Tag Archive for: Emojis

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Hvad lavede vi før smartphones?

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Det første spørgsmål: Når jeg en sjælden gang løfter blikket og ser mig om i togkupéen, sidder de øvrige også og kigger ned på deres telefoner. Hvad lavede vi før i tiden? Kiggede vi ud af vinduet? Læste vi i en medbragt bog? Jeg ved det ikke, men tanken er sjov at lege med.

Det næste spørgsmål: Ja, selvfølgelig skal vi (dvs. forældrene) regulere børns brug af telefoner, hvem skulle ellers? Men hvordan kan vi forvente andet af børn, end det vi selv lærer dem i kraft af at være deres rollemodeller? Så mon ikke vi skal starte med at gribe i egen barm/sixpack.

Ny læseundersøgelse: Særligt de svage læsere er gået tilbage

Undersøgelsen, der kaldes PIRLS 2021, viser, at børn i fjerde klasse læser dårligere end tidligere. Gabet mellem svage læsere og gode læsere er øget. Også her får Coronaen skylden for en del af det.

Coronaen får skyld for meget. Det er på den anden side set ikke svært at forestille sig, at de “hjemmeskolede” børn, der havde forældrene som undervisere, lærte mindre – og i hvert fald på en anden måde – end børn, der blev undervist af uddannede lærere. Der er jo en grund til, at man skal gå på seminariet, før man bliver sluppet løs på sagesløse børn.

Ministeren siger blandt andet:

Det seneste årti har eleverne fået flere timer i dansk, alligevel kan jeg se at eleverne i dag læser mindre. Det er tankevækkende, at denne udvikling er sket i en periode, hvor der bliver læst mere og mere på skærme og ikke i rigtige bøger.

Til refleksion

Man kan filosofere over følgende:

  1. At øge antallet af timer er helt åbenlyst ikke den rette vej at gå.
  2. Det afgørende må være, at man læser, ikke på hvilket medie man læser.
  3. For at kunne læse godt skal man kunne skrive godt. Det er mit postulat. Om det har rod i forskning og praksis, ved jeg ikke. I en tid, hvor kommunikation ofte foregår ved, at både børn og voksne sender hinanden små figurer, trænes skrivefærdighederne ikke, og så falder læsefærdighederne.

Med vanlig politisk tæft flettes der dog også noget positivt ind i omtalen af undersøgelsen:

Trods faldet placerer Danmark sig i den øvre del af alle deltagere i undersøgelsen sammen med bl.a. Sverige og Norge.

Interessante links om problemstillingen

Jeg er blevet gjort opmærksom på disse artikler, der drejer sig om undersøgelsen og børns læsning:

  1. En artikel i “Folkeskolen”, hvor skolelederformand Claus Hjortdal blandt andet fortæller, at “Særskilt viser det danske resultat, at der er kommet flere dårlige læsere i de danske klasselokaler, så gruppen af svage læsere nu udgør op mod hver fjerde elev i grundskolen.” 25 pct. … Det er rystende, men det svarer fuldstændig til mit sprog-samarbejde med en gruppe af unge under 30 år. De kan ikke skrive ordentligt og entydigt, for de har aldrig lært det. Og det er jo sådan set ikke deres egen skyld.
  2. En artikel fra “Danmarks Biblioteksforening”, hvor blandt andet følgende fremgår: “Der kommer færre og færre børn på bibliotekerne, og udlånstallene er faldet støt de seneste år. På de pædagogiske læringscentre – skolebibliotekerne om man vil, kommer børnene stadig, hvis det er skemalagt og der er afsat ressourcer. Interessen for bøger er dog faldet, og skærmen er blevet børnenes foretrukne underholdning. Mange steder bliver både folkebibliotekerne og skolebibliotekerne også beskåret så meget, at der hverken er nye bøger eller en bibliotekar til stede. Så giver det selvfølgelig sig selv, at så bliver der lånt færre bøger ud.”

