, ,

Modtageren definerer budskabet

Modtageren definerer budskabet

Utrolig god feed back

I en post for et par dage siden, bad jeg om jeres uforbeholdne mening om hjemmesidens nye layout. Der er kommet masser af feed back, og den har været ærlig, god, bundsolid, inspirerende og brugbar. Senest i dag er min ven og tidligere kollega fra Esbjerg kommet med mange gode synspunkter, som jeg gengiver et par stykker af her.

Er du ordmenneske eller billedmenneske?

Jeg er 120 pct. ordmenneske – hvad er du?

Selv elsker jeg ord og bogstaver og jeg har stor glæde ved skriftsproget. Derfor rummer bloggen lige nu 1.612 poster plus 88 sider om alt mellem himmel og jord. Det er bare helt tydeligt, at jeg er bagud her. Resten af verden synes at være billedmennesker.

Læg mærke til de hjemmesider, du færdes på; de er fyldt med billeder og små figurer (emojis), som hele verden udtrykker sig ved hjælp af. Læg også mærke til politikernes statusopdateringer på sociale medier; der er altid et stort billede af dem selv og så en lille smule tekst om deres politik. Jeg læste en dag en kommentar fra en fyr, der skrev, at han ville stemme på den første politiker, der ikke lagde ud med et billede af sig selv. Jeg er tilbøjelig til at være helt enig.

Problemet med for fremtiden at bruge billederne til at præsentere blogposter er, at det i langt højere grad bliver modtageren, der definerer budskabet, end når det er ord og sætninger, der præsenterer indholdet af posten. Med ordene er det mig, der kan forsøge at styre læserens tankevirksomhed og prøve at vække interesse eller afsky for det endnu ulæste indhold ~ med billederne danner læseren så at sige selv selv billederne og gætter ud fra egne erfaringer på, hvad posten indeholder. Min ven og jeg drøftede billedet med Ritt Bjerregaard som eksempel. Han har aldrig været begejstret for hende, og ville måske derfor springe posten over. Hvis jeg fandt en hjemmeside med det billede, ville jeg åbne posten, da jeg altid har syntes, Ritt var en dygtig politiker og en klog og modig kvinde.

Det vil faktisk sige, at jeg skal til at gætte, hvad læserne tænker, men det er jo en umulig opgave, så jeg vil prøve at få uddraget med igen. Problemet er, at Enfold (navnet på programmet, der rummer designet) ikke altid danner et lige langt uddrag, hvilket bevirker, at kasserne ikke bliver lige høje, og det kan jeg ikke holde til at se på. Når jeg er i gang, kan jeg lige så godt prøve at lave noget, jeg i hvert fald selv synes ser roligt og tillidsskabende ud. Jeg har faktisk prøvet at inkludere uddraget, og det så som vist øverst rædsomt ud. Lige til at blive søsyg af.

782 ubrugelige billeder?

Inde i selve WordPress (navnet på programmet, der danner hjemmesiden) har jeg 782 billeder, som formentlig nu er ubrugelige af to årsager:

  1. Den historie billedet fortæller er ikke entydig. Det er ikke klart, hvad jeg tænker, og det er slet ikke klart, hvordan læseren skal associere.
  2. Forholdet mellem højde og bredde er forandret. Jeg har hidtil haft et størrelsesforhold, der var perfekt 16:9 format, nemlig en relation mellem højde og bredde på 1,777777777777778. Nu er billederne på forsiden 443 * 354, hvilket er en relation på 1,251412429378531, og så går det galt. Enfold skærer til, så billederne passer ind i den plads, der er til rådighed, og når programmet ændrer på relationen, bevirker det blandt andet, at det, der førhen var centreret, ikke længere er centreret. Det er heller ikke til at holde ud at se på, så jeg har skrevet til folkene bag programmet, om der kan gøres et eller andet, så størrelsen i stedet bliver 443 * 254, som bringer det gamle 16:9-format på plads igen.

Sådan sparer du næsten 40 pct. på den plads, billederne optager

Min hjemmeside rummer samlet set 15.943 billeder, heraf vil jeg tro, 80 pct. er gravsten. I dag har jeg fået kørt samtlige billeder gennem et program, der hedder Smush. Samlet set har det sparet 516,4 MB, svarende til 39,1 pct. Det er sørme dygtigt gjort af det program.

6 Svar
  1. Eric
    Eric siger:

    Jeg er rimeligt enig, hvis billedet er irrelevant for konteksten, men som regel har billederne da relevans, og så siger et billede mere end mange ord. Hvorfor bruge et hav af tillægsord til at beskrive fx farve og form, når et billede kan vise det straks? Det kan fx være noget fra bybilledet eller hvad med en artikel om maleren Cravaggio? Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om et af hans blleder, men hvorfor ikke illustrere teksten med billedet, jeg taler om? Så kan læseren selv se, og jeg kan fremhæve de ting, jeg lægger vægt på.
    Billede eller ej læser jeg uhyre sjældent, hvad politikerne skriver på Facebook – man skal vælge sine irritationskilder med omhu.
    P.S. Jeg synes, at det enfold-tema virker besværligt; det har voldt dig umådelig meget besvær.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      For nu at starte med det sidste: Det er nok nærmere mig end Enfold, der er noget galt med 🙂 Enfold er enormt avanceret og kan virkelig meget, men jeg står ofte af i deres dokumentation, som jeg skam læser, fordi jeg ikke er god nok til special-termerne. Du har helt ret i, at der findes mange temaer, der er simplere, men de tilbyder så heller ikke det samme væld af muligheder.

      Jeg prøver skam at finde billeder, der er relevante for konteksten, men jeg tænker alligevel, at det bliver modtagerens (livs-)erfaringer, der kommer til at bestemme, hvad vedkommende forestiller sig, posten drejer sig om. Men selvfølgelig har du ret i, at nogle billeder rammer plet/sidder lige i skabet, så der ikke opstår “fortolkningstvivl”.

      Ja – det kunne egl. nok være en god idé at fravælge politikernes statusopdateringer. Oftest er de i bedste fald intetsigende.

      God weekend.

  2. Jens
    Jens siger:

    Mht. at være ordmenneske vs. billedmenneske.

    Jeg opdagede for nylig at der findes et tilstand, der hedder aphantasia. Det er hvis man ikke har evnen til at forestille sig et billede for sit indre blik. Nogle mennesker har overhovedet ikke den evne, mens andre er så god til det at det eventuelt kan forklare, hvorfor de kan male fotorealistiske billeder. Måske maler de bare oveni, hvad de allerede ser meget tydeligt for sig.

    Der er et web site om fænomenet her: https://aphantasia.com

    Jeg tog deres test, og så vidt jeg kan konkludere for mig selv, så har jeg nok 90-95% aphantasia. Jeg er meget dårlig til at forestille mig et billede for mit indre blik. Det er svagt; nærmest mere som en idé om et billede. Det med at nogle mænd kan forestille sig en figur og vende den i hovedet for at løse en puzzle, det har jeg aldrig nogensinde kunnet. Det kan måske også forklare hvorfor jeg altid var mere til tegneserier end bøger i mine yngre dage.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jens

      Tak for en spændende kommentar. Jeg læste lige lidt på siden, du linker til. De giver eksemplet med, at man ser ordet “hest”, og så kan man overveje, om man ser et billede af en hest for sit indre blik. Det synes jeg ikke, jeg gør. Jeg ser H E S T. Jeg kan sagtens forestille mig de dygtige malere, der “bare” maler oveni det, de ser. Det ville jeg aldrig nogensinde være i stand til, for jeg ser jo ingenting.

      For mit vedkommende kan det nu måske også have noget med Aspergers Syndrom at gøre, for når man har det syndrom, tager man alting meget bogstaveligt. Forestil dig, hvordan vi oplever en vending som fx “Ingen ko på isen”, der er et klassisk eksempel på den nærmest manglende abstraktionsevne.

      Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med det med tegneserierne.

      Hvor fandt du testen – den kunne jeg også tænke mig at tage.

      • Jens
        Jens siger:

        Med tegneserier får man jo historien levet med billeder og talebobler, hvorimod man selv skal forestille sig hvad der sker i en bog. Hvor må det være fedt at læse en bog og virkelig kunne se scenerierne for sit indre blik. Det kan jeg kun en lille smule.

        Testen hedder VVIQ og du finder den her: https://aphantasia.com/vviq/

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Jens

          Åh ja selvfølgelig (tegneserierne). Det giver jo god mening. Du har helt ret i det med at læse en bog og danne sig billederne. Det må jo give en helt anden oplevelse af fx en roman – for nu slet ikke at tale om en bloddryppende.
          kriminalroman.

          Tak for linket. Det skal jeg da også prøve.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.