Hjernen er overbelastet
Jeg tømmer hjernen, for det hele kører rundt.
Jeg føler mig overbevist om, at hjernen er overbelastet.
- Melita har stoppet ECT-behandlingerne. Det er nok meget fornuftigt, da de jo alligevel ikke havde særlig meget effekt. Hun har bekræftet, at behandlingerne kan miste virkningen med tiden.
- Hukommelsen er mere medtaget denne gang end ellers. Afdelingssygeplejersken sad og drillede mig med det til seneste stuegang. Til sidst måtte jeg sige, at det var et meget sårbart punkt for mig og bede hende holde op. Jeg forstår ikke, at det skulle være nødvendigt at sige det.
- Melita vil holde netværksmøde. Det er er en god idé. Jeg vil gerne have fleksjobkonsulenten fra Hvidovre Kommune, Distriktspsykiatrien * to (Gitte og Pernille) og erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden med. Men hvordan i alverden vi får koordineret alle de kalendere, ved jeg ikke. Skal jeg prioritere, vælger jeg Gitte og Pernille, da det er dem, der skal stå for opfølgningen på mit ophold her.
- Jeg har ikke travlt med at komme hjem.
- Jeg har forberedt stuegangen i morgen formiddag. Øverste punkt er den forbandede film. De må gøre et eller andet, for jeg er ved at få pip af at se på den, og jeg er bange for den, hvilket selvfølgelig er positivt.
- Jeg er blevet ringet op af lægen fra Glostrup, der har fået forelagt min “klage”. Han og en oversygeplejerske kommer på fredag kl. 14:00, så vi kan drøfte forløbet. Jeg har læst den igennem, og mener fortsat at jeg kan stå inde for det, jeg har skrevet. Det kan gå hen og blive lidt spændende, og jeg synes, det er uhyre positivt, at de tager den slags så alvorligt.
- Jeg går og er bekymret for at blive anset for for ressourcestærk og af den grund blive udskrevet. Jeg er klar over, at det er unfair at tænke sådan, fordi det jo er at beskylde dem for ikke at kunne se igennem det ressourcestærke og ind til de egentlige problemer.
- Jeg er bekymret for at blive fyret fra Folkekirkens Nødhjælp. De kan muligvis anse mig for for syg til at have et fleksjob hos dem, når jeg nu har en længere indlæggelse. Jeg er angst for at komme til at gå hjemme i længere tid.
- Jeg er sluppet for den elev, de havde klistret på mig. Man skal på en eller måde se det som en ære at få sådan en påhæftet. Jeg har bare ikke overskuddet til at lære nogen op lige i øjeblikket.
- Alle medpatienterne er virkelig søde og imødekommende. En af dem bor også i Hvidovre, og vi har aftalt at drikke en kop kaffe en dag. Måske kan det udvikle sig?
Det var bare det, jeg ville 🙂
I må alle have en god aften.
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.