Postulater: Sådan bliver man glad for at læse

Jeg gætter på, at man skal introduceres til ordenes verden. Det ligger ikke arvemassen, at man skal elske dem. Introduktionen kan finde sted ved, at forældrene læser højt.

Mens min far levede, læste begge mine forældre godnathistorier for mig hver eneste aften. Det var ikke alene historierne, der betød noget; det var også indbegrebet af hyggestunder med mig under dynen og en af dem på sengekanten med en bog i hånden.

Min “mor” var vældig god til at give karaktererne liv ved hjælp af intonation mv. Jeg forestillede mig nemt, hvordan karaktererne så ud, hvem der havde hvilke replikker, hvilke følelser der lå bag osv. Bøgerne handlede ofte om katte, som jeg var meget interesseret i og glad for, og selvfølgelig var der hele serien om “Troldepus”.

Jeg føler mig overbevist om, at det var det, der bevirkede, at jeg blev nysgerrig efter selv at lære at læse. En af de første bøger, jeg læste på egen hånd var “Palle alene i verden”. Det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg blev så bange for også selv at blive helt alene i verden. Det var en utrolig upædagogisk bog.

Nogle bedre med “P” var “Peter Pedal”. Indholdet var muligvis hjernedødt, men glæden ved selv at kunne læse dem, var enorm. Man kan muligvis sige, at det også var et led i en tidlig frigørelsesproces. Når man kan læse selv, er man ikke afhængig af forældrenes tid, lyst og velvilje.

Jeg kedede mig derefter bravt i dansktimerne de første år, for jeg kunne læse, før jeg kom i skole. Den største udfordring inden skolestarten var den såkaldte “modenhedsprøve” (datidens nationale test …), hvor man skulle opdage, at det måtte være en fejl, når et dannebog og røgen fra en skorsten blæste i hver sin retning.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Venligst ingen figurer

Venligst ingen figurer

Emojois “Nej tak” for ever

Venligst ingen figurer

Det kan siges ganske kort (af professionelle): “Når en autist ser en revne i væggen, ser vedkommende udelukkende revnen og ikke resten af væggen.” Sådan har jeg det, når jeg ser jeres smilende ansigter, foldede hænder (som jeg ikke ved, hvad betyder) osv. og alt muligt andet mærkværdigt, som jeg ikke aner, hvad betyder.

Jeg orker ikke længere at forsøge at gætte mig til, hvad det er, I gerne vil sige. Jeg bruger en masse energi på at rulle/scrolle forbi det, I måske gerne vil sige. Jeg ved det simpelthen ikke. Og jeg gider ikke undersøge det.

Vil I kommunikere noget til mig, er jeg kun enormt glad, men vær nu søde og rare at gøre det med ord og bogstaver. Jeg orker ikke længere at skulle gætte mig til betydningen af diverse figurer. Det gælder både her på siden og på Facebook. Jeg gider dem ganske enkelt ikke!

Det samme gælder diverse hoppende og dansende GIF’er. Sidstnævnte har jeg dog fundet diverse løsninger til automatisk at blokere, så der ikke er noget, der hverken hopper eller danser her hos mig. Det er dog ikke lykkedes mig at finde noget, der kan fjerne diverse emojis.

Ved du egl. selv, hvad de betyder?

Der findes minimum 3.000 emojis, og jeg kender betydningen af højst to af dem; og for at være ærlig: jeg ved ikke en gang, hvordan jeg skulle kunne afkode deres betydning – og jeg gider heller ikke. Og til jer, der gladeligt skriver dem: Ved I egl. selv, hvad de betyder, udover at de ser “søde” ud? Og ja, de ser “søde” ud, det synes jeg også, men de ødelægger fuldstændig min læsning af det, I gerne vil skrive til mig – og det er ærgerligt for både dig og mig.

Der er alt for mange muligheder for fortolkningstvivl, og det er min primære anke mod figurerne.

Kort sagt: jeg vil gerne kommunikere, det er en af årsagerne til, jeg nu har oprettet gæstebogen, men jeg orker ikke længere alle jeres “søde” figurer.

