Indlæg

/7 Kommentarer/i , /af ,

Hjemme bedst?

Hjemme bedst?

Næh egentlig ikke

Er det virkelig sådan, at man skal sige “hjemme bedst?”

Jeg har været på besøg i mit eget hjem. Det er blevet hundekoldt, så jeg manglede relevant tøj, sovete, opladeren til tandbørsten osv. Herudover havde jeg en mail med bilag, der skulle sendes til nogle fra kirken. Jeg fik da bevist overfor mig selv, at jeg trods alt stadig kan tænke og skrive noget (bare en mail), der er fornuftigt og sammenhængende. Men resten af intellektet er temporært ude af drift. Tankerne følger simpelthen ikke med.

Jeg tør ikke være derhjemme

Det er en skræmmende oplevelse ikke at turde at være i eget hjem, som jeg ellers elsker. Jeg har jo kæmpet for at kunne beholde lejligheden. Der var ganske enkelt for mange spor. Dem har jeg dog fået fjernet, så det forhåbentligt bliver bedre at komme hjem næste gang enten for good eller på besøg.

Vi havde aftalt, at jeg skulle være tilbage på afdelingen kl. 13:00, så jeg var her naturligvis 12:55. Min søde kontaktperson kom og spurgte, hvordan det var gået. Jeg kunne kun svare, at jeg fik gjort det, jeg havde på huskelisten, men at det var en dårlig oplevelse, og at jeg kun ikke er bange for mig selv, når jeg er her.

De siger, jeg har mange ressourcer

De bliver ved at sige, at jeg har mange ressourcer. Det ved jeg godt, og det er selvfølgelig omsorgsfuldt, opmuntrende og pænt ment. Jeg er helt klar over, at jeg ser alt sort, men indeni mig bliver det til, at man så ikke kan have det elendigt. Skal man mangle ressourcer for at være psykisk syg?

God søndag.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/34 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Invalid

Invalid

Nu er jeg invalid

Det lyder absurd, men alligevel vil jeg dele glæden med alle mine trofaste læsere: Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP (Nu P+)) har i dag meddelt, at de tilkender mig invalidepension med virkning fra 1. august i år og til min død. Det skyldes, at deres lægekonsulent har vurderet, at jeg er 2/3 invalid. Altså det er vel lidt absurd at være glad over at blive erklæret invalid. Det handler bare om penge – mange penge – selv efter skat.

Jeg sendte JØP det samme materiale, som rehabiliteringsteamet havde til rådighed. Og det var åbenbart tilstrækkeligt.

Der er utrolig meget, der nu bliver lettere!

  1. Jeg kan betale tandbehandlingen selv og slipper for at bede om hjælp til det i Hvidovre Kommune. Jeg hader ikke at kunne klare mig selv.
  2. Hvis jeg står uden job 1. januar 2017, kan jeg vist nok klare mig for ledighedsydelsen sammenlagt med invalidepensionen.
  3. Jeg kan bringe min kassekredit i nul (den har jeg “levet af” i et par år), og derefter få det endelige overblik over økonomien igen. Før i tiden havde jeg fuldstændig styr på alting, men de seneste to år er det gledet mig af hænde. Jeg har overlevet fra dag til dag, og har ikke kunnet overskue at få styr på sagerne.
  4. Jeg kan tænke på at rejse igen. Jeg har ellers haft indstillet mig på, at rejserne tilhørte en svunden tid. Det er livskvalitet at kunne rejse.
  5. Rosinen i pølseenden: Jeg mangler faktisk et par nye sko.

Endelig kan jeg helt slippe bekymringerne om indtægt og bolig. Jeg har undersøgt om kommunen skal modregne. Det skal de ikke – pengene er mine.

Det er altså en stor dag, og jeg ville da lige dele den med jer.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/12 Kommentarer/i , /af ,

Når opmærksomheden svigter

Når opmærksomheden svigter

En meget fin bog

“Når opmærksomheden svigter” er titlen på en bog om “Kognitive vanskeligheder ved depression og bipolar affektiv sindslidelse”.

Den er 47 sider lang/kort med masser af illustrationer og omhandler et emne, der optager mig meget. Jeg har fået den af en speciallæge, der fortalte, at den var skrevet for fagfolk. Det synes jeg nu ikke. Succesen består i, at jeg rent faktisk kunne læse den og det i et stræk. Derfor fortæller jeg om det. Det gjorde mig glad.

Det fremgår blandt andet af bogen, at de kognitive vanskeligheder kan bestå i måneder eller år, efter man faktisk har fået det godt igen. Det var selvfølgelig ikke så rart at læse.

Selve det at læse

Det er flere år siden, jeg har så meget som forsøgt på at læse en bog. De sidste forsøg var mislykkede. Jeg har derfor mest læst på nettet, der som hovedregel består af små afgrænsede stykker tekst, men også længere artikler fra både Information og Kristeligt Dagblad. Det er faktisk gået helt godt på det seneste.

Det med at kunne læse en bog er en sejr, så derfor har jeg fundet en anden frem, der har et emne, som jeg tror, vil være rigtig interessant – og det skal det være, for at jeg kan koncentrere mig om den. Altså hænge i. Bogen hedder “Overgange” og udkom i år 2000. Jeg fik den vist ikke læst dengang. Den består af bidrag fra en masse forskellige kvinder og handler om det at blive ældre. Det er måske lidt præmaturt, men den er ideel, idet man kan læse bare et bidrag ad gangen, så man får en naturlig pause.

Søvn

I årevis har jeg døjet med at sove; de seneste to år selvfølgelig pga. uvisheden i mit liv. Derfor har jeg brugt en masse Benzodiazepiner i form af sovemidlet Zopiclone. Det er i længden bare ikke nogen holdbar løsning, da de for det første er afhængighedsskabende og for det andet aftager effekten hurtigt, så man er nødt til at sætte dosis op for at få den ønskede effekt. Distriktspsykiatrien har da heller ikke været meget for at udskrive dem. Sundhedsstyrelsen vogter over dem på dette område.

Nu har jeg selv fundet frem til noget, der er meget bedre: en stor kop “Yogi te” sammen med de 400 mg. Seroquel, som jeg jo alligevel spiser. Seroquel anvendes i høj grad til bipolar affektiv sindslidelse, da det beskytter mod både mani og depression.

Teen består af: Fennikel, Kamilleblomst, Pebermynte, Kardemomme, Citronmelisse, Citrongræs, Baldrianrod, Salvie, Lavendelblomst og Muskat. Jeg er ellers ikke så meget for diverse naturlægemidler, laktosefri kost, mandelmælk, speltmel og andet hokus pokus, men jeg overgiver mig og siger, at denne te er fantastisk. Det er vist nok videnskabeligt bevist, at kamille har en rigtig god søvneffekt.

Det er skønt ikke længere at skulle ligge vågen i timevis.

Min lækre morgenmad

Jeg vil have et sundt og lækkert måltid pr. dag. Det er morgenmaden, der holder for: Masser af frugt og bær, yoghurt og mysli forbedret med ekstra økologiske rosiner og nødder. Det er lige før, skålen ikke er stor nok. Jeg nyder det hver morgen.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/15 Kommentarer/i , , /af , ,

Kognitive problemer

Kognitive problemer

Kognition mv.

Måske har jeg skrevet om de kognitive problemer før, men det kan jeg ikke huske, og I må bære over eller lade være at læse med!

Jeg glæder mig over, at jeg har fået det rigtig godt, at jeg har fundet en plads på arbejdsmarkedet, og at jeg har resterhvervsevne. Jeg er blevet ansat på den mest fantastiske arbejdsplads – bedre end nogen anden, jeg har haft, jeg har de bedste kolleger, en rigtig god chef og opgaver, der virkelig passer til mig, og som jeg er vild med. Det er det perfekte match. Tænk at det kunne ende så lykkeligt. I hvert fald indtil videre. Ingen ved, hvad der sker efter den 30. december 2016.

Der er dog to ting, der ikke er kommet i orden, og det er de kognitive problemer med koncentration, overblik og især hukommelse. Jeg har mistet håbet om, at det nogen sinde bliver bedre.

Koncentration

Det går fint nok på arbejdet, men det går ikke herhjemme. Jeg kan fx ikke rigtig se en TV Avis. Jeg sidder hele tiden med fornemmelsen af, at jeg ikke har hørt rigtigt efter, men det gør jeg mig de største anstrengelser for, det hjælper bare ikke. Hvis der fx er et interview, hvor billedet skifter mellem intervieweren og den interviewede, kan jeg ikke forbinde de to billeder med hinanden. Jeg har ingen idé om, hvad der skete på billede 1, når det skifter til billede 2. På samme måde kan jeg heller ikke fastholde en prædiken. Det bliver bare til fragmenter, og så er det ærlig talt ikke videre interessant. Tilsvarende er jeg heller ikke i stand til at læse en bog, hvilket jeg ellers var meget glad for tidligere.

Den gode og kloge læge i Distriktspsykiatrien siger, at det er naturligt nok, at der ikke er mere koncentration “tilbage” efter arbejde, da den er brugt derinde. Det kommer til at lyde lidt som en hyldevare, men det har hun jo nok ret i.

Hukommelse

Jeg har for længst accepteret (tror jeg nok), at 2014/15 er væk, og alligevel er det meget, meget ubehageligt, at der bliver ved at dukke ting op fra de år, som jeg ikke ved noget om. Hvis det handler om andre mennesker, kan det blive taget som udtryk for, at jeg ikke finder dem videre interessante. Hvis det handler om andre ting, kan jeg blive stemplet som ret dum, og det har jeg ikke lyst til.

Et lille eksempel: En kvinde skrev en meget hjertelig kommentar til et indlæg på Facebook. Hun skrev som om, vi kendte hinanden. Jeg kiggede på hendes profil med billede, men der var ingen klokker, der ringede. Jeg skrev til hende og spurgte, om vi kendte hinanden? Hun fortalte, at vi havde været indlagt sammen to måneder i sommeren 2015, og at vi havde haft mange, lange gode samtaler. Jeg har absolut ingen erindring om det/hende.

Problemerne dukker gradvist op

Hvis det nu var sådan, at jeg kunne få præsenteret alt fra de to år på en gang, så der ikke hele tiden kom disse nye mindelser, ville jeg være glad. Så kunne jeg trække en streg i sandet og sige, at det var så det, og så komme videre derfra. Det er imidlertid gået op for mig, at det ikke “bare” er de to år, der er væk, det er meget mere. Jeg kan bringe lidt historik frem ved at læse mine egne gamle blogposter og ved at kigge på www.sundhed.dk. Den øvelse viser blandt andet, at jeg også har været indlagt på psyk. i 2009, og at jeg havde et løntilskudsjob i 2012. Jeg har åbenbart haft problemer med at holde fast i arbejdsmarkedet i lang tid. Jeg husker intet af det.

Den anden dag kom jeg til at kigge på mine ledninger ved musikanlægget. De er sat perfekt op og løber meget fint med de særlige små søm henover en dørkarm. Mit skrivebord er hængt op på væggen, som det skal. Det er helt sikkert ikke mig, der har gjort det, da jeg ikke kan betjene en hammer. Gad vide hvem der har hjulpet med det? Jeg flyttede ind i 2007, så de forsvundne år breder sig også hele tiden som ringe i vandet.

Heller ikke nutiden går det særlig godt med at erindre. På arbejdet, hvor jeg bliver konfronteret mest med problemet, må jeg skrive alting ned, og jeg har efterhånden så mange noter, at jeg ikke kan finde rundt i dem. Jeg må spørge til ting flere gange, og jeg gentager mig selv. Det er jo også måder at virke uintelligent på.

Et andet eksempel: I min kalender, som jeg næsten er slave af, stod, at jeg skulle til min egen læge. Selvfølgelig kørte jeg derned, men jeg måtte jo sige til hende, at jeg ikke kunne huske, hvorfor vi havde en aftale. Det er ærlig talt ikke særlig rart.

Jeg er ikke i stand til at følge en TV-serie, der sendes på ugentlig basis, for jeg har ingen idé om, hvad der skete i sidste uge. Det skal så siges, at det ikke i sig selv er noget stort tab, og jeg har bare medtaget det for at forklare princippet.

Jeg lægger altid alting på den rette plads, nøglerne på netop den knage, telefonen til venstre på skrivebordet, briller på netop deres plads osv. Men det er jeg godt klar over, at andre mennesker sikkert også gør. For mig er det bare noget, der kommer oveni alt det andet.

Hukommelsesproblemerne synes at blive ved

Kunne jeg dog bare gøre op med det én gang for alle, men jeg kan ikke forestille mig, at det kan lade sig gøre. Der er så mange, der har prøvet at hjælpe mig uden held. Derfor har jeg opgivet håbet, men jeg synes ikke, det er let at give slip. Alle lægfolk siger “det er alle de elektrochok”, men det kan jeg til enhver tid afvise med basis i en mail til SIND i sommeren 2014, hvor jeg bad om en bisidder pga. hukommelsesproblemer, og det var før, jeg havde fået så meget som en eneste ECT-behandling.

Neuropsykologen sagde, at de kognitive problemer efter ECT ville være væk efter tre måneder. Det er selvfølgelig først nu, jeg skal prøve at nå frem til denne tidsgrænse, da jeg ellers har været i konstant behandling. Jeg tror bare ikke på det længere.

En eller anden skrev til mig, at det drejede sig om at “tænke positivt”. Jeg synes ikke, det var noget videre godt råd, og at det mest udstillede hende egen uvidenhed om emnet. Det svarer lidt til at sige, at Mindfulness ville være en god idé. Mindfulness og empati er blevet de nye modeord, og Gud og hver mand dyrker dem. Ingen af dem er noget for mig.

Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien vil prøve at tage det op med med lægen, så de måske kan hjælpe mig på en eller anden måde. Jeg ville være lykkelig, hvis der var noget at gøre, men som sagt har jeg opgivet håbet, og jeg synes, alt efterhånden er prøvet. Forløbet hos CSV gav ikke rigtig noget, men det var selvfølgelig forsøget værd.

Jeg føler mig som et halvt menneske, når erindringen er væk.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.