Indlæg

Telendos – dag 12

Her får I indlægget fra i går, hvor jeg ikke havde tid til at skrive.

Dagen bød på Lazy day cruise, som det lykkedes mig at nå at stå op til. Vi blev kørt til hovedbyen Pothia i bus, og sejlede derefter ud med et træskib, hvor der var plads til temmelig mange mennesker. Heldigvis var der ikke helt fyldt op, så det var muligt at skifte lidt pladser mellem sol  og skygge. På første del af turen holdt jeg mig lidt i skyggen, for jeg skal bare ikke komme hjem og være forbrændt, senere gik jeg dog op i solen.

Vi sejlede ca. 1 time og kom til øen Pserimos, hvor der bor ca. 30 mennesker. Øen var et turisthelvede af rang, hvor man gik i kø til og fra skibet, for der var seks andre skibe magen til vores, der alle sammen lagde til på et stop på en time. Der var en fin sandstrand, men jeg havde slet ikke lyst til at gå i vandet sammen med alle de mennesker. Jeg fandt en cafe og fik en dejlig stor frappé og sad der i den time stoppet varede. Jeg var lidt negativ og tænkte om hele dagen ville fortsætte sådan.

Herefter sejlede vi videre til en nu ubeboet ø (jeg kan desværre ikke huske hvad den hedder). Der har tidligere boet et enkelt ægtepar, men de blev skilt og derfor er øen nu ubeboet. Der var det skønneste klare og varme vand, og der var tid til at snorkle. Jeg har mit eget snorkeludstyr, som er virkelig lækkert. Jeg er lidt en kylling, så jeg gik ned ad stigen, mens mange hoppede i fra båden. Der var rigtig mange fisk at kigge på og de havde flotte klare farver. Det var nærmest som at svømme i et akvarium, så mange fisk var der. Jeg har tidligere snorkeldykket en del i Thailand og Vietnam, og der har fiskene endnu klarere farver og der er flere arter – men denne snorkeltur var absolut i orden.

Herefter var der frokost med fine grillspyd, salat, tsaziki og brød, Der var rigeligt af det og det smagte rigtig godt. Efter frokosten var der endnu en halv time til at snorkle i. Nogle smed brød i vandet fra båden, og det lokkede endnu flere fisk til, og vi svømmede rundt i tætte stimer; det var virkelig fantastisk.

Sidste stop på turen var Vathy og havnebyen Rini på Kalymnos. Byerne ligger i en meget frodig dal (Mandarindalen), hvor der dyrkes netop mandariner. På grund af de høje klipper, der omgiver dalen, stod luften totalt stille, og der var virkelig varmt. Jeg gik i vandet og fandt herefter en cafe, der havde friskpresset appelsinjuice. Appelsinerne her er meget mere smagfulde og orange end dem, vi kan få derhjemme, og juicen smagte virkelig godt

Tilbage i Pothia ventede bussen, der kørte os hjem. Jeg stod af på Masouri Torv efter en virkelig dejlig tur, der bestemt var de 40 euro værd. Det er fedt at opleve så meget denne gang, jeg føler virkelig at jeg oplever en masse  – og tænker på, hvor meget jeg snød mig selv for sidste gang. Der er ikke noget at gøre ved det andet end at lære af erfaringerne.

Per, som jeg mødte på Leros, og jeg mødtes på Masouri Torv kl. 18:20 og jeg tilbragte aftenen sammen med ham og hans kone Britta. Det var rigtig hyggeligt. Jeg tog bussen tilbage til havnen i Myrties, for jeg turde ikke rigtig gå i mørket. På Kalymnos kører de som død og djævel, og det er ikke alle strækninger, der er oplyste, og da jeg gerne vil hjem i et stykke, blev det altså bussen.

Telendos – dag 11

Jeg har ikke oplevet det store i dag; jeg har været på stranden sammen med Asger og vi har bare ligget under en parasol og snakket. Jeg har fået for meget sol på ryggen, selv om Asger smurte mig ind (en af de få ulemper ved at rejse alene er, at man ikke kan blive smurt ind på ryggen), og han brugte ikke tilstrækkeligt med solcreme. Den skal man altså ikke spare på i august i Grækenland. Solen er skarp, også selvom der kun er 32 grader (temperaturen kl. 12). Det med solcremen, som man næsten ikke kan overlade til andre, minder mig lidt om det med at få andre tage et billede af en selv: jeg bliver aldrig tilfreds, fordi andre ikke går tæt nok på efter min smag.

I dag  bad jeg hotellet smøre mig en sandwich til at tage med på stranden. De lavede en super sandwich i et stort flute med omelet, tomater, ost og skinke. Der var rigeligt, faktisk så meget at jeg ikke kunne spise det hele.

Jeg ender med at kunne holde af fisk! Til aften har jeg fået grillet tunfisk. Det er meget fast i kødet uden ben, og så er det store gode skiver:

Da jeg forlod min yndlingsrestaurant Plaka, glemte jeg mit kamera, men straks kom sønnen løbende efter mig med det. Det er da en fantastisk ærlighed. Jeg er ikke sikker på, at det samme ville ske i Danmark.

Morgendagen byder på ‘Lazy Day Cruise’ samt efterfølgende middag hos Per og Britta, som jeg mødte på turen til Leros. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget jeg oplever denne gang sammenholdt med hvad jeg har oplevet de andre tre gange, jeg har været her.

Telendos er en ø, man kommer tilbage til. Et af de første spørgsmål man bliver mødt med er “Hvor mange gange har du været her før?” For mit vedkommende er det 4. gang jeg er her, og jeg vil bestemt komme tilbage til øen, der er uden veje og uden biler. Det er en tidslomme, hvor det eneste, der er sket siden sidste år er, at der er kommet flere cykler; og det er kun børnene, der kører på cykel. De voksne går. Der er to motorkøretøjer på øen. Det er to trehjulede små biler, nærmest som en knallert med tre hjul. Nikos (min vært) har den ene af de to. Han bruger den til at hente gæsternes baggage med og til at køre affald væk. Jeg mente bstemt at jeg havde taget et billede af Nikos’ køretøj, men jeg kand ike lige finde det. Jeg tager et nyt en af dagene, så I kan se, hvad jeg mener.

Nu vil jeg gå tidligt i seng og glæde mig til i morgen. Jeg skal tidligt op for at nå bussen kl. 9:35.

Telendos – dag 10

Det er fulmåne her i morgen den 21. august.

Først undskyld til alle jer, jeg plejer at kommentere hos at jeg ikke kommenterer. Sage Feed, der er min feed reader er nede, og jeg kan ikke finde ud af om det er selve tjenesten, der er nede eller om det er noget med min computer. Hvis problemet er det samme derhjemme, vil jeg gå over til Feedly – ærgerligt, for jeg er ell’ers glad for Sage Feed, som er en udvidelse til Firefox, der er min foretrukne browser.

Og så til Grækenland. Her kl. 21:15 er det 30,6 grader, og det føles rigtig behageligt. Man skulle tro, at temperaturen faldt meget ved aftentide, men den falder kun et par grader. Det er lidt underligt set med danske øjne.

Jeg har nydt dagen i dag på stranden sammen med Asger, der er en rigtig hyggelig fyr. Vi sludrede om alt og intet, mens vi nød solens stråler lidt i skyggen af en parasol. I morgen vil jeg bede Grace lave en madpakke til mig, som jeg kan tage med på stranden. Vi går til Paradise Beach, der er en nøgenbadestrand. Det er så skønt at få sol på hele kroppen, og jeg har altid syntes, at det er skønt at svømme uden tøj, og at det er ulogisk at gå i vandet med tøj på.

Vandet er ikke særlig varmt (vel kun 20 grader) og det undrer mig, at det ikke er varmere. Det kan selvfølgelig også være, at det bare er fordi jeg har vænnet mig til temperaturen i poolen, at jeg synes, at havvandet er koldt.

I aften skulle jeg have været på ‘Sunset cruise’, men da jeg mødte op på kajen i Myrties i god tid, sagde de, at båden allerede var sejlet. Det forstår jeg slet ikke, for på min billet stod tydeligt, at det startede kl. 19:30. Jeg ringede til Spies og fortalte at noget måtte være gået galt. Jeg har så fået flyttet min billet til næste mandag, og der har jeg tænkt mig at tjekke i løbet af dagen, at alt er på skinner.

I Danmark er jeg ikke særlig meget for fisk, fordi jeg synes de smager for meget af netop: fisk. Men her er det anderledes. Fiskene smager meget bedre og kødet er meget sammenhængende og bastant. Fisken ovefor spiste jeg på Zorbas sammen med Britta i lørdags, efter at vi selv havde været ude i køkkenet og vælge. Jeg troede egentlig, at de var holdt op med det med at trække gæsterne ud i køkkenet og vælge fisken, men det er en tradition, der lever i bedste velgående. Fisken smagte rigtig godt, der var dog lige lidt nok til to, selv om han sagde, at den passede til to personer.

Også på Plaka i aftes kunne jeg vælge i køkkenet

Jeg valgte den bageste, der på engelsk hedder ‘Seabas’ og på græsk hedder ’Lavraki’. Jeg bliver ikke klogere af nogen af delene, bortset fra at jeg tror, at ‘bas’ betyder ørred på engelsk. Michaelis, der ejer Plaka, fortalte at det er en fisk, der er meget almindelig her, fordi den trives godt i det meget salte vand. Den har store reelle kødstykker og store synlige ben, der er lette at pille fra. Sådan ser Lavraki ud, når den er grillet:

Michaelis køber fiskene af sin onkel, der drager ud hver aften og sætter net op. Næste morgen omkring kl. 6 – og i hvert fald før solopgang – tager han nettene op igen, og fangsten er så det man kan spise på Plaka om aftenen. Hvis vi havde så fine og friske fisk i Danmark, kunne jeg godt blive fiskespiser. Jeg er også faldet for sværdfisk, der har noget meget fint og reelt kød.

Apropos mad: en af mine yndlingsspiser er ‘greek salad’. Det er et fint og let måltid, som de laver alle steder. Der er masser af tomater, som virkelig smager af sol. Som Grace (en af hotelværterne) siger ‘Tomatoes need sun’ og det er rigtigt. Købetomater i Danmark smager ikke nær så godt.

Telendos – dag 9

Jeg slapper lidt af fra solen i middagsheden. Her kl. 12:45 er der 30,6 grader, og det føles rigtig behageligt, men solen er skarp. Jeg trives i det varme klima og kunne godt forestille mig at bo her, jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det ville være at arbejde her, men grækerne holder jo siesta mellem 12 og 16, så det er sikkert til at holde ud.

I aftes var jeg ude at spise med Per og Britta, som jeg mødte på turen til Leros, og det var rigtig hyggeligt. Vi kom omkring mange emner, og det var helt rart at møde nogen, der talte dansk. Inden vi spiste, gik vi en lidt længere tur østpå (?) og jeg så nogle steder, som jeg ikke tidligere har set på Telendos. Vi kom lige omkring solnedgang, og for første gang så jeg skyer her:

Affaldssystemet her er næsten ikke-eksisterende. Der er mange skraldespande omkring på øen, men de er alle sammen overfyldte. Her er nogle vanddunke, der sikkert er på vej i en affaldscontainer:

Det græske sundhedssystem oplevede jeg desværre indefra, da jeg var her i maj/juni. Det foregik ca. sådan her: Den første dag fortalte jeg en læge og en sygeplejerske hvilken medicin, jeg plejer at spise (og som jeg havde glemt). Lægen talte ikke engelsk, så sygeplejersken fungerede som tolk. Noget af medicinen havde de på lager og den fik jeg med med det samme. Nogle af pakkerne havde været åbne førhen, men det tog de sig ikke af. De skrev ned, hvad jeg sagde, og noget af det skrev jeg selv ned på en lap papir. Dagen efter kunne jeg så komme igen med min håndskrevne lap papir. Efter lang tids venten kom jeg ind til en kvinde, der skrev en recept ved at skrive af fra den håndskrevne lap. Herefter kunne jeg drage på apoteket. Det virkede som om de gjorde alting to gange, og effektiviteten var ikke høj. De kunne jo bare have skrevet recepten den første dag.

Lægen befandt sig på hospitalet i Pothia. Hospitalet virkede som en overlevering fra juntatiden; alting var meget simpelt og gammeldags. Jeg ville egentlig have talt med en psykiater, men en sådan havde de ikke. Desværre fik jeg ikke taget nogle billeder, de kunne ellers have været spændende at bringe her.

En detalje: Jeg elsker at fotografere detaljer, fordi de overlader resten til fantasien:

De gamle koner ved havnen på Telendos:

Jeg har booket endnu en tur til Leros, for jeg er ikke færdig med den ø, der er ganske enkelt flere billeder, der trænger til at blive taget og ‘war museum’ der skal ses. Jeg kom i snak med kaptajnen nede ved Ritas her til morgen og fortalte ham, at jeg godt kunne tænke mig at tage en tur til og spurgte om jeg kunne booke hos ham. Det kunne jeg godt også selv om det er en anden båd, der sejler. Han fortæller bare til den anden kaptajn, at jeg gerne vil med fra Telendos på lørdag. Jeg er spændt på, om det fungerer.