Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Kundepleje og pranger-kultur

På mit job arbejder jeg meget sammen med et par meget unge konsulenter. Hvor er jeg imponeret af dem; nu må man aldrig skære alle over én kam, men alligevel gælder nedenstående måske for mange unge?

Min erfaring er: de er super professionelle, ordholdende, dygtige, ihærdige og ved noget om kundepleje. Af samme grund har jeg også valgt et par unge til at male min nye lejlighed.

Det modsatte: prøver at indhente tilbud på el-arbejde. Ringer til et velrenommeret firma på Christianshavn. Præsenterer mig og fortæller, at “jeg ønsker tilbud på el-arbejde i forbindelse med flytning”. Svar: “Jamen vi har meget lang leveringstid, ca. tre uger.” Replik: “Det gør ikke noget, for jeg er i god tid. Opgaven er xxx, hvad vil det ca. tage af tid og koste?” Duplik: “Det vil vi overhovedet ikke sige noget om, men timeprisen er 500 kr. + moms.” “Ja, men hvordan skulle jeg som kunde have en idé om, hvorvidt den slags erfaringsmæssigt tager 2, 20 eller 50 timer?” Jeg troede, de var fagmændene!

Der køber jeg aldrig så meget som en 40W pære!

Har en aversion mod pranger-kulturen, der er omsiggribende. Jeg prøver at sælge mit meget velholdte, men 8 år gamle, Electrolux-køleskab via Den Blå Avis på Internettet. Har gjort mig umage med annoncen, der kostede 200,00 kr. at oprette, der er billeder, alder og pris er angivet. Har skrevet datoen for, hvornår jeg ikke længere selv skal bruge det. En potentiel køber ringer; hun vil have det anden dag og vil give det halve, fordi det er otte år gammelt.

Jamen kan hun ikke læse?

/2 Kommentarer/i /af

Projektledelse

Siden 1997 har jeg i mit arbejdsliv været projektleder for organisations- og IT-udviklingsprojekter. Nu leder jeg projekt for mig selv: Projekt flytning. Da jeg som udgangspunkt hader at flytte, prøver jeg at planlægge en struktureret flytning, som måske vil bevirke, at jeg kan hade det mindre.

I Microsoft Project (men det kunne også være sket i word og Excel) er projektet oprettet sammen med alle elementerne: fx bestille maler, bestille elektriker, kontakte vicevært, hente nøgle, bestille flytning og kasser, sælge én vaskemaskine, købe en anden vaskemaskine osv.

Project kan integrere med Excel, og giver et overblik over dels rækkefølgen opgaverne bør udføres, dels budgettet; og det kan opdateres, når der kommer nye oplysninger (læs: bliver nok dyrere) Indtil videre er det hele til min store overrakelse sjovt.

Der bliver overlap på min. to måneder, for der er tre måneders opsigelse på Vanløse-boligen. Det betyder, at jeg er i god tid, hvilket atter bevirker, at jeg kan få håndværkere, flyttefolk osv., når det er påkrævet.

Jeg er vist en OK projektleder… på arbejdet har jeg ikke selv glædet mig over resultaterne på samme måde, for det er job, og arbejdsgiver skal bare have leveret varen for lønnen, men her er det mig, der får glæden og resultatet.

Eet er planlægning, et andet er udførelse. Gad vide om det også kommer til at virke? Kommer håndværkerne mon, når de skal? Passer priserne eller går jeg fallit? Alt sammen meget spændende.

Du slipper ikke for at høre nærmere…

/2 Kommentarer/i /af

Min exit som maler

Sidst jeg malede noget er vel ni år siden, hvor det gik ud over to reoler. De er nogenlunde pæne. Tænkte at jeg måske var blevet bedre med tiden, sådan bare ved et mirakel, og med tiden og med det grå hår, og så begyndte jeg på fire hylder, skaden ville da være til at overse, hvis det nu gik galt.

De hylder er simpelthen blevet så grimme, at de højst kan bruges i kælderen, og får jeg ikke lejligheden, bliver jeg nødt til at købe nogle nye her til! Jeg har brugt oceaner af tid, ødelagt en t-shirt, alt roder og køkkenet måtte gøres ekstra rent. Rullen og rullebakken er smidt ud sammen med maling og grunder.

Nu har jeg mine læsere som vidner. Hvis jeg atter engang skulle få den vanvittige idé at male noget igen, så bind venligst mine hænder på ryggen, og hold fast i min portemonnæ hos farvehandleren. Heldigvis kan jeg selv le ad det!

Respekten for min ven, der har malet en hel lejlighed på mere end 100 kvm, er vokset til uanede højder i dagens løb. Man burde kunne male ved at højreklikke! Jeg glæder mig over, at hver gang jeg sender opgaver til min PhotoShop-lærer er hans eneste kommentar “Perfekt”. Der er altid noget man er god til, man skal bare finde ud, hvad det er…

Sikke en lørdag.

/i , , , /af , , ,

Glad – en gang lommefilosofi

For det meste går man bare rundt og lever, uden at tage stilling til, hvordan det nu er at være i live. Og sådan skal det nok også være. Jeg har det nu lidt anderledes. Mit lille mantra er “Life is an offer you can’t refuse”.

Slægtsforskningen med kirkebøgernes optegnelser om dåb, konfirmation, vielse og død, og det at jeg er medejer og medstifter af initiativet Dansk KirkegårdsIndex, som er en ressource til slægts- og lokalhistorikere, hvor jeg ind i mellem tager billeder af alle gravsten på en kirkegård og efterfølgende indtaster teksten fra stenene i en database, gør at jeg er opmærksom på, at “Livet er jo dagene”, og at rækken af dage ikke er uendelig, selv om de fleste af os lever sådan.

Vi tror, vi er udødelige, indtil det modsatte er bevist. Men det er en fejlslutning. Måske burde jeg ikke tænke sådan, men det gør jeg altså, for det er ofte bevist, at jeg har ret 8)

Når man har erkendt – og ved – at vi ikke er her evigt, er det om at optimere den periode, vi er her. Det kan gøres i det store og i det små. For mig har det ikke materialiseret sig i det store, men jeg er opmærksom på, at kan jeg vælge, gør jeg kun det, jeg har lyst til. Et ex er at lade være med at lade som om, jeg er udadvendt, når jeg overhovedet ikke er det. Måske er lykke bare at leve i overensstemmelse med den, man nu er? Kunsten kan så være, at finde ud af, hvem man er.

I mange år (mere end 10) havde jeg kun fokus på mit arbejde og min karriere, som bare er meget almindelig; jeg havde ikke tid til at leve. Dengang var jeg ofte utrolig bange for pludselig en dag at være blevet gammel, at vende mig om, og så sige “Jamen det var jo slet ikke sådan, det skulle være”. Der er kun én chance, og den kommer aldrig igen. Søndag den 16. september 2007 kommer aldrig igen. Da jeg fik en hobby, begyndte jeg at prioritere tid til den, hvilket vil sige, tid til mig.

På den måde kan jeg sidde en søndag foran en kirkebog, min pc og med gode gamle Giro 413 i baggrunden og føle mig glad. Bare sådan helt almindelig glad. Det er er da herligt.