Indlæg

/12 Kommentarer/i , /af ,

Puslespil

Indledningsvist: Mange tak til Lene for det inspirerende indlæg “Hvordan finder man en ny identitet?”

P.t anser jeg mit liv som en art puslespil med 1.000 brikker, der alle er faldet på gulvet. Selve temaet for puslespillet er mangefarvet og ret kompliceret, men også pænt, når det er lagt. Historien er, at jeg er i gang med at samle nogle brikker op og få dem sat sammen til noget, der ligner det rigtige motiv. Det vil nok tage noget tid, men opgaven synes ikke længere fuldstændig umulig efter mødet i rehabiliteringsteamet. (Jeg er stadig glad.)

Jeg har talt meget med psykologen om det, man kan kalde “transformationen” fra det gamle liv til det nye liv. Der er meget, der skal ændres; det synes lidt overvældende, og lige nu har jeg ikke kræfterne til det. Eller måske rettere sagt: Jeg prioriterer anderledes og fokus er andetsteds: FKN. På den anden side side kan jeg mærke, at det med indstillingen langsomt er ved at gå op for mig, og at der begynder at falde ro på. Så skønt!

Motivet på puslespillet skal være et andet eller brikkerne skal samles på en anden måde? Hrm… måske et helt andet puslespil? Det er jeg ikke rigtig blevet klar over endnu. Man kan vælge at anskue det negativt og mene, at alt er tabt på gulvet. Jeg tager – i hvert fald lige i dag – de positive briller på og tænker, at jeg står med en unik chance for at samle puslespillet på en ny måde. Alt er pludselig muligt inden for de rammer mit helbred og min kommende indkomst nu engang sætter. Jeg kan designe mit liv, som jeg vil. Det er vel ikke så mange forundt? jo måske hvis man i god tid jobstopper som Ellen har gjort det, men ellers kører mange rundt i “hamsterhjulet” til den dag, de går på pension.

Jeg er i gang med at kigge på hvilke frivillige aktiviteter jeg har lyst til og kan magte. Jeg har stor lyst til arbejdet i kirken. Fx har jeg i dag fået en forespørgsel, om jeg vil komme og tage billeder til en eller to af konfirmationerne. Selvfølgelig vil jeg det; det er en god afgrænset lille opgave på en time, måske to og så sikkert efterfølgende billedbehandling. Altså går der en dags tid (jeg er ikke så hurtig til det med billedbehandlingen). Jeg har skrevet til den pågældende præst, at jeg altid gerne vil hjælpe, og at hun bare skal henvende sig. Herudover er der et par længerevarende opgaver i kirken, jeg gerne vil gå ind i. Det kan give noget kontinuitet i mit liv og et samarbejde med dejlige mennesker.

Puslespillet afhænger naturligvis meget af, hvordan alting ser ud i FKN. Men indtil videre samler jeg brikkerne uden tanke på, at kontrakten kun løber i 10 måneder eller evt. kun til 31. december 2016, det står nemlig ikke klart for mig, så jeg har spurgt til det i dag.

Lenes indlæg hed “Hvordan finder man en ny identitet?”. Min situation er nøjagtig den samme så blogland er et skønt, inspirerende og udviklende sted at færdes.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Præster

Jeg omgås af naturlige årsager mange både nuværende og forhenværende præster: 3 – 4 i Hvidovre Kirke og min tidligere SIND-bisidder Bodil. Jo mere jeg lærer dem at kende, jo større respekt får jeg for deres “håndværk”, uddannelse, dannelse, viden og evner som samtalepartnere. Mette fra psyk., som også er 25 pct. i Hvidovre Kirke, og jeg har lange samtaler, og vi kommer vidt omkring: Hvordan det nu går med mig og så de teologiske emner. Hun er en fantastisk samtalepartner, og jeg glæder mig altid til vores møder. Hvis man nu kan kalde det de “personlige samtaler”, så kan jeg i disse samtaler mærke, at hun har haft sin gang på psyk. i mere end 15 år. Hun forstår, hvis jeg siger, at jeg har haft en rigtig dårlig dag eller er bange for ikke at slå til på arbejdet. Og det er ikke bare rygklapperi men også relevant modspil. På mange måder modvirker disse samtaler ensomheden og er med til at skabe gode dage.

Der er så mange ting i og omkring kirken, hvor jeg ikke føler mig videre velfunderet eller ligefrem uvidende, og der er meget, jeg gerne vil have afmystificeret. Jeg bryder mig ikke om en kirke med “mystiske” hændelser, og jeg vil gerne kunne forstå, hvad det er, der foregår og hvorfor. Jeg har vist skrevet det før, men jeg forstår godt de mennesker, der dumper ned midt i en højmesse søndag kl. 10 og ikke fatter noget som helst. Noget af det kan man lære sig ved at bruge kirken jævnligt, andet bliver man nødt til at spørge om eller læse sige til.

