Kundepleje og pranger-kultur
På mit job arbejder jeg meget sammen med et par meget unge konsulenter. Hvor er jeg imponeret af dem; nu må man aldrig skære alle over én kam, men alligevel gælder nedenstående måske for mange unge?
Min erfaring er: de er super professionelle, ordholdende, dygtige, ihærdige og ved noget om kundepleje. Af samme grund har jeg også valgt et par unge til at male min nye lejlighed.
Det modsatte: prøver at indhente tilbud på el-arbejde. Ringer til et velrenommeret firma på Christianshavn. Præsenterer mig og fortæller, at “jeg ønsker tilbud på el-arbejde i forbindelse med flytning”. Svar: “Jamen vi har meget lang leveringstid, ca. tre uger.” Replik: “Det gør ikke noget, for jeg er i god tid. Opgaven er xxx, hvad vil det ca. tage af tid og koste?” Duplik: “Det vil vi overhovedet ikke sige noget om, men timeprisen er 500 kr. + moms.” “Ja, men hvordan skulle jeg som kunde have en idé om, hvorvidt den slags erfaringsmæssigt tager 2, 20 eller 50 timer?” Jeg troede, de var fagmændene!
Der køber jeg aldrig så meget som en 40W pære!
Har en aversion mod pranger-kulturen, der er omsiggribende. Jeg prøver at sælge mit meget velholdte, men 8 år gamle, Electrolux-køleskab via Den Blå Avis på Internettet. Har gjort mig umage med annoncen, der kostede 200,00 kr. at oprette, der er billeder, alder og pris er angivet. Har skrevet datoen for, hvornår jeg ikke længere selv skal bruge det. En potentiel køber ringer; hun vil have det anden dag og vil give det halve, fordi det er otte år gammelt.
Jamen kan hun ikke læse?
Hej Merete
Al info er vist her incl. lidt billeder:
Dejligt køle-/fryseskab, Electrolux ER 6430 T, 154 liter, Hvidt, 8 år, mærket Electrolux køleskab model ER 6430 T.
* A-mærket = elforbruget er meget lavt.
* 134 L køleskab + 20 L fire-stjernet frostboks.
* Tre hylder af panserglas følger med sammen med magasinerne i lågen.
* Udvendige mål: Højde 85 cm, bredde 56 cm, Dybde 60 cm.
* Sælges grundet flytning.
* Til det lille køkken eller som det ekstra køleskab i sommerhuset.
* Lågen højrehængt, kan vendes.
* Købt nyt hos Københavns Energi i maj 1999.
* Støjsvagt, velholdt og totalt turbo rent, også ude i krogene.
* Pris 500,00 kr. mod afhentning i Vanløse.
Tidligst den 17-11-2007 (da jeg selv skal bruge det indtil da).
Hvad koster kølekskabet?
Hvor stort er det? Kan ikke huske det selv om jeg har set det.
Er der fryser i?
Merete