Indlæg

/16 Kommentarer/i , , /af , ,

En god søndag

Kirken: Jeg startede med at holde mit løfte til mig selv: Jeg stillede vækkeuret, stod tidligt op og gik i kirke, og det var skønt at være der igen. Der er en tryghed og ro, som jeg kan mærke er god for mig. Jeg kan godt lide, at jeg ved, hvordan gudstjenesten vil forløbe, hvornår man står op og sidder ned osv. Alle de faste ritualer føles rare.

Pia Sundbøll holdt en fin prædiken over næstekærlighedsbuddet. Hvem er vores “næste” og hvad kan vi bruge begrebet til i dag? Svaret er i følge Pia, at alle mennesker er vores næste; der er grund til at vise kærlighed til alle mennesker i vores nærhed. Det er måske ikke lige sådan til at forstå, men jeg tror, der er noget rigtigt i det.

Under nadveren spille vores organist Vibeke en af mine yndlingssalmer “Hil dig frelser og forsoner”, som er dejlig og enkel. Egentlig forbinder jeg den med pinsen, men det er nok ikke rigtigt forstået.

Prøvetur: Det er i morgen jeg starter på virksomhedspraktikken, og jeg har sommerfugle i maven. For at være sikker på at kunne finde vej i industrikvarteret Lautrupparken og ikke komme for sent (det ville være en katastrofe), tog jeg simpelthen en prøvetur. Cyklen med S-togene og så cykle fra Malmparken Station. Det viste sig at være let at finde, men jeg kan godt lide at have visheden om, at jeg kan finde vej, og at det tager 40 minutter. Så er det ikke det, der skal holde mig vågen i aften.

Bloggen: Og så skal jeg have fat på min udbyder for at få noget hjælp til det pludseligt opståede problem med, at bloggen er uendeligt længe om at loade. Oplever du også det? Hvis jeg fx vil svare på en kommentar eller gemme et indlæg kan det tage flere minutter, og det er ikke holdbart. Jeg har ikke selv foretaget nogen ændringer, så bolden må ligge hos udbyder.

God søndag til dig og dine!

/13 Kommentarer/i /af

Aktivitetsudvalget

Vi arrangerer sogneaftner

Jeg har her til aften været til møde i aktivitetsudvalget ved Hvidovre Kirke. Det er et effektivt udvalg med otte medlemmer, der arrangerer sogneaftner. “Sogneaftner” dækker over aftner med foredrag om et eller andet, der har med kirke og tro at gøre. Det er vores erklærede målsætning, at alle vores arrangementer skal handle om kristendom i en eller anden form. Hvis folk bare vil høre en eller anden hyped forfatter, kan de gå ned på biblioteket. Vi skal skille os ud, og vi skal ikke fornægte, at vi er en kirke.

Vi har let ved at få fat i de gode foredragsholdere på de dage, vi gerne vil, for vi er altid ude i god tid, hvilket vil sige 1 – 1½ år i forvejen. Vi entrerer kun med de dygtige – det vi laver skal have kvalitet. Vores årlige budget er på ca. 25.000 kr., der skal dække alle omkostningerne – transportomkostningerne vejer tungt. Hver sæson er bygget op over et tema, fx vil alle 4 foredrag i 2015/16 handle om “håb” i en eller anden afskygning, for vi er i gang med “Tro, håb og kærlighed”, så temaet er fastlagt for tre sæsoner.

De sidste par gange har vi dog ikke haft så mange gæster, som vi gerne ville. 16 – 20 deltagere er ikke nok, og står slet ikke mål med det forarbejde, vi lægger for dagen. Så i dag havde vi en længere snak om, hvad vi kan gøre.

Vi kan fx tage navneforandring. Forslag kunne være: “Dilemma”, “Hvad skal man tro?”, “Tænkepause” eller “Helle”. Jeg synes, at alle disse forslag er bedre end det støvede “Sogneaften”. Alle er velkomne, uanset om de kommer meget eller lidt i kirken, om de kan trosbekendelsen eller ej. Hvis vi tager navneforandring, er der mulighed for, at vi får fat i andre end medlemmerne af kernemenigheden.

Vi kan flytte arrangementerne over i kirken igen, hvor de var i et par sæsoner. Kirkerummet kan noget særligt, og Hvidovre Kirke er meget smuk med en senmiddelalderlig altertavle med langfredagsscenen og en middelalderlige døbefont. Væggene emmer af historie. Selv synes jeg, at jeg finder fred i kirkerummet; der er reelt tid til tænkepauser. Lige nu ligger arrangementerne i menighedshuset, men det minder for meget om at “være til møde”. Jeg er en varm fortaler for at flytte tilbage i kirken.

Vi kan arbejde med vores folder. Den nuværende er rigtig flot, stillig og pæn, men den inviterer ikke nye deltagere til at tage et kig ind i den. Vores kirke- og kulturmedarbejder havde lavet et par forslag til ny folder, og det var rigtig flot, og der kom liv vha. et stort billede på forsiden af en af foredragsholderne. Det er så skønt at arbejde sammen med dygtige mennesker.

Endelig kan vi lukke ned i et par sæsoner, og så måske se på det med helt friske øjne om et par år. Mulighederne er legio.

Det giver mig noget at komme i kirken og at være med i de forskellige udvalg. Selve menighedsrådsmøderne er i og for sig uinteressante, men udvalgsarbejdet er det, der driver værket for mig. Jeg synes, det er i udvalgene jeg mærker engagement og gejst. Rådet er mere en kampplads for forskellige politiske retninger.

Hvad kunne du tænke dig at høre om til en sogneaften eller hvad vi nu skal kalde det?

/2 Kommentarer/i /af

Pentecoste = Pinse

Pentecoste er græsk og betyder 50

De fire kirker i Hvidovre har tradition for at holde pinsegudstjeneste sammen. I år var det Hvidovre Kirke, der var vært. Pinsen er festen for Helligåndens komme til disciplene i Jerusalem 50 dage efter påsken og 10 dage efter himmelfarten. Vi fejrer “pinseunderet”, hvor Helligånden fejede ind over disciplene som ildtunger, hvorefter de kunne tale alle sprog og gå ud i verden og fortælle om Jesus.

Arrangementet var utrolig flot og en succes med virkelig mange fremmødte. Der må være gået mange timer med at planlægge det. Heldigvis holdt det stort set tørvejr i de to timer, der var behov for tørvejr, da det meste foregik udendørs. Det meste var lagt an på, at deltagerne skulle være aktive.

Man skulle/kunne fx:

  • Bygge kirke med Annette
  • Skrive en bøn med Birgitte og Mette
  • Øve en pinsesalme med Vibeke
  • Male altertavle med Kim

Alle kreationerne blev efterfølgende båret udendørs og stillet op ved alteret. Der blev ved kollekten samlet ind til Folkekirkens Nødhjælp, hvor pengene i år går til de jordskælvsramte i Nepal. Det første skælv ramte for præcis en måned siden. Ved at give til FKN skulle man være sikret, at pengene virkelig når frem til dem, der har brug for dem. Pengene blev hældt i den netop byggede kirke.

Pinseberetningen blev læst på spansk, engelsk, tysk, græsk og kinesisk og så til sidst på dansk for alle os, der ikke lige har de andre sprog præsent.

Der var en ung rapper, der på en eller anden måde var lykkedes med at omskrive fortællingen om disciplene til rap, og han var god.

Der var en yngre kvinde, måske en skuepiller?, der fortalte hele historien i et nutidigt sprog på en måde, så det hele blev meget meget nærværende. Hun havde sjove detaljer med, der gjorde, at man bedre kunne danne billeder inde i hovedet, fx at Peter stod midt i rummet, trak ned i sine ærmer og stirrede tomt for sig ned i gulvet og fx om hvordan det ude fra gaden lød som om, der kom en masse heste galopperende.

Alt det der hører til en “rigtig gudstjeneste” var der selvfølgelig også: Klokker, præludium, salmer, trosbekendelse og nadver mv.

Jeg tror, det er præsterne, der står bag arrangementet, og der er god grund til at kippe med flaget, for det var flot, gennemtænkt og gennemført.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Kyndelmisse

Og de sang …

Allerede sidste år skrev jeg om kyndelmisse, så der er ikke så meget nyt – sådan faktuelt. Måske var der bare endnu flere mennesker i går end sidste år. Kirken var fyldt, og folk sang af karsken bælg. Jeg elsker at være i kirken, når vi er mange, og især når vi er mange, der synger sammen. Repertoiret bestod af nedenstående, og det er så skønt, når man kan dem alle sammen:

  • Februar, kulde og korte dage, eller måske hedder den “Derfor bære blus vi med glæde”
  • Lysets engel går med glans
  • Du som har tændt millioner af stjerner
Billedet er af kirke- og kulturmedarbejder Anette B. Bjerregård

Efter gammel tradition spiser man pandekager efter gudstjenesten. Mogens og Irene havde dækket op i det absolut største lokale i menighedshuset – tre meget lange borde – men der måtte bære flere stole og borde ind. Jeg glæder mig altid, når det går så godt.