Hvad bruger vi slægtsdata til?
Registreringen afhænger af formålet
Hvad bruger vi slægtsdata til?
Jeg har hverken arvinger eller anden familie, der vil have glæde af mine data – så min forskning vil dø med mig. Det er der ikke noget at gøre ved, og det er længe for sent at anskaffe arvinger 🙂
Indtil da – og 20 år efter – offentliggør jeg data via min hjemmeside, der drives i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). De 20 år efter min død skyldes, at jeg i mit testamente har bestemt, at min hjemmeside skal betales forlods af boet i 20 år frem.
Derfor ser jeg verden som data, der passer perfekt i tabeller, hvilket stemmer godt med at have Aspergers syndrom: tusindvis af små stykker tekst, tusindvis af datoer, tusindvis af kildehenvisninger osv. Dags dato er status, som billedet viser. Som det fremgår, har jeg ikke en gang 5.000 personer – men jeg håber, jeg har “lidt men godt”.
Hvis jeg havde arvinger eller anden familie
Hvis jeg var i besiddelse af sådanne, er det meget tænkeligt, at jeg ville registrere data og kilder på en anden måde.
Som Mette Fløjborg sagde forleden aften om sin måde at registrere kilder på “det gider min familie ikke læse” (citeret frit efter hukommelsen). Jeg mener bestemt, det var en kilde, hun omtalte, og det var vist en jordemoderprotokol, hvor hun vist bare skrev ordet “Jordemoderprotokol”.
Jeg kan sagtens forstå, at hvis ens læserskare, der forhåbentlig er mangfoldig, består af virkelige mennesker, man kender, så dur min metode ikke.
Når data “bare” skal passe ned i tabeller, kan man tillade sig at være meget mere specifik. Nogle vil måske skrive “Adresseforespørgsel” som kilde, mens jeg fx har en kilde, jeg har kaldt: “Adresseforespørgsel via Danske Slægtsforskere”, fordi adresseforespørgslen også kan stamme fra borger.dk, før man kunne købe opslagene i CPR-registeret hos Danske Slægtsforskere. Altså har jeg også en kilde, der hedder “Adresseforespørgsel via borger.dk”
Drejer det sig om kirkebøger, har jeg god erfaring med følgende metode:
- Kildenavn: “AO Salldata – KB”
- Detaljeinfo: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag
- Tekst: “1902 i Lyngby Kirke. Nr. 4. den 6te April. Olga Elisabeth Jensen, Bleggaard, Lyngby. Afdøde Bagerkusk Henrik Ferdinand Jensen og Hustru Olivia Vilhelmine Frederikke Nielsen, Bleggaard, Lyngby. fødte i Lyngby 1887 d 30′ Oktober, døbte i Lyngby Kirke 1888 d. 21. Maj.”
Antallet af kilder kan eksplodere
Som billedet viser, har jeg 229 kilder, og det er vist ikke “gældende ret” i Legacy. Som jeg forstår det, har danmarksmesteren i Legacy, Anne Marie Holck, har mange gange skrevet/fortalt, at kilden eksempelvis skal være: “Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag”. Jeg ved ikke, om jeg misforstår noget, men det ville vel medføre, at jeg ville have 20.983 kilder = antallet af henvisninger? Det ville jeg ikke kunne overskue.
Ingen links som kilder
Jeg bruger ikke links som hverken kilder eller henvisninger for hvad så, når fx Rigsarkivet ændrer deres hjemmeside? For det første ville kildeangivelsen ikke længere være noget værd og for det andet, ville det medføre tusindvis af 404-sider på min hjemmeside. En 404-side er en af de irriterende sider, man får vist, når en hjemmesideejer har lavet om på hjemmesidens struktur, så linket ikke længere virker. Jeg håber, at min metode gør henvisningerne robuste også i fremtiden.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
1) Man kan klikke på den lille pil ved Slægtskab, som findes i 2. række og så se, at fx denne person er min far. At det er en mulighed skyldes, at jeg har installeret en udvidelse til TNG (de kaldes “mods”), der hedder “Relate”.
På min side har jeg øverst til højre udnyttet min skabelons muligheder for, at man kan gå direkte til min fars og mors side, til FAQ’en eller nogle historier om de nærmeste. Sidstnævnte er ikke en del af TNG; jeg linker bare til en side på min hovedside.
Nyeste kommentarer