Menighedsplejen
Mon ikke alle kirker med respekt for sig selv har noget, de kalder for menighedsplejen? Det har vi i hvert fald. Da den gamle provst endnu levede, var det ham, der tog sig af det. Vi i menighedsrådet hørte aldrig et suk om det; ingen vidste, hvad der foregik. Nu har vi fået en ny præst, der virkelig tager ansvar for det og tager det på sig; så nu ved vi, hvor mange penge der kommer ind, hvor meget vi udbetaler, hvor meget der går til julehjælp, hvilke kriterier der ligger til grund for udbetaling mv. Det er rigtig flot, at hun på relativt kort tid har skabt så meget gennemskuelighed og klarhed på dette vigtige område. Hun har også fået skabt interesse i rådet for området/opgaven.
På et menighedsrådsmøde her i foråret foreslog hun, at vi – dvs. præsterne – skulle uddele akut-nødhjælps-gavekort til Netto på 100,00 kr. Jeg kom for skade at sige, at det burde være 200,00 kr., for man kan ikke få noget for de 100,00 kr. Hun tog mig på ordet, og spurgte om jeg ville være med i et lille “projekt”, hvor vi gik i Netto og undersøgte, hvad man konkret kan få for 100,- , 150,- og 200,-. Selvfølgelig ville jeg det, for det opfatter jeg som “rigtig” kirkeligt arbejde i modsætning til den megen administration i MR.
Over mailen fik vi lavet en liste over varer, man nødvendigvis må have i enhver husholdning, og så gik vi ellers i Netto med en lommeregner. På forhånd var jeg temmelig spændt på, om man kunne få de varer, der var på vores liste inden for de forskellige beløb. Det var hug en hæl og klip en tå; der var i hvert fald ikke råd til kaffe.
Vi lavede en kolonne i regnearket, vi kaldte “ren overlevelse” for 100,- der kunne man virkelig ikke få andet end rugbrød, mælk, kartofler og leverpostej og et par andre livsnødvendige småting. Kolonnen med de 150,- beregnede vi til en enlig, og her gik det lidt bedre. De 200,- forbehold vi en forsørger, og her gik det igen lidt bedre. I alle tre tilfælde er der formentlig nok til 2-3 dage men det er under alle omstændigheder skrabet og i bogstaveligste forstand nødhjælp. Det er lidt som på arbejdet: Vi hjælper, hvor nøden er størst.
Jeg gik hjem og lavede et regneark og satte det lidt overskueligt og indbydende op. Det blev drøftet på MR-mødet i torsdags, og det gik lige direkte igennem – flere var overraskede over, at der ikke engang stod kaffe i budgettet. Desværre var jeg selv til ECT, så jeg kunne ikke høre drøftelserne – det ville jeg ellers gerne. Den eneste ændring de havde var, at gavekortene i stedet skulle købes hos Rema, for de er billigere. Fint med mig.
Hvis hun/kirken kan bruge mig og mine kompetencer til noget, vil jeg gerne gå ind i arbejdet med menighedsplejen, for det giver mening. MR-møderne er præget af administration og alt for lidt kirkeligt indhold. Det forhold har jeg lyst til at tage op på et møde, men jeg ved ikke helt, om jeg tør. Foreløbig har jeg forelagt idéen for vores eneste fuldtids-præst. Hvis hun ikke synes, det er en god idé, har det ingen gang på jord.
Næste indlæg er en tabel, der viser, hvad man så helt konkret kan få for de forskellige beløb.
Jeres arbejde er prisværdigt, jeg beklager blot, at det er nødvendigt. Det er umådelig trist, at fællesskabet (læs: samfundet/folketinget) ikke VIL løfte opgaven, så det er op til det, man kalder “private aktører” at lappe og pumpe hjulene. Det er en ond cirkel, for jo mere privat hjælp, desto mere vind i sejlene for kynikerne, der vil spare.
@ Eric
Jeg er fuldstændig enig med dig – og vi taler jo småbeløb. Så vidt jeg lige husker, har vi ca. 4.000 at gøre godt med årsplan; det er penge, der kommer ind i kirkebøssen. På en alm. søndag kommer der omkring 200,00 kr. dvs. det er nødhjælp til en forsørger i 2-3 dage pr. søndag. Vi er at anse som en privat aktør, og vi er ganske rigtigt med til at skjule problemerne, men hvad skal vi gøre, når folk banker på vores dør og beder om hjælp? Det er især slemt ved juletid. Der kører præsterne rundt i sognet og deler hjælpen ud.
Jeg var slet ikke klar over, at menighedspleje omfatter uddeling af nødhjælp. Hvor er det trist, at det skal være nødvendigt i et land som Danmark. Omvendt er det selvfølgelig godt, at menighedsplejen så kan gøre det.
Det er et lidt interessant eksperiment, I har været ude i. Selv har jeg haft en teori om, at man ikke kan så meget som vende i et supermarked uden at skulle slippe mindst 400 kr, men det er selvfølgelig ikke rigtigt.
@ Henny
Ja det er ganske rigtig meget trist! Vi befinder os jo på Vestegnen, hvor levestandarden ikke er den højeste, så der er egl. et ret stort behov for nødhjælp – og gavekortet er det mest konkrete, vi kan give. Eric er inde på, at vi maskerer problemerne. Det er jeg enig i, men som jeg også skrev til ham: Hvad gør vi, når folk banker på vores dør og beder om (nød)hjælp?
Hvis det ikke var så pokkers besværligt at opstille en tabel her i WP, ville jeg vise vores regneark med varer og priser, så I kunne se, hvad det er, vi betragter som nødvendige varer. Hvis man er vældig sparsommelig og fornuftig med indkøbene, kan man overleve 2-3 dage for de nævnte beløb, men det er meget skrabet.