, ,

Cookies: mange lever ikke op til kravene

Cookies: mange lever ikke op til kravene

Yndlingshadeobjekt: overflødige klik

Åh hvor er jeg træt af overflødige klik med musen. Der er adskillige overflødige klik på bare en enkelt dag. Opgjorde man dem for et helt liv, ville det formentlig udgøre flere millioner. Et eksempel er: Man trykker på slette-knappen til et eller andet og bliver spurgt “vil du slette…?”. Hver eneste gang tænker jeg “ja, ellers havde jeg jo ikke trykket på den knap”. Opgjorde man det for et helt liv, ville det udgøre mange overflødige tanker 🙂

Overflødige, irriterende klik til cookies?

Det kan diskuteres, om det at acceptere eller afvise cookies er overflødige klik? Jeg er bare træt af cookies, og det er jeg næppe alene om.

Jeg er klar over, at jeg har skrevet om det tidligere. Jeg er ikke blevet mindre træt af dem i mellemtiden. Imidlertid trykker jeg ikke bare “accepter”, når det fx drejer sig om store virksomheder, der gerne vil have min accept af markedsføringscookies. Min holdning er, at de enten må have eller lægge et budget for deres markedsføring. Det behøver de ikke min hjælp til. Faktisk tager jeg stilling hver eneste gang. Firmaer, jeg gerne vil støtte, får derfor min accept af alle cookies. På den baggrund er det ikke overflødige klik.

Stort, spildt tidsforbrug?

Jeg har brugt oceaner af tid på at udarbejde min egen cookie- og privatlivspolitik, og det var urimeligt besværligt. Eric og jeg blev i februar hurtigt enige om, at reglerne burde lempes for alle os almindelige hjemmesideejere.

Jeg blev færdig med politikken i januar i år, og reviderede den af en eller anden grund i juni måned. I mellemtiden har jeg droppet statistik på hjemmesiden, da jeg alligevel aldrig kiggede på den, og så siger Erhvervsstyrelsens vejledning om cookiebekendtgørelsen følgende:

Cookieregler for ejere af hjemmesider

Cookiereglerne stiller krav om, at du indhenter et informeret samtykke fra dem, der besøger hjemmesiden, inden du og andre anvender cookies og lignende teknologier til fx statistik eller markedsføringsformål.

Hvis du derimod kun bruger eller tillader, at der bruges cookies til tekniske nødvendige formål på din hjemmeside, behøver du ikke informere brugerne eller få deres samtykke hertil. Hvis du ikke lever op til cookiereglerne, kan det straffes med bøde.

Jeg kunne helt droppe politikken, da min side lige nu kun sætter syv “tekniske” cookies.

Skulle jeg have haft den, må jeg konstatere, at jeg faktisk, trods stort besvær, ikke levede op til kravene (var ikke “compliant”), fordi jeg ikke oplyser om den enkelte cookies udløbsdato. Det er mit tema, Enfold, der dynamisk genererer selve listen over cookies, men det rummer ikke mulighed for at vise udløbsdatoen. Eller også har jeg overset et eller andet, for enkelt var det ikke.

Virksomheders ulovlige cookies

Noget, jeg er endnu mere træt af, er alle de mange virksomheder, der ikke overholder cookiebekendtgørelsen. Jeg faldt i går over følgende ordflom på GLS’ side:

Dette websted bruger cookies til at aktivere visse funktioner og for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at fortsætte accepterer du brugen af cookies.

Det er ikke lovmedholdeligt, idet reglerne siger, at brugeren skal afgive et informeret samtykke. Brugerne skal vide, hvad de siger ja og nej til, og de skal have mulighed for at ombestemme sig senere. Det er ikke en mulighed, når cookiebanneret er sat op på den måde.

En virksomhed som GLS’ afdeling i Danmark, der i 2020 havde et årsresultat på 32,2 mio. euro, kunne nok godt undvære lidt penge til sagkyndig bistand med henblik på at overholde lovgivningen.

Jeg håber, Datatilsynet holder et vågent øje med sådanne virksomheder i stedet for at jagte ejere af almindelige hjemmesider uden hverken køb eller salg men måske bare med et ønske om at følge med i statistikker for sidens popularitet.

