, ,

SEO: Overgivelse til Googles algoritmer

SEO: Mange skønne nørderier

Jeg læste et sted, at det ikke længere er et skældsord at være nørdet. Det henholder jeg mig til og hygger mig med det.

Dagens topbillede

Topbilledet i dag er forskellige billeder af Morten Kjærsgaard Mortensen (1879 – 1943), som er min “3 x fætter 2 gange forskudt”. Det er ikke uden videre til at forstå (heller ikke for mig selv), så derfor er slægtskabet vist grafisk her. Morten var tømrermester i Herning. Det er mig lidt af en gåde, hvor jeg har fået billederne fra i november 2009, men jeg glæder mig over dem, for de fortæller historie. Mit gæt er, at de kommer fra Herning Lokalarkiv. Især kan jeg godt lide det med traktørstedet og det, hvor Morten og en ukendt skåler og støder flaskerne mod hinanden.

SEO: Google med deres 500 algoritmer regerer verden

Jeg har flere gange forsøgt at lære søgemaskineoptimering men har hver gang givet op. Det skyldes flere forhold:

  • Min side er så stor, at opgaven med at rette den ind efter hvordan Google gerne vil se den, er uoverskuelig.
  • Indholdet fra bloggen peger i alle verdenshjørner, så det er umuligt at udpege, hvad siden egentlig handler om. “Om alt mellem himmel og jord”. Man kan sige, der mangler fokus.
  • Det bliver let for “ingeniøragtigt” (undskyld Erik) for mig, når udvidelsen Yoast (eller en anden) pludselig skal bestemme, hvordan jeg skal skrive og hele tiden påpeger  mine fejl. Det fjerner glæden ved at skrive og formidle sådan lige ud af posen og skrive, som jeg nu gør.
    • Fx kommer Yoast med sådanne meldinger:
      • “29% af dine sætninger indeholder mere end 20 ord, hvilket er over det anbefalede maksimum på 25%.”,
      • “1 afsnit er længere end 300 ord og har ingen underoverskrifter. Tilføj underoverskrifter for at forbedre læsbarheden” og
      • “1 afsnit indeholder mere end det anbefalede maksimum på 150 words. Forkort dine afsnit!”
    • Jeg bliver barnligt trodsig og tænker, at en udvidelse ikke skal bestemme, hvordan jeg skal skrive.

Jeg prøver igen

Imidlertid prøver jeg endnu engang at opklare mysterierne, for jeg bruger tid og penge på hjemmesiden, og selvfølgelig vil jeg gerne findes på nogle af de vigtigste artikler. Jeg har brugt tid på at skrive og udgive noget, jeg selv synes, andre kan få glæde af fx om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom. Det er grunden til, at jeg har ændret toppen til “Bipolar lidelse, Aspergers syndrom, Slægtsforskning, TNG og teknik”. Om det har betydning Google, ved jeg ikke.

Jeg bliver selv glad for at finde oplysninger, der kan bruges som fingerpeg i retning af de originale kilder til min slægtsforskning. Jeg skriver aldrig bare af. Jeg tjekker alt selv; jeg skal ikke have alt mulig u-verificeret skrammel ind i min database.

Søger jeg på personer fra min egen database, kommer jeg tit ind på en førsteplads hos Google. Det er selvfølgelig tilfredsstillende. TNG må være skruet rigtigt sammen.

En ganske kort “sprogaversion”

De fleste siger: “søge på Google”. Det er noget vrøvl. Der ligger ikke noget “på Google”, da Google er en samling algoritmer/regneregler, så man søger “med Google”. Bare til almindelig orientering 🙂

GladTekniks modydelse: et kursus hos Simon Hermansen

GladTekniks modydelse for gennemgangen af deres hjemmeside er et videokursus på ca. fire timer hos deres specialist i søgemaskineoptimering Simon Hermansen i næste uge. Jeg glæder mig meget.

Han optager det via Zoom, så jeg er fri for at tage noter for ikke at glemme. Så kan jeg se det flere gange i ro og mag, når jeg har glemt hans forklaringer. Jeg regner selvfølgelig med, at jeg kan lære kunsten og vil i givet fald prøve at optimere nogle af siderne i menupunktet “Psykiatri”. Kan jeg ikke lære det, er det bare ærgerligt, og så har det ikke kostet andet end nogle timers hygge med ord.

Inden seancen laver Simon en analyse af siden. Hvad det går ud på, ved jeg ikke endnu. Imidlertid ved jeg, at nettet lige pt. svømmer over med firmaer, der gerne vil lave en gratis søgeordsanalyse. Jeg har bedt om flere men ikke fået nogen svar. Mit gæt er, at de giver op overfor så stor en side. De håber selvfølgelig på, at man efterfølgende melder sig som kunde hos dem. Det er forståeligt, det er bare ikke mig, de får i garnet. Jeg vil lave arbejdet selv. For det første fordi, det er uklart, hvad man får, hvis de skal lave arbejdet og for det andet fordi, jeg ikke kunne finde på at kaste penge efter den slags. Det er vanvittig dyrt.

I går blev jeg ringet op af en af udbyderne, der spurgte, hvad siden handlede om. På en måde er spørgsmålet forståeligt, på den anden side set kunne han jo bare have kigget på forsiden. Hans “tilbud” lød på 2.500 kr. om måneden plus moms. Han må have spist søm.

Når interessen er videnformidling

Det er slående, at 98 pct. af udbyderne af søgemