Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Kunder i min lille butik med de gratis varer

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)

(Topbilledet har intet med dagens artikel at gøre. Jeg blev bare fascineret af de smukke komplementære farver naturen tilvejebringer. Det er gårsdagens salat med grønkål og gulerødder).

Indledning

Når en kursist eller “kunde” når i mål med en installation af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG), bliver jeg oprigtigt glad. Ikke fordi jeg tjener penge – min support er gratis – men fordi endnu en slægtsforsker har fået sit eget digitale værksted op at stå.

En installation er ikke magi. Den kræver en stabil udbyder og lidt tålmodighed. Når fundamentet er på plads, begynder det sjove: at konfigurere, justere og gøre siden personlig. De første skridt ligger i Opsætning → Konfigurering → Generelle indstillinger, hvor man roligt og systematisk kan gennemgå sektionerne.

Særligt disse områder er gode at starte med:

  • Webstedets design og definitioner – navn, beskrivelse og ejeroplysninger.
  • Media – slå lysbilledshow og visning “på én række” til. Det giver et langt mere harmonisk udtryk.
  • Privat – her skal du forholde dig til visning af nulevende og private personer samt GDPR-krav om cookie- og persondataoplysninger.
  • Forskelligt – en skattekiste af muligheder.

Når først databasen virker, og installationen spiller, er TNG faktisk forbavsende enkelt. Resten er leg og læring.

En af de kommende dage skriver jeg om Mods: hvad de kan, og hvilke jeg selv bruger.

Kunder i min lille butik med de gratis varer

Af en eller anden fjollet årsag, bliver jeg altid så glad, når en af mine “kunder” i min lille “butik” med de gratis varer når i mål med en installation af TNG. Ordene kunder og butik er i citationstegn, fordi min support netop er gratis. Her læser du om min support til TNG. Teksten lyder måske uvenlig og hård; i realiteten prøver jeg bare at beskrive, hvordan du selv lærer TNG at kende, da du ellers er afhængig af mig i al fremtid, hvilket ikke er tilfredsstillende for nogen af os.

N. havde kæmpet med Simply i en måned uden at være nået nogen vegne, og derfor bad han forståeligt nok om min hjælp. Jeg måtte også give op, for jeg kunne simpelthen ikke gennemskue det. Lige meget hvad vi gjorde, lykkedes det ikke.

Derfor anbefalede jeg ham i forgårs i stedet at bruge cHosting som udbyder. I går var databasen på plads. I dag har han hele den grundlæggende installation på plads. Nu kan han begynde at lege. Det gør mig glad, da jeg har viet lidt af mit resterende liv til at udvide kendskabet til TNG. Bare for at gøre det klart: hvis du bruger mit link og køber en pakke hos cHosting, får jeg 5,50 kr. Lige nu står der lidt under 87 kr. på min konto. Nu ved du, hvad der foregår, og at det ikke er det, jeg bliver fed af.

Der er ikke nogen magi over TNG. Faktisk er det simpelt, når udbyderen har gjort deres del af arbejdet. Hvad de gør, er jeg ikke klar over, og det betyder ikke noget for den enkelte hjemmesideejer. Det skal bare virke. Min mangeårige erfaring med cHosting er, at de har en fantastisk support, og at de ikke efterlader kunden på perronen.

Efter den grundlæggende installation

Når den grundlæggende installation er på plads, kan man begynde at “lege”.

Det første sted, man skal hen, er: Opsætning >> Konfigurering >> Generelle indstillinger. Jeg foreslår, at du forsigtigt gennemgår sektionerne en for en og ser, hvilke muligheder du har. Herunder viser jeg de sektioner, hvor jeg selv har foretaget ændringer. De er helt ufarlige.

