Nikolaus vesper & billetpriser

En vesper er en klassisk form for gudstjeneste, som består af fællessalmer, bibellæsninger samt klassisk gregoriansk sang. Det minder mig meget om den katolske kirkes ritualer, ikke at jeg nogensinde har deltaget, men det svarer til de billeder, jeg har dannet mig ud fra Tv’et.

“Ganske vist er skt. Nikolaus ”stamfader” til den moderne Julemand med alt hvad dertil hører, men med denne vesper-gudstjeneste søger vi at skabe en rolig ”oase” midt i alle juleforberedelserne…” Sådan stod der på kirkens hjemmeside, og det passer, at det var roligt, næsten for roligt, for vi var maksimalt 10 medlemmer af menigheden til stede; dog var vi to fra menighedsrådet. Generelt er menighedsrådsmedlemmerne for dårligt repræsenteret ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Jeg synes, det burde være lidt en “pligt” at komme i kirken, når man er rådsmedlem; man må gå forrest, så det at være rådsmedlem ikke bliver en rent administrativ post, der ligger fjernt fra kirkens liv og formål. Det er slet ikke, fordi vi mangler kirkegængere, for de 120 pladser er meget ofte fyldte, og det glæder mig altid, når kirken er fyldt, men jeg synes alligevel, der ligger en forpligtelse, for som rådsmedlem har man meget indflydelse, og man skulle jo gerne vide, hvad det er, man har indflydelse på.

For øjeblikket er vi i en situation, hvor vi skal spare 25 pct. af en præstestilling efter at vores provst døde, og i den forbindelse taler vi om “billetpriser”, altså hvad koster det pr. deltager pr. tjeneste. En tjeneste som den i dag er alt for dyr. Uanset om der kommer få eller mange, skal der være en kirketjener, en organist og en præst, og hvis nævneren i ligningen bliver for lille, stiger billetprisen alt for meget. Selvom jeg ville hade det, er vesperne noget af det, vi kunne spare væk, når vi nu skal spare, og i den forbindelse er billetprisen en vigtig parameter.

10 replies
  1. Den stille pige
    Den stille pige siger:

    Jeg er enig med dig i, at det er rimeligt med deltagelse i min. 10 gudstjenester for at kunne blive konfirmeret. Sådan var det også dengang jeg selv gik til konfirmationsforberedelse.

    Og ja, deltagelse i min. en gudstjeneste om måneden, når man er medlem af menighedsrådet, lyder rimeligt. Og det kan man vel godt foreslå uden “at blive hængt” 🙂

    Svar
  2. Den stille pige
    Den stille pige siger:

    Ja, det var også bare ment som et forslag 🙂 Det minder om, hvordan en del kirker “tvinger” kommende konfirmander til at deltage i et minimum antal gudstjenester inden konfirmationen. For hver gang den kommende konfirmand har deltaget i en gudstjeneste, får han/hun et hak i præstens bog. Nogle finder det latterligt. De præster, der dyrker denne form for kontrol, finder det sikkert berettiget.

    Med alle de gudstjenester der finder sted i løbet af et år, er det vel også begrænset hvor mange man kan deltage i, hvis man fx har et erhvervsarbejde ved siden af posten som medlem af menighedsrådet.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Den stille pige

      I Hvidovre Kirke får konfirmanderne et klippekort, og de skal have 10 klip for at blive konfirmeret. Det, synes jeg, er meget rimeligt. Hvis man vil konfirmeres og sige ja til kristendommen, må man vide lidt om, hvad det er, man siger ja til.

      Der er vel ca. 52 gudstjenester på et år sammen med en masse andre arrangementer. Jeg synes, det er et rimeligt krav, at man bare indimellem deltager i kirkens liv. Som MR-medlem har man kolossal indflydelse på, hvad der foregår i kirken, derfor må det kræves, at man ved, hvad det er, man er med til at træffe beslutninger om. Ingen forventer selvfølgelig fremmøde hver søndag, men måske så bare en søndag pr. måned.

      Svar
  3. Den stille pige
    Den stille pige siger:

    Ja, som medlem af menighedsrådet burde man bakke op om kirkens initiativer og herunder deltage i (flest mulige) gudstjenester. Man kunne måske indføre en slags kvote for hvor mange eller få gudstjenester man forventes at deltage i i løbet af et år? Det bliver måske lidt vel formynderisk, men det forpligter at stille op som medlem af menighedsrådet. Man må være synlig der, hvor tingene – også – foregår, og det er jo især ved gudstjenesterne. Det kunne være et punkt til det næste menighedsrådsmøde. Og så skal der måske laves lidt mere PR/markedsføring for kommende vespere?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Den stille pige

      Jeg tror, dit forslag er for formynderisk, det ville i hvert fald ikke blive godt modtaget i vores MR. Jeg bliver hængt, hvis jeg foreslår det, så det tør jeg ikke. Du har ret angående markedsføringen, den har været for dårlig, og det vil jeg tale med den relevante præst om.

      Svar
  4. Donald
    Donald siger:

    Det er et dejligt modspil til julejag. Jeg forestiller mig den hellige Nicolai som en slags velgørende samaritaner, som hjælper alle, der er i nød – det er en “bedre julemand” 🙂

    Angående spareplaner: det lyder som om kirken er kommet under “ultra-liberalismens modern management fortryllelse” – at alting skal kunne opgøres i tal. Jeg ved ikke om det er muligt at ansætte 3/4 præst. I mine øjne ville det være absurd, for en person, som skal yde omsorg, må have en base, en egen tryghed at dele fra. Den behøber ikke at være stor. Men hvis du nu går tilbage i annaler og rigsarkiv, så vil du måske opdage – jeg ved det ikke, jeg gætter – at præsteembederne rundt om i landet var meget forskellige.

    Der var nogle sogne, som var rige, og der var store præstegårde, hvor “chefen” (præsten) endog kunne have en forvalter, der vidste hvordan man gjorde tingene (og klarede det hele) og alligevel havde respekt for præsten (som dengang nok alligevel har vidst lidt om landbrug) – og denne gårds levering af mad og husly og måske lidt til markedet, det var betalingen for præstegerningen.

    Man solgte kød og grønt til byerne og for indtægten kunne man så købe tøj og husgeråd.

    Sådan forestiller jeg mig det ud fra hvad jeg husker at have hørt.

    I dagens DK er der mange (alt for mange) som er på hele og halve stillinger. Hvis der så er passende mange små ekstrajob, så kan man komme op på en hel stilling. Sådan gjorde man på RUC og det var mønsterlig omsorg for medarbejderne. I kirke-sammenhæng betyder det at det er vigtigt at der er andre opgaver, som kan give præsten indtægter op til en fuld løn (jaja, jeg ved godt at “fuld løn” selv indenfor normal-ansatte dækker alt fra 20kkr til 60-100 kkr. om måneden (kilo-kroner).)

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Ak jo, man kan sagtens ansætte 3/4 præst. Vi har allerede en, der er 25 pct. i kirken og 75 pct. ovre på psyk., vi har også en, der er 5 pct. i kirken og 95 pct. på “Store Hvidovre” (altså Hvidovre Hospital), så folkekirken vrimler med “kvotepræster”.

      Selvfølgelig har tidligere tiders præstestillinger også været forskellige fra sogn til sogn, men måske har der ikke været så mange kvotestillinger som i dag. Jeg tror nu nok, præsten dengang også fik en hyre, udover det han og forvalteren kunne fremdyrke på præstegårdens tilliggender.

      Jeg finder det ikke overraskende at vi skal spare, herregud det skal resten af det offentlige også, så hvorfor skulle vi gå fri? Den præstegerning du beskriver er meget langt fra den nutidige præstegerning, hvor præsterne har enormt travlt og knapt har tid til omsorg for sognebørnene. Aldrig har der været så store krav til hvad præsterne skal tage sig af – de skal gøre noget for børnene, for konfirmanderne, for de gamle, for dem midt i mellem, de skal yde individuel sjælesorg, de skal stå på prædikestolen om søndagen. Hos os er vi fx ved at drukne i juniorkonfirmander, for der er 36 og det er vi slet ikke gearet til.

      Men altså når vi nu pinedød skal finde 25 pct. af en præstestilling at skære væk, er det nødvendigt at se på billetpriserne, og så ryger vesperne – trist men sandt. “Lad falde hvad ikke kan stå”. For ikke ret længe siden havde vi i MR den lille øvelse, at vi listede alle opgaver, og så fik grupperne til opgave at udpege det der skulle bevares og det der evt. kunne glide ud. Nogle af tingene vidste vi ikke engang hvad var… og så må man sige, at det ikke har nogen lang gang på jord, hvis end ikke MR-medlemmerne ved hvad det er.

      Svar
      • Donald
        Donald siger:

        Ja, det var en fjern fortid, jeg prøvede at skitsere, mest fordi jeg tror at den livsform gav en bedre base for at være “sjælesørger”, mere fred og ro i en eller anden forstand.

        Hvor fjern en fortid er det egentlig? Jeg kan huske at jeg på Facebook fik et billede, luftfoto, tror jeg, af Vejbys præstegård fra begyndelsen af 1950’erne, hvor det, der i dag er en stor plæne, en slags legeplads for børnene, var køkkenhave, en stor en, der er vel 40-50 meter på hver led (2-3 parcelhusgrunde). Men dengang var der også løn til præsterne.

        Jeg har hørt en historie om en præst, der ikke ønskede at bo i en præstegård, fordi der ikke var mulighed for privatliv. Det må heller ikke være rart.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Donald

          Du har sikkert ret i, at sjælesorgen havde bedre vilkår for 50-100 år siden. Præsterne i dag lever et noget hektisk liv, hvor de skal være på mange steder på én gang. Sådan oplever jeg i hvert fald de præster, jeg kender.

          Det med præstegårdene og privatlivet er nok lidt anderledes på landet end i byerne. Her i Hvidovre har vi to embedsboliger, der begge er indrettet med kontor, så de kan holde møder derhjemme, men både Claus og Inge-Hanne foretrækker at være i Magistergården, som vores menighedshus kaldes.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *