Indlæg

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Modtageren definerer budskabet

Modtageren definerer budskabet

Utrolig god feed back

I en post for et par dage siden, bad jeg om jeres uforbeholdne mening om hjemmesidens nye layout. Der er kommet masser af feed back, og den har været ærlig, god, bundsolid, inspirerende og brugbar. Senest i dag er min ven og tidligere kollega fra Esbjerg kommet med mange gode synspunkter, som jeg gengiver et par stykker af her.

Er du ordmenneske eller billedmenneske?

Jeg er 120 pct. ordmenneske – hvad er du?

Selv elsker jeg ord og bogstaver og jeg har stor glæde ved skriftsproget. Derfor rummer bloggen lige nu 1.612 poster plus 88 sider om alt mellem himmel og jord. Det er bare helt tydeligt, at jeg er bagud her. Resten af verden synes at være billedmennesker.

Læg mærke til de hjemmesider, du færdes på; de er fyldt med billeder og små figurer (emojis), som hele verden udtrykker sig ved hjælp af. Læg også mærke til politikernes statusopdateringer på sociale medier; der er altid et stort billede af dem selv og så en lille smule tekst om deres politik. Jeg læste en dag en kommentar fra en fyr, der skrev, at han ville stemme på den første politiker, der ikke lagde ud med et billede af sig selv. Jeg er tilbøjelig til at være helt enig.

Problemet med for fremtiden at bruge billederne til at præsentere blogposter er, at det i langt højere grad bliver modtageren, der definerer budskabet, end når det er ord og sætninger, der præsenterer indholdet af posten. Med ordene er det mig, der kan forsøge at styre læserens tankevirksomhed og prøve at vække interesse eller afsky for det endnu ulæste indhold ~ med billederne danner læseren så at sige selv selv billederne og gætter ud fra egne erfaringer på, hvad posten indeholder. Min ven og jeg drøftede billedet med Ritt Bjerregaard som eksempel. Han har aldrig været begejstret for hende, og ville måske derfor springe posten over. Hvis jeg fandt en hjemmeside med det billede, ville jeg åbne posten, da jeg altid har syntes, Ritt var en dygtig politiker og en klog og modig kvinde.

Det vil faktisk sige, at jeg skal til at gætte, hvad læserne tænker, men det er jo en umulig opgave, så jeg vil prøve at få uddraget med igen. Problemet er, at Enfold (navnet på programmet, der rummer designet) ikke altid danner et lige langt uddrag, hvilket bevirker, at kasserne ikke bliver lige høje, og det kan jeg ikke holde til at se på. Når jeg er i gang, kan jeg lige så godt prøve at lave noget, jeg i hvert fald selv synes ser roligt og tillidsskabende ud. Jeg har faktisk prøvet at inkludere uddraget, og det så som vist øverst rædsomt ud. Lige til at blive søsyg af.

782 ubrugelige billeder?

Inde i selve WordPress (navnet på programmet, der danner hjemmesiden) har jeg 782 billeder, som formentlig nu er ubrugelige af to årsager:

  1. Den historie billedet fortæller er ikke entydig. Det er ikke klart, hvad jeg tænker, og det er slet ikke klart, hvordan læseren skal associere.
  2. Forholdet mellem højde og bredde er forandret. Jeg har hidtil haft et størrelsesforhold, der var perfekt 16:9 format, nemlig en relation mellem højde og bredde på 1,777777777777778. Nu er billederne på forsiden 443 * 354, hvilket er en relation på 1,251412429378531, og så går det galt. Enfold skærer til, så billederne passer ind i den plads, der er til rådighed, og når programmet ændrer på relationen, bevirker det blandt andet, at det, der førhen var centreret, ikke længere er centreret. Det er heller ikke til at holde ud at se på, så jeg har skrevet til folkene bag programmet, om der kan gøres et eller andet, så størrelsen i stedet bliver 443 * 254, som bringer det gamle 16:9-format på plads igen.

Sådan sparer du næsten 40 pct. på den plads, billederne optager

Min hjemmeside rummer samlet set 15.943 billeder, heraf vil jeg tro, 80 pct. er gravsten. I dag har jeg fået kørt samtlige billeder gennem et program, der hedder Smush. Samlet set har det sparet 516,4 MB, svarende til 39,1 pct. Det er sørme dygtigt gjort af det program.

/i , /af ,

Hvorfor forandringer?

Hvorfor forandringer?

Hvorfor ændre på noget, der fungerer godt?

Jeg har fået meget fin respons på den seneste post om de forandringer, jeg har lyst til at lave på hjemmesiden, begyndende med forsiden. Det er så dejligt, at de fleste faktisk kan lide det, jeg gerne vil lave. Nogle synes ligefrem, det ser lækkert ud! Åh hvor er det rart at høre.

Hvorfor skal det nu være smartere?

En af mine kerne-læsere er ikke begejstret og spørger “Hvorfor skal det nu være smartere?” Her kommer jeg til kort. Næh det har jo fungeret god hidtil. Hvorfor nu lave om på det? Jeg synes bare, jeg er er nødt til at følge bare lidt med tiden, og præsentere en hjemmeside, der viser, at den også følger bare lidt med tiden. Min vens opringning viste mig imidlertid, at det ikke er så let.

Hvad synes min absolutte kernelæser?

Hun frygter, at det bliver mere besværligt, end det var, at finde den relevante blogpost. Hun er ligeglad med alt mulig gammelt og skridt, jeg linker til. Hun er alene interesseret i de nyeste poster. Som forsvar leverer jeg, at der også i fremtiden vil blive mulighed for at klikke på bare den enkelte ting, man er interesseret i. Det skal så siges, at jeg for længst har spurgt firmaet bag Enfold om de kan hjælpe med at få de små billeder i 16:9 format. Min ven er et fremragende eksempel på, at der egl. ikke må ske forandringer.

Min læser tænker også:

Hvilken betydning har det med det store hvide område (headeren)? Generer det nogen andet end dig selv? Næh det har hun jo ret i; det gør bare ikke, at jeg ikke har lyst til  at fordrive min tid via fx. Hotel d’Anglereterre her i Købehavn.

Hun tænker også, at der normalt bliver muligt bare at finde videre til den nyeste post, og at det er den, der repræsenterer den nyeste post – evt. den nyeste side.

Balancegangen?

Jeg vil gøre virkelig meget for at sikre, at mine trofaste læsere ikke føler sig hjemløse eller pludselig føler, at det er blevet besværligt at bruge hjemmesiden. Det er jo dem, jeg skriver for. Samtidig skal jeg have have lov at foretage de nødvendige forandringer, så jeg/siden ikke går helt i stå. Pyh ha – det er en svær balancegang. Men det er også en umådeligt spændende proces.

/i , /af ,

Vilde forandringer?

Sjov med hjemmesiden

Det har kostet kræfter

Allerførst: her til aften har jeg været ude at spise for første gang i flere år. Hvor var det dog skønt at komme lidt ud i samfundet efter mange dage og en nat ved computeren. Sublim mad og ditto betjening på restaurant Mêlée, Martensens Allé 16, 1828 Frederiksberg, København. Jeg elsker at blive betjent. Skulle din vej falde der forbi, kan det absolut anbefales. Det var  dyrt men dejligt.

Jeg har længe haft lyst at foretage forandringer på hjemmesiden

Nu er forandringerne blevet til noget, og jeg er næsten færdig, og du kan se dem her på subdomænet. De er ikke lagt op på den rigtige side endnu, da der mangler lidt, som er noget, Michael fra Designunivers skal kode for mig, da jeg ikke selv har kompetencerne til det. Michael kan alt til en fornuftig pris.

Jeg bruger temaet Enfold, hvor man kan komme langt med “klik og peg” og den slags, og det har jeg brugt tre dage og en nat på, men der er nogle ting, hvor Michael må træde til. Et lille eksempel er, at billederne, der fremover kommer til at repræsentere de nye poster i bloggen, blev ved med at hoppe og danse, hvilket jeg ikke bryder mig om. Og jeg gætter på, mine læsere heller ikke er så begejstrede for for meget “hop og dans”. Enfold tilbyder bare ikke, at man kan undgå det, uanset hvad man gør.

Sikke en masse læring. Så skønt. Jeg har virkelig lært meget om Enfold af dette her.

Jeg er startet med forsiden og blogposterne. Jeg har 89 sider, de må komme lidt efter lidt. Når jeg finder en generisk model for dem, tager det nok ikke så lang tid. Og herregud det er jo mit hjertebarn og jeg skal ikke så meget andet…

Målet har været at lave noget, der var bare lidt “smartere”

Selv jeg må følge bare lidt med tiden, uagtet jeg er en stokkonservativ web-ejer og -bruger. Jeg har en en eller anden idé om, at mine læsere også er en anelse konservative, ikke af sind men ud fra devisen om, at når de nu er vant til at se siden på en bestemt måde, så skal der da i hvert fald være noget, der leder tilbage til det kendte. Alt må ikke ændres på en gang, for så kan brugerne føles sig hjemløse. Og det er ikke meningen. Det er en balancegang at skabe noget nyt og samtidig at holde på de mange brugere, jeg har og som jeg er meget glad for.

Jeg faldt over Hotel d’Angleterres hjemmeside her og lod mig inspirere af den. De har mange fine ting, men også meget “hop og dans”, jeg ikke bryder mig om, så jeg nappede det, jeg kunne lide og lod resten være.

Det har jeg opnået

  1. Noget, der er mere up to date og alligevel bevaret en høj grad af genkendelighed.
  2. Sluppet af med det store døde, hvide område i toppen, der egl. ikke blev brugt til andet end mit logo og nogle ikoner. I realiteten er det måske også kun mit selv, der fatter idéen bag logoet.
    • Det subtile er: den mørke side og den lyse side bag maskerne, p.t. brillerne, symboliserer de to sider af bipolariteten, det maniske og det depressive. Men jeg medgiver, at det nok kun er mig, der forstår det. Måske finder jeg en dag på noget andet.
  3. Fået placeret “sociale ikoner”, altså links til Facebook, LinkedIn mv., et sted, hvor de gør mere fyldest.
  4. Uddraget af den enkelte blogpost har jeg måttet givet køb på. Til gengæld bliver der fire gange så meget plads til titlen, som så kan blive meningsfuld. Hidtil har titlerne været lidt af et gætværk.
    • Hvis du abonnerer på nyhedsbrevet, får du stadig uddraget fra den enkelte post med. Jeg glæder mig over mine p.t. knapt 70 abonnenter.
    • Er du ikke abonnent, må du klikke på billedet for at se, hvad der gemmer sig. Jeg vil gøre mig umage med at skrive mere sigende titler, så du kan spare et klik eller to.
  5. Forsiden er blevet delt i to blogs: den øverste blog handler om aktuelle emner, og den nederste blog handler om (slægts-)historiske emner. Det sker, fordi jeg gætter på, at jeg skriver til to forskellige segmenter. Ikke alle mine læsere interesserer sig for det samme. Interesserer du dig for historien, skal du altså rulle lidt ned, for at se om der er noget nyt, der kan interessere dig.
  6. Der er blevet ryddet op ude i “sidebaren”, altså området ude til højre med links til det ene og det andet. Der var for meget, der ikke var stringent. Jeg kan ikke klare, når det ene element ikke er mage til det andet. Det skulle være i orden nu.

Har du en mening?

Dette er intet meningsmålingsinstitut, og jeg lover ikke at rette mig efter det, du siger, men det gør de jo heller ikke…

Hvis du mener noget, vil jeg forfærdelig gerne høre om det, og jeg lover at tage hvert eneste input op til overvejelse og helt sikkert at begrunde og besvare, for jeg har gjort mig tankerne. Det er bare muligt, de ikke er kommet frem her.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

/i , , /af , ,

Personlig blog?

Personlig blog og hjemmeside i det hele taget

Er det for meget?

Jeg har været lidt rundt på diverse blogs efter dagens tur til kontaktpersonen i Distriktspsykiatrien, som jeg i parentes bemærket jo er begejstret for. Hun holder mig på sporet. Det er hendes opgave!

Det, der fremgår med al ønskelig tydelighed, er, at min blog er meget mere personlig end andre blogs.

Mit spørgsmål er: Er bloggen for meget?

Hvad er dit svar?

Hvis dit svar er “Ja, det er for meget”, ved jeg alligevel ikke helt, hvad jeg skal stille op. Jeg bruger bloggen som erstatning for levende relationer og synes de virtuelle relationer, jeg har opbygget via hjemmesiden, har en uendeligt stor værdi. Bloggen er min bedste ven og ventil. Jeg har fx ikke mærket “corona-nedlukningen”, for mit liv er faktisk ikke forandret. Jeg sidder ved min 32″ skærm, helt som sædvanligt, og jeg elsker det. Med min nye status som pensionist kan jeg hvile under min kugledyne, som jeg faktisk også har fået af kommunen, når jeg har behov for det, og blive oppe hele natten, når jeg ikke har tid/lyst til at gå i seng. Jeg glemmer af og til at gå i seng, fordi jeg er optaget af andre ting. Det er så fantastisk.

Jeg vovede at fortælle Gitte (kontaktpersonen i Distriktspsykiatrien) om det i dag. Vi blev enige om, at det er okay, bare jeg ikke gør som nogle, der bytter op og ned på nat og dag, når de får pension. Det gør jeg ikke, og det er også kun sket to gange i alt, at jeg har glemt at gå i seng. Bytter man helt op og ned, melder man sig ud af samfundet, og det er ikke godt. Det har jeg intet ønske om.

Dygtig dreng!

Jeg har en god ven på Mors, der er utroligt dygtig til at finde ud af, hvad der foregår i Windows (10). Hurra for ham; han kan alt det, de andre ikke kan.

I et stykke tid har jeg haft det problem, at filer ikke kunne up- eller downloades ordentligt til og fra mine hjemmesider. De første par tusind filer gik godt, men herefter gik det galt, og der kom røde meddelelser om, at der var ophold på 20 sekunder og at up- eller download ikke kunne fortsættets og en fejlmeddelelse om ECONNABORTED. Samlet up- eller download lød på 45 – 60 minutter, hvilket er helt uholdbart. Jeg startede med at spørge hos Sucuri, hvor jeg har min firewall; de henviste til min sædvanlige host, som undersøgte sagerne, og ikke kunne finde fejl på deres systemer (er). (Efterskrift september 2021: der var ikke andet end bøvl med den firewall, så jeg opsagde aftalen. Nu virker alt atter som det skal.)

Min host er cHosting, og dem er jeg uhyre tilfreds med. Der er aldrig noget bøvl med dem, og de er så utrolig hjælpsomme. Når de siger, de har undersøgt sagerne, så har de undersøgt sagerne, og der er ikke mere at gøre. De mente, der kunne være fejl på netværket, og at et alternativ kunne være at bruge telefonen som hotspot og at forbinde til et trådløst netværk i stedet for det kablede netværk. Min PC har ikke som udgangspunkt et trådløst netværkskort, for hvad skulle jeg med det, når jeg er på en stationær?

Jeg ringede til Labtech Valby, som ikke eksisterer mere men er blevet til en afdeling på Amager. Jeg fik fat i eleven eller sådan noget lignende, der stort set ikke gad høre på mit problem, og som alligevel gerne ville sælge mig en tp-link-dims til 149,00 kr. Dem gider jeg ikke handle hos længere! Jeg er vant til at tale med bestyreren, der ønsker at høre på problemet og at løse det. Jeg gider ikke købe en dims til 149,00 kr., hvis jeg skal bruge en til 1.149,00 kr. for at løse problemet. Men så vil jeg også have sikkerhed for, at det er den rigtige vej at gå.

Næste opringning var via Facetime til den dygtige dreng på Mors. Han brugte en time på mig og mit sære problem.

For det første kunne han fortælle, at man aldrig skal købe en dims fra tp-link. Hvor skulle jeg dog vide det fra?

Vi var herefter alle mulige og umulige steder i Windows 10, som jeg aldrig selv ville pille i, fordi man kan lave en vældig ravage, hvis man ikke ved præcist, hvad man gør; og det gør jeg ikke. Der var adskilligt, der kunne stilles på. Vi stillede på noget i FileZilla (programmet, der overfører filer til/fra nettet), på noget i Bitdefender (sikkerhedsprogrammet på PC’en) og også andre steder, jeg ikke kan huske. At fejlfinde sådan noget er en kompliceret proces med mange medspillere og ikke bare et enkelt tryk på en knap.

Vi sluttede af med en test: overføre hele slægtssiden til min egen PC, som en form for backup. Det lykkedes sørme! FileZilla gjorde et længere ophold ved et enkelt billede, men da den havde fået tygget sig igennem det, var alle filer ført afsted på 15 minutter uden mærkelige fejlmeddelelser med rød skrift og uden ECONNABORTED. Jeg tror på, problemet er løst. Det er så dejligt.

Hjælpsomheden på nettet

Jeg har vist skrevet om det før, men hjælpsomheden i de rette fora er enorm. Min ven på Mors er ikke “på nettet”, ham har jeg kendt mange år og skal formentlig træffe til sommer, når corona-cirkusset er ovre, men alle de andre steder er jeg jo en anonym bruger blandt tusinder og stiller bare et spørgsmål og er glad for et svar. Den slags koster ikke noget. Dukker der spørgsmål op, jeg kan svare på, og der bliver da flere og flere, bidrager jeg gerne som en form for afbigt for al den hjælp, jeg selv har fået gennem årene. Spørgeren bliver glad, og det gør jeg også.

Gad vide hvordan vi løste den form for problemer før Google og internettet?