Indlæg

,

Hjælp hjemmesiden drukner i billedfiler

Hjælp hjemmesiden drukner i billedfiler

Overskydende billeder i WordPress

Hjælp hjemmesiden drukner i billedfiler

Jeg har manuelt slettet tusindvis af billedfiler, som jeg ikke kender oprindelsen af. Det er ikke gratis at have en hjemmeside hos fx cHosting. Man betaler selvfølgelig for den plads, hjemmesiden bruger. Og man betaler også for at have noget overskydende kapacitet, fordi det bevirker, at hjemmesiden vises hurtigere for brugeren. Og det kan man som hjemmesideejer godt lide. Google har også en positiv indstilling til lave hastigheder.

Prøv at se billedet herunder:

Hjælp jeg drukner i billedfiler

Jeg uploadede det ene af de to markerede nemlig det, der har filtypen .jpg. Det, der har filtypen .webp, er i orden, da det er en funktion, jeg har aktiveret den 26. april, fordi det er den moderne filtype, der vejer mindre og dermed vises hurtigere på brugerens enhed. De to er i orden.

Over dem vises samlet 30 filer, der er nemme at kende, da de har størrelsesangivelsen i filnavnet. Sådan navngiver jeg aldrig mine billeder. Dvs. at der for bare et billede er genereret 15 (30/2) ekstra billeder, som jeg aldrig har brugt og aldrig nogensinde kommer til at bruge. De er overflødige, for skal jeg bruge et billede i en anden størrelse, så laver jeg et med GIMP. Jeg vil aldrig give mig til at kigge i FileZilla for at se, om der skulle ligge noget brugbart.

Jeg har manuelt slettet overskydende billedfiler fra 2007 og til og med 12/2022. Så jeg mangler “kun” dem fra 2023 og 2024.

Jeg kan ikke lave SSH-scripts og mønsteret er ikke entydigt

ChatGPT fortalte, hvordan man kan lave nogle små kodestumper (SSH-scripts), som sletter en overflødig størrelse ad gangen i ét hug. Men jeg tør ikke, da det ligger udenfor mine kompetencer. Jeg er simpelthen ikke dygtig nok, for jeg kan ikke gennemskue, hvad scriptet gør.

Man kan hurtigt komme til at lave noget l***, når man ikke ved, hvad man laver. Jeg har selvfølgelig et underdomæne med en aktuel kopi af hjemmesiden, hvor jeg kan øve mig, men hvem siger, at jeg ville opdage samtlige fejltrin, inden jeg lavede de samme fejl på livesiden?

Herudover er mønsteret ikke entydigt. Der er ikke altid det samme antal overskydende filer. Det er ikke altid, der genereres flere størrelser. Af og til bruger hjemmesiden faktisk et billede, der har størrelsen angivet i filnavnet.

Lige nu har jeg slettet 50 filer, der ikke skulle være slettet – men jeg kan nemt identificere dem, da de dukker op i “Broken Links”, og jeg har en kopi af hjemmesiden på min PC, så de skal bare “køres den anden vej”. At tage fejl 50 gange ud af tusindvis er vel tilgiveligt? Vil man lave noget automatiseret, skal mønsteret være entydigt.

Plug-inet “Media Cleaner”

Der findes et fint plug-in ved navn “Media Cleaner”, der siges at kunne lede efter ubrugte billedfiler, men det fortæller mig bare på et millisekund, at “It’s all clean & nice here!” Og det er jo løgn.

Hvad genererer alle disse overflødige billeder?

Øvelsen med manuel sletning er ikke videre sjov. Jeg vil nødig gentage den, for det har taget en rum tid, da der skal bruges fem tastetryk pr. blok af overflødige billeder. Jeg vil også nødig skulle gennemføre samme øvelse, hver gang jeg i fremtiden lægger et nyt billede på hjemmesiden. Det er kedeligere end at motionere, og det siger ikke så lidt.

  1. Marker det første overflødige billede
  2. Tryk SHIFT
  3. Marker alle de overflødige versioner, der ligger nedenunder
  4. Tryk DELETE/slet
  5. Tryk ENTER/knæk-pil

Altså må jeg finde ud af, hvad der genererer dem. Men jeg kan ikke.

Jeg har:

  • gennemgået alle plug-ins, der har med billedfiler at gøre. Ingen af dem har indstillinger, der synes at generere de overflødige billeder
  • set efter, om det er WordPress selv, der genererer dem
  • i WordPress angivet “0” i “Medieindstillinger”, så her ikke i fremtiden genereres et miniaturebillede, et mediumbillede og et stort billede
  • kontaktet Alexei Kutsko, der er verdensmester i optimering af hastighed, og som derfor også ved alt om billedfiler. Han kunne ikke tilføje noget til min egen analyse

Kan du hjælpe?


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Hjemmesiden er både ventil og bedste ven

Hjemmesiden er både ventil og bedste ven

Det er aldrig første udkast, du ser

Før jeg trykker “udgiv”, er ordene vendt og drejet, erstattet af nogle, der måske er bedre, overflødige ord er fjernet, teksten er strammet op, kommaer forsøgt sat rigtigt osv.

Pixabay med millioner af gratis billeder er besøgt, det mest passende er valgt, hentet, beskåret og optimeret, så det passer præcist i størrelsen på forsiden.

Alt det bevirker, at det tager lang tid at skrive det indlæg, du skimmer eller læser på måske mindre end et minut på din telefon. Nu om dage finder halvdelen af besøg på hjemmesider sted fra en telefon.

Imens hele den proces finder sted, arbejder hjernen, og det er det, der gør, at hjemmesiden – og databaserne – er en ventil og måske nærmeste ven. Jeg har ikke mange relationer i den virkelige verden men mange virtuelle. Den virkelige verdens relationer bor mere end 400 km. væk, og der er en naturlig grænse for, hvor ofte jeg kan belaste dem med mine tanker pr. telefon.

At skrive har en fordel frem for (telefon-)samtaler: der er masser af tid til at vende og dreje ordene. I en samtale skal man være klar med det samme, for ellers bliver det en underlig samtale. Det tænker jeg ikke helt hurtigt nok til.

Det betyder, at indholdet bliver personligt

Jeg besøger af og til andre blogs men er vist aldrig stødt på nogen, der er lige så personlige som min egen. Mit liv ligger på nettet. Af og til tænker jeg på, om jeg overskrider en usynlig grænse for, hvad man kan publicere, når den udefinerede mængde af øvrige bloggere holder sig tilbage. Måske har de en hel masse relationer at dele tanker med, hvorfor de ikke har behov for at bruge hjemmesiden/bloggen som ventil og bedste ven?

60 hænger på og to reflekterer

Mit nyhedsbrev, der bliver sendt hver mandag kl. 06:00, har ca. 60 abonnenter. De hænger på og har gjort det i årevis. Når de ikke har meldt fra, må det betyde, at de kan lide det, de får til morgenkaffen om mandagen. Jeg ser bort fra, at de måske sletter mailen ulæst. Det kan jeg vist ikke se nogen steder i MailChimp, der sørger for forsendelsen. Jeg har ikke en gang undersøgt det.

To venner fra den virkelig verden reflekterer tydeligvis over det, de læser og deler herefter deres refleksioner med mig. Det gør mig selvfølgelig glad. Det betyder, at min gratis “selvterapi” kan bruges af andre, og det er ikke så ringe.

, ,

Modtageren definerer budskabet

Modtageren definerer budskabet

Utrolig god feed back

I en post for et par dage siden, bad jeg om jeres uforbeholdne mening om hjemmesidens nye layout. Der er kommet masser af feed back, og den har været ærlig, god, bundsolid, inspirerende og brugbar. Senest i dag er min ven og tidligere kollega fra Esbjerg kommet med mange gode synspunkter, som jeg gengiver et par stykker af her.

Er du ordmenneske eller billedmenneske?

Jeg er 120 pct. ordmenneske – hvad er du?

Selv elsker jeg ord og bogstaver og jeg har stor glæde ved skriftsproget. Derfor rummer bloggen lige nu 1.612 poster plus 88 sider om alt mellem himmel og jord. Det er bare helt tydeligt, at jeg er bagud her. Resten af verden synes at være billedmennesker.

Læg mærke til de hjemmesider, du færdes på; de er fyldt med billeder og små figurer (emojis), som hele verden udtrykker sig ved hjælp af. Læg også mærke til politikernes statusopdateringer på sociale medier; der er altid et stort billede af dem selv og så en lille smule tekst om deres politik. Jeg læste en dag en kommentar fra en fyr, der skrev, at han ville stemme på den første politiker, der ikke lagde ud med et billede af sig selv. Jeg er tilbøjelig til at være helt enig.

Problemet med for fremtiden at bruge billederne til at præsentere blogposter er, at det i langt højere grad bliver modtageren, der definerer budskabet, end når det er ord og sætninger, der præsenterer indholdet af posten. Med ordene er det mig, der kan forsøge at styre læserens tankevirksomhed og prøve at vække interesse eller afsky for det endnu ulæste indhold ~ med billederne danner læseren så at sige selv selv billederne og gætter ud fra egne erfaringer på, hvad posten indeholder. Min ven og jeg drøftede billedet med Ritt Bjerregaard som eksempel. Han har aldrig været begejstret for hende, og ville måske derfor springe posten over. Hvis jeg fandt en hjemmeside med det billede, ville jeg åbne posten, da jeg altid har syntes, Ritt var en dygtig politiker og en klog og modig kvinde.

