Slægtsforskningens Anders And-syndrom

Kilder og kildekritik i slægtsforskning

Topbilledet stammer fra min oldefars og oldemors vielse i Kongens Lyngby. Det var ham, der i 1890 indvandrede til Brede Klædefabriks hatteafdeling, idet han var hattemagermester. Han var nok nærmest en del af Cohns import af tyske mestre, og han bragte slægtsnavnet “Stegemüller” med sig fra Frankfurt an der Oder. Det kan jeg godt lide at vide.

I slægtsforskning er kilder afgørende. De danner grundlaget for vores forskning og giver os mulighed for at bevæge os gennem tid og rum, mens vi rekonstruerer fortiden. Desværre er der en tendens blandt visse slægtsforskere til at favorisere kvantitet over kvalitet, hvilket kan føre til en form for “slægtsforskningens Anders And-syndrom”.

Et eksempel på dette syndrom ses hos visse brugere af platforme som MyHeritage, hvor det er muligt at sammensætte enorme slægtstræer på rekordtid. Denne hurtige tilgang indebærer dog ofte en manglende brug af originale kilder.

Det er som at bygge et slot på sand. Ja, det ser imponerende ud, men det kan let skylles væk af tidevandet. Her er et eksempel med over 1,2 millioner personer i et træ – eller 14 … Det er jo helt vanvittigt.

Når vedkommende angiver mine nærmeste eller mig, staves mit efternavn konsekvent forkert. Jeg hader det. Jeg har for flere år siden forsøgt med en dialog, men det er ikke lykkedes.

 

Jeg er langsom

Jeg er evigheder om det … Det er er klart, for det tager tid at finde fx de rette kirkebogsopslag, det tager til tider sin tid at læse, hvad den kirkebogsførende skrev, det tager tid at få hjælp til tydning, når jeg ikke selv kan, det tager tid at indsætte de rette transskriptioner og kilderne i Legacy, det tager tid at krydstjekke med andre kilder, det tager tid at opdatere TNG-siden osv. Men jeg skal jo heller ikke nå noget.

Jeg har kontakt med en begynder i slægtsforskning, som jeg temmelig langt ude er biologisk beslægtet med. Jeg vil utrolig gerne hjælpe vedkommende i gang, men det går så stærkt, at jeg er efterladt gispende efter vejret på perronen. Jeg kan slet ikke følge med i de lynhurtige resultater.

Hvis jeg ville, kunne jeg trykke på en knap tilføje 112 personer baseret på “Smart Matches”. Det har bare ikke noget med slægtsforskning at gøre, og jeg finder det ikke videre smart, så det vil jeg ikke! Og det er helt sikkert, at jeg ikke fornyr mit fulde abonnement på MyHeritage. Der er ganske enkelt for meget udokumenteret “skrammel”, og der kan gå måneder imellem, jeg falder over valide data. Det er det (sgu) for dyrt til.

Hvorfor skal det gå så stærkt?

Så hvorfor dette hastværk? Måske er det på grund af den moderne kultur med øjeblikkelig tilfredsstillelse, hvor det at have et stort slægtstræ på nettet kan virke som en bedrift i sig selv. Men slægtsforskning bør ikke være en kapløb mod antallet af profiler, men snarere en rejse ind i fortiden med omhu og opmærksomhed på detaljer.

Hvis man har megen hastværk og primært kopierer, hvad andre har lavet, vil man jo aldrig finde fx at ens 5 * tipoldefar, Fyrbøder Christian Jørgen Krøyer, i februar 1723 fyrede op i ovnene i prinsessens værelser. Det er da noget af det, der er sjovt. Jeg elsker alle de små detaljer.

Forskellen på primære og sekundære kilder

En af nøglerne til en kvalitetsfuld slægtsforskning er forståelsen af forskellen på primære og sekundære kilder:

• primære kilder er de originale dokumenter eller vidnesbyrd, der er skabt eller produceret tæt på den tid, begivenheden fandt sted. Disse kan være kirkebøger, folketællinger, breve osv.
• sekundære kilder er derimod baseret på information fra primære kilder, men de er ikke skabt i samme tidsperiode som begivenheden. Det kan for eksempel være slægtsbøger, familiememoirer osv.

Om kildekritik

At kunne skelne mellem disse typer af kilder er afgørende for at bedømme deres pålidelighed og nøjagtighed. Her kommer kildekritikken ind i billedet.

Kildekritik handler om at vurdere en kilde ud fra dens troværdighed, autoritet, aktualitet, objektivitet og relevans.

En kildekritisk tilgang indebærer at stille kritiske spørgsmål til kilden: Hvem har skrevet den? Hvorfor? Hvornår? Og hvordan blev informationen indsamlet?

I vores iver efter at opdage vores forfædres historie må vi ikke falde i fælden med at tro på alt, hvad der præsenteres for os. Vi skal være vagtsomme, nysgerrige og tålmodige. Slægtsforskning handler ikke kun om at finde vores forfædres navne og datoer, det handler om at forstå deres liv og konteksten, de levede i. Og det kræver, at vi lægger vægt på kvalitet over kvantitet, på kilder frem for myter.

Så lad os gå langsomt på opdagelse i fortiden med respekt for kilderne og en kritisk sans, der guider os gennem labyrinten af slægtsforskningens Anders And-syndrom.

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.