Debatniveauet på Facebook

Debatniveauet på Facebook

Jeg hader emojis

Debatniveauet på Facebook

Debatniveauet på FacebookSofie Carsten Nielsen slog en besked op på Facebook, hvori hun udtrykte sin tilfredshed med udfaldet af folkeafstemningen. Det er hun i sin gode ret til.

Jeg kommenterede som vist til højre med “Jeg tror på, at danskerne har truffet den rigtige beslutning”. Det er jeg også i min gode ret til. Reaktionerne er også vist.

Som det ses, har jeg fået mange reaktioner på min øverste kommentar. 83 pct. er enten negative eller vist nok nedladende emojis. Nederst er der en, der indsætter et lam/får i sin tekst og skriver, at der mangler ulve. Jeg begriber ikke, hvad manden mener og spørger derfor, hvad han prøver at sige. Det får jeg ikke noget svar på.

Efter min opfattelse er det overhovedet ikke sådan, man debatterer. Det er langt under et ordentligt niveau. Derfor holder jeg mig som oftest ude af debatter, der har med politik at gøre. Men man har da vel for pokker lov at udtrykke sin holdning?

Emojis kan fortolkes

Hvis nogen vil mig noget, og hvis de vil have et svar, bedes de udtrykke deres holdning med klare ord, idet emojis kan/skal fortolkes afhængigt af, hvem der ser dem. Og det gider jeg simpelthen ikke.

Jeg gider ikke sidde og gætte mig frem til en mening. Det er ikke muligt at diskutere med en figur, da den kan fortolkes. Jeg vil ellers gerne diskutere politik mv., men det skal foregå ordentligt og respektfuldt. Eksemplet her til højre viser, at en “debat” på Facebook er umulig, og i hvert fald hverken er ordentlig eller respektfuld.

Det er for nemt, at trykke på en knap og så tro, at man debatterer – for det gør man ikke. Og hvordan skulle jeg i givet fald svare?

3.000 emojis

Da jeg senest tjekkede antallet af emojis, var der ca. 3.000, og der kommer sikkert hele tiden nye til. Jeg kender to af dem: “Like” og hjertet. Resten står hen i det uvisse, hvorfor jeg vil kunne tage fejl 2.998 gange pr. styk.

Jeg overvejer af og til, hvordan andre har lært det store antal at kende? Hvordan pokker kan de være så sikre i deres sag? Har de med tiden slået dem alle efter i de “ordbøger“, der findes over emojis og så lært dem med tiden? Jeg ved det ikke. Det er et mysterium.

Det er utrolig synd, at den fine platform, Facebook ellers er, bliver ødelagt på den måde, eller at man i hvert fald ikke drager den fulde nytte af den. Nytten ville være langt større, og man ville udnytte den langt bedre, hvis man ikke nøjedes med at trykke på en tast, når man ville noget.

 

 

, ,

Tal dansk din hund

Tal dansk din hund

Væk fra krigen

Tal dansk din hund

(Man har det godt, når man kan slukke for den russiske invasion af Ukraine og et øjeblik vende sig mod sproget. Jeg er taknemmelig for, at min seng står i København og ikke i Kiev.)

“Tal dansk din hund” sagde Jeppe til advokaten i “Jeppe på bjerget”. Mange kunne have gavn af at se eller gense den.

Listen med de 29 ord nederst samlede jeg på en times tid på Facebook og DR, og det var på ingen måde vanskeligt. Jeg skulle ikke lede efter ordene. De sprang mig i øjnene.

Jeg har oversat nogle af ordene, nogle gætter jeg på betydningen af, og andre ved jeg ganske enkelt ikke, hvad betyder selv efter at have konsulteret “Den Danske Ordbog“. Er det ikke utroligt?

Undgå fortolkningstvivl

Man skal altid prøve at forstå sin “modpart”, så jeg prøver af al magt at forstå, hvorfor man bruger engelske ord, når der findes udmærkede danske ord. Et oplagt eksempel er “content” om “indhold” på hjemmesider. “Indhold” er både godt, forståeligt for alle og præcist. Det kan ganske enkelt ikke gøres bedre. Bruger folk mon “content” for at lyde klogere eller mere internationalt orienterede?

Af og til er der selvfølgelig ingen vej uden om det engelske ord, men man bør undgå dem, hvis man vil lukke for fortolkningstvivl. Det gælder i det hele taget al (skriftlig) kommunikation: undgå fortolkningstvivl og udtryk dig præcist. Af samme grund bør man ikke sovse teksten ind i “figurer”.

P.t. arbejder jeg på min “Ofte Stillede Spørgsmål til TNG“, og jo længere jeg kommer, jo mere Google opsnapper, jo flere spørgsmål får jeg selvfølgelig tilsendt udefra. Og det er helt i orden, for jeg lærer også selv noget. Ofte skal jeg bare sidde og gætte på, hvad folk egentlig spørger om. Det gider jeg ærlig talt ikke.

Hvor ville det være dejligt, hvis folk skrev noget lignende dette:

Jeg prøver at installere flere sprog i TNG. Lige nu er siden på engelsk, og det er det eneste sprog, jeg har. Jeg vil også gerne have dansk og norsk. Hvordan gør jeg det? Min side er her “https://minhjemmeside.no”

Fra forhistorisk tid?

Hvis du tænker, at jeg må stamme fra forhistorisk tid med den sprogbehandling, har du ret. Jeg er fra 1963 og er derfor mere end et halvt århundrede gammel. Men også moderne mennesker bør undgå fortolkningstvivl, da de ofte giver bøvl bagefter. Folk tror indledningsvist, at de kan spare nogle ord – og bogstaver hvis det er på skrift. Det er de selvfølgelig ikke bevidste om. Resultatet er imidlertid, at der efterfølgende skal bruges mange flere ord for at udrede bøvl og misforståelser.

Tilføjelse søndag kl. 15:30

Jeg så lige DRs nyheder. De må have enormt travlt og ingen tid til gennemlæsning, idet de skrev:

Tysklland vil inverstere mere en 2 pct. af BNP i forsvaret

Her er endelig de 29 ord/udtryk, der har forvildet sig ind i det danske sprog

  1. Keynote
  2. Smartphone: Selvfølgelig siger man ikke “smart telefon”, men hvorfor ikke “telefon”, når nu langt de fleste i dag er ejere af en “smartphone”, så de er synonymer?
  3. Tablet
  4. Upgrade: Man kunne skrive “opgradering” eller evt. “opdatering”?
  5. Website: Hvad med “hjemmeside”?
  6. Management: Hvorfor ikke “ledelse”?
  7. Fake news: det er bare “falske nyheder”.
  8. Breaking News: som vi har haft alt for mange af de seneste dage. Jeg kan ikke oversætte det. Kan du?
  9. Performance: hvorfor ikke bare “ydelse”? (eller evt. en dramatisk kunstform)
  10. Talk: “Tale” eller “samtale”
  11. Plotspoile: at ødelægge den centrale handling i en roman, et skuespil, en film el.lign.
  12. Display: det er “visning”
  13. Fast fashion: Gad vide om det betyder “hurtig mode”?
  14. Podcast
  15. Content: folk bruger dette om “indhold” på hjemmesider
  16. High five
  17. Art/litt talk: skal formentlig forstås som “samtale om kunst og/eller litteratur”
  18. Update: Hvorfor ikke bare “opdatering”?
  19. Learning kids
  20. Spot on: hvad med “fokus”? eller “centralt”? eller lignende?
  21. Crowdlending
  22. Explainer: DR’s henvisning til uddybninger/forklaringer på dr.dk
  23. Headhunting
  24. Outplacement: tilbud til opsagt medarbejder/leder for at støtte vedkommende i at komme i arbejde igen
  25. Event: Hvor ikke “begivenhed”?
  26. Cyber- og informationssikkerhed: hvad med “sikkerhed på nettet”?
  27. Breaking-point
  28. Biz: skal formentlig forstås som “forretning”
  29. Doorstep: bruges om “pressemøde”