Det vil faktisk sige, at jeg skal til at gætte, hvad læserne tænker, men det er jo en umulig opgave, så jeg vil prøve at få uddraget med igen. Problemet er, at Enfold (navnet på programmet, der rummer designet) ikke altid danner et lige langt uddrag, hvilket bevirker, at kasserne ikke bliver lige høje, og det kan jeg ikke holde til at se på. Når jeg er i gang, kan jeg lige så godt prøve at lave noget, jeg i hvert fald selv synes ser roligt og tillidsskabende ud. Jeg har faktisk prøvet at inkludere uddraget, og det så som vist øverst rædsomt ud. Lige til at blive søsyg af.

782 ubrugelige billeder?

Inde i selve WordPress (navnet på programmet, der danner hjemmesiden) har jeg 782 billeder, som formentlig nu er ubrugelige af to årsager:

  1. Den historie billedet fortæller er ikke entydig. Det er ikke klart, hvad jeg tænker, og det er slet ikke klart, hvordan læseren skal associere.
  2. Forholdet mellem højde og bredde er forandret. Jeg har hidtil haft et størrelsesforhold, der var perfekt 16:9 format, nemlig en relation mellem højde og bredde på 1,777777777777778. Nu er billederne på forsiden 443 * 354, hvilket er en relation på 1,251412429378531, og så går det galt. Enfold skærer til, så billederne passer ind i den plads, der er til rådighed, og når programmet ændrer på relationen, bevirker det blandt andet, at det, der førhen var centreret, ikke længere er centreret. Det er heller ikke til at holde ud at se på, så jeg har skrevet til folkene bag programmet, om der kan gøres et eller andet, så størrelsen i stedet bliver 443 * 254, som bringer det gamle 16:9-format på plads igen.

Sådan sparer du næsten 40 pct. på den plads, billederne optager

Min hjemmeside rummer samlet set 15.943 billeder, heraf vil jeg tro, 80 pct. er gravsten. I dag har jeg fået kørt samtlige billeder gennem et program, der hedder Smush. Samlet set har det sparet 516,4 MB, svarende til 39,1 pct. Det er sørme dygtigt gjort af det program.

,

Hvorfor forandringer?

Hvorfor forandringer?

Hvorfor ændre på noget, der fungerer godt?

Jeg har fået meget fin respons på den seneste post om de forandringer, jeg har lyst til at lave på hjemmesiden, begyndende med forsiden. Det er så dejligt, at de fleste faktisk kan lide det, jeg gerne vil lave. Nogle synes ligefrem, det ser lækkert ud! Åh hvor er det rart at høre.

Hvorfor skal det nu være smartere?

En af mine kerne-læsere er ikke begejstret og spørger “Hvorfor skal det nu være smartere?” Her kommer jeg til kort. Næh det har jo fungeret god hidtil. Hvorfor nu lave om på det? Jeg synes bare, jeg er er nødt til at følge bare lidt med tiden, og præsentere en hjemmeside, der viser, at den også følger bare lidt med tiden. Min vens opringning viste mig imidlertid, at det ikke er så let.

Hvad synes min absolutte kernelæser?

Hun frygter, at det bliver mere besværligt, end det var, at finde den relevante blogpost. Hun er ligeglad med alt mulig gammelt og skridt, jeg linker til. Hun er alene interesseret i de nyeste poster. Som forsvar leverer jeg, at der også i fremtiden vil blive mulighed for at klikke på bare den enkelte ting, man er interesseret i. Det skal så siges, at jeg for længst har spurgt firmaet bag Enfold om de kan hjælpe med at få de små billeder i 16:9 format. Min ven er et fremragende eksempel på, at der egl. ikke må ske forandringer.

Min læser tænker også:

Hvilken betydning har det med det store hvide område (headeren)? Generer det nogen andet end dig selv? Næh det har hun jo ret i; det gør bare ikke, at jeg ikke har lyst til  at fordrive min tid via fx. Hotel d’Anglereterre her i Købehavn.

Hun tænker også, at der normalt bliver muligt bare at finde videre til den nyeste post, og at det er den, der repræsenterer den nyeste post – evt. den nyeste side.

Balancegangen?

Jeg vil gøre virkelig meget for at sikre, at mine trofaste læsere ikke føler sig hjemløse eller pludselig føler, at det er blevet besværligt at bruge hjemmesiden. Det er jo dem, jeg skriver for. Samtidig skal jeg have have lov at foretage de nødvendige forandringer, så jeg/siden ikke går helt i stå. Pyh ha – det er en svær balancegang. Men det er også en umådeligt spændende proces.