Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Dagens vigtigste opgave er løst

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Jeg lægger som regel en form for plan for, hvad jeg skal nå i løbet af en dag. Dagen i dag lød på:

  1. at gå de lovbefalede skridt i det dejlige vejr: √
  2. at kontakte arkivet i Frankfurt (O) telefonisk og skriftligt: √

Jeg ringede til dem, og fik fat i en meget venlig medarbejder, der blandt andet fortalte, at man helst skulle skrive til dem (det er forståeligt), og at man helst skulle skrive, hvilke arkivalier, man ønsker fremtaget. Det er bare lidt vanskeligt, når man som udlænding ikke kender til mulighederne. Her havde jeg endnu en gang god gavn af Birgit Flemming Larsens artikel i Personalhistorisk Tidsskrift (PHT) “Slægtsforskning i Tyskland” 2004/2.

Jeg gik min tur og forfattede herefter følgende, der måske kan bringe mig lidt videre. Nu må vi se.

Kære arkiv i Frankfurt (O)

Jeg er i god tid, da jeg er klar over, at opgaven er vanskelig, men løsningen af den vil være virkeliggørelsen af en 20 år gammel drøm for mig!

Dette bliver lidt langt, da jeg gerne vil gøre det så godt som muligt. Det håber jeg, De bærer over med. Det er en vanskelig opgave at drive research fra udlandet.

Jeg kommer til Frankfurt til august (uge 31 og 32) og er klar over, at jeg skal bestille plads på arkivet, men det kan sikkert ordnes senere?

Mit højeste mål er at undersøge min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLERs (1862-1937) uddannelse til hattemagermester.

Den uddannelse bevirkede, at han i marts 1890 blev kaldt til Danmark til vores mest effektive klædefabrik, der startede en hatteafdeling. Den industrielle produktion af hatte startede på Brede Klædefabrik den 19. marts 1890, og min oldefar indrejste den 16. marts 1890.

Fabrikkens direktør havde netop indkøbt tyske maskiner til hattefabrikationen, og hidkaldte en tysk ekspert, der kunne betjene dem. Fra danske aviser ved jeg, at den tyske ekspert kom fra Frankfurt an der Oder, og der er ingen tvivl om, at det er min oldefar.

Dvs. jeg ved, han er hattemagermester, da han som 28-årig indvandrer, men jeg ved ikke, om han er “Bürger” i Frankfurt. Kan De hjælpe med at afklare det?

Jeg er ikke klar over, hvor og hvornår han får sin uddannelse. Det vil jeg meget gerne undersøge.

Det kan være i Frankfurt, men der er også en mulighed for, at det er i Guben, da jeg i en bog om den danske hattefabrik har erfaret, at byen Guben var centrum for den tyske filthatteindustri. Der eksisterede et firma kaldet “Berlin-Gubener Hutfabrik” grundlagt af Hermann Levin og Apelius Cohn. Fra denne fabrik fik den danske direktør teknisk bistand og hjælp til at anskaffe det nødvendige maskineri.

Hvis De ikke har akter, der kan fortælle om, hvordan man i tiden før marts 1890 blev hattemagermester, er der så en mulighed for, at De kan henvise mig videre til arkivet i Guben?

Min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER var født den 29. maj 1862 i Carl Straße 14, og døbt den 15. juni 1862 i Sankt Georg Kirche.

Han var søn af “Bürger und Schuhmachermeißter” Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER, der døde den 11. april 1871 i Carl Straße 14, og blev begravet den 14. april 1871 på Allgemeinen Friedhof.

Hans mor var Pauline STEINICKE født den 12. februar 1826 i Görlsdorf. Hun døde den 17. februar 1910, Weidendamm 3, Frankfurt an der Oder. Jeg har Sterbeurkunde for hende, som De har hjulpet med at finde via Standesamt.

Jeg vil også være glad for hjælp til, hvornår dette ægtepar bliver gift, da jeg ikke selv har kunnet finde frem til det.

Jeg har en 20 år gammel Forschungs-Bericht, hvor følgende fremgår:

“Obwohl die Archivarin des Kirchenbuchamtes bereits nach der Heirat von Wilhelm Stegemüller und Pauline Steinicke gesucht hat, habe ich die Trauregister der in Frage kommenden drei lutherischen Stadtgemeinden: St. Georg, St. Nikolai und St. Gertraud-Marien noch einmal für die Jahre 1850 bis 1857 daraufhin durchgesehen, aber ebenfalls nichts gefunden.”

