Indlæg

,

Telendos 2010 og 2013

03:51

På en dansk decembereftermiddag, hvor det er mørkt fra kl. 15:45 til i morgen kl. 8:15, er det sjovere at gå på opdagelse i nogle gamle billeder.

Her få du derfor et slideshow med billeder fra den græske perle Telendos, hvor jeg var både i 2010 og 2013. Det var Eric, der introducerede mig til øen. Videoen varer tre minutter og 51 sekunder.

Musikken er Pia Raugs “En grå diset morgen” fra albummet “Det”, der udkom i 1980.

Slideshowet fra forleden dag var lavet i IceCream Slideshow Maker. Indeværende slideshow er lavet med “Windows MovieMaker”, der gør det bedre. Herefter er det konverteret til *.MP4 og uploadet til YouTube. Siden her rummer bare et link til YouTube.

Får du lyst til at lege med, har jeg skrevet denne guide. Det er sådan set ret lige til.

Held i uheld

Jeg føler mig heldig:

Jeg kom godt hjem fra Telendos; Bjarne tog hånd om min baggage og havde han ikke været der, havde en af Spiesguiderne taget hånd i hanke med den lige til og med Kos’ lufthavns security.

I Københavns lufthavn blev jeg ved trappen mødt af en Falckmand, der kørte mig ned til baggagebåndet, hvor jeg kunne udpege min rygsæk. Herefter blev jeg kørt ud til en taxa, der var bestilt og forudbetalt af rejseforsikringen. Jeg havde telefonisk kontakt med SOS, Falck og forsikringsselskabet. De holdt mig hele tiden informeret om, hvad der foregik.

Jeg havde hjemmepleje fra den dag, jeg landede. I starten skulle jeg have hjælp til det meste, fx kunne jeg ikke selv tage bad eller smøre madder. Jeg havde besøg af visitator fra Hvidovre Kommune og hun gennemgik et hverdagsliv med mig mhp. at vurdere, havd jeg selv kunne og havd jeg skulle have hjælp til.

Kommunen arbejder sammen på tværs. Fx havde hjemmeplejen fået besked om, at jeg skulle til genoptræning forholdsvis tidligt, og derfor ville de komme tidligere den dag. Det er da imponerende.

Nu er jeg så så langt, at jeg har kunnet sige al hjemmeplejen fra, bortset fra hjælpen om aftenen til at tage t-shirten af. Den kan jeg godt nok ikke klare selv endnu, uanset hvordan jeg prøver.

Jeg føler mig heldig! Men det kan på den anden side ikke være meningen, at man skal være heldig, man burde have retskrav på den femstjernede behandling, jeg har fået. Fx skal genoptræning altid sættes i værk så hurtigt som overhovedet muligt, for hvis der først er gået et år, er det svært at komme i gang med at træningen. Jeg læser med hos Henny Stewart og kan se, at hun har fået alt for sent hjælp; det er bare ikke i orden. Jo længere tid kroppen holdes på stand by jo længere tid tager det at træne den op igen. Heldigvis har de hos Henny en dygtig diabeteskoordinator. Degenerationen går uhyggeligt hurtigt. Fx har de fortalt mig på Hvidovre, at hvis jeg havde gået med den faste slynge i samfulde seks uger, ville mine led være blevet stive. Sådan skulle det heldigvis ikke gå.

Øvelserne

Jeg prøver virkelig at være trofast mod det øvelseshæfte, jeg fik på hospitalet. Jeg prøver at lave alle øvelserne med 20 repetitioner to gange dagligt. Nogle af dem går helt fint, mens andre gør ondt. Der står i brochuren, at det gerne må gøre lidt ondt, og hvis jeg ikke belaster lidt mere for hver dag, kommer jeg jo aldrig videre. Der er fx en øvelse, der hedder ‘puds bordet’ og den klarer jeg i fin stil og jeg kan komme hele vejen rundt med armen – den kunne jeg slet ikke klare de første dage.

Der er også en der hedder ‘puds store spejle’, hvor man skal stå tæt på fx en væg og så lade som om man pudser; den øvelse kan jeg slet ikke med. Der er simpelthen et punkt, hvor skulderen bare ikke vil være med mere. Når jeg ligger ned, kan jeg fint få armen over hovedhøjde, men når jeg står op, gør det virkelig ondt. Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor det er sådan.

Alle collagerne er motiver fra Telendos, hvor jeg lige har været i en måned. Jeg har siddet og lavet dem, mens jeg har ventet på hjemmeplejen.  Faktisk troede jeg, at de havde glemt mig, men det viste sig, at de bare var stærkt forsinkede.