Når der skal ansættes en ny præst, skal hver udvalgt kandidat holde en såkaldt prøveprædiken på ca. 30 minutter. Herefter kommer den egentlige ansættelsessamtale på en times tid – den ligner alle de andre ansættelsessamtaler, jeg har holdt gennem mit arbejdsliv, bortset fra at vi har forberedt ca. 20 spørgsmål af teologisk karakter, som alle kandidater skal igennem. Vi har lige ansat en ny præst, så vi har lige været hele møllen igennem med fire kandidater.

Det er selve menighedsrådet, der beslutter, hvem de vil ansætte. Præsterne bliver i bogstaveligste forstand sendt uden for døren, når der skal stemmes, hvilket i øvrigt er skriftligt og hemmeligt. Som lægmand synes jeg slet ikke, jeg kan gennemskue hele den teologiske side af sagen, herunder indholdet af prøveprædikenen, og det tror jeg ikke, jeg er ene om ikke at kunne. Fx skrev stort set alle 20 i deres ansøgninger, at de var grundtvigianere – det stod ikke soleklart for mig, hvad det konkret betyder for Hvidovre Kirkes dagligdag. Jeg er kommet til den konklusion, at det burde være præsterne, der træffer beslutningen om, hvem skal ansættes og menighedsrådet, der sendes uden for døren. Det er trods alt også præsterne, der skal have en ny kollega, som de skal kunne samarbejde med. Hvorfor det er omvendt ved jeg ikke.

PS: I dag tog Mette og jeg turen gennem en masse spændende kirkehistorie, og jeg tog også en masse noter, fordi jeg gerne ville skrive om noget af det her, men jeg kan ikke få mine skriblerier til at give mening. Men der er stikord som: Tidehverv, fætrene Langballe og Krarup, Luther, Grundvig, senmiddelalder, gode gerninger efter frelsen, helgener, der havde “overskydende” gode gerninger, vi skylder Gud livet, fordi han har givet os det, man kan ikke give noget væk, man ikke selv har fået, mission = synd og efterfølgende glædeligt budskab, Gud lukker os ind i Paradiset uanset om vi har gjort det gode hele tiden. Og der er mere …

/6 Kommentarer/i , /af ,

Menighedsplejen – fortsat

Dette indlæg læses bedst i sammenhæng med det forrige indlæg.

Tabellen viser, hvad man helt konkret kan købe for 100,-, 150,- og 200,- kroner. Til forsørgeren har vi lagt vægt på at der også skal være sund mad så som frugt og grønt.

[vtftable fols=”{1}1-3:3c78d8;{/}{2}1-3:3c78d8;{/}{3}1-3:3c78d8;{/}{4}1-3:3c78d8;{/}{5}1-3:3c78d8;{/}{6}1-3:3c78d8;{/}{7}1-3:3c78d8;{/}{8}1-3:3c78d8;{/}{9}1-3:3c78d8;{/}{10}1-3:3c78d8;{/}{11}1-3:3c78d8;{/}{12}1-3:3c78d8;{/}{13}1-3:3c78d8;{/}{14}1-3:3c78d8;{/}{15}1-3:3c78d8;{/}{16}1-3:3c78d8;{/}{17}1-3:3c78d8;{/}{18}1-3:3c78d8;{/}{19}1-3:3c78d8;{/}{20}1-3:3c78d8;{/}{21}1-3:3c78d8;{/}” mer=”0,0,0,3;” st=”bc:bbbbbb;bt:1;”]
{f121}Indkøb i Netto den 31. marts 2016;;;{f120};;;{f120} ;;;{f120} ;nn;
{f1}Alle beløb i hele kroner;;;{f1}Enlig;;;{f1}Forsørger;;;{f1}Ren overlevelse;nn;
Mælk;;;{f40}6;;;{f40}6;;;{f40}6;nn;
Rugbrød;;;{f40}9;;;{f40}18;;;{f40}9;nn;
“Smør” Bakkedal;;;{f40}15;;;{f40}15;;;{f40}15;nn;
1 l. yougurt;;;{f40}11;;;{f40}11;;;{f40}0;nn;
Finvalsede havregryn;;;{f40}9;;;{f40}9;;;{f40}9;nn;
Leverpostej;;;{f40}13;;;{f40}13;;;{f40}13;nn;
Pålæg – fx skinke;;;{f40}8;;;{f40}8;;;{f40}0;nn;
1 pakke hakket oksekød;;;{f40}35;;;{f40}35;;;{f40}0;nn;
1 pose løg;;;{f40}6;;;{f40}6;;;{f40}0;nn;
2 kg. kartofler;;;{f40}10;;;{f40}10;;;{f40}10;nn;
1 pose gulerødder;;;{f40}6;;;{f40}6;;;{f40}6;nn;
Frosne grønsager;;;{f40}0;;;{f40}12;;;{f40}0;nn;
5 æbler;;;{f40}0;;;{f40}10;;;{f40}0;nn;
1 pose mel;;;{f40}0;;;{f40}12;;;{f40}0;nn;
Gær;;;{f40}0;;;{f40}1;;;{f40}0;nn;
1 dåse flåede tomater;;;{f40}6;;;{f40}6;;;{f40}6;nn;
Pasta;;;{f40}8;;;{f40}8;;;{f40}8;nn;
Agurk;;;{f40}0;;;{f40}6;;;{f40}0;nn;
Rosiner;;;{f40}0;;;{f40}13;;;{f40}0;nn;
{f1}I alt;;;{f41}142;;;{f41}204;;;{f41}82;nn;
[/vtftable]

