Indlæg

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Positive mails om arbejde

Positive mails om arbejde

Always look at the bright sides

Positive mails om arbejde

Der er kommet meget positive mails fra både arbejdsgiver og fleksjobkonsulenten i kommunen. Begge parter tror på mig, og især overfor min arbejdsgiver må jeg på 2½ uge have fået vist, at jeg vil dette her. Han beskriver det som et “bump” på vejen , vi skal over.

Samtidig er det for mig et tveægget sværd at have vist det i den grad.

Alle parter vil strække sig meget langt for at få ansættelsesforholdet til at blive formaliseret snarest og forløbe godt og stabilt i mange år, og det vil jeg jo også, så vi trækker altså på samme hammel. Min drøm er nærmest at være i firmaet, til jeg skal pensioneres. Nu sidder vi så alle sammen (inkl. “anden aktør”) og sender positive mails til hinanden, og det er selvfølgelig positivt.

Hvem er klædt på?

Jeg har gået og tænkt over, at min arbejdsgiver egentlig ikke er blevet klædt tilstrækkeligt på med hensyn til, hvad det vil sige, at ansætte en medarbejder i fleksjob. Han har vist troet, at han fik en medarbejder på deltid, og det skal nok siges, at sådan har jeg sikkert også “solgt” mig selv, fordi det er så vanvittig svært at finde et fleksjob. På den anden side set har jeg ikke lagt skjul på, at der jo er en årsag til, at jeg har et fleksjob. Men det er jo ikke hele sandheden, som Birgit også skrev i en kommentar til forrige indlæg. Gennem de seneste 4-5 år har jeg sagt til mig selv fire mia. gange, at jeg ikke er den, jeg var, men det er som om, det ikke siver ind.

Når man har den grundlæggende utro på sig selv, forsvinder den ikke bare. Jeg har aldrig regnet med, at jeg kunne noget, og når mange ting alligevel er lykkedes, har jeg tilskrevet dem lykkens gudinde.

Søvn

Det går væsentlig bedre! Jeg begynder at sove om natten, godt nok på sovepiller, og jeg begynder at kunne hvile, hvilket i sig selv er en lise. Inden jeg kom til 808, kunne jeg være i ro i ti minutter ad gangen, lægge mig under dynen, rotere i to timer og ende med at stå op at lave kaffe og lære om SEO kl. 04:00. Det vil være invaliderende for alle mennesker. For bipolare er det farligt efter nogle dage.

Jeg har talt med fysioterapeuten om, hvad jeg kan gøre herhjemme for at få en bedre søvn og i det hele taget bare falde i søvn, og hun foreslår blandt andet:

  • Nævne (inde i hovedet) de ting, der er omkring for at aflede tankerne fra at køre i ring. Flytter fokus.
  • Høre en “historie”/lydbog. Det flytter også fokus. Virker lidt som da man var barn og fik læst højt.
  • Spænd/slip i muskler i bestemte sekvenser.
  • Tage varmt bad før sengetid. Kropsafgrænsende.
  • Bruge stemmen – som trøster man en baby – på udåndingen.

Jeg ved, at jeg vil føle mig totalt tåbelig ved nogle af disse ting, men de skal prøves, når der skal sættes en stopper for vanviddet. Jeg har aftalt en ny tid med fysioterapeuten til næste uge.

Kuglestol og lydbøger

Hun udleverede også en lille pjece om søvn. Et af forslagene er at sidde passivt i en kuglestol en time, før jeg skal sove. Nu tjekkede jeg prisen på en Protac kuglestol (både ny og brugt), og sådan en skal jeg så ikke have… Den er langt over mit budget. Det er ærgerligt, for måske kunne den være en hjælp.

Med hensyn til lydbøgerne har jeg kigget lidt ekstra på Nota, som jeg er godkendt til men stort set ikke bruger. Nota formidler blandt andet lydbøger til mennesker med et læsehandicap. I appen er faktisk indbygget en timer, så den kan slukke af sig selv efter hhv. 10, 30, 45 eller 60 minutter. Det er praktisk, hvis det nu skulle vise sig, at jeg kan komme i gang med en god bog, og jeg så ikke skal sidde og lede efter sluttidspunktet næste dag. Spændet at lede i bliver i hvert fald mindre.

Psykotisk

  • Musikken, jeg hører, er uændret og uændret Jimmie Hendrix, der, som ved afslutningen på en koncert, piner det sidste ud af strengene.
  • Jeg “svæver” fortsat 10-20 cm. over jordoverfladen.

Det er meget ubehagelig, men ikke “farligt” som i rigtig psykotisk. De har sat mig op i Abilify (antipsykotisk præparat), og det burde virke efter et par uger. Jeg vil gerne hjem til mig selv.

Lige nu sidder jeg faktisk hjemme hos mig selv, (fordi jeg skulle til tandlægen), hvor musikken spiller, altså den falske musik. Den man ikke kan gå fra, når det ikke er naboerne, der larmer. Det er svært at forklare, hvordan det er, at have konstant larm inde i hovedet, når man foretrækker stilhed både i virkeligheden og inde i hovedet.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Sov med kugledyne fra Protac

Sov med kugledyne fra Protac

Søvnproblemer

Sov med kugledyne fra Protac

Siden 80’erne har jeg haft svært ved at sove, men har så selvfølgelig vænnet mig til det. Da jeg fra kommunen blev bevilget den fantastiske kugledyne, gik det i sig selv, og jeg sov gennem flere år som en baby.

Lov om social service § 112, stk. 1, nr. 1, og 2, fastslår, at kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Der findes en principafgørelse fra Ankestyrelsen om bevilling af kugledyner her.

For mig bevirker den, at åndedræt og puls kommer ned i hviletilstand på ingen tid; jeg kommer i det hele taget “ned”, og det er fantastisk. Der slukkes for tankerne, og hele systemet forbereder sig på, at nu skal søvnen indfinde sig. Man taler i løbet af søvnen også om “sanseintegration og sensorisk modulering. “Protacs™ (producentens) egen beskrivelse er her.

Dynen er dyr, så jeg er glad for, at kommunen ville give mig den. Og det gjorde de uden den mindste form for gnidninger vist i 2015. Ergoterapeuten på afdelingen havde skrevet ansøgningen, og jeg skulle bare svare på nogle få supplerende spørgsmål. GLS stod her indenfor en uge. Fornem sagsbehandling.

Duede ikke med psykosen

Da jeg i efteråret fik psykosen, var det som om, kugledynen holdt op med at “virke”. Jeg kunne ikke længere falde til ro. Hjernen galoperede sammen med puls og blodtryk, så jeg fik sovepiller, for skal man komme ud af en psykose (og meget andet) skal man selvfølgelig kunne sove. Søvn har i sig selv en helbredende virkning på mange lidelser og er jo i det hele taget en væsentlig forudsætning for, at vi kan have gode dage, hvor vi befinder os godt, hænge sammen, og være i balance med os selv. Længere perioder uden søvn kan føre til mange alvorlige lidelser.

Og nu har jeg så fået sovepiller alt for længe. Og i realiteten må man spørge, om de ikke for længst er holdt op med at virke?

Et bedre alternativ

Jeg var bekymret, da pilleæsken var tom fredag aften. Skulle jeg vende og dreje mig i timevis? Ville det blive en af de nætter, hvor jeg endte med at se lidt film og og lidt Facebook og sov fire timer. Jeg monitorerer min søvn, så jeg har styr på, hvor ofte det sker, hvis nu nogen skulle spørge.

Jeg prøvede derfor med en meditationsguide, som jeg fik anbefalet på afdelingen, men nu som dengang blev jeg bare irriteret på guiden (ham der taler) og træt af, at jeg til sidst ikke kunne høre, hvad han sagde.

I stedet fandt jeg noget “afslapningsmusik” og det er så godt. Det virker simpelthen, da jeg lige havde fundet den helt rette lydstyrke – ikke for højt og ikke for lavt. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvor længe jeg lytter, men mit gæt vil være maks 20 minutter. I aftes var jeg spændt, idet det var dagen efter den første arbejdsdag. Første gang jeg skulle levere noget “rigtigt” til en, der kigger med på fremdrift og resultat, hvilket jeg lige skal vænne mig til. Kunne jeg sove efter det? Ja det kunne jeg. Det er helt fantastisk.

Gad vide om det bliver ved sådan?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Ugeskemaer 2

Ugeskemaer 2

Struktur mv.

Ugeskemaer 2

Noget af det, der var med til at få læsset til at vælte denne gang, var at tiden flød ud og timerne flød sammen, inden lydene overmandede mig og filteret faldt.

