Artikler, hvor linket “Læreprocesser” findes.

Indlæg

/i , , /af , ,

Kreativ tegnsætning og kreativt sprog

Kreativ tegnsætning og kreativt sprog

Inspireret af “Grammatiktossen”

Kreativ tegnsætning og kreativt sprog

Læreprocesser er udviklende, sjove og nødvendige, og nu har jeg i mine høje alder endelig lært om “Tøveprikker” og “Udeladelsesprikker”. Om tøveprikkerne skriver sproget.dk i en artikel, de kalder “Kreativ tegnsætning”:

Du kan bruge tøveprikker (dvs. to, tre eller flere punktummer i træk) for at antyde at noget er uafsluttet, eller at du fx tøver med noget. Hvis det der mangler, består af hele ord, bruger man mellemrum foran tøveprikkerne.

I 58 år – eller måske lidt færre – har jeg konsekvent ikke brugt “mellem rum” foran tøveprikkerne. Det var helt forkert, så nu retter jeg ind.

Kendte du den regel?

Sproget.dk er i øvrigt en herlig side, hvor man kan lære meget om sprog.

Herunder følger blandet vraggods samlet sammen siden den 3. juli

  • Bestemt også mit: “Min skræk seminar er Pabe som statsminister”,
  • “Skal der vuders på noget så må det …”,
  • Fra en systemside på Facebook, der fortæller, at “medlemsskab afventer godkendelse”. Facebook må da have råd til en korrekturlæser?,
  • Fra den museale verden: “… hvor sjovt, ja det er en fantastik muserum.”,
  • Et hav af fejl i en ganske kort beskrivelse af en café på Frederiksberg – formentlig skrevet af en professionel sprogbruger:
    • “et sted for øl-elskere, sport entusiaster og hvis …”,
    • “Atomsfæren er dejlig”,
    • “live musik fra hele verdenen”,
    • “mulighed for at side udenfor”,
    • “gør alt for i/du får den bedst mulige oplevelse”,
    • “hvor du ikke går uden et smil på læben og sikre dig en succesfuld aften” og
    • “åbnings tider 1. oktober – 31. marts …”.
  • TV Avisen 18:30 den 22. juli: “Det ligner at …” Det er uendeligt dårligt dansk. Det ligner at, jeg snart sender en “klage”, for det må kunne gøres bedre.
  • Nogle tror, det bliver mere rigtigt af at bruge versaler/store bogstaver, men den går ikke, Granberg: “… SENDT TIL MIG PÅ MESSING. PERSONEN ER BLOKERE”. At bruge versaler svarer til at råbe,
  • Her er en og samme forfatter: “psykiske ledelser” og “en faktuel statestik”,
  • Altså er de endnu ikke fuldt udvoksede? “… hyggelig cafe, med god kaffe og plads til børn og voksende.”,
  • Uha, ja – her må stærke kræfter i gang bare for at gætte, hvad det kan betyde: “… nogle stærkr phyko logiske kræfter igang – når stedet her får os til at handler imod vores relationalle og indsigt.”,
  • Kunne være rubriceret i flere kategorier: “… mangle på tilbud, vente tider og ja jeg våger pelsen at skrive uvilje fra forvaltningen af.” og
  • Gad vide hvad dette skulle betyde: “… samme påstående de sidste 20 år i vartfald”?

Pleonasme fundet i en kirkebog

Ingen nævnt og ingen glemt her: Maribo Amt, Lollands Sønder Herred, Landet Sogn, 1851-1889, KM, Døde kvinder – opslag 12 af 48: “Tre dødfødte Trillinger”

Hören schreiben

  • “Du har bare ikke fuldt med tiden.”,
  • Under konflikten mellem SAS og piloterne: “… en masse mennesker midster deres fly.”,
  • Jeg håber, dette er en form for vittighed: “Fåk det er spændende!”,
  • “… spille en ekstra smuk trommesolo og ae trommeskindende …”,
  • “… er det helt forkert opserveret ??”,
  • “… hjælpe med at tyd hvad der står ved n.n.s forældre vigelse.”,
  • Slet ikke dumt, da man jo har vundet, når man står med gevinsten: “De store Energikoncerner fjerner hele gevindsten til egne formål.”,
  • “… deres dater er helt hend i verden så reger de ikke de skal bare ha nogle aner ind i deres træ”.
    • Jeg oversætter til det, jeg gætter på, der menes: “…. deres data er helt hen i vejret(, og) så reagerer de ikke(.) De skal bare have nogle aner ind i deres træ.”

