, , ,

Invalid

Invalid

Nu er jeg invalid

Det lyder absurd, men alligevel vil jeg dele glæden med alle mine trofaste læsere: Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP (Nu P+)) har i dag meddelt, at de tilkender mig invalidepension med virkning fra 1. august i år og til min død. Det skyldes, at deres lægekonsulent har vurderet, at jeg er 2/3 invalid. Altså det er vel lidt absurd at være glad over at blive erklæret invalid. Det handler bare om penge – mange penge – selv efter skat.

Jeg sendte JØP det samme materiale, som rehabiliteringsteamet havde til rådighed. Og det var åbenbart tilstrækkeligt.

Der er utrolig meget, der nu bliver lettere!

  1. Jeg kan betale tandbehandlingen selv og slipper for at bede om hjælp til det i Hvidovre Kommune. Jeg hader ikke at kunne klare mig selv.
  2. Hvis jeg står uden job 1. januar 2017, kan jeg vist nok klare mig for ledighedsydelsen sammenlagt med invalidepensionen.
  3. Jeg kan bringe min kassekredit i nul (den har jeg “levet af” i et par år), og derefter få det endelige overblik over økonomien igen. Før i tiden havde jeg fuldstændig styr på alting, men de seneste to år er det gledet mig af hænde. Jeg har overlevet fra dag til dag, og har ikke kunnet overskue at få styr på sagerne.
  4. Jeg kan tænke på at rejse igen. Jeg har ellers haft indstillet mig på, at rejserne tilhørte en svunden tid. Det er livskvalitet at kunne rejse.
  5. Rosinen i pølseenden: Jeg mangler faktisk et par nye sko.

Endelig kan jeg helt slippe bekymringerne om indtægt og bolig. Jeg har undersøgt om kommunen skal modregne. Det skal de ikke – pengene er mine.

Det er altså en stor dag, og jeg ville da lige dele den med jer.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

34 Svar
« ældre kommentarer
  1. Pia
    Pia siger:

    Som du selv skriver, så er det absurd at være glad for at være erklæret invalid, men når man kender baggrunden og systemerne så er det da det bedste der kunne ske. Hjertelig tillykke 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Tusind tak skal du have. Jeg er utrolig lettet, mange ting bliver meget lettere, og det bedste er, at jeg kan overleve fra 1. januar, hvis jeg står uden job til den tid. Det er en tryghed at have den vished.

  2. Madonna
    Madonna siger:

    Det må være svært, at ha’ kræfter til at kæmpe, når man er ramt af psykisk sygdom, men du har gjort det flot, og har om nogen fortjent din pension, og få ro på i fremtiden.

    Tillykke, Hanne.:-)

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Madonna

      Tusind tak skal du have! Ja jeg må nok sige, at de seneste to år har været én lang kamp, primært for at vinde indpas på arbejdsmarkedet igen. Min psykolog sagde altid, at jeg i virkelig gerne ville leve, og det havde hun da helt ret i. Hun var en klog kone.

  3. Lene
    Lene siger:

    Dhvor er det godt for dig. Tillykke og måske kan det også lette presset på hjernen, for bekymringer gør ikke noget godt for hukommelsen.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lene

      Tak skal du have. Jeg var slet ikke klar over, at der er sammenhæng mellem hukommelse og bekymringer. Det vil jeg prøve at finde noget litteratur om.

« ældre kommentarer

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.