sin mor, der var blevet enke 19 år tidligere, i Frankfurt an der Oder, men jeg tror, det skyldes, at beskæftigelsesmulighederne var bedre i Danmark end i Tyskland i 1890 – og så havde Daverkosen jo altså behov for netop hans specifikke kompetencer.

Dvs. at jeg jo i følge Politiken er “efterkommer” og omfattet af problematiseringen: “Danmark oversvømmes af indvandrere”, men jeg føler mig altså vældig dansk. I fire generationer har vi været optaget af hatte- og klædefabrikationen, og vi har aldrig ligget Danmark til last. Selv tilhører jeg den første generation med en akademisk uddannelse, og jeg er samtidig den første generation, der – med en tidlig pensionering – ligger landet til last. Undskyld Danmark!

Engang i 1960’erne og 1970’erne kaldte vi indvandrerne for gæstearbejdere, for gæster tager afsted igen. Vi regnede altså med, at indvandringen “gik over” men det gjorde den ikke. Og var det blevet en sandhed, var der mange erhverv, vi ikke havde kunnet beklæde i dag.

Vand på højrefløjens mølle

Indvandringen er altså ikke ny, og at det er vand på den yderligtgående højrefløjs mølle er heller ikke nyt.

Når de ser figuren “indvandrer”, tænker de straks på en muslim. Det kan fx ses på en overskrift som denne:

“Danskerne skal ikke udskiftes af muslimer! Under Mette Frederiksen er den muslimske indvandring steget med svimlende 124%”.

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/12 Kommentarer/i , /af ,

Et opslagsværk “Kort som kilde” af Peter Korsgaard

Endnu et opslagsværk "Kort som kilde" af Peter Korsgaard

Slægtsforskning er mere end datoer

Et opslagsværk “Kort som kilde” af Peter Korsgaard

Jeg elsker fysiske opslagsværker, for det lærte/læste/sete sidder bedre fast, når jeg har det fra en bog. Det er ganske vist hurtigere at søge med Google eller lignende, men for mig er det flygtig viden. Det ryger lige så hurtigt ud, som det kom ind.

Og for så vidt angår kort vil jeg gerne kunne se, hvordan gårde, landsbyer og sogne grænsede op til hinanden. Jeg har fx Danske Slægtsforskeres “Sogn Herred Amt”, der snart er så slidt, at den trænger til en udskiftning. Google fortæller ikke hvilke sogne, der er nabosogne til Jørlunde. Google fortæller ikke hvilke gårde, der lå hvor. Og i hvert fald danner Google ikke kort på min nethinde.

Jeg blev inspireret til at gå til hjemmesiden https://historiskekort.dk/, der er en guldgrube, når man har siddet med kirkebogen og nogenlunde ved, hvem der i fordums tider (slutningen af 1600-tallet) boede hvor. Jeg kunne ikke lade være at bestille “Kort som kilde” af Peter Korsgaard, da jeg ikke har forstand på kort men mærker suset og gerne vil lære at bruge dem – og jeg har jo ingen arvinger, så jeg lige så godt købe de opslagsværker, jeg synes, jeg har behov for. Resten går alligevel i statskassen.

Det, der satte mig i gang at rode med kort, var en veninde, der havde hentet et flot gammelt – men uforståeligt – kort, og at jeg blev i tvivl om, hvor “Holmegaard” i Jørlunde egentlig lå: I Skenkelsø eller i Sperrestrup? Både præsten i kirkebogen og E. Carstensen i “Hjørlunde Sogns Historie” skriver sådan set side 275 og 276 (originaludgaven), at den lå begge steder, men det kan jo ikke lade sig gøre, med mindre den har været en del af udskiftningen og derfor er blevet flyttet? Men det er heller ikke så sandsynligt, for de to begivenheder (to dødsfald), hvor jeg har styr på gården, er to på hinanden følgende år. Eller også er der noget, jeg roder fuldkommen rundt i. Det er set før.

Princippet om “Altid gå til kilden hvis muligt”, fører mig nu til kortene. Jeg kan forsvinde helt ind i dem. Det er fantastisk. Det er billeder af en anden tid, hvor kirkebogen er tekster om en anden tid. Problemet i mit eksempel er, at der nok ikke er scannet kort fra 1600-tallets slutning, men bare det at lære principperne for alt hvad der står på de gamle kort vil også have værdi.

Slægtsforskning fører vidt omkring

Engang var jeg godt tilfreds med at finde dødsfald i 1900-tallet, men det griber om sig. Det er som om, der konstant er noget nyt, jeg gerne vil vide noget om. For et par måneder siden var det dødsattesterne, og nu er det altså kortene, der kommer til kort.