Noget om blandt andet “mellem rum”:

  • “… hvor det Mellem Navn vi ville kalde xxx kommer fra”,
  • “… tænker på sig selv uden reelt samfunds sind, og …”,
  • “… tak hved man hvor når den kommer op at køre igen?” og
  • “Vind et automatisk krølle jern til en værdi af 599 kr.”.
/i , /af ,

Fremragende Facebookgruppe

Fremragende Facebookgruppe

Slægtsforskere er hjælpsomme mennesker

Fremragende Facebookgruppe

Af og til kan Facebook bruges til noget virkelig fornuftigt.

Jeg og andre har snart brugt tre dage på at optrevle min nye halvsøsters og min fælles 3 x tipoldefar fødested og ægteskab, og når jeg nu pludselig har interesserede “kunder” til min elskede hobby og de kære data, skal og vil jeg være ekstra sikker på, at alt stemmer.

Det er vores 3 x tipoldefar Niels Rasmussen, der er fuldkommen umulig at få styr på. Det er et vidunderligt hovedbrud, men jeg er sørme kommet på (over-)arbejde.

Facebookgruppen hedder “Slægtsforskning”

Jeg er naturligvis medlem af foreningen “Danske Slægtsforskere“, som blandt andet driver Facebookgruppen “Slægtsforskning“, der i skrivende stund har 26.000 medlemmer. I den gruppe findes nogle virkelig skarpe hjerner. Jeg synes, man bør være medlem af foreningen, når man gerne vil have medlemmernes hjælp i gruppen. Det er sikkert “politik”, som nogle ikke bryder sig ret meget om, da det lugter lidt af solidaritet og fagforening. Men mange nye slægtsforskere ville gå i stå og aldrig komme i gang, hvis gruppen ikke fandtes.

I gruppen sidder nogle af de bedste: de er dygtige tydere af de mest umulige indførsler, de kan finde rundt i skifter og lægdsruller (hvor jeg stadig har deficitter), de kender et væld af søgemidler og de er så uendeligt hjælpsomme. Jeg foretrækker at kunne (lave) tingene selv, men når det vælter for meget rundt med fakta inde i hjernen, når jeg har set mig sur på det og bare mangler inspiration, er det altså skønt at have dygtige mennesker at spørge. Både til drilagtige indførsler men også til inspiration og “oprydning i hjernen”.

Især to af medlemmerne i Facebookgruppen har været hjælpsomme angående Niels Rasmussen (? – 1833) og hans kone Maren Hansdatter (1770 – 1842). De har fundet fine originale kilder frem, og de har korrigeret min opfattelse af reglerne for opkald. Jeg havde overset, at en afdød ægtefælle altid opkaldtes. Så når Maren Hansdatters første ægtefælle hed Mads, skulle førstefødte søn i næste ægteskab opkaldes, hvilket vil sige, at han skulle hedde Mads. Og det gør han! I realiteten skal man tænke det modsat: Hvis man har fundet første søn i det nye ægteskab, og han hedder Mads, kan man være 99 pct. sikker på, at den afdøde ægtefælle også hed Mads. Jeg kan vældig godt lide læreprocesser.

En fornem bog fyldt med fejl

Der findes en fornem bog, som man kan hente kvit og frit i “Slægtsforskernes Bibliotek”, der også drives af foreningen (endnu en grund til at blive medlem af foreningen). Både Niels, Maren og hendes første ægtefælle Mads Hansen er nævnt, og det er herligt. Så er der noget at tage fat i og kontrollere. Bogen er støttet af to fonde og Maribo Kommunes Kulturudvalg.

