Indlæg

, ,

Diverse

På gensyn

På baggrund af erfaringerne har jeg sagt “På gensyn” og ikke “Farvel” til 808. Alt andet ville være at stikke mig/dem blår i øjnene.

Der kan gå et år, to år eller seks uger, men jeg er sikker på, at vi ses igen. Jeg kender symptomerne alt for godt. Den gode Melita sagde til udskrivningssamtalen, at jeg er meget sårbar, og at det er fint at søge hjælp. Jeg prøvede at beskrive mødet med Glostrup. Hun bifaldt det ikke tydeligt, men jeg fornemmede, at hun forstod. Selvfølgelig kan hun ikke bifalde en kritik af dem, der, nu som følge af fusionen den 1. februar i år, er hendes umiddelbare kolleger. Bare tanken om at skulle vente minimum tre timer, med frygten for at blive afvist, i deres venteværelse, kan skræmme enhver væk.

Symptomer:

Kan ikke stå ud af sengen, orker ikke at gå de ca. 10 meter gennem entreen og dreje til venstre ud til brusenichen. Hvis jeg tænker på at tørre mig på ryggen efter badet, er det helt uoverskueligt. Hvis det er sådan, står Hvidovres telefonnummer øverst i kriseplanen!

Kriseplanen/actioncardet er for længst lavet sammen med Mona, som er utrolig resultatorienteret. Det er meget konkret. Hvad er symptomer? hvad er strategier og løsninger? hvem kan jeg kontakte? osv. Appen hedder “MinPlan”.

Hvem kan jeg kontakte:

Jeg kan kontakte 808, og jeg har deres direkte telefonnumre. Jeg vil utvivlsomt komme til at tale med nogen, jeg kender. Det er der en vis tryghed i. Jeg har kun oplevet god og omsorgsfuld behandling hos dem. Selv hvis man indlægges af DPC via fast track, går turen via Glostrup. Jeg har svært ved at se fornuften i det.

Og hvad så nu?

arbejde i Folkekirkens Nødhjælp de sidste 14 arbejdsdage. Jeg vil prøve at gøre det så godt som muligt, selvom det er svært. Jeg skal jo gerne have Sune (chefen) til at skrive en pæn udtalelse.

Jeg har fået den mail, jeg ventede på fra erhvervsrådgiveren i Psykiatrifonden. Det var den der skulle komme, før jeg kunne kontakte “fleksjobrådgiveren” i Hvidovre Kommune. Jeg har både ringet, lagt telefonbesked og mailet. Det må vel kunne lade sig gøre at få fat i ham? Han har konstant fri med sin familie, er på temadag mv. Erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden har betonet, hvor vigtig det er, at der sker noget i en fart. Jeg går ud fra, at han lytter til det.

Da jeg ikke orker at fortælle hele min livshistorie en gang til, tænker jeg, at det vil være en idé at sende dem mit CV og min livshistorie, som det ligger på nettet. Så kan de selv vælge og vrage. Jeg kommer gerne med supplerende bemærkninger, men turen forfra kan jeg ikke overskue.

Afsked med menighedsrådet

på torsdag den 24. november. Jeg har det ret dobbelt med ikke at være blevet valgt ind igen. Jeg har trods alt været med i otte år, og jeg synes, jeg har været med i nogle gode projekter, som har kunnet sætte lidt skub i sagerne.

Det der får mig til at tænke, at det er OK ikke at være med mere, er hele forholdet til magthaverne. Når de fremlægger ting for rådet, er alle beslutninger allerede truffet, og rådet forventes bare at nikke anerkendende. Der er tale om skueprocesser, der skal ligne demokrati uden at være det. Jeg har egl. aldrig brudt mig om menighedsrådsmøderne, netop fordi det er magthavernes kamp mod det øvrige råd – ja egl. er det ikke nogen kamp, idet rådet gør det, der forventes, nemlig tier og samtykker.

Udenfor møderne er Gud og hver mand trætte af magthaverne, men når vi så når til rådsmøderne, er der ingen, der siger et suk – bortset fra mig. Jeg har fået rollen som den terrier, der kæfter op. Det kan jeg fint leve med, men jeg synes ikke, det er tilfredsstillende, at de andre ikke siger noget. Hvad er alle deres bilaterale udsagn så værd?

Menighedspleje: Der skal nedsættes et udvalg, der skal beskæftige sig med menighedsplejen. Gud og hvermand vil gerne være med. Jeg vil også gerne være med, men jeg bryder mig ikke om et enormt udvalg, ganske enkelt fordi det ikke er operationelt.

Alle præster bør være der, og så fx tre eller fire læge medlemmer. Det må være nok.

Efter min mening skal udvalget incl. præsterne opstille kriterierne for tildeling af støtte, og det skal præsterne så rette sig efter, når de foretager den konkrete tildeling. Jeg forestiller mig egentlig, at der er en række administrative ting, der skal bringes på plads, og når det er sket, kan udvalget nøjes med at mødes til en form for evaluering et par gange om året.

Her bør vi fx tale om, hvorvidt kriterierne fungerer efter hensigten, gennemgå regnskab mv. Hvis der er behov for det, kan jeg fx lave regnskabet, med mindre der findes regler om, at regnskabsføreren skal stå for det – det gør der formentlig.

Udvalget bør indledningsvist beskæftige sig med etablering af hjemmesiden. På hjemmesiden bør indgå:

  • Årlige indtægter og hvor de kommer fra: kirkebøssen og lørdagsdåb
  • Årlige udgifter
  • Altså samlet set et regnskab. Skal regnskabsføreren stå for det?
  • Julehjælp
  • Gavekort: Nødhjælp – de tre typer/størrelser
  • Hvad er kriterierne for at få hjælpen?
  • Hvor henvender man sig med ønsket om hjælp?
  • Hvem beslutter, om man kan få hjælpen?
  • Hvilke ansøgningsfrister er der?
  • Hvor kan man klage?
  • Hvor henvender man sig, hvis man har akut behov for hjælp, men falder udenfor de opstillede kriterier? Skal der være en mulighed for at dispensere fra de opstillede kriterier? Hvis svaret er “ja”, hvem tager så stilling til det?

Kommissorium for økonomiudvalget

Stegemüller

Åstrupgårdsvej 4, 2650 Hvidovre

Telefon: 22 81 17 31

9. oktober 2016

Til:

Hvidovre Kirke,

Hvidovre Kirkeplads 3, 2650 Hvidovre.

Att. Menighedsrådet

Beslutningspunkt til menighedsrådsmøde den 27. oktober 2016.

Kommissorium for økonomiudvalgets arbejde med budgettet for det kommende kalenderår samt mere åbenhed i forbindelse med anskaffelser og anlægsarbejder.

På menighedsrådsmødet torsdag den 22. september 2016, blev det som konsekvens af dagsordenens punkt seks (Budgetprocedure, forslag til fornyelse) besluttet at udarbejde et kommissorium med det formål at opstille en klar sondring for henholdsvis økonomiudvalgets arbejde med årsbudgettet og menighedsrådets arbejde med samme. Herudover skal processen i forbindelse med anskaffelser og anlægsarbejder rettes til.

Det er ikke i Bekendtgørelse af lov om menighedsråd beskrevet, hvordan et menighedsråd skal lægge budgetter. Dvs. at vi kan udforme processen, som vi finder det bedst.

Årsbudgettet:

Det overordnede formål er at sikre, at menighedsrådet kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, idet hele menighedsrådet er ansvarlig for kirkens samlede økonomi. Det er herudover formålet at skabe en mere åben og demokratisk proces.

Kan årsbudgettet gøres mere gennemskueligt, vil det forhåbentlig bevirke, at flere rådsmedlemmer vil deltage i drøftelserne.

For det første skal budgetprocessen gå i gang en måned tidligere, for at vi kan overholde udefrakommende tidsfrister. Det betyder, at arbejdet går i gang på menighedsrådets møde i maj. Konsekvensen heraf er, at budgetønsker skal indleveres til økonomiudvalget medio april.

Som supplement til de mange sider tal skal økonomiudvalget udarbejde et egentligt budgetnotat på 2 – 3 A4-sider. Notatet skal i klartekst beskrive, hvordan økonomiudvalget har prioriteret og hvorfor mv.

Notatet skal som minimum indeholde følgende:

  1. De originale budgetønsker til det kommende år og udvalgets holdning/indstilling til dem.
  2. Alle oplysninger, der vedrører budgettet, skal fremgå af det relevante dagsordenspunkt.
  3. De prioriteringer, økonomiudvalget har foretaget, skal fremgå, ligesom bevæggrundene skal fremgå.
  4. Det skal fremgå hvilke poster, menighedsrådet kan få indflydelse på og prioritere imellem under hensyntagen til, at menighedsrådet er ansvarlig for den samlede økonomi. Et helt normalt budget består naturligvis af en række fremskrivninger, forrige års regnskab, en skelen til seneste kvartalsrapport, og andet som ”man ved noget om” – fx når der er planlagt en ny aktivitet, eller hvis det er besluttet i menighedsrådet at en aktivitet, skal udfases, hvorved der opstår frie midler. Det er derfor oplagt, at menighedsrådet ikke kan ”lege med” faste udgifter.
  5. Hvis visionsudvalget genopstår, skal økonomiudvalget og visionsudvalget i fællesskab sikre, at der er penge til de fastlagte visioner. Dette kan foregå de to udvalg imellem, men hele menighedsrådet skal orienteres om drøftelserne og resultaterne heraf.
Anskaffelser og anlægsarbejder
  1. Formålet er at sikre, at menighedsrådet kan træffe afgørelse på et oplyst grundlag
  2. Når der er tale om større anskaffelser og anlægsarbejder, skal økonomiudvalget – eller et andet udvalg – indhente tre tilbud, så vi får den leverance, der er bedst og billigst. Under ordet ”bedst” hører naturligvis kvalitet og holdbarhed.
  3. Grænserne for hvornår, der skal indhentes et eller flere tilbud, er vist i tabellen på næste side. Er leverancen under 10.000 kr. skal der alene indhentes et mundtlig overslag. Disse leverancer er under bagatelgrænsen.
  4. Når det krævede antal tilbud foreligger, skal økonomiudvalget beskrive med ord hvilke fordele og ulemper, der er ved hvert enkelt tilbud.
  5. Tabellen med beløbsgrænserne herunder er blevet til med inspiration i ”Retningslinjer for iværksættelse af arbejder i Hvidovre sogn” som blev godkendt 24. juni 2010. Med indeværende kommissorium annulleres beslutningen fra 2010, da to retningsgivende dokumenter kan skabe uklarhed og tvivl, hvilket er det modsatte af, hvad vi gerne vil opnå med dette kommissorium.

 

Anskaffelser og anlægsarbejder.

 

Opgavetype:

Beløbsgrænse: Antal skriftlige tilbud der skal forelægges for menighedsrådet. Bemærkninger:
Bagatelgrænse Fra 0 kr. til 9.999 kr.

0 tilbud

Mundtligt overslag
Små opgaver Fra 10.000 kr. til 24.999 kr.

1 tilbud

Sondringen mellem opgavetyperne og beløbsgrænserne gælder også for uforudsete og akutte opgaver.
Mellemstore opgaver Fra 25.000 kr. til 99.999 kr.

2 tilbud

Store opgaver Fra 100.000 kr. og opefter

3 tilbud

I aften skal jeg gennemgå dette kommissorium for menighedsrådet. Jeg ved ikke, om jeg kan, men jeg prøver. Jeg har aftalt at køre “hjem” til PCH med Mette (min præst). Hvis jeg ikke holder så længe, lister jeg af og tager en vogn.

Det er udformet, før jeg blev rigtig syg igen – jeg ville ikke kunne gøre det lige nu. Lige nu kan jeg ikke engang finde ud af, hvordan jeg har det…

Magt og afmagt i mellemtiden

Titlen er inspireret af titlen på Svend Åge Madsens bog fra 1976: “Tugt og utugt i mellemtiden”. Den handler om en mand, der er uretmæssigt dømt for et mord. I virkeligheden er det kun “i mellemtiden” der binder de to titler sammen, for min historie er en historie om magt. Og den udspiller sig i menighedsrådet i Hvidovre Kirke; sådan en slags “De lange knives nat”.

Forleden aften havde vi et meget langt møde, fordi der var nogle rygter, der skulle stedes til hvile, blandt andet det med listen over de, der er uønskede i det kommende menighedsråd. Om de så egentlig blev stedt til hvile, er jeg ikke klar over, da jeg, som jeg ofte har tilstået, er et kvaj til politiske spilfægterier, eftersom de ikke interesserer mig. Jeg er i menighedsrådet, fordi jeg gerne vil skabe resultater vedrørende kirken og aktiviteterne sammen med andre mennesker. Og hvis disse mennesker så tilmed er rare at være sammen med, er det kun godt.

Da vi var “færdige” med rygterne, drejede diskussionen sig hen på økonomiprocesserne, som jeg har forstand på, da jeg levet urimeligt mange år af den slags. Så vidt jeg husker, har jeg udarbejdet 23 forslag til finanslov. Mine interesser i kirken koncentrerer sig om:

  1. Det der sker i selve kirken, højmesser, konfirmationsgudstjenester mv.
  2. Aktiviteterne
  3. Årsbudgettet da det danner rammen om 1 og 2.

Da vi ultimo juni drøftede forslag til årsbudget for 2017, var jeg ret godt forberedt og stillede forskellige spørgsmål primært angående budgetprocessen – og der er vel en grund til, at vi skal tale om det? Jeg ved ikke, hvad resultatet blev, for det blev ikke ført til referat. Jeg stikker ikke for bollemælk, så jeg har begået nedenstående notat til drøftelse ultimo september. Det nævnte jeg i torsdags, hvorpå der var en, der sagde, at han da gerne trak sig fra et navngivet udvalg, så jeg kunne træde ind i stedet. Jeg sagde min ærlige menig: “Du er under lavmålet”.

Da jeg kom hjem meget sent den aften, sendte jeg i afmagt notatet til dette udvalg, så har de en måned til at bekræfte sig selv og hinanden i, at jeg er en idiot 🙂 Hvis de hellere ser min hæl end min tå, forstår jeg det faktisk godt. De har bare overset, at jeg er en fighter!

Oplevelser som denne gør bestemt, at jeg overvejer, om jeg skal genopstille. Min psykolog i Psykiatrifonden fortalte mig flere gange, at mennesker med bipolar lidelse dør 14 år før gennemsnittet. Det gør, at jeg tænker, at det jeg skal lave i min fritid skal være rart og konstruktivt. Selvom jeg hader udtrykket, vil jeg gerne “gøre en forskel”.


25-08-2016

Stegemüller

Hvidovre Kirke, Hvidovre Kirkeplads 3, 2650 Hvidovre

Att.: Menighedsrådet

Processerne i forbindelse med forslag til budget for det kommende kalenderår.

Der er ikke i bekendtgørelse af lov om menighedsråd fastsat regler for budgetternes tilblivelse. Det eneste der fremgår er § 41, hvor det er anvist, at der skal holdes et menighedsmøde en gang om året, og på dette møde skal budgettet fremlægges. I ”Vejledning om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision” fra januar 2015 er beskrevet mere ”tekniske” vejledninger fx om FLØS, om artskontoplan, hovedformål mv. Budgettets tilblivelse er ikke omtalt. Konklusion: det enkelte menighedsråd kan sammensætte egne processer.

Nedenstående bedes optaget på førstkommende møde i menighedsrådet som et beslutningspunkt.

Den seneste drøftelse af forslaget til budget den 30. juni 2016:

  1. Budgetønsker: Der var indkommet to ønsker til budgettet fra hhv. Præst A (20.000 kr. til etablering af sorggrupper) og Præst B (12.000 kr. til en ekstra månedlig gudstjeneste på lukket afdeling på PCH.). Ønskerne blev ikke forelagt rådet. Selv kendte jeg kun til dem, fordi Præst B havde fortalt om dem, og jeg fik dem udleveret hos Medarbejder A. Ønskerne behandles og beskæres p.t. af Økonomiudvalget.
  2. Overskuelighed: I selve dagsordenen fandtes 21 sider med budgetposter. I det vedhæftede bilag fandtes 10 sider med specifikationer af budgetposter.
  3. Større anskaffelser fx skiffertag og flygel: Menighedsrådet får kun forelagt én mulighed og ét tal.
  4. Kirkelig betjening nedprioriteres i forhold til anskaffelser.
  5. Processerne er lukkede og menighedsrådet bliver ikke inddraget i den overordnede prioritering og drøftelse af ressourcer.

Forslag til nye processer:

  1. Budgetønsker: Samtlige budgetønsker bør forelægges menighedsrådet, der foretager prioriteringen. Når det kun er Økonomiudvalget, der ser ønskerne, skabes en lukket og udemokratisk proces. Vi ved ikke, hvad der indkom, og vi ved ikke, hvordan der er prioriteret og beskåret. Det er det samlede menighedsråd, der har pligt til og er ansvarlig for den samlede prioritering.
  2. Overskuelighed: Det er for mange vanskeligt at forholde sig til de mange sider tal, der for en stor dels vedkommende drejer sig om småbeløb til transport og fortæring. Mange af disse tal er helt naturlige fremskrivninger af regnskabstal fra det foregående regnskabsår med skelen til den seneste kvartalsrapport. Overskueligheden kan øges ved, at der udarbejdes et egentligt budgetnotat på et par A4-sider, som i ord (ctr. tal) beskriver det fremlagte forslag. Det bør beskrives, hvilke udgiftsposter der kan ”leges med”. For eksempel kan vi ikke røre ved husleje, lys og varme, men der må være andre poster, der kan holdes op mod hinanden og prioriteres. Det bør herudover beskrives, hvilke vægtninger der er foretaget af Økonomiudvalget, og om der er nogle af disse, der kan ”leges med”. Hvis vi kan bringe lidt liv i ”Visionsudvalget” igen, skal det tillige beskrives, hvordan visioner og penge hænger sammen.
  3. Større anskaffelser: P.t. får menighedsrådet udelukkende forelagt ét tal og én mulighed for så vidt angår større anskaffelser som eksempel: Skiffertag og flygel. Der bør skabes mere gennemsigtighed og demokrati i denne proces. Menighedsrådet bør have forelagt tre muligheder i tre forskellige prisklasser. Hver af mulighederne bør beskrives med fordele og ulemper. Herved kan det sikres, at menighedsrådet træffer beslutning på et oplyst grundlag.
  4. Prioritering mellem anskaffelser og kirkelig betjening: Der er efter min opfattelse sket en skævvridning mellem midlerne til den kirkelige betjening og midlerne til anskaffelser og vedligeholdelse. For så vidt angår midler til den kirkelig betjening sidder vi og taler om småbeløb på 5.000 kr. og 10.000 kr. og har svært ved at finde dem, mens vedligeholdelse og anskaffelse gå glat igennem med beløb på flere hundrede tusinde kroner. Den kirkelige betjening er vores raison d’être, men det kan man ikke se af vores budgetlægning.
  5. De lukkede processer: Hvis ovenstående punkt 1 – 4 kan føres ud i livet, vil budgetprocessen atter blive åben og demokratisk. P.t. får menighedsrådet forelagt budgetforslaget som et stort set færdigt resultat, som det kræver meget stor indsigt at flytte ret meget på. Det er muligt, at der, som konsekvens af ovenstående, skal skrives en form for kommissorium til Økonomiudvalget, så det bliver klart, hvor skillelinjen mellem deres opgaver og rådets opgaver, går.

Venlig hilsen

Stegemüller

Åstrupgårdsvej 4

2650 Hvidovre