Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

MR

MR står i dette tilfælde for menighedsråd og ikke Magnetisk Resonans Skanning.

Jeg har været medlem af MR ved Hvidovre Kirke siden 2008, og det er et arbejde, der optager mig meget. Det mest interessante er faktisk arbejdet i udvalgene, det er der, det sner.

Lige for tiden er jeg dog kun medlem af aktivitetsudvalget, for jeg bliver nødt til at passe på, hvor meget jeg gaber over. Dette udvalg planlægger fire årlige foredrag med mere eller mindre kendte mennesker. Det er helt grundlæggende, at det skal handle om kristendom, for ellers kunne tilhørerne lige så godt gå ned på biblioteket. Vi har gennem en årrække fundet frem til, at det går bedst, hvis sæsonen har et gennemgående tema. Lige i øjeblikket har vi et tema, der strækker sig over tre sæsoner: tro, håb og kærlighed. Vi er i gang med håb, så til næste år kommer kærlighed. Vi er altid ude i god tid, da det så selvfølgelig er lettere at få fat på de gode foredragsholdere. Vi overvejer at skære ned på antallet af foredrag – reducere til tre foredrag pr. sæson, blandt andet fordi vi skal spare 25 pct. af en præstestilling. Vi kan ikke spare på gudstjenesterne eller de øvrige kirkelige handlinger, og så er der kun aktiviteterne tilbage.

Når vi vil spare, er det også fordi, der simpelthen kommer for få mennesker til disse foredrag fx 20, og det er bare ikke nok. Jeg synes ellers, vi laver fin reklame for foredragene fx gennem fyldige omtaler på kirkens ret flotte hjemmeside.

Selve rådsmøderne er egentlig ikke så interessante, selvom det er der, beslutningerne bliver truffet, og nogle af disse beslutninger har stor rækkevidde og store økonomiske konsekvenser. Jeg ville gerne tale om kirkens liv – altså indholdet af gudstjenesterne og de øvrige aktiviteter, hvad er status? hvordan går det? hvad har vi succes med og hvorfor?, hvad kan vi optimere? osv, men det taler vi desværre aldrig om. Derimod kan der blive brugt uanede mængder af tid på fx en ny kopimaskine.

Vi har altid et punkt på dagsordenen, der hedder “Kirkens liv og vækst”, men der er aldrig nogen af MR-medlemmerne, der siger noget under dette punkt. Den eneste, der siger noget, er en af tilhørerne. Det, han siger, er vældig godt og indholdsrigt, men jeg synes, det ville klæde MR-medlemmerne at bidrage. Og jeg burde også selv bidrage!

En af grundene, til at de ikke siger noget, er måske, at de ikke kommer i kirken. Meget ofte er jeg den eneste fra MR, der er til højmesse. Jeg synes ærlig talt, det er for ringe. Hvordan kan man sidde og træffe store vidtrækkende beslutninger, når man ikke ved, hvad der foregår i kirken?

Vi er i gang med at skulle ansætte en ny præst, og det er en interessant opgave, hvor resultatet (forhåbentlig) rækker mange år ud i fremtiden. Det er en meget langvarig proces, og der skal nok nå at gå politik i det. Bodil – der har erfaring med den slags – mener, der vil komme mange ansøgere, fordi Hvidovre ligger så tæt på Københavns  centrum, der er tjenestebolig (hvilket ikke er en selvfølge nutildags), og det er et sted med rigtig god kirkegang og god opbakning til de forskellige tiltag.

Nogle mener, at vi bare skal skynde os at ansætte en vikar, vi har og at ansættelsesproceduren skal være en formalitet. Min egen holdning er, at vi skal have den bedste ansøger – vikar eller ej, og at det skal gå ordentligt for sig. Nogle vil skele til køn, fordi vi stort set kun har kvindelige medarbejdere; derfor vil de gerne have en mand. Min holdning er, at det for det første er forbudt at selektere på køn, og for det andet skal vi stadig have den bedste, og er det så tilfældigvis en mand er det OK, men det må ikke være det bærende argument.

/8 Kommentarer/i /af

Salmevalg

Jeg har meget kontakt med præster og har derfor meget anledning til at diskutere salmevalg. Min tidligere bisidder Bodil er ex-præst og har derfor mangt en mening om salmevalget, og det har vi mailet en del om.

Selv har jeg det dobbelt med salmevalget:

  1. det skal være nogle jeg kender og kan synge med på
  2. jeg skal også lære nogle nye at kende

Hvis der hele tiden vælges “Nu falmer skoven” og “I østen stiger solen op” lærer jeg jo aldrig nogle nye. I de otte år jeg er kommet i kirken har jeg fået udvidet mit repertoire væsentligt. Nogle salmer kan man brumme med på fra vers to, fordi de er så logiske. Fx var jeg i går til en “Musikgudstjeneste” med masser af salmer, der bandt lyset sammen om mørket.

Hvis jeg nu var præst, ville jeg synes det var svært med salmevalget: 1) Det ville være rart at finde nogle salmer, folk kunne synge med på og 2) hvordan fandt man noget, der bandt gudstjenesten sammen?

/10 Kommentarer/i /af

Nikolaus vesper & billetpriser

En vesper er en klassisk form for gudstjeneste, som består af fællessalmer, bibellæsninger samt klassisk gregoriansk sang. Det minder mig meget om den katolske kirkes ritualer, ikke at jeg nogensinde har deltaget, men det svarer til de billeder, jeg har dannet mig ud fra Tv’et.

“Ganske vist er skt. Nikolaus ”stamfader” til den moderne Julemand med alt hvad dertil hører, men med denne vesper-gudstjeneste søger vi at skabe en rolig ”oase” midt i alle juleforberedelserne…” Sådan stod der på kirkens hjemmeside, og det passer, at det var roligt, næsten for roligt, for vi var maksimalt 10 medlemmer af menigheden til stede; dog var vi to fra menighedsrådet. Generelt er menighedsrådsmedlemmerne for dårligt repræsenteret ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Jeg synes, det burde være lidt en “pligt” at komme i kirken, når man er rådsmedlem; man må gå forrest, så det at være rådsmedlem ikke bliver en rent administrativ post, der ligger fjernt fra kirkens liv og formål. Det er slet ikke, fordi vi mangler kirkegængere, for de 120 pladser er meget ofte fyldte, og det glæder mig altid, når kirken er fyldt, men jeg synes alligevel, der ligger en forpligtelse, for som rådsmedlem har man meget indflydelse, og man skulle jo gerne vide, hvad det er, man har indflydelse på.

For øjeblikket er vi i en situation, hvor vi skal spare 25 pct. af en præstestilling efter at vores provst døde, og i den forbindelse taler vi om “billetpriser”, altså hvad koster det pr. deltager pr. tjeneste. En tjeneste som den i dag er alt for dyr. Uanset om der kommer få eller mange, skal der være en kirketjener, en organist og en præst, og hvis nævneren i ligningen bliver for lille, stiger billetprisen alt for meget. Selvom jeg ville hade det, er vesperne noget af det, vi kunne spare væk, når vi nu skal spare, og i den forbindelse er billetprisen en vigtig parameter.

/4 Kommentarer/i /af

Begyndergudstjeneste

Dagens højmesse i Hvidovre Kirke ved Birgitte Poulsen var tilrettelagt som en “begyndergudstjeneste”, hvilket vil sige, at alle delene i gudstjenesten blev forklaret og begrundet. Der var bestemt også ting, der var nye for mig, selv om jeg er kommet der ret trofast gennem vist snart syv år. Det var især det med hvornår Gud taler til os, og hvornår vi taler til Gud. Ærgerligt nok fortalte hun ikke, hvorfor man ind i mellem står op; hun fortalte bare, at man gør det. Jeg forestiller mig, at man gør det som en form for respekt for det skrevne ord. Jeg burde sikkert vide det, måske har jeg bare glemt det som så meget andet.

Det er 15. søndag efter Trinitatis, og det er første tekstrække, da vi befinder os i et ulige år. Dagens tekster findes her. Det er her, man finder de velkendte ord om, at man ikke lægger en dag til sit liv ved at bekymre sig. Her kunne jeg godt lære et og andet, for jeg bekymrer mig alt for meget om fremtiden: Hvilken ny virksomhedspraktik vil Psykiatrifonden finde? Hvordan vil den kommunale sagsbehandling ende? Vil jeg få det ønskede fleksjob? Hvad gør jeg hvis det ikke lykkes mm.? Før i tiden havde jeg selv kontrol over mit liv, nu er jeg afhængig af andres forgodtbefindende eller hvad man nu skal kalde det.

Birgitte nævnte både i bøn og prædiken flygtningesituationen. Alt andet havde også været verdensfjernt.

Jeg kunne godt lide de salmer, hun havde valgt fx nr. 29: “Spænd over os dit himmelsejl” med tekst af Leif Rasmussen og nr. 68 “Se hvilket menneske” med tekst af Hans Anker Jørgensen. Det er begge salmer skrevet i 80’erne og de er lidt mere mundrette end de gamle. Der er ikke noget galt med Grundtvig, jeg kan bare godt lide det mundrette.

Uanset hvad så gør det godt at komme i kirke. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan; jeg konstaterer bare. Måske er det noget med at have relationer der? Måske er det noget med at have en time uden udefrakommende forstyrrelser så som mails og Facebook? I Distriktspsykiatrien mener de, at jeg skal dyrke steder med relationer, og de bakker op om, at jeg har genoptaget mit engagement i kirken. Jeg prøver at få mit liv til at fungere igen ovenpå de syv (!) indlæggelser gennem det seneste år. Der er mange ting, jeg skal genoptage, men jeg må tage dem i den rækkefølge og i det omfang jeg orker. Lige nu glæder jeg mig bare over, at jeg har kræfterne til at komme i kirken igen. Det er ikke bare til højmesserne, men også til alle mulige udvalg og andre arrangementer, for der foregår virkelig meget i Hvidovre Kirke.

God søndag til dig og dine.