Jeg har selv udvidet søgningen via Archion.de. Vielsen er ikke fundet 1848-1850 (begge incl.) i følgende:

Frankfurt (Oder) Gertraud. Trauungen 1841-1856.
Frankfurt (Oder) Marien. Trauungen 1845-1875.
Frankfurt (Oder) Sankt Georg. Trauungen 1792-1854.
Frankfurt (Oder) Sankt Nikolai. Trauungen 1845-1867.

Parret er gift, da første barn – Emilie Louise STEGEMÜLLER – bliver født den 27. marts 1857. Hun bliver døbt i Sankt Georg den 13. april 1857.

Det er klart, at jeg vil være meget glad for al den bistand, De kan yde mig, når jeg besøger Frankfurt. Og jeg er interesseret i enhver oplysning, De måtte ligge inde med, om min familie.

Fra en dansk artikel om slægtsforskning i Tyskland ved jeg, at der på stadsarkiver ofte findes følgende, der kan være relevante for mig (og som forhåbentlig ikke er gået tabt):

Vejvisere eller adressebøger
Folketællinger
Borgerskabsprotokoller
Lavsprotokoller
Udvandrerlister
Lokale familiebøger (»Ortssippenbücher«)
Slægtsbøger
Ligprædikener
Aviser
Skattelister

En af Deres medarbejdere nævnte i telefonen, at man som gæst hos Dem bør spørge så konkret som muligt efter de arkivalier, man ønsker at benytte.

Det forstår jeg til fulde, men det er vanskeligt, når man som udlænding ikke kender de foreliggende muligheder. Jeg håber på Deres forståelse herfor.

Jeg er også klar over, at det ikke er gratis, og jeg er indforstået med at afholde rimelige udgifter.

Mange venlige, genealogiske hilsner
Hanne B. STEGEMÜLLER
Danmark.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , /af ,

Slægt eller data?

Slægt eller data?

Skriv om min slægt?

Slægt eller data?

Jeg vil egentlig gerne skrive om min slægt, så for et års tid siden købte jeg bogen “Skriv om din slægt” af Marie Østergaard Knudsen, men som det tit går for mig, kom den (for) hurtigt op på hylden: Jeg fik den aldrig læst. Nu har jeg taget den frem igen. Jeg kan ikke skrive så stort et værk, som hun fortæller om, for jeg ejer ikke fortællekunsten, men jeg håber at finde lidt inspiration hist og her, for bogen er helt sikkert velskrevet, og hun ved, hvad hun taler om.

Mit ønske er at forbinde fortid og nutid. Det forsøger jeg også på i denne artikel.

Jeg vil forstå mig selv i lyset af mine aner. Hvilke træk har jeg tilfælles med dem? Vi er ganske vist ikke biologisk beslægtede, men jeg er “en STEGEMÜLLER “, og det er jeg stolt af. Det er her, jeg føler, jeg hører til, og det er herfra, jeg har nogle skrøner, og det er herfra, jeg har nogle få arvestykker. De har sat sig spor i mig.

Min tanke er, at man, hvis man vil skrive noget spændende om sin slægt, skal have følelser på spil. Der skal være et “noget”, der forbinder mig med dem. Det er præcis sådan, jeg har det med “Brederne”, som var dem, der satte mig i gang med slægtsforskning i 2003.

Billeder herunder forestiller min farfar Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER (1891-1952), min far Jørgen STEGEMÜLLER(1922-1972) og mig (1963-?) sagde hunden. Jeg synes, vi ligner hinanden, men det kan godt være fordi, jeg gerne vil se det.

Slægt eller data?

Mit problem er, at jeg aldrig kommer i gang med at skrive, fordi jeg hele tiden opdager en ny detalje, jeg ikke har undersøgt. Eller jeg finder en af mine egne gamle fejl, der skal rettes. Jeg stræber efter det sublime, fordi det perfekte ikke er godt nok.

På den måde bliver det valget mellem slægt eller data. Hidtil har data vundet og for 40 år siden, troede jeg da også, jeg skulle være datamatiker. Og der er altid et anepar mere at finde. Man bliver aldrig “færdig”; det stopper aldrig for “Slægtsforskning er ikke en hobby, det er en lidelse”, lærte jeg for længe siden. Og det passer heldigvis.