Bøderne kan udgøre op til fire pct. af virksomhedens årsomsætning. Er der tale om en global virksomhed, et det fire pct. af den globale omsætning…

, ,

Anker Jørgensen plus “Post Sucuri”

Blandede bolsjer:

Anker Jørgensen

Anker Jørgensen plus “Post Sucuri”Anker Jørgensen blev statsminister i 1972 og stod i spidsen for Danmark ti år frem. Mange mener, han var en dårlig statsminister, fordi landets økonomi blev kørt helt agterud på de ti år.

Jeg var kun ni år, da han blev statsminister og interesserede mig af gode grunde ikke for politik på det tidspunkt.

“Der er altid noget, man er god til, det er bare om at finde ud af, hvad det er.” Citatet stammer fra Gummi Tarzan af Ole Lund Kirkegaard. (Tak for hjælpen Birgit Huus). I lang tid har jeg haft billedet herover liggende på computerens skrivebord. Anker var åbenbart dygtigere til empati og udlændingepolitik end økonomi. Han havde blik for de strømninger i tiden, der var racistiske og fremmedfjendtlige. Måske skulle jeg sende det til den nuværende statsminister?

Det Socialdemokrati, der er ved magten nu, er alt for bange for Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Når et af de to partier får en lys idé, adopterer Socialdemokratiet den med det samme, for der er stemmer i det.

Og lidt mere “Post Sucuri”…

Nu har jeg omsider fået siden til at køre med ordentlige svartider. Et af de værktøjer, man kan måle svartiderne med, hedder GTmetrix. Det kan også vise historik. Herunder kommer to billeder, der med al ønskelig tydelighed viser, at I virkelig oplevede horrible svartider i en periode og hvorfor det var godt, jeg opsagde Sucuris firewall.

 

Anker Jørgensen plus “Post Sucuri” Anker Jørgensen plus “Post Sucuri”

 

 

, , ,

Farvel Sucuri firewall!

Først om billedet

Frikorps Danmark

Fritz Felix Stegemüller meldte sig til Frikorps Danmark og kæmpede på tysk side ved den russiske front under 2. verdenskrig. Det store billede forestiller Fritz i sin SS-uniform. Han fik en tatovering på den ene overarm, og tatoveringen blev der livet igennem. Derfor så man aldrig hans overarme. Hans børnebørn har aldrig hørt Fritz selv tale om tiden under krigen.

Fritz blev dømt for landsskadelig virksomhed efter krigen.

Det er et grundlæggende princip, at strafbare handlinger, der retsforfølges, skal have været strafbare på gerningstidspunktet. Man skal vide, man begår noget strafbart, men under krigen (og måske især efter krigen) var virkeligheden en anden.

Den danske regering sendte på et tidspunkt minister Mohr til Grafenwöhr for at tale de danske i Tyskland til rette. Der var uro blandt dem, fordi Frikorpset blev ophævet. Af en eller anden grund ønskede tyskerne ikke længere de rene nationale korps, men hellere enheder blandet med tyskere. Man oprettede et SS-regiment Danmark bestående af tre bataljoner. Regimentet blev tildelt rigstyskere, folketyskere fra Rumænien og danskere fra andre SS-enheder. Mange danskere ville hjem, fordi de mente, at forudsætningerne for deres hvervning nu var bortfaldet; herunder at ledelsen nu pludselig bestod af tyske befalingsmænd.

Mohr fortalte danskerne, at de gjorde Danmark en tjeneste ved at blive og kæmpe videre, for på den måde ville Danmark undgå, at der blev tvangsudskrevet arbejdskraft til Tyskland! En utrolig historie – men ikke desto mindre sand.

Min mor mente, at familien – fordi Fritz “gik over til fjenden” – slog hånden af ham. Det har jeg imidlertid ikke kunnet få bekræftet. I følge hans bror Roberts datter kommer han i en form for interneringslejr. På det tidspunkt bliver han klemt mellem pufferne på to togvogne i Tyskland. Denne ulykke ødelægger hans underliv/hofteparti og ved hjemkomsten til Danmark, er han afkræftet. Han restituerer sig i hjemmet hos Robert og dennes hustru Clara. Roberts datter husker blot, at det var så hyggeligt, at “onkel Fritz” atter var hjemme og forstod ikke rigtig, hvad der var sket ham.

Efter krigen var han bl.a. beskæftiget på en krøluldsfabrik i Skodsborg.

Farvel Sucuri firewall!

Jeg har opsagt abonnementet på firewallen hos Sucuri med øjeblikkelig virkning og vupti er alle de underlige problemer væk. Synes du, svartiden er bedre nu?