“Webstedets design og definitioner”

  1. Webstedets Navn
  2. Beskrivelse af Webstedet
  3. Ejer af webstedet
  4. Brugerdefineret sidefodsmeddelelse

“Media”
Jeg foreslår, at du sætter følgende til Ja, fordi det ser pænt ud på din hjemmeside, som eksemplet herunder viser:

  1. Aktiver lysbilledshow
  2. Autogentagelse lysbilledshow
  3. Vis billeder på en række
  4. Vis dokumenter på én række
  5. Vis historier på én række

“Privat”

  1. Du tage stilling til om “Skal logge ind”, skal sættes til ja eller nej. Herudover skal du tage stilling til:
  2. Vis data for nulevende (hænger sammen med valg i dit slægtsforskningsprogram)
  3. Vis navne for nulevende (hænger sammen med valg i dit slægtsforskningsprogram)
  4. Vis navne på private personer
  5. Krav – ikke valgfrit jfr. GDPR: Vis cookie godkendelsesmeddelelse skal sættes til Ja
  6. Krav – ikke valgfrit jfr. GDPR: Vis link til EU-persondataforordningen skal sættes til Ja

“Forskelligt”

Der er mange interessante muligheder i sektionen “Forskelligt”.

Mods

En af de kommende dage forklarer jeg lidt om installationen af Mods og fortæller, hvilke Mods jeg selv har installeret – så følg med her på kanalen 🙂

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/13 Kommentarer/i , , /af , ,

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Webdesign og optimering

ChatGPT kan hjælpe med ufatteligt mange ting.

I dag har “vi” brugt tiden på at optimere stegemueller.dk, og også i dag har jeg sparet penge på udefrakommende bistand.

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

 

🖥️ Sådan gjorde jeg min gamle hjemmeside hurtigere og pænere

Mit domæne stegemueller.dk er ikke ligefrem nyt. Jeg har skrevet her siden 2005, og noget af mit ældste indhold går helt tilbage til 2007.

I dag er det blevet til mere end 2.200 indlæg, 117 sider og mere end 11.000 kommentarer.

Det er jeg tilfreds med, men det betød også, at jeg pludselig stod med en side, som var blevet lidt sløv og lidt rodet.

Her kan du læse om, hvordan jeg optimerede siden uden at miste indholdet, og hvordan du selv kan gøre det samme, hvis du har en hjemmeside, der er blevet lidt “slap i koderne”.

🚦 Hvorfor gik jeg i gang?

Jeg startede med at måle min hjemmeside med GTmetrix og Google PageSpeed Insights.

GTmetrix viser, hvor hurtigt siden loader – og peger på store problemer, f.eks. for mange billeder, for store billeder, langsomme scripts eller for mange DOM-elementer. I udgangspunktet mente GTmetrix, at jeg havde 859 DOMs. Man bør vist holde sig under 600.

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

PageSpeed Insights viser, hvordan Google ser en side – især på mobil, som 36 pct. af mine besøgende læser med.

Mine første målinger viste:

  • Desktop var rimelig OK.

  • Mobilscore var for lav.

  • Jeg havde alt for mange DOM-elementer (det er alle de små HTML-bokse, en side består af).

⚙️ De vigtigste værktøjer

Jeg valgte at købe et par gode værktøjer. Jeg har brugt penge på dem, men de er virkelig godt givet ud:

✅ WP Rocket

Et smart cache-plugin, der gemmer færdige versioner af siderne, så de hentes hurtigere til dim enhed (computer, tablet eller telefon).

Det kan også optimere CSS og JavaScript, så koden bliver lettere at indlæse. Det sparer tid.

✅ Imagify

Et billedoptimerings-plugin, som automatisk gør billederne mindre, uden at de mister kvalitet.

Jeg har mange gamle billeder, og Imagify har helt automatisk sparet 363 MB. Jeg har sparet 64 pct. stort set uden at røre en finger.

📌 Sådan gjorde jeg

Jeg har ikke brugt en fancy page-builder; jeg er nok lidt “old school” og foretrækker at skrive det meste selv.

Her er, hvad jeg konkret har gjort:

1) Færre indlæg pr. blok

Jeg har sektioner som “Aktuelle emner”, “Lær om Aspergers syndrom” osv., hvor jeg før viste 6 indlæg ad gangen.

Jeg satte dem ned til 3, så hver blok fylder mindre. Det betyder, at siden skal hente færre billeder og mindre HTML-kode. Ønsker man alligevel at se flere indlæg, klikker man bare på “Load more”.

Det skærer hundredvis af DOM-elementer væk uden at fjerne indhold.

2) Mega Menu

Jeg bruger temaet Enfold, som har en Mega Menu-funktion.