Det er dybt fascinerende. Det er som at skrælle et løg men aldrig nå ind til kernen. Det er som en læreproces, der aldrig får ende. Det er det, der gør, at slægtsforskning er meget mere end datoer.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i /af

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Jeg nedstammer fra Nittebjergerne

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Nittebjergslægten begynder med Lars LARSEN (1621 – 1698) og Karen JENSDATTER (Beregnet 1630 – 1710). Parret er min 7 * tipoldefar og -mor, og slægten er selvfølgelig velbeskrevet, formentlig fordi de relevante kirkebøger, der eksisterer, er nogenlunde læselige; endda i 1600-tallet.

Hvis der er tale om aner, sender jeg det manglende til tydning i forum.

Jeg vil prøve, om jeg kan:

  1. opdatere mine gamle henvisninger, der stammer fra omkring 2007,
  2. selv læse det, som andre dengang forærede mig, og
  3. følge dem til nutiden.

I givet fald vil jeg være beskæftiget minimum de kommende tre måneder 🙂

Jeg bander mig selv lang væk over mine manglende kildehenvisninger, og at jeg smed meget slægtslitteratur ud, da jeg blev syg og troede, slægtsforskning var passé. Det må have været omkring 2013 – 2014. Jeg har præcise sidehenvisninger til bøger, jeg ikke kan finde. Det drejer sig fx om genoptrykket af E. Carstensens “Hjørlunde Sogns Historie”. Jeg har faktisk originaludgaven fra 1878, men jeg kan kun dårligt læse den.

Jeg har omtaler af gårde, som måske er rigtige, men hvor stammer de fra? Jeg har dåb og begravelser på personer, hvor kirkebogen ikke findes (fx fra Veksø Sogn) – hvor stammer de så fra?

For at det kan blive ædrueligt, tror jeg, at jeg sletter alt det, jeg ikke kan verificere. Der ryger sikkert for meget, men det er bare ærgerligt. Jeg gider ikke have en masse, jeg ikke ved hvor stammer fra.

De hedder alle Lars Larsen

Den første søn af det nævnte par hedder også Lars LARSEN og kaldes “Gamle Lars Larsen”, hvilket er ulogisk. Når faderen også hedder Lars Larsen, ville jeg selv kalde ham for “Unge Lars Larsen”, men det skyldes, at der kommer en Lars LARSEN 1701 – 1782 (han er nu døbt Lauritz). Det er ikke ret nemt at finde rundt i.

Gamle Lars LARSEN (1664 – 1739) gifter sig i november 1690 med Anna RASMUSDATTER (1663 – 1703). Parret er mine 6 * tipoldeforældre. Jeg fik hjælp i forum til denne indførsel:

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

1690. Den 26. Octobris, [planettegnet for søndag] 19 a Trinit bleff holt en Sømmelig troloffvelse imellom Laurids Lauridsen Ungkarl, en Boemand udi Spærridstrup, [og] Ane Rasmusd. Rasmus Svendsens datter ibid., och at intet imod Loven findis udi dette Christelige Verf vidner vi Underskreffne, Datum Hiørlund Præstegaard ut supra. Laurids LLS Lauridsen Fæstemandens Fader [og] Rasmus Svends[en] egen haand.

Venstre margin: Copulerede Adventus Die 30. Nov.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1645-1799, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 90 af 142 opslag

Småbidder fra forskellige kirkebøger

Jørlunde kirkebog er fyldt med meget præcise aldersangivelser ved død, men de er helt sikkert forkerte.

Eksempelvis er min  6 * tipoldefar Gamle Lars Larsen “74 aar 5. Maaned 3 ug” ved sin død. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 90 af 194 opslag. Og hvor skulle man dog vide det fra i 1739 et par hundrede år før Den Nye Kirkebog og CPR? Hvis det nu var rigtigt, skulle han være født i januar 1664. Så lang tid mellem fødsel og dåben i december 1664 ville være højst usædvanligt.

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

For ret præcist 200 år siden begravedes i Slangerup en Ubekjendt gammelagtig omvandrende betler i Fattigjorden. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1824-1836, KM, Døde mænd – opslag: 5 af 42 opslag, nr. 29. Jeg er ikke helt sikker på anmærkningerne, men jeg får dem til: “Efter Anseelse en omvandrende Betler, ___ og döde strax efter Middag hos Garver Møllers Enke i Slangerup”. Åh, det stakkels menneske.

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Og mere fra Slangerups Fattigjord: Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1816-1824, KM, Døde mænd – opslag: 12 af 22 opslag, nr 79. Det drejer sig om den 54-årige Enkemand og Murersvend Svend Olsen hjemme hos sin Stifsön Snedker Lange. Han var i arbejde hos Kjøbmand Krog i Slangerup.

Igen er jeg ikke sikker på anmærkningerne, og denne gang er det værre, og så kan I more jer, men jeg får dem til: “Døde ___ og Hastig(?), som han gik ud i Gaarden” Det giver simpelthen ingen mening. “Hastig” kan måske også være “Hæftig”, som jeg har set i andre dødsårsager på egnen. Hvem kan?

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.