Sucuri har en meget fin support, men det var frygtelig irriterende, at der hele tiden opstod problemer, hverken min host cHosting eller jeg kunne løse, fordi trafikken gik gennem Sucuri. Jeg er ikke tekniker og ved intet om at kode, og det interesserer mig heller ikke at lære det. Jeg har prøvet nogle gange, men det har været resultatløst. Jeg vil langt hellere skabe indhold. Deres firewall kan mange dejlige ting, men prisen, for at få dem, er alt for høj.

Der opstod flere og flere underlige problemer. På et tidspunkt havde jeg fire supportsager hos Sucuri, og det virkede som om, de heller ikke selv kunne gennemskue problemerne.

  • Da jeg også knyttede TNG-siden op på firewallen, kunne man ikke altid tilgå siden, og kunne man tilgå den, kunne man ikke skifte sprog.
  • I WordPress blev der meldt om problemer med Loopback (aner ikke hvad det er) og “REST API request failed due to an error” (aner heller ikke, hvad det er).
  • Planlagte jobs fungerede ikke. Det betød fx, at den natlige backup af hjemmesiden ikke fungerede, og det kan jeg selvfølgelig ikke leve med. Så snart firewallen var taget ned, og trafikken derfor igen går gennem cHosting, kører de planlagte jobs atter som smurt.

Du må have en god weekend!

,

Når folk diskuterer politik på Facebook

Når folk diskuterer politik på Facebook

Sikandar Siddique vågnede op til dødstrusler

Den politiske leder for “Frie Grønne”, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, hedder Sikandar Siddique. Han vågnede i dag op til dødstrusler, sendt af en person, der ønskede ham mejet ned med en ni-millimeter pistol. Han tog skærmprint af en række af truslerne og proselytternes efterfølgende kommentarer. Jeg er endnu engang rystet over, hvad folk kan finde på at skrive til en politiker, de bare ikke er enige med.

Herefter udspillede der sig en form for “debat”, som bestemt ikke gjorde sagen bedre. “Debat” er i citationstegn, for der er i stedet tale om de groveste tilsvininger. De, der forsøgte at skrive, at dødstrusler er uacceptable i et demokrati, blev nærmest sendt med Sikandar til Pakistan – hvad han så end skulle der, da han er ærkekøbenhavner, født på Nørrebro i 1986. Forældrene kom til Danmark i 1970’erne, jf Wikipedia.

Når folk diskuterer politik på Facebook

Jeg kender kun Facebook, men jeg forestiller mig, at de øvrige sociale medier ikke er et hak bedre. Det går rent galt for mange, der sætter sig til tastaturet. “Kældermenneskerne” kommer rædsomt og rærligt til syne. I 2018 skrev Carsten Jensen en bog med titlen “Kældermennesker”, og den blev blandt andet anmeldt af Beth Høst på Litteratursiden. Hun skrev fx.:

Det hele er meget velformuleret, men dog en smule blomstrende nogle steder. “De sociale medier afslører sig som forråelsens eksercitsplads” i afsnittet om “Afstumpethedens skole”, og i det om “Folket og eliten på samme side” bliver valgstrategerne beskrevet som “en anden flok skifteholdsarbejdere, der har været på overarbejde i de gustne overlægs uvaskede maskinrum”. Meget underholdende.

Jeg kan kun være enig i det om forråelsens eksercerplads, der er helt korrekt anbragt i et afsnit kaldet “Afstumpethedens skole”.

Der er masser af politikere, jeg ikke er enig med, men jeg kunne da aldrig finde på at svine dem til på de sociale medier – eller andre steder. Det er så uendeligt trist, at folk ikke kan finde ud af at se de sociale medier som en fantastisk mulighed for dialog med politikerne; et led i den demokratiske proces i et land som Danmark, hvor vi har lov at mene og udtrykke, det vi vil, jf. dog næste afsnit.

Grundlovens § 77 om ytringsfrihed

“§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”

Alt for mange har glemt at læse hele § 77 i Danmarks Riges Grundlov. De standser før kommaet og “dog under ansvar for domstolene.” Fremsættelse af dødstrusler simpelthen være strafbart. Heldigvis har Sikandar anmeldt de verbale overfald til politiet.

Når folk tror, der er “ytringspligt”, og at de skal hælde den ene møgspand efter den anden ud over vores politikere, risikerer vi, der er politikere, der opgiver ævred. Det vil være mere end uheldigt.