Her lagde jeg mine vigtigste kategorier ind som et nyt menupunkt. I starten så det temmelig rodet ud:

  • Læsbarheden var elendig

  • Alt stod med fed skrift

  • Punkterne stod tæt

  • Der var ingen hover-effekt (dvs. der skete ikke noget, når man holdt musen over en tekst)

Sammen med min hjælper – her ChatGPT 😉 – fik jeg lavet en lille CSS-tilføjelse, der:

  • Fjernede fed skrift.

  • Gjorde skriften lidt mindre.

  • Lagde en lys baggrund bag punkterne, når man holder musen over.

  • Tilføjede en knap-effekt, så det ser ordentligt ud.

Det hele blev ordnet med 10 linjers Quick CSS, som jeg bare indsatte i Enfolds indstillinger. 

/* Mega Menu underpunkter – base-styling */
#header .main_menu .avia_mega_div ul.sub-menu li a {
font-weight: normal !important;
font-size: 90% !important;
line-height: 1.5em !important;
display: block !important;
width: 100% !important;
padding: 6px 12px !important;
transition: all 0.2s ease !important;
}

/* Hover: baggrund + farve + knap-følelse */
#header .main_menu .avia_mega_div ul.sub-menu li a:hover {
background-color: #f2f2f2 !important;
color: #c3512f !important;
border-radius: 3px !important;
}

3) Lidt oprydning i widgets

Jeg havde mange små bokse (widgets) i min sidebar på forsiden, fx “Seneste indlæg”, “Seneste kommentarer” og andet godt. De var med til at give det store antal DOM.

Jeg ryddede grundigt ud i dem på forsiden ud fra en tanke om, at de sikkert alligevel ikke bliver brugt. De var nok mest til pynt, og fordi jeg selv fandt dem pæne. Så er der ingen grund til, at de skal sløve siden.

Har du nogensinde brugt dem? Savner du noget nu? Send gerne en kommentar, så ser jeg om jeg kan rette op på det uden at ødelægge hastigheden.

4) “Måske kan du også lide:”

I lang tid har det generet mig, at boksen “Måske kan du også lide:”, som findes i bunden af hver artikel, ikke var pæn og ikke var centreret, men jeg synes ikke, jeg har villet bruge penge på at få hjælp til det. Og det er flere år siden, jeg opgav at lære at skrive CSS. Min hjerne er ikke skruet sammen til det.

Det klarede ChatGPT også med lidt kode:

.related_posts {
text-align: center !important;
}

.related_entries_container {
display: flex !important;
flex-wrap: wrap !important;
justify-content: center !important;
gap: 20px !important;
max-width: 900px !important; /* max bredde for hele blokken */
margin: 0 auto !important; /* centrer containeren */
}

.related_column {
background: #f5f5f5 !important;
padding: 15px !important;
border-radius: 5px !important;
box-sizing: border-box !important;
flex: 0 0 calc(50% - 20px) !important; /* to i bredden med luft */
max-width: 400px !important;
}

Nu er den blevet lidt pænere:

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

✅ Hvad har jeg fået ud af det?

Efter at have arbejdet en hel dag er min PageSpeed-score på desktop typisk 95–97 og på mobil 74–80 afhængigt af, hvad jeg måler.

🚀 Min side loader på under 1 sekund.

🗂️ DOM-advarslen er næsten væk. Den kommer kun lidt igen på lange blogindlæg med mange kommentarer, men det gør ikke noget.

For en privat hobbyhjemmeside, hvor SEO er uinteressant, og hvor jeg ikke sælger noget som helst og aldrig kommer til det, er dette vist i orden:

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Hvad kan du lære af det?

Hvis du selv har en hjemmeside, du synes er blevet lidt sløv, kan du tit gøre meget uden at pille ved alt:

Brug et godt cache-plugin (jeg anbefaler WP Rocket).

✔️ Brug billedoptimering (jeg kan bedst lide Imagify).

✔️ Tjek hvor mange indlæg du viser pr. side – færre indlæg pr. blok giver ofte størst effekt.

✔️ Puds dine menuer til. En pæn menu gør siden nemmere at bruge. Og jeg synes, den øger sidens læsbarhed.