Jeg kontrollerer alt ved selvsyn og forsøger selv at stave mig gennem Østofte kirkebog, der ved Gud ikke er så ligetil midt i 1700-tallet, hvor præsten sparede grundig på papiret. Man skal altid tjekke alting selv, og man skal angive sine kilder, hvis man vil betragtes som en seriøs slægtsforsker, andre gerne må kigge i kortene. Og det vil jeg jo da gerne.

Alle laver fejl, det gælder også mig! Der er mange fejl i bogen “GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE. Brugere og ejere ca. 1750-2000. ØSTOFTE SOGN”, men den har været en fin retningsgiver og inspiration.

Eksempelvis angives vores tiptipoldemor Ane Katrine Nielsdatter (1804 – ?) at være død i 1823. Det passer simpelthen ikke, for så kunne hun jo for det første ikke være vores tiptipoldemor, og for det andet får hun børn i hele perioden 1827 – 1844. Jeg har dobbelttjekket mine egne data – for det kunne jo sagtens være mig, der tog fejl, men det er det altså ikke (denne gang).

Formålet med indeværende artikel er flertydigt

  • Opfordre til at tegne medlemskab af foreningen “Danske Slægtsforskere”
  • Sige tak til alle de hjælpsomme mennesker, der dagligt bruger mange timer i Facebookgruppen “Slægtsforskning”
  • Sige tak til de to kvinder, der i særlig grad har brugt tid på Niels Rasmussen, Maren Hansdatter og Mads Hansen
  • Sige tak for altid god inspiration fra gruppens medlemmer. Det er sjovest at løse problemerne selv, men det kan altså ske, at man får behov for input udefra.

 

/i /af

Hvert fund begejstrer mig stadig

Hvert fund begejstrer mig stadig

Mere slægtsroderi

Hvert fund begejstrer mig stadig

Har I det også fortsat sådan, at hvert fund begejstrer? Altså det lille (evt. blot indvendige) “Yes”, når data passer sammen, når der ikke er tvivl om, at I har fat i den rette, når en vanskelig tydning lykkes, når I finder informationer, andre ikke synes at have, eller I bare kan gøre det bedre?

Jeg elsker logikken, der fører frem til et fund:

  • Når deduktioner åbner for nye led længere bagud,
  • Når man finder hidtil ukendte børn af et ægtepar,
  • Når andre følgeslutninger fører frem til dødsfald, der kan være utrolig svære at finde, når vi nærmer os nyere tid, hvor den geografiske mobilitet øges, og folk kan flytte nærmest hvor som helst hen. Danmark rummer ca. 2.300 sogne, og “Danmark bliver større”, når man slægtsforsker, eller
  • Når man lige rammer det rigtige opslag i en kilde ved første tryk på “enter”.

I snart lang tid har jeg rodet i små landsogne i Thy og nu på Lolland. Hvor er det rart bare at skulle bladre et par sider frem eller tilbage, fordi der kun er fire døde og tre vielser pr. år i modsætning til København, hvor der er 500. Det tager altså noget længere tid og det er let at overse noget.

Selvfølgelig bruger jeg alle de søgemidler, der findes nu, men jeg tjekker alt. Og det er blevet mange, mange gange lettere end for 20 år siden. Der findes ufatteligt mange kilder på nettet. Frivillige har indtastet vist nok (jeg kan ikke lige finde tallet) 14 millioner poster fra folketællingerne til Dansk Demografisk Database. Der pågår fortsat masser af indtastning, selv om det irriterende GDPR har sat en stopper for meget. Så jeg bladrer stadig – og jeg elsker det. For det er det at bladre, der giver det lille gib, når det lykkes.

Frustrerende?

