Magt og afmagt i mellemtiden

Titlen er inspireret af titlen på Svend Åge Madsens bog fra 1976: “Tugt og utugt i mellemtiden”. Den handler om en mand, der er uretmæssigt dømt for et mord. I virkeligheden er det kun “i mellemtiden” der binder de to titler sammen, for min historie er en historie om magt. Og den udspiller sig i menighedsrådet i Hvidovre Kirke; sådan en slags “De lange knives nat”.

Forleden aften havde vi et meget langt møde, fordi der var nogle rygter, der skulle stedes til hvile, blandt andet det med listen over de, der er uønskede i det kommende menighedsråd. Om de så egentlig blev stedt til hvile, er jeg ikke klar over, da jeg, som jeg ofte har tilstået, er et kvaj til politiske spilfægterier, eftersom de ikke interesserer mig. Jeg er i menighedsrådet, fordi jeg gerne vil skabe resultater vedrørende kirken og aktiviteterne sammen med andre mennesker. Og hvis disse mennesker så tilmed er rare at være sammen med, er det kun godt.

Da vi var “færdige” med rygterne, drejede diskussionen sig hen på økonomiprocesserne, som jeg har forstand på, da jeg levet urimeligt mange år af den slags. Så vidt jeg husker, har jeg udarbejdet 23 forslag til finanslov. Mine interesser i kirken koncentrerer sig om:

1. Det der sker i selve kirken, højmesser, konfirmationsgudstjenester mv.
2. Aktiviteterne
3. Årsbudgettet da det danner rammen om 1 og 2.

Da vi ultimo juni drøftede forslag til årsbudget for 2017, var jeg ret godt forberedt og stillede forskellige spørgsmål primært angående budgetprocessen – og der er vel en grund til, at vi skal tale om det? Jeg ved ikke, hvad resultatet blev, for det blev ikke ført til referat. Jeg stikker ikke for bollemælk, så jeg har begået nedenstående notat til drøftelse ultimo september. Det nævnte jeg i torsdags, hvorpå der var en, der sagde, at han da gerne trak sig fra et navngivet udvalg, så jeg kunne træde ind i stedet. Jeg sagde min ærlige menig: “Du er under lavmålet”.

Da jeg kom hjem meget sent den aften, sendte jeg i afmagt notatet til dette udvalg, så har de en måned til at bekræfte sig selv og hinanden i, at jeg er en idiot 🙂 Hvis de hellere ser min hæl end min tå, forstår jeg det faktisk godt. De har bare overset, at jeg er en fighter!

Oplevelser som denne gør bestemt, at jeg overvejer, om jeg skal genopstille. Min psykolog i Psykiatrifonden fortalte mig flere gange, at mennesker med bipolar affektiv sindslidelse dør 14 år før gennemsnittet. Det gør, at jeg tænker, at det jeg skal lave i min fritid skal være rart og konstruktivt. Selvom jeg hader udtrykket, vil jeg gerne “gøre en forskel”.

---

25-08-2016

Stegemüller

Hvidovre Kirke, Hvidovre Kirkeplads 3, 2650 Hvidovre

Att.: Menighedsrådet

Processerne i forbindelse med forslag til budget for det kommende kalenderår.

Der er ikke i bekendtgørelse af lov om menighedsråd fastsat regler for budgetternes tilblivelse. Det eneste der fremgår er § 41, hvor det er anvist, at der skal holdes et menighedsmøde en gang om året, og på dette møde skal budgettet fremlægges. I ”Vejledning om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision” fra januar 2015 er beskrevet mere ”tekniske” vejledninger fx om FLØS, om artskontoplan, hovedformål mv. Budgettets tilblivelse er ikke omtalt. Konklusion: det enkelte menighedsråd kan sammensætte egne processer.

Nedenstående bedes optaget på førstkommende møde i menighedsrådet som et beslutningspunkt.

Den seneste drøftelse af forslaget til budget den 30. juni 2016:

1. Budgetønsker: Der var indkommet to ønsker til budgettet fra hhv. Præst A (20.000 kr. til etablering af sorggrupper) og Præst B (12.000 kr. til en ekstra månedlig gudstjeneste på lukket afdeling på PCH.). Ønskerne blev ikke forelagt rådet. Selv kendte jeg kun til dem, fordi Præst B havde fortalt om dem, og jeg fik dem udleveret hos Medarbejder A. Ønskerne behandles og beskæres p.t. af Økonomiudvalget.
2. Overskuelighed: I selve dagsordenen fandtes 21 sider med budgetposter. I det vedhæftede bilag fandtes 10 sider med specifikationer af budgetposter.
3. Større anskaffelser fx skiffertag og flygel: Menighedsrådet får kun forelagt én mulighed og ét tal.
4. Kirkelig betjening nedprioriteres i forhold til anskaffelser.
5. Processerne er lukkede og menighedsrådet bliver ikke inddraget i den overordnede prioritering og drøftelse af ressourcer.

Forslag til nye processer:

1. Budgetønsker: Samtlige budgetønsker bør forelægges menighedsrådet, der foretager prioriteringen. Når det kun er Økonomiudvalget, der ser ønskerne, skabes en lukket og udemokratisk proces. Vi ved ikke, hvad der indkom, og vi ved ikke, hvordan der er prioriteret og beskåret. Det er det samlede menighedsråd, der har pligt til og er ansvarlig for den samlede prioritering.
2. Overskuelighed: Det er for mange vanskeligt at forholde sig til de mange sider tal, der for en stor dels vedkommende drejer sig om småbeløb til transport og fortæring. Mange af disse tal er helt naturlige fremskrivninger af regnskabstal fra det foregående regnskabsår med skelen til den seneste kvartalsrapport. Overskueligheden kan øges ved, at der udarbejdes et egentligt budgetnotat på et par A4-sider, som i ord (ctr. tal) beskriver det fremlagte forslag. Det bør beskrives, hvilke udgiftsposter der kan ”leges med”. For eksempel kan vi ikke røre ved husleje, lys og varme, men der må være andre poster, der kan holdes op mod hinanden og prioriteres. Det bør herudover beskrives, hvilke vægtninger der er foretaget af Økonomiudvalget, og om der er nogle af disse, der kan ”leges med”. Hvis vi kan bringe lidt liv i ”Visionsudvalget” igen, skal det tillige beskrives, hvordan visioner og penge hænger sammen.
3. Større anskaffelser: P.t. får menighedsrådet udelukkende forelagt ét tal og én mulighed for så vidt angår større anskaffelser som eksempel: Skiffertag og flygel. Der bør skabes mere gennemsigtighed og demokrati i denne proces. Menighedsrådet bør have forelagt tre muligheder i tre forskellige prisklasser. Hver af mulighederne bør beskrives med fordele og ulemper. Herved kan det sikres, at menighedsrådet træffer beslutning på et oplyst grundlag.
4. Prioritering mellem anskaffelser og kirkelig betjening: Der er efter min opfattelse sket en skævvridning mellem midlerne til den kirkelige betjening og midlerne til anskaffelser og vedligeholdelse. For så vidt angår midler til den kirkelig betjening sidder vi og taler om småbeløb på 5.000 kr. og 10.000 kr. og har svært ved at finde dem, mens vedligeholdelse og anskaffelse gå glat igennem med beløb på flere hundrede tusinde kroner. Den kirkelige betjening er vores raison d’être, men det kan man ikke se af vores budgetlægning.
5. De lukkede processer: Hvis ovenstående punkt 1 – 4 kan føres ud i livet, vil budgetprocessen atter blive åben og demokratisk. P.t. får menighedsrådet forelagt budgetforslaget som et stort set færdigt resultat, som det kræver meget stor indsigt at flytte ret meget på. Det er muligt, at der, som konsekvens af ovenstående, skal skrives en form for kommissorium til Økonomiudvalget, så det bliver klart, hvor skillelinjen mellem deres opgaver og rådets opgaver, går.

Venlig hilsen

Stegemüller

Åstrupgårdsvej 4

2650 Hvidovre