Nu har jeg malet mig selv op i et hjørne: Jeg har lovet Kathrine Tobiasen, redaktøren på bladet “Slægtsforskeren”, at jeg vil skrive hende en artikel om processen med min tyske slægt og om rejsen til Tyskland i august.

Jeg skal ned at se, hvor jeg kommer fra. Jeg skal på arkivet og finde ud af, hvordan oldefar blev så dygtig en hattemagermester, at direktøren for Brede Klædefabrik, den tyskfødte Daverkosen, inviterede netop ham til at komme til Danmark og være med til at starte hatteafdelingen på Brede Klædefabrik i 1890. Jeg har skrevet lidt mere om Brede Klædefabrik og de tyske mestre i denne artikel.

Det er en vældig proces, jeg har fået sat i gang. Slægtsforskning i udlandet er svært, og slægtsforskning i Tyskland er måske noget af det sværeste på grund af landets historie. Det er som at starte forfra.

Bare den “detalje”, at stat og kirke i Tyskland er adskilt gør, at man skal søge på en helt anden måde. Forkortelserne i kirkebøgerne er anderledes, og man skal være sig det tyske sprog bemægtiget – ligesom oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER i 1918 skulle overbevise Søllerød Sogneraad om, at han var det danske sprog bemægtiget, da han efter 28 år her i landet søgte om dansk indfødsret.

Ved du fx, hvad en indsidder hedder på tysk? Eller var du klar over, at dødsårsagen Brechruhr nok bedst oversættes med kolera? Det døde oldefars to ældre søstre af med en dags mellemrum. Forældrene sørgede for, at begravelsen fandt sted den samme dag. Det må have været frygteligt for forældrene.

Stegemüller, Wilhelm Rudolf, Hattemagermester af Søllerød Sogn under Københavns Amt, født 1862 i Frankfurt an der Oder, kom 1890 her til landet, hvor han derefter stadig har opholdt sig; fra 1913 har han boet i Søllerød Sogn. Andrageren, der er det danske Sprog bemægtiget, er gift med en dansk Kvinde, med hvem han har 8 Børn, der forsaavidt de har naaet skolepligtig Alder nyder eller har nydt dansk Skoleundervisning. Andrageren anbefales af Søllerød Sogneraad”.

Dateret: 7/3-18

Min forbindelse til Brede Klædefabrik

Min far Jørgen og hans søster Kirsten STEGEMÜLLER (1919-1985) var begge født “på Brede”, for sådan siger man, og gennem hele mit liv har jeg følt en stærk tilknytning til det sted, der nu er en del af Nationalmuseet. Min farfar var fabriksmester der, inden de flyttede til Kolding og Randers. Han og alle hans søskende var også født på Brede.

Hvis du af en eller anden årsag er interesseret i Brede Klædefabrik, er der en fremragende TV-udsendelse her, som fortæller om det sted, Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER kom til og store dele af hans efterslægt kommer fra.

Slægt eller data?

Da jeg var 16 år og lidt forpjusket kom til København, opsøgte jeg min fars ungdomskæreste Birthe Hanne Jensen (1925-2023) og den mand, hun vragede min far til fordel for. Jørgen tog det pænt, at han blev vraget, og de tog sig kærligt af mig og satte fx i 1983 studenterhuen på mit hoved, for, som hun sagde, “Der var jo ikke andre”.

Det er et sidespring, men hendes sønner siger “De to familier var vævet ind i hinanden”. Min far blev ved at skrive “Hils på Hovedgaden”, når han skrev nogle af de mange breve, jeg har fra ham til dem. Brevene er fra 1955. Og med “Hovedgaden” mente han hovedgaden i Kongens Lyngby, hvor kvinden, der kunne være blevet hans svigermor, boede. Jeg har også kendt kvinden på Hovedgaden.

Min fars søster og hans ungdomskæreste, var veninder hele livet.

Der gik 40 år for mig – først med karriere og så med sygdom, men jeg fik kontakt til ungdomskæresten igen. Hun fortalte, hvordan hun og Jørgen mødtes på Brede, hvor hun var på kontoret. Hun havde smidt nøglen til spindemesterens kontor væk og var ulykkelig over det. Men Jørgen reddede hende – selvfølgelig – ud af kattepinen. De kendte allerede hinanden lidt fra en aften til et foredrag i Dansk Vandrelaug, hvor Jørgen sad og smed papirkugler i nakken på hende. Sådan opnåede man kontakt dengang. Nu sender man nok en SMS.

Da jeg traf hende igen i foråret 2023, fortalte hun meget om sin tid på Brede, og om hvordan hun kravlede op ad rangstigen og avancerede til at spise frokost med familien Stegemüller. Jeg fortalte hende, at jeg altid havde været stolt af at være en Stegemüller. Hun svarede uden videre: “Det kan du også roligt være”.

Hun døde 98 år gammel i november 2023, og jeg er så glad for, at vi fik kontakt igen, og at jeg fik sagt tak for alt det, de engang gjorde for mig.

Ved hendes hendes begravelse sagde en af hendes sønner i talen i Lyngby Kirke, at hun i sin ungdom mødte “en af de flotte fyre på fabrikken”. Det var min far, han mente. Det gjorde mig på en underlig måde glad og stolt.

Slægt eller data?

Brede Værks 50års jubilæum (1877 – 1927)

Det jeg ikke vil

Min morfar var tilbage i 1970’erne med til at betale en slægtsbog over hans mor slægt. Den var udarbejdet af Dansk Slægtsforskning i Fredericia.

Den er et eksempel på, hvad jeg ikke vil lave, for den er umådeligt kedelig. Der er kun datoer og ingen fortællinger.

Datoerne er i virkeligheden kun interessante for slægtsforskeren selv. De sørger for det, jeg kalder “rammeværket”, som betyder, at vi ikke får morfar placeret midt i Englandskrigene el.lign. Andre mennesker fascineres ikke af en stribe folketællinger eller en endeløs række af faddere. Det er vores “værktøjer”.

Jeg har gennemgået mange slægtsbøger fra Dansk Slægtsforskning i Fredericia, og de har det tilfælles, at de har form som en ambolt:

En lille forslægt, der tager udgangspunkt i et anepar på et tidspunkt efter 1814, hvor der er kommet orden i kirkebøgerne, så det er blevet nemt, og så fokuserer de på efterslægten og søger efter levende efterkommere.

Efterslægten er toppen af ambolten, og det er klart, for der skal jo være nogle – helst mange – til at betale, da slægtsforskning tager tid og derfor er dyrt

Jeg vil heller ikke udgive en trykt anetavle, for den er forældet før blækket, vi ikke bruger mere, er tørt. Jeg har det fint med at publicere på nettet i TNG, hvor jeg kan rette fejl og tilføje detaljer forhåbentlig uden at nogen opdager det.

Slægt eller data?

Min fars frihedskæmperarmbind, manchetknapper og et ungdomsbillede

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Kilder og kildekritik i slægtsforskning

Kilder og kildekritik i slægtsforskning

Slægtsforskningens Anders And-syndrom

Kilder og kildekritik i slægtsforskning

Topbilledet stammer fra min oldefars og oldemors vielse i Kongens Lyngby. Det var ham, der i 1890 indvandrede til Brede Klædefabriks hatteafdeling, idet han var hattemagermester. Han var nok nærmest en del af Cohns import af tyske mestre, og han bragte slægtsnavnet “Stegemüller” med sig fra Frankfurt an der Oder. Det kan jeg godt lide at vide.

I slægtsforskning er kilder afgørende. De danner grundlaget for vores forskning og giver os mulighed for at bevæge os gennem tid og rum, mens vi rekonstruerer fortiden. Desværre er der en tendens blandt visse slægtsforskere til at favorisere kvantitet over kvalitet, hvilket kan føre til en form for “slægtsforskningens Anders And-syndrom”.

Et eksempel på dette syndrom ses hos visse brugere af platforme som MyHeritage, hvor det er muligt at sammensætte enorme slægtstræer på rekordtid. Denne hurtige tilgang indebærer dog ofte en manglende brug af originale kilder.

Det er som at bygge et slot på sand. Ja, det ser imponerende ud, men det kan let skylles væk af tidevandet. Her er et eksempel med over 1,2 millioner personer i et træ – eller 14 … Det er jo helt vanvittigt.

Når vedkommende angiver mine nærmeste eller mig, staves mit efternavn konsekvent forkert. Jeg hader det. Jeg har for flere år siden forsøgt med en dialog, men det er ikke lykkedes.

