Et opslagsværk “Kort som kilde” af Peter Korsgaard
Slægtsforskning er mere end datoer
Et opslagsværk “Kort som kilde” af Peter Korsgaard
Jeg elsker fysiske opslagsværker, for det lærte/læste/sete sidder bedre fast, når jeg har det fra en bog. Det er ganske vist hurtigere at søge med Google eller lignende, men for mig er det flygtig viden. Det ryger lige så hurtigt ud, som det kom ind.
Og for så vidt angår kort vil jeg gerne kunne se, hvordan gårde, landsbyer og sogne grænsede op til hinanden. Jeg har fx Danske Slægtsforskeres “Sogn Herred Amt”, der snart er så slidt, at den trænger til en udskiftning. Google fortæller ikke hvilke sogne, der er nabosogne til Jørlunde. Google fortæller ikke hvilke gårde, der lå hvor. Og i hvert fald danner Google ikke kort på min nethinde.
Jeg blev inspireret til at gå til hjemmesiden https://historiskekort.dk/, der er en guldgrube, når man har siddet med kirkebogen og nogenlunde ved, hvem der i fordums tider (slutningen af 1600-tallet) boede hvor. Jeg kunne ikke lade være at bestille “Kort som kilde” af Peter Korsgaard, da jeg ikke har forstand på kort men mærker suset og gerne vil lære at bruge dem – og jeg har jo ingen arvinger, så jeg lige så godt købe de opslagsværker, jeg synes, jeg har behov for. Resten går alligevel i statskassen.
Det, der satte mig i gang at rode med kort, var en veninde, der havde hentet et flot gammelt – men uforståeligt – kort, og at jeg blev i tvivl om, hvor “Holmegaard” i Jørlunde egentlig lå: I Skenkelsø eller i Sperrestrup? Både præsten i kirkebogen og E. Carstensen i “Hjørlunde Sogns Historie” skriver sådan set side 275 og 276 (originaludgaven), at den lå begge steder, men det kan jo ikke lade sig gøre, med mindre den har været en del af udskiftningen og derfor er blevet flyttet? Men det er heller ikke så sandsynligt, for de to begivenheder (to dødsfald), hvor jeg har styr på gården, er to på hinanden følgende år. Eller også er der noget, jeg roder fuldkommen rundt i. Det er set før.
Princippet om “Altid gå til kilden hvis muligt”, fører mig nu til kortene. Jeg kan forsvinde helt ind i dem. Det er fantastisk. Det er billeder af en anden tid, hvor kirkebogen er tekster om en anden tid. Problemet i mit eksempel er, at der nok ikke er scannet kort fra 1600-tallets slutning, men bare det at lære principperne for alt hvad der står på de gamle kort vil også have værdi.
Slægtsforskning fører vidt omkring
Engang var jeg godt tilfreds med at finde dødsfald i 1900-tallet, men det griber om sig. Det er som om, der konstant er noget nyt, jeg gerne vil vide noget om. For et par måneder siden var det dødsattesterne, og nu er det altså kortene, der kommer til kort.
Det er dybt fascinerende. Det er som at skrælle et løg men aldrig nå ind til kernen. Det er som en læreproces, der aldrig får ende. Det er det, der gør, at slægtsforskning er meget mere end datoer.
[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Stegemüller 
Hej
Jeg vil bare høre, hvor I har købt bogen”Kort som kilde”, da jeg ikke kan finde den?
Mvh.
Bjarne
@ Bjarne
Du finder den her: https://www.historie-online.dk/boger/bogsalg-dhf/peter-korsgaard-kort-som-kilde-dansk-historisk-faellesraad-og-sammenslutningen-af-lokalarkiver-2006
Du skal skrive til ggpkr@greve-gym.dk
Tak for svaret
Har taget kontakt, han skal se, om der ikke skulle være en tilbage.
Selv om vi har løst om Holmegård har ligget et eller to steder via mail, så har jeg en lille kommentar.
Udskiftningen var ca. 100 år senere og kan ikke have indflydelse. Jeg kan heller ikke mindes at have set en gård blive flyttet fra en by til en anden.
@ Mike
Du har fuldkommen ret. Det med “udskiftning” viser min uformåenhed (endnu!), jeg har ikke en pind forstand på det, og så var det et ordspil til den bog (“Sogn Herred Amt”), der trænger til udskiftning. Men man skal nok være inde i min hjerne for at se det 🙂
Som frivillig på Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv har jeg også lært at bruge kort, både dem på nettet, men også de gamle kort, som arkivet har. Det er så sjovt at læse de kort, at læse, hvem der bor hvor, se hvordan matrikelnumrene er fordelt for derfor at sammenligne det hele med folketællingerne. Du har så evig ret, det er en fantastisk kilde!
@ Birgit
Hvor er det godt, du er frivillig. Jeg er sikker på, de lokalhistoriske arkiver er utrolig glade for kompetente hjælpere!
Nu har jeg stirret på kortene fra nettet på min skærm (der heldigvis er temmelig stor 43″), og de har virkelig fanget mig. Og så må jeg jo lære mig at bruge dem.
Du er altid velkommen på Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv. Følg os på vores Facebookside:
https://www.facebook.com/profile.php?id=61569388464280
@ Birgit
Det vil jeg gøre. Tak skal du have.
Pokkers afstanden mell. os er så stor. Vi kunne sikkert godt drikke en kop kaffe sammen i din have.
Det er en rigtig god bog, du har købt dig.
Den står også i min reol, og jeg har haft meget glæde af den.
Jeg købte den efter at have været til et foredrag, hvor forfatteren Peter Korsgaard fortalte og gennemgik bogen.
@ Mia
Det er jeg glad for, at du mener. Som jeg husker det, har den eksisteret “altid” – i hvert fald i al den tid jeg har slægtsforsket. En ven viste mig den engang for mange år siden, men da kunne jeg ikke rigtig se, hvad jeg skulle med den. Men hvad man starter jo et sted, og så kommer resten senere.
Nu har jeg læst om bogen, og den ligner lidt et “must have”. Jeg glæder mig, til den ankommer (måske) med det Kgl. danske postvæsen (så længe det endnu findes).