Jeg producerede meget, men der blev for mange dage i joggingbukser og forvaskede T-shirts, hvor jeg kun kiggede ind i min højt besungne 32” skærm.

Hvordan ser din hverdag ud?

Kasper Reff spurgte “Hvordan ser din hverdag ud?” Jeg måtte svare, at jeg ingen havde. Gitte i Distriktspsykiatrien sagde “Struktur”. I fire år har “systemet” sagt til mig, at jeg skulle lave ugeskemaer, men jeg har følt mig for god til det. Jeg har ment, at jeg sagtens kunne bevare en struktur og få ting ordnet uden at skrive dem ned. Til tider er jeg krøbet til korset og har lavet to-do-lister, men jeg har ikke kunnet få det til at fungere.

Af alle disse årsager har jeg nu siddet og lavet en skitse – i Excel naturligvis – til, hvordan det kan gøres. Idéen er god nok, det skal nok lykkes men ikke på en iPad i en hospitalsseng… formler, funktioner, formatering og alt muligt er simpelthen så besværligt. Men nu ved jeg, hvordan det skal laves, og så kan jeg hygge mig med at lave det derhjemme.

Skemaerne vil blive printet ud og placeret centralt på skrivebordet!

Delt opmærksomhed

Noget af det, der skal stå, er “Delt opmærksomhed” bare 15 minutter om dagen. Jeg kan ikke lave mad og tale samtidig. Jeg kan ikke høre musik og være på Facebook samtidig. Jeg kan ikke lægge puslespil og høre opera samtidig. Den slags kan andre mennesker sagtens. Jeg har af samme grund altid ment, at multitasking var temmelig opreklameret. Det går nu op for mig, at det er en manglende færdighed hos mig. Peter Lund Madsen og psykologen siger/sagde, at hjernen kan trænes, så nu prøver jeg men kun et kvarter…

Der skal også være en bitte smule motion, vasketøj hver lørdag og i den dur. Jeg tror på det. Alt dette betyder ikke, at jeg ikke fortsat vil gøre de ting, jeg elsker, men det betyder, at jeg også af og til skal gøre noget andet. Og alt dette har jeg endda selv fundet på.

Det, der vil give allermest og naturlig struktur, er, at få et arbejde igen. Det er mit største ønske, men mon ikke det snart lykkes.

VBA-kurset

Så vidt jeg husker, har jeg skrevet om det før, men: jeg har besluttet et online kursus i VBA til Excel hos Proximo. Det er bare lidt dyrt, så jeg har holdt mig tilbage, indtil jeg havde et svar fra Jobcenteret om, hvorvidt de vil betale et sådant kompetenceløft, uanset jeg er klar over, at man ikke lærer det ved at tage på kursus men ved at arbejde med det. Normalprisen er 5.000 kr., men i aftes sendte Proximo et tilbud lydende på 2.000 kr., vist fordi jeg er tidligere kunde. Det er absolut spiseligt, for Kasper, der underviser, er rigtig god. Mon ikke det også er spiseligt for Jobcenteret?

En anden årsag til, at jeg har været tilbageholdende,er, at det er på engelsk, og jeg har være bekymret for, om jeg var god nok til det. Kasper har garanteret, at det ikke er avancerede ord, da det kan gøres simpelt.

En forudsætning er, at man har gennemført 1. kursus, hvor jeg er gået i stå i “arrays” for flere måneder siden. Men det kan jo så passende komme ind i ugeskemaet. Jeg glæder mig.

Erstatningen for stikkontakterne

Alle medarbejderne har set vores klart ulovlige ledningshelvede, men ingen har sagt noget. Jeg tror, det skyldes, at de kan se problemet singlekontakten, når både iPad, tandbørste mv. skal oplades for to mennesker.

Ugeskemaer 2

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Er det nu en nærpsykose

Er det nu en nærpsykose

Gad vide hvad det er?

Er det nu en nærpsykose

Jeg har talt med en vældig sød “stuegangsgående psykolog” – ville nu hellere have talt med en læge – men hun var helt OK! Og det var en god snak. Hun konkluderede, at der nok var tale om en nærpsykose. Bliver det ikke bedre, kan det overvejes at øge mængden af Abilify…

Jeg har (selvfølgelig) prøvet at finde ud af, hvad en nærpsykose er, men kan kun finde ud af, at det er “psykose light”. Der var ikke tid til at spørge, for hun havde rejst sig og var på vej ud ad døren. Det føles ikke særlig light, men selvfølgelig er jeg ikke ude på overdrevet. Det ved jeg da godt, ellers kunne jeg jo nok ikke skrive her, men det er det, jeg overlever på.