Jeg blev spurgt: “Kan det ikke være frustrerende at slægtsforske?” Næh, det synes jeg ikke. Selvfølgelig er der grene, man må opgive for så at vende tilbage måske årevis senere. Det kan være lidt ærgerligt, hvis man nu ejer genet, hvor mennesker helst skal “gøres færdige”; med det mener jeg, at personer, der er uendeligt lette at få til at opstå ud fra folketællingerne, helst også skal have både en vielses- og en dødsdato. Dem fra 1834 eller 1787 er jo altså døde. Ellers oplever jeg det som “sjusk”, hvilket jeg selv har meget af fra mine tidlige år, hvor jeg gerne ville have så stor en database som muligt, og hvor både tiden på arkivet og søgemidlerne var underlagt begrænsninger. Herregud – Internettet var dårligt opfundet, og det hed vist stadig “EDB”.

På et eller andet tidspunkt vil jeg ajourføre alt det “skrammel”, jeg har fra den tid; det er bare sjovere at finde nyt, og jeg ved heller ikke, hvor jeg skal ende og begynde.

Slægtsforskere er hjælpsomme mennesker

Engang stod vi i kø på Jagtvej eller i Rigsdagsgården i København lørdag kl. 8:45, og der opstod venskaber og udveksledes fund. Der blev udvekslet idéer og metoder: “Har du prøvet at …?”. Det var meget givende. Jeg kan godt savne de personlige fællesskaber, hvor man traf virkelige mennesker i levende live. Fællesskaberne findes stadig, de er bare blevet skriftlige og lettere tilgængelige.

Jeg har fx en ven i Odense, der er lige så (vanvittigt) optaget af slægtsforskning, som jeg er. Han fortæller, at vi har mødtes engang i en eller anden genealogisk sammenhæng, men det husker jeg ikke. Han har været i gang i 40 år … og glæder sig også stadig over hvert fund.

For kort tid siden havde jeg brug for opslag i svenske kirkebøger, som jeg ikke har erfaring med. Han har abonnement på de svenske kirkebøger og folketællinger – det er kun i Danmark, vi betaler den slags via skatten – og selvfølgelig lavede han nogle opslag for mig. Tusind tak!

Kan jeg selv hjælpe, gør jeg det også gerne. Jeg får primært spørgsmål til koblingen mellem slægtsprogrammet Legacy og TNG, som jeg har lavet en FAQ til. Det er fint, da jeg efterhånden har mange års erfaring med det og har indset logikken, da intet er baseret på mystik. Det er alt sammen enkelt, men selvfølgelig skal man lige finde melodien. Det kommer med tiden.

I det hele taget involverer slægtsforskning masser af læreprocesser – og dem er jeg ret vild med.

 

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Om data og backup af data

Om data og backup af data

Sikke et roderi!

Om data og backup af data

Indlægget er bare et gammelt indlæg fra 2018, hvor der er sket en enkelt opdatering.

Gamle data og skylagre/cloudtjenester

Harddisken er taget ud af PCen og sendt til England, hvor de vil tage data ud i et såkaldt ‘clean room’. Det er spændende, om det lykkes. Tidsestimatet er kommet op på tre til fire uger.

Jeg har brugt meget tid på at rode rundt i diverse skylagre, og det er gået op for mig, at jeg absolut intet overblik har over, hvad der ligger hvor, og at der er mange data, der er stærkt forældede og lige til at smide ud. De filer, jeg har brug for, er der til gengæld ikke. Fx kan jeg ikke finde en aktuel udgave af budgettet, som jeg ikke bryder mig om ikke at have present. Så det er forfra også med det.

Jeg overvejer at opsige nogen af abonnementerne og holde mig til et af dem. Det bedste overblik findes i Onlime, som jeg gerne vil anbefale. Det er med sine 770 kr./årligt for ubegrænset plads noget billigere end Dropbox, og har som sagt en noget bedre overskuelighed. I maj 2018 lavede jeg en prissammenligning af forskellige cloudtjenester. Du finder den her. De konkrete priser er selvfølgelig forældede, men jeg gætter på, at det relative forhold mellem dem er det samme.

Opdatering marts 2022: Onlime koster nu 890 kr. årligt for ubegrænset plads. I 2018 løb de med æren som de billigste og bedste.

OneDrive er til at få pip af, for det vil bestemme alting. Det bryder jeg mig ikke om. Til gengæld er det en del af Office 365 og dermed ‘gratis’, når man vel at mærke har betalt for Office.