 

Kilder og kildekritik i slægtsforskning

Jeg er langsom

Jeg er evigheder om det … Det er er klart, for det tager tid at finde fx de rette kirkebogsopslag, det tager til tider sin tid at læse, hvad den kirkebogsførende skrev, det tager tid at få hjælp til tydning, når jeg ikke selv kan, det tager tid at indsætte de rette transskriptioner og kilderne i Legacy, det tager tid at krydstjekke med andre kilder, det tager tid at opdatere TNG-siden osv. Men jeg skal jo heller ikke nå noget.

Jeg har kontakt med en begynder i slægtsforskning, som jeg temmelig langt ude er biologisk beslægtet med. Jeg vil utrolig gerne hjælpe vedkommende i gang, men det går så stærkt, at jeg er efterladt gispende efter vejret på perronen. Jeg kan slet ikke følge med i de lynhurtige resultater.

Hvis jeg ville, kunne jeg trykke på en knap tilføje 112 personer baseret på “Smart Matches”. Det har bare ikke noget med slægtsforskning at gøre, og jeg finder det ikke videre smart, så det vil jeg ikke! Og det er helt sikkert, at jeg ikke fornyr mit fulde abonnement på MyHeritage. Der er ganske enkelt for meget udokumenteret “skrammel”, og der kan gå måneder imellem, jeg falder over valide data. Det er det (sgu) for dyrt til.

Kilder og kildekritik i slægtsforskning

Hvorfor skal det gå så stærkt?

Så hvorfor dette hastværk? Måske er det på grund af den moderne kultur med øjeblikkelig tilfredsstillelse, hvor det at have et stort slægtstræ på nettet kan virke som en bedrift i sig selv. Men slægtsforskning bør ikke være en kapløb mod antallet af profiler, men snarere en rejse ind i fortiden med omhu og opmærksomhed på detaljer.

Hvis man har megen hastværk og primært kopierer, hvad andre har lavet, vil man jo aldrig finde fx at ens 5 * tipoldefar, Fyrbøder Christian Jørgen Krøyer, i februar 1723 fyrede op i ovnene i prinsessens værelser. Det er da noget af det, der er sjovt. Jeg elsker alle de små detaljer.

Forskellen på primære og sekundære kilder

En af nøglerne til en kvalitetsfuld slægtsforskning er forståelsen af forskellen på primære og sekundære kilder:

  • primære kilder er de originale dokumenter eller vidnesbyrd, der er skabt eller produceret tæt på den tid, begivenheden fandt sted. Disse kan være kirkebøger, folketællinger, breve osv.
  • sekundære kilder er derimod baseret på information fra primære kilder, men de er ikke skabt i samme tidsperiode som begivenheden. Det kan for eksempel være slægtsbøger, familiememoirer osv.

Om kildekritik

At kunne skelne mellem disse typer af kilder er afgørende for at bedømme deres pålidelighed og nøjagtighed. Her kommer kildekritikken ind i billedet.

Kildekritik handler om at vurdere en kilde ud fra dens troværdighed, autoritet, aktualitet, objektivitet og relevans.

En kildekritisk tilgang indebærer at stille kritiske spørgsmål til kilden: Hvem har skrevet den? Hvorfor? Hvornår? Og hvordan blev informationen indsamlet?

I vores iver efter at opdage vores forfædres historie må vi ikke falde i fælden med at tro på alt, hvad der præsenteres for os. Vi skal være vagtsomme, nysgerrige og tålmodige. Slægtsforskning handler ikke kun om at finde vores forfædres navne og datoer, det handler om at forstå deres liv og konteksten, de levede i. Og det kræver, at vi lægger vægt på kvalitet over kvantitet, på kilder frem for myter.

Så lad os gå langsomt på opdagelse i fortiden med respekt for kilderne og en kritisk sans, der guider os gennem labyrinten af slægtsforskningens Anders And-syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Visit hos min nærmeste familie

Visit hos min nærmeste familie

Jeg har ingen familie, men …

Visit hos min nærmeste familie

Som bekendt har jeg egentlig kun to kedelige kusiner, som jeg stort set ikke kender, men jeg har også min fars ungdomskæreste, og det er jeg så utrolig taknemmelig over.

Det er damen på 98 år, og hende har jeg besøgt i dag. Hun kender min far bedre, end jeg selv gør, så det er fantastisk at kende hende – vi har fælles værdier. Hun kan fortælle så meget, jeg ikke ved. Hun er gammel og lider af en voldsom tremor, men fra halsen og op fejler hun absolut intet, bortset fra at hun næsten ikke kan se … For eksempel har hun fuldkommen styr på Putin og krigen i Ukraine. Vi deler sorgen over, at der igen er krig i Europa; ingen af os havde troet, det nogensinde ville ske.

Hun har “kun gode minder” og nogle af dem er, at det var dejligt, at “familien Stegemüller” ikke vragede hende, uagtet hun vragede min far Jørgen Stegemüller til fordel for den mand, hun giftede sig med og var gift med i 64 år og 7 måneder. Vagn døde som 88-årig i 2013.

Familierne var “vævet ind i hinanden” (ref. hende yngste søn) og det vedblev de at være. Således fulgte min fars søsters mand (dvs. min onkel) hende op, da hun blev gift med Vagn i Lyngby Kirke den 14. maj 1948. Pudsigt nok er den 14. maj min fars søsters fødselsdato. Jeg skal have spurgt hende, om der var en mening med det. Det var der sikkert.

En gammel dame kan fortælle

Da jeg er interesseret i historie, er det fantastisk at tale med hende. Hun kan godt nok ikke altid huske, hvad hun allerede har fortalt (men det kan jeg jo heller ikke selv …), så nogle af historierne, får jeg på ny. Jeg genkender dem, fordi jeg har lydoptagelserne af vores samtaler.

  • 11 unge mænd blev skudt af Gestapo ved Lauringe Mose i Rorup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt.
  • En af dem var “Preben Hagelin“. Episoden er kendt som “Massakren ved Osted”. Han var i modstandsgruppe med Vagn. Den unge mand havde et meget fint ur, som han smed på jorden, inden han blev henrettet et sted ved Roskildevej. Derfor kunne man efterfølgende se, at det var stedet, de blev henrettet.
  • En anden af de unge mænd havde en “Genser”, som var en tyk, strikket sweater, på. Hans dæknavn var Lasse Sommer. Hans rigtige navn var Eduard Frederik Sommer (1922 – 1944).
  • Efter befrielsen blev de unge gravet op og genbegravet i Ryvangen ved det, der kaldes Patriotbegravelsen den 29. august 1945. Hans mor Ella Johanne Nielsen, gift Sommer, genkendte ham pga. sweateren, der ikke var rådnet op.
  • Det er barske sager.

Vi talte om hendes 100-årsdag, som hun glæder sig meget til. Åh for pokker hvor jeg håber, hun holder så længe. Lige nu er er hun på et genoptræningscenter, fordi hun har haft en svær infektion med høj feber. Gudskelov er den ene søn overlæge på Bispebjerg, så han sørgede for, at hun blev indlagt på Herlev. Hanne ved ikke helt, hvor længe hun var på Herlev, men det er også ligegyldigt. Hun er heller ikke klar over, hvor længe hun har været på genoptræningscenteret. Det er også helt lige meget.

Hvis vi når 100-årsdagen, er jeg inviteret med som en del af familien. Den slags kender jeg jo slet ikke. Jeg glæder mig allerede, blandt andet fordi jeg så muligvis vil kunne træffe træffe min fars første kone Inge Sommer.

Vi siger “På Brede”

Når vi siger “På Brede”, underforstår vi “På Brede Klædefabrik”. Min oldefar indrejste til Brede fabrik i 1890 som hattemagermester. Han fik børn og børnebørn. Min far Jørgen var et af disse børnebørn. Hanne var på kontoret “På Brede” og der mødte hun min far under besættelsen.

Vi talte i dag om Kæthe Stegemüller, som jeg svagt husker fra et bryllup i 1972. Hun var på hattefabrikken, der flyttede fra Brede til Skodsborg i 1913. Hanne huskede glimrende navnet “Dansk Filthattefabik”. Det er sjovt som hendes erindringer kan kobles med mine fakta.

Endelig hører jeg til et sted

Jeg er rørt. Det har været en dejlig dag, og endelig hører jeg til et sted.

Hanne og Vagn tog sig af mig i 1980, da jeg kom til København og var helt håbløs. Fx havde jeg aldrig før haft en elektrisk tandbørste …!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.