Piller, piller, piller eller en at tale med?

Har du det skidt? Vil du så ikke have en Oxapax (det er en Benzo)? Jeg er ved at få pip (eller bip) af piller. Kl 22:00 sluger jeg et måltid af komplekse ting, som jeg slet ikke kan overskue længere. Er der ingen bedring, kan der overvejes ECT igen, kan jeg læse på sundhed.dk… Jeg må sige, at jeg selv har tænkt tanken, og jeg er slet ikke afvisende; jeg synes måske bare, det var noget, vi burde have talt om, da det jo er en indgribende behandling.

Stedet har psykologer (vist to) men der er vist to måneders ventetid. Jeg vil have min egen – knalddygtige psykolog!– igen. Jeg orker ikke at starte forfra. Jeg tror på, at den medicinske behandling skal kombineres med samtaler, men psykiatrien i dagens Danmark er meget kemisk orienteret.

Problemet er, at da jeg sluttede med hende ultimo 2017, kom hun til at arbejde mere eller mindre gratis den sidste tid, da regionen viste sig ikke at ville betale mere, fordi  jeg havde opbrugt min kvote. Nu siger hun så – forståeligt nok – at det vil hun ikke igen.

Jeg har bragt henvisningen via egen læge på plads i morges. Det er en formssag. Men hvordan får jeg fat i sygesikringen? Socialrådgiverne her er så pressede, at de kun kan tage sig af patienter, der risikerer hjemløshed eller tvangsfjernelse af børnene. Det er selvfølgelig fair nok. Så afdelingen henviser til Distriktspsykiatrien.

Jeg kontaktede min fantastiske kontaktperson og spurgte tudende, om hun kunne kontakte deres socialrådgiver? Gitte er hurtig, og der var en mail på ingen tid. De mener, det kan tolkes som et nyt traume, og at der kan ydes nyt tilskud. Samtidig ringede hun og sagde, at det måske ikke var det, jeg skulle beskæftige mig med lige nu. Og det har hun jo så evigt ret i. Alligevel føler jeg, at jeg har behov for at få oplysningerne verificerede. For et er, hvad Distriktspsykiatrien tolker, noget andet er, hvad sygesikringen siger.

Jeg har viderebragt ovenstående til psykologen, der tager over og undersøger. Fra en sygeseng på en psykiatrisk afdeling kan jeg bare ikke gøre mere. Jeg har bare den der dumme fornemmelse af at falde lidt mellem to stole. Men jeg kan hvert fald ikke gøre mere.

Politik i psykiatri

Jeg har sendt dette link om det fremskudte dige til regionHs direktionssekretariat og spurgt, om det er noget, de har kommentarer til. Det må de da næsten have? Jeg er sørme spændt på, hvad de svarer, hvis de gider svare en svingdørspatient.

Flytninger der til tider er helt gak gak

Hidtil har jeg haft en tosengsstue for mig selv. Nu er jeg så flyttet ind til en ældre dame, der er vældig sød, men som small talker en hel del… hvor kan jeg snart være? Derhjemme står respiratoren jo i klædeskabet og siger bip, bip, bip.

Måske har jeg fået en ven, ham der havde PSI-pladsen, men da hans fem dage var udløbet, var han alligevel for dårlig. Planen var så indledningsvist at flytte ham de tre dage til Glostrup til modtagelsen for derefter at flytte ham tilbage hertil. Så var kommandovejen nemlig fulgt – totalt gak, og han var selvfølgelig totalt smadret ved udsigten til at skulle flyttes to gange på en uge. Det kan man simpelthen ikke gøre med ret syge mennesker. Afdelingens overlæge er sindssygt skarp, så jeg er sikker på, hun har været inde over og fået rettet op på det. Jeg er glad for, at han bliver, for vi taler utrolig godt sammen.

Og en biting: en opredning i Glostrup med rengøring før og efter koster 3.700, og det ville så have været 7.400 kr. ud ad vinduet. Hvad tænker de på?