PCen er retur

Jeg har fået selve PCen retur, og det er dejligt. Den kører som en drøm. Nu har jeg brugt dagevis på at få installeret programmer, printere osv. Og jeg er ved at være der, hvor jeg omsider kan begynde at bruge den. Det har været en god læreproces. Som eksempel kunne jeg ikke få laserprinteren til at virke og måtte prøve adskillige gange med Windows’ fejlfindingsværktøj. Tilsidst meddelte ‘HP Smart’, at der manglede drivere. Da først de var hentet ned, var der ingen problemer. Jeg har ikke tidligere rodet med drivere, så jeg var stærkt tilfreds, da det lykkedes.

Slægtsforskningsprogammet Legacy er sat op, og rå data og billeder er hentet ud af e-Boks, hvor de er godt gemt. Alt vises, som det skal og programmet er dejligt let at finde rundt i. Var det ikke lykkedes, ville det have været utrolig ærgerligt, men data findes på nettet, hvor det eneste aber dabei er, at billederne ikke har samme kvalitet som på PCen.

Jeg har primært installeret de programmer, jeg kender og kan huske, og som jeg ved, jeg kommer til at bruge igen. Resten må komme efterhånden, som behovet opstår.

Nye tjenester er kommet til

Alt foregår efterhånden online med både fordele og ulemper, men der er flere fordele end ulemper.

Dashline: Dashline er en tjeneste, der håndterer sikre kodeord. Tjenesten genererer koderne, når man vil logge ind et sted, og gemmer dem automatisk på en ens konto. Når man næste gang vil logge ind det pågældende sted, gå man bare til den relevante hjemmeside, og Dashline klarer resten. Man behøver som regel ikke engang at trykke på login-knappen. I gratisudgaven håndterer det 50 sikre koder. Har man behov for flere koder, og hvem har ikke det?, er prisen 3,99 USD pr. måned, men betaler man årligt, får man 20 pct. i rabat. Man kan prøve det i 30 dage, inden man beslutter sig for evt. at købe det. Jeg har ikke købt det endnu, men er efter nogle dages brug ikke i tvivl om, at jeg vil hive VISA-kortet frem. Tidligere brugte jeg KeePass, der også er rigtig udmærket, men slet ikke så smart. Til gengæld er det gratis uanset antallet af gemte koder.

Feedly: Feedly er en Google-tjeneste, som man kan bruge til at gemme de blogs, man følger. Man lægger linket til siden ind og trykker gem. Når man vil læse nyhederne, trykker man på linket. Mere hokus pokus er der ikke i det. Tidligere brugte jeg en anden tjeneste, der sådan set var udmærket, men som havde den svaghed, at den ikke blev opdateret særlig ofte, og det er ikke godt. Jeg kan desværre, eller måske heldigvis, ikke huske, hvad det hed.

Bøvl med hjemmesiden

Jeg har også bøvlet med hjemmesiden, hvor jeg pludselig ikke kunne installere nye plug-ins, og hvor WordPress spyttede mange, mange linjer fejl ud, hvis jeg satte den i ‘debug mode’. Jeg er ikke videre skrap til den slags, så jeg måtte spørge i øst og vest, fx min host cHosting, der altid er utrolig hjælpsomme, en stor god Facebookgruppe osv. De konkluderede samlet, at det var helt galt med installationen, og at jeg skulle indlæse en backup. Jeg tager backup hver nat kl. 03:00, for hjemmesiden er dyrebar.

Inden jeg gik i gang med at indlæse en backup, kontaktede jeg Michael Storm fra Designunivers, hvor jeg har klippekort til support, hvis jeg virkelig ikke kan klare mig selv. Det tog ham 14 minutter at analysere sig frem til, at det skyldtes, at jeg havde installeret PHP-version 8.0 for tidligt. Så snart jeg valgte en lavere version, var der ingen problemer. Så blev jeg så klog. Jeg troede, det var bedst altid at have de nyeste versioner af alting. Michael forklarede, at det er for tidligt at opdatere, fordi det er de færreste plug-ins, der er omskrevet til version 8.0.