,

Ferieplanlægning

Jeg har for længst bestilt en måneds ferie på Telendos fra den 24. maj til den 21. juni, og jeg går og glæder mig til den.

Nu har jeg jo fået nyt job (som jeg også går og glæder mig til) og nu skal jeg koordinere ferie med mine nye kolleger for at få det hele til at passe. Kunne min lange ferie nu passe ind i de nye opgaver?

Jeg skrev som det første her til morgen en mail til mine nye chef om problemstillingen. Han svarede lynhurtigt følgende:

“Hej Hanne,

Det er i orden. God tur.
Jeg vil faktisk meget gerne sige ja tak til at du passer RejsUd når Dorte er på ferie, det kan ellers være et puslespil at få til at falde på plads.

Mvh Carsten”

Det er bare perfekt, og at han så endda siger tak er bare så glædeligt. Jeg håber, jeg har nået at lære nok af Dorte til reelt at kunne passe systemet, når hun er væk.

20 Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Det er nemlig en fin arbejdsgiver – virker det i hvert fald til indtil videre.

  1. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Ellen

    Jeg er meget meget glad for at kunne min ferie som planlagt, for du har ret i, at man ikke har krav på at holde fire uger samlet. Jeg tror kun, man kan kræve tre uger i sammenhæng.

    Jeg glæder mig meget til turen til Telendos!

  2. Ellen
    Ellen siger:

    Ja, som du ved, var det også det første, der slog mig. Det er rigtigt, at en ny arbejdsgiver stort set altid ser velvilligt på allerede planlagt ferie, men man har jo ikke krav på at holde fire uger i rap, så derfor tænkte jeg, at det måske kunne volde en panderynken eller to.
    Men dejligt for dig, at det ikke gjorde 🙂

  3. Eric
    Eric siger:

    Det var faktisk noget af det første, jeg tænkte på, da jeg så den gode nyhed om jobbet, men jeg ville ikke dryppe malurt i bægeret, som var fuld af glæde. Hvor er det dejligt, at ferien ikke er et problem. Suk, hvem der kunne tage en måned til Telendos med ro, sol, langtidsstegt ged og yoghurt med honning. 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Tak fordi du ikke ville dryppe malurt i bægeret!

      Det er rigtig dejligt, at ferien til Telendos ikke er et problem. Jeg glæder mig helt vildt til både det nye job og til Telendos i en hel måned. Jeg ved præcis hvad jeg skal lave: ingen ting og nå det bliver for kedeligt tager jeg over til Kalymnos og udforsker der med knallert.

      Desværre har Yannis ikke ged…

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Ja det er bare rigtig dejligt; og så kunne jeg også godt lide den rare tone i Carstens mail. Det skal nok blive en dejlig arbejdsplads. Jeg glæder mig meget til at starte der.

  4. Inge
    Inge siger:

    Dejligt at du ikke behøver at aflyse og ændre din ferie.. Det ville nu også ha’ været alt for ærgerligt.
    Vi respekterer altid planlagt ferie når vi ansætter nye kolleger.

  5. overleveren
    overleveren siger:

    Det er dejligt at du ikke behøver at ændre dine ferieplaner pga det nye job. Du trænger med garanti til lidt ferie efter den her periode med jobsøgning. Det er jo i sig selv mere end et fuldtidsjob du har haft med alle de der mange krav der er til arbejdssøgende i dag.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      Jeg har det bestemt, som om jeg trænger til ferie, og når jeg har været i det nye job i 2½ måned, trænger jeg helt sikkert til ferie, for der bliver meget nyt at lære.

      Det har været hårdt med alle ansøgningerne, og så var der endda en lang periode, hvor jeg reelt ikke skrev nogen. Gudskelov er det nu et overstået kapitel. Jeg håber, der er mange år, til jeg atter skal skrive en ansøgning.

  6. Pia
    Pia siger:

    Skønt når det hele går op i en større enhed. En ny arbejdsgiver plejer da at skulle acceptere en i forvejen planlagt ferie, mener jeg da, men selvfølgelig kan man godt møde sure miner alligevel. Det fik du heldigvis ikke, men et skulderklap 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Ja jeg tror faktisk, du har ret i, at man skal respektere allerede planlagt ferie. Det kunne jo bare være, at det ikke havde passet godt ind i afdelingens planlægning eller i arbejdsopgaverne, så jeg var lettet, da Carsten svarede så positivt.

  7. Rejen
    Rejen siger:

    Jeg mener også at de skal tage hensyn til planlagt ferie, men det er dejligt at der trods alt ikke er nogle sure miner…;-D

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Rejen

      Ja fraværet af sure mine er guld værd. Det ville jo ikke være rart at skabe en dårlig stemning, inden jeg er startet i det nye kontor.

  8. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Fruen i Midten

    Ja det er rigtig praktisk ikke at skulle tænke på om der er skoleferie eller ej, og yderligere er der jo den fordel, at rejserne ofte er billigere uden for skoleferierne.

    Jeg sidder og læser vejledninger på intranettet for at lære brugerdelen af systemet at kende – lidt forberedelse til det nye job er jo ikke af vejen 🙂

  9. Fruen i Midten
    Fruen i Midten siger:

    (Også) feriemæssigt er du jo guld værd på en arbejdsplads, fordi du ikke er afhængig af at skulle have ferie i skolernes ferier. Selvfølgelig når du at lære systemet godt nok til at kunne passe det 🙂

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.