📝 Det behøver ikke være svært

Jeg er ikke udvikler. Jeg er bare mig selv med en hobbyhjemmeside, der er blevet til et stort arkiv og stort projekt på de ca. 18 år, der er gået. Og så beder jeg ChatGPT om hjælp til (alt) det, jeg ikke selv kan. Skulle jeg have betalt en udvikler for det, havde det været dyrt.

Jeg har lært meget undervejs – måske kan du bruge noget af det som inspiration?

Hvis du selv går i gang, kan du altid måle din side gratis med:

Tak fordi du læste med 🙌

Og tak fordi du læser med på Stegemueller.dk — nu lidt hurtigere og lidt pænere end før!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/3 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Af de foreløbige besvarelser af læserundersøgelsen, kan jeg se, at flere af mine læsere er i tvivl om, hvad TNG egentlig er. Det er baggrunden for denne artikel.

Kort sagt: TNG er en nem og billig måde at lægge din slægtsforskning online.

TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. 

Du bevarer den fulde kontrol over dine data.

Du kan nemt vise dine kilder med transskriptioner (jeg har læst, at det er bøvlet med MyHeritage, og at det er baggrunden for, at man kun sjældent finder dokumentation der). Det vil sige, at flere brugere vil finde din slægtsforskning solid, når du bruger TNG, fordi det er tydeligt, hvor du har dine oplysninger fra.

Forudsætninger

1) Det er en forudsætning, at du har en hjemmeside = et domænenavn, som er det, brugerne skriver i adresselinjen. Mit domæne hedder fx “stegemueller.dk”, som vist på billedet herunder.

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Domænenavnet er stedet, dine filer/ting “bor”. Du lejer domænenavnet hos en udbyder. Jeg anbefaler cHosting som udbyder, fordi de har en fantastisk support, og så er de billige. Jeg har selv været kunde hos cHosting siden april 2017 og har altid været tilfreds.

Hvis du køber “Bronzepakken”, som helt sikkert er nok til en start, fordi de filer, TNG bruger, primært er små tekstfiler, betaler du kun 22 kr. om måneden + du skal betale for oprettelsen/flytningen af domænenavnet. Det, der fylder, er billedfilerne. Jeg kan ikke vide hvor mange billeder, du har. Her må du prøve dig lidt frem, men mit gæt er, at “Bronzepakken” vil være tilstrækkelig.

Til sammenligning koster one.coms begynderpakke, som mange kender, reelt 59 kr. om måneden, når du er ude over det første år:

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

2) En anden forudsætning er, at din hjemmeside kan bruge PHP og MySQL. Det tilbyder langt de fleste udbydere nu til dags. Men du skal holde øje med det, hvis du kigger dig omkring efter andre udbydere end cHosting.

3) Du behøver ikke tænke over det tekniske. Du skal ikke kunne kode for at bruge TNG, men lige som med selve din slægtsforskning er nysgerrighed, logisk tænkning og tålmodighed nødvendige ingredienser.

Dynamisk hjemmeside contra statisk hjemmeside

Det smarte ved TNG er, at min side er dynamisk. Her kommer et eksempel:

Hvis jeg finder nye oplysninger om min far, sender jeg bare en ny GEDCOM-fil til min hjemmeside og importerer filen ind i TNG. Det vil typisk være sådan, at de nye oplysninger også vedrører min fars søster, hans forældre og måske mig. Da min hjemmeside er dynamisk, finder TNG selv ud af hele (eller rettere: det ligger jo i GEDCOM-filen, som TNG viser).

Hvis min side var statisk, bestod den af hundredvis af HTML-filer – typisk en fil pr. person + det der skal til for at danne siderne. Så for at alt vedblev at være korrekt, skulle jeg rette på: min far, min farfar, min farmor, min faster og mig selv + hvem de nye oplysninger ellers berørte. Det er noget bøvl, for man mister nemt overblikket. Og en hjemmeside, der består af en hel masse HTML-sider er langsommere og vanskeligere at navigere i, hvis man har mange personer.

I foråret 2025 har jeg haft meget glæde af Lilian og Egil Holm Nielsens side. De var verdensmestre i Odsherred. Deres statiske side rummer 49.000 personer, og når man endelig finder personerne, er det næsten det flotteste arbejde, jeg kender, men navigationen er et mareridt. Det er fx ikke nemt at bladre mellem alle 1.606 “Andersen”.