/6 Kommentarer/i , /af ,

Menighedsplejen

Mon ikke alle kirker med respekt for sig selv har noget, de kalder for menighedsplejen? Det har vi i hvert fald. Da den gamle provst endnu levede, var det ham, der tog sig af det. Vi i menighedsrådet hørte aldrig et suk om det; ingen vidste, hvad der foregik. Nu har vi fået en ny præst, der virkelig tager ansvar for det og tager det på sig; så nu ved vi, hvor mange penge der kommer ind, hvor meget vi udbetaler, hvor meget der går til julehjælp, hvilke kriterier der ligger til grund for udbetaling mv. Det er rigtig flot, at hun på relativt kort tid har skabt så meget gennemskuelighed og klarhed på dette vigtige område. Hun har også fået skabt interesse i rådet for området/opgaven.

På et menighedsrådsmøde her i foråret foreslog hun, at vi – dvs. præsterne – skulle uddele akut-nødhjælps-gavekort til Netto på 100,00 kr. Jeg kom for skade at sige, at det burde være 200,00 kr., for man kan ikke få noget for de 100,00 kr. Hun tog mig på ordet, og spurgte om jeg ville være med i et lille “projekt”, hvor vi gik i Netto og undersøgte, hvad man konkret kan få for 100,- , 150,- og 200,-. Selvfølgelig ville jeg det, for det opfatter jeg som “rigtig” kirkeligt arbejde i modsætning til den megen administration i MR.

Over mailen fik vi lavet en liste over varer, man nødvendigvis må have i enhver husholdning, og så gik vi ellers i Netto med en lommeregner. På forhånd var jeg temmelig spændt på, om man kunne få de varer, der var på vores liste inden for de forskellige beløb. Det var hug en hæl og klip en tå; der var i hvert fald ikke råd til kaffe.

Vi lavede en kolonne i regnearket, vi kaldte “ren overlevelse” for 100,- der kunne man virkelig ikke få andet end rugbrød, mælk, kartofler og leverpostej og et par andre livsnødvendige småting. Kolonnen med de 150,- beregnede vi til en enlig, og her gik det lidt bedre. De 200,- forbehold vi en forsørger, og her gik det igen lidt bedre. I alle tre tilfælde er der formentlig nok til 2-3 dage men det er under alle omstændigheder skrabet og i bogstaveligste forstand nødhjælp. Det er lidt som på arbejdet: Vi hjælper, hvor nøden er størst.

Jeg gik hjem og lavede et regneark og satte det lidt overskueligt og indbydende op. Det blev drøftet på MR-mødet i torsdags, og det gik lige direkte igennem – flere var overraskede over, at der ikke engang stod kaffe i budgettet. Desværre var jeg selv til ECT, så jeg kunne ikke høre drøftelserne – det ville jeg ellers gerne. Den eneste ændring de havde var, at gavekortene i stedet skulle købes hos Rema, for de er billigere. Fint med mig.

Hvis hun/kirken kan bruge mig og mine kompetencer til noget, vil jeg gerne gå ind i arbejdet med menighedsplejen, for det giver mening. MR-møderne er præget af administration og alt for lidt kirkeligt indhold. Det forhold har jeg lyst til at tage op på et møde, men jeg ved ikke helt, om jeg tør. Foreløbig har jeg forelagt idéen for vores eneste fuldtids-præst. Hvis hun ikke synes, det er en god idé, har det ingen gang på jord.

Næste indlæg er en tabel, der viser, hvad man så helt konkret kan få for de forskellige beløb.