Telendos

Nu har jeg en erklæring fra hospitalet i Pothia om at jeg kan rejse. Det lettede!

Grace fra hotellet tog med mig derind, og det var fantastsik effektivt, pludselig behøvede jeg ikke en billet til at komme til og sidde i kø. Hun spurgte sig først for ude på parkeringspladsen, så inde ved lægens dør; så blev vi vist ovenpå, hvor hun spurgte sig for hos sygeplejersken, og så blev vi straks vist ind til lægen, der skrev erklæringen uden at undersøge noget som helst.

Lægerne her skulle efter sigende være rigtig gode; problemet er at de mangler alle mulige maskiner til at udføre deres job. Det er synd.

Jeg har de sidste dage levet af græsk salat og frugtsalat med youghurt (da det er skåret ud), men det begyndte at blive lidt ensformigt, så til aften har jeg udfordret mig selv med den fantastiske spise: Ged, der er supermørt og velsmagende.

Jeg spiste på min yndlingsrestaurant Plaka, hvor der ikke var andre kunder end mig. Det bekymrer mig for Michaelis’ fremtid, men det lader ikke til at bekymre ham, og så kan jeg jo være ligeglad. Om vinteren arbejder han i byggebranchen, hvis der ellers er noget arbejde at få, og så sparer han op fra sommeren til at overleve vintere. For at supplere indtægten tager han ud og fisker eller de slagter en af hans fars geder. Det må være et hårdt liv.

Vi fik os en snak om krisen i Grækenland. Han fortalte bla., at 50 pct. af de unge mellem 25 og 40 er arbejdsløse. De håber på hjælp fra Den Europæiske Union, men jeg tænker, at det må være begrænset hvor længe Den Europæiske Union vil og kan hjælpe.

Nu vil jeg gå tidligt i seng med min krimi af Sara Blædel, hun skriver superspændende. I nat har jeg sovet virkelig godt i modsætning til sidste nat, hvor jeg stort set ikke lukkede et øje.

20 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Det er sjovt, som det hjælper, hvis man kan sproget. Det gælder i Grækenland så vel som herhjemme i DK, så det var godt, du fik stedkendt hjælp og kunne blive fri for at stå i kø mm.

    Jeg tror, der skal et særligt gemyt til for at drive selvstændig virksomhed. Det var ikke noget for mig, og åbenbart heller ikke for dig, men din ven i restauranten ser nok anderledes på det. Godt, at du nu har styr på sagerne og kan sove om natten. Jeg er ret overbevist om, at søvn er ekstra vigtigt, hvis der er noget galt med en. Man heler simpelthen, mens man sover!

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Ja den stedkendte hjælp var guld værd, eller havde jeg såmænd nok stået der endnu.

      Jeg bliver aldrig selvstændig erhvervsdrivende, der til er tiderne alt for usikre. Jeg har brug for at vide, at der kommer løn ind på kontoen hver måned, og hvor meget der er af den.

      Jeg tror også på, at søvnen har en helende virkning. Det er lidt svært at finde en stilling, hvor skulderen kan hvile, men heldigvis er venstre side min ‘soveside’, så det går.

  2. Fruen i Midten
    Fruen i Midten siger:

    Dejligt, a t der nu er så meget styr på tingene, at du kan slappe lidt af i dit hoved i stedet for at lade bekymringerne tage din nattesøvn.

    Nu skal vi så ‘bare’ have dig godt hjem igen, og ind i en eller anden form for daglig rutine med hjemmehjælp osv., og så må du tage den derfra. Måske er det slet ikke nødvendigt, at du er bandageret/tapet ind så længe, som de græske læger siger.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Fruen i Midten

      Jeg har sovet rigtig godt i nat fra 21 til 13! Så jeg har et godt sovehjerte, når jeg ellers ikke har bekymringer. Jeg er nok også typen, der tager sorgerne på forskud, men sådan er jeg åbenbart bare.

      Jeg vil ånde meget lettet op, når jeg atter står i min egen lejlighed.

      Jeg er spændt på det med hjemmeplejen, om hvordan det virker og sådan, og om det er nye hjælpere hver dag osv., som man har hørt om.

  3. Pia
    Pia siger:

    Alt for mange tanker hjælper ikke på en god nattesøvn. Dejligt at det lysner.
    Michaelis er sikkert vant til det liv, og kender måske ikke andet, men jeg har det nu også bedst med at vide, hvor pengene til næste måned skal komme fra, og hvad jeg har at gøre godt med.
    Du har også nok af bekymringer selv, så lad være at tage andres på dig. Det betyder ikke, at man derfor ikke kan have medfølelse og sympati for andre.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Det er supergodt at sove. I nat har jeg sovet fra 21 til 13, det må siges, at jeg har et godt sovehjerte.

      Du har ret i, at jeg ikke skal tage Michaelis’ bekymringer på mig, jeg har nok i mine egne.

  4. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Rasmine

    Ja det er rart at sove godt, fordi jeg nu kan slappe af, fordi der er styr på hjemturen. Jeg mangler bare en bekræftelse fra Falck på, at de henter mig ved flyet i København.

    Du har selvfølgelig ret i, at Michaelis har afvekslende arbejde, men som han fortalte om det, lød det som om de kun akkurat overlevede om vinteren ved at han kunne tage ud og fiske eller slagte en ged. Sidste vinter havde han kun haft arbejde i byggebranchen 4 uger.

    Jeg kunne ikke leve sådan; jeg har brug for fast indtægt og penge ind på pensionen hver måned. Men sådan er folk jo så forskellige.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Ja efterhånden lykkes det vel. Jeg synes, jeg har været temmelig meget ind over selv. Jeg troede forsikringen ordnede det hele.

  5. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Lene

    Alle er superflinke til at hjælpe og jeg har fået supergod service. Det er eneste jeg mangler nu er en bekræftelse fra Falck på at de hjælper med bagagen i København.
    Ja jeg håber jeg sover godt i nat igen. Jeg tror at søvnen hjælper på helingsprocessen. Heldigvis er det venstre side jeg plejer at sove på.

  6. Kirsten b r
    Kirsten b r siger:

    Kære Hanne

    Det er dejligt at høre, at du nu har papir på, at du må rejse hjem.
    Det er sandelig også helt sikkert at det er meget svært for mange at bo og leve i Grækenland. Man kan undre sig over, at deres myndigheder ikke er gået mere op i landets økonomi og økonomistyringen for længst.
    Jeg synes, det er betryggende, at folk er så flinke og hjælpsomme over for dig, de har da heller ikke grund til andet, men man kan da godt glæde sig over det alligevel.
    Hav det godt.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kirsten

      Ja det er meget betryggende med erklæringen i tasken, så kan der ikke blive noget bøvl i lufthavnen.

      Du har ret i, at det kan undre, at de græske myndigheder ikke har haft styr på deres økonomistyring. De har formentlig tænkt: går den så går den, men det gjorde det så ikke. Landet er i dyb dyb krise, og folk har svært ved at overskue fremtiden.

      Ja alle er søde. Fx hjælper mine naboer med at få t-shirten af og på, når jeg skal i bad.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.