Det smarte er, at TNG henter sine data fra MySQL, som er en database, og som du kan anse for at være en “spand” til alle dine data. TNG henter kun det, du har bedt om. Det forbedrer svartiden på din hjemmeside.

Der er flot support til TNG både fra det engelsksprogede forum, en wiki, en Facebook-gruppe og to mailinglister, udvikleren (og fra mig når du har prøvet selv først, for lige som i selve slægtsforskningen er det fejlene, du lærer af).

Mods

På samme måde, som fx frivillige har indtastet millioner af folketællinger og andre kilder, du frit kan hente på DDA, findes en gruppe af udviklere, der konstant skriver nye udvidelser til TNG og sørger for at opdatere de gamle udvidelser. Der findes p.t. mere end 300 udvidelser. Disse udvidelser kaldes Mods, fordi de modificerer måden, TNG virker på. Dem henter du bare og boltrer dig med. Sagt på en anden måde: Du er selv herre over, hvor lige netop dit TNG ser ud og virker.

TNG-funktioner:

GEDCOM-import/eksport: Du behøver ikke at indtaste alt igen.

Søgning: Nem søgning efter navn eller avanceret søgning efter datoer, steder og mere.

Dynamiske diagrammer: Slægtstræ, efterkommere, slægtskab, tidslinje, familiegruppe osv.

Overskueligt og letlæseligt: Én person pr. side, fornuftigt layout, klar navigation.

Liste over efternavne og fornavne: Vis hurtigt dine hovedlinjer alfabetisk og efter popularitet.

Udseendet kan tilpasses: Pakken, du køber, inkluderer 23 designskabeloner. Hvis du vil mere end det, kan du købe en skabelon fra en tredjepart. Prisen er ca. 400 kr og valgmulighederne er næsten uendelige. Marsha, der udvikler disse skabeloner, er utrolig sød og hjælpsom, hvis der opstår problemer (men det gør der ikke).

Sikkerhed: Opret brugere med forskellige rettigheder, beskyt levende/private data.

Medier: Upload og link fotos, historier, videoer.

Administration: Administrer alt fra en central administrationsmenu.

Sikkerhedskopiering/gendannelse: Beskyt dine data, gendan og undgå katastrofen.

Flere træer: Host mere end én GEDCOM ad gangen.

DNA-data er understøttet, men det kan jeg ikke hjælpe dig med, da jeg ikke ved noget om DNA.

Meget mere: Google Maps, LDS-data er understøttede, kirkegårde, datoer og jubilæer, »Hvad er nyt« osv. osv.! 

Hvad er nyt i TNG 15:

Nye skabeloner: To nye designs plus en nem installationsprogram til nemt at indlæse tredjepartsskabeloner som f.eks. dem fra Genealogy Web Templates.

Forbedret grænseflade: Mange elementer er større og mere læselige. 

Administrationssider opdateret: Administrationsformularer er mere brugervenlige med nye ikoner og større felter. Siderne er med andre ord blevet lidt “lækrere” at se på.

Menuer redesignet: De offentlige menuer er mere intuitive med et mere ensartet udseende. De er kort sagt også blevet lidt lækrere.

Mediebeskæring: Større fotos kan nu beskæres omkring enkeltpersoner i henhold til GEDCOM 7.0-specifikationerne.

Billedtags: Alle tags for et foto kan nu vises og slås til/fra med et enkelt klik.

Sikkerhedsopdateringer: Nye adgangskoder skal have en bestemt længde, og der er tilføjet flere funktion, der beskytter mod alle de idioter, nettet er fyldt med.

Kirkegårde og statistik: Begge disse sider er blevet omorganiseret og omstruktureret for at give en bedre oplevelse.

Mobilopgraderinger: Layoutet på mindre enheder er mere responsivt, hvilket gør indholdet lettere at se. At layoutet er responsivt vil sige, at visningen på små skærme nu tilpasser sig bedre på fx en smartphone.

Mod Manager: Fortsatte opdateringer og forbedringer.

Kompatibilitet: Proaktive ændringer sikrer, at TNG forbliver kompatibelt med de nyeste versioner af PHP og MySQL samt forskellige tredjepartsbiblioteker.

Plus mere end 90 rettelser og forbedringer.

Eksempler på TNG-sider

Hvis du vil se eksempler på TNG-sider, kan du fx se følgende sider. Det, du skal lægge mærke til, er sidernes forskellighed. De er alle TNG-sider, men de ser vidt forskellige ud. Mulighederne er uendelige:

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , /af ,

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Registreringen afhænger af formålet

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Jeg har hverken arvinger eller anden familie, der vil have glæde af mine data – så min forskning vil dø med mig. Det er der ikke noget at gøre ved, og det er længe for sent at anskaffe arvinger 🙂 

Indtil da – og 20 år efter – offentliggør jeg data via min hjemmeside, der drives i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). De 20 år efter min død skyldes, at jeg i mit testamente har bestemt, at min hjemmeside skal betales forlods af boet i 20 år frem.

Derfor ser jeg verden som data, der passer perfekt i tabeller, hvilket stemmer godt med at have Aspergers syndrom: tusindvis af små stykker tekst, tusindvis af datoer, tusindvis af kildehenvisninger osv. Dags dato er status, som billedet viser. Som det fremgår, har jeg ikke en gang 5.000 personer – men jeg håber, jeg har “lidt men godt”.

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Hvis jeg havde arvinger eller anden familie

Hvis jeg var i besiddelse af sådanne, er det meget tænkeligt, at jeg ville registrere data og kilder på en anden måde.

Som Mette Fløjborg sagde forleden aften om sin måde at registrere kilder på “det gider min familie ikke læse” (citeret frit efter hukommelsen). Jeg mener bestemt, det var en kilde, hun omtalte, og det var vist en jordemoderprotokol, hvor hun vist bare skrev ordet “Jordemoderprotokol”.

Jeg kan sagtens forstå, at hvis ens læserskare, der forhåbentlig er mangfoldig, består af virkelige mennesker, man kender, så dur min metode ikke.

Når data “bare” skal passe ned i tabeller, kan man tillade sig at være meget mere specifik. Nogle vil måske skrive “Adresseforespørgsel” som kilde, mens jeg fx har en kilde, jeg har kaldt: “Adresseforespørgsel via Danske Slægtsforskere”, fordi adresseforespørgslen også kan stamme fra borger.dk, før man kunne købe opslagene i CPR-registeret hos Danske Slægtsforskere. Altså har jeg også en kilde, der hedder “Adresseforespørgsel via borger.dk”

Drejer det sig om kirkebøger, har jeg god erfaring med følgende metode:

  • Kildenavn: “AO Salldata – KB”
  • Detaljeinfo: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag
  • Tekst: “1902 i Lyngby Kirke. Nr. 4. den 6te April. Olga Elisabeth Jensen, Bleggaard, Lyngby. Afdøde Bagerkusk Henrik Ferdinand Jensen og Hustru Olivia Vilhelmine Frederikke Nielsen, Bleggaard, Lyngby. fødte i Lyngby 1887 d 30′ Oktober, døbte i Lyngby Kirke 1888 d. 21. Maj.”

Antallet af kilder kan eksplodere

Som billedet viser, har jeg 229 kilder, og det er vist ikke “gældende ret” i Legacy. Som jeg forstår det, har danmarksmesteren i Legacy, Anne Marie Holck, har mange gange skrevet/fortalt, at kilden eksempelvis skal være: “Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag”. Jeg ved ikke, om jeg misforstår noget, men det ville vel medføre, at jeg ville have 20.983 kilder = antallet af henvisninger? Det ville jeg ikke kunne overskue.

Ingen links som kilder

Jeg bruger ikke links som hverken kilder eller henvisninger for hvad så, når fx Rigsarkivet ændrer deres hjemmeside? For det første ville kildeangivelsen ikke længere være noget værd og for det andet, ville det medføre tusindvis af 404-sider på min hjemmeside. En 404-side er en af de irriterende sider, man får vist, når en hjemmesideejer har lavet om på hjemmesidens struktur, så linket ikke længere virker. Jeg håber, at min metode gør henvisningerne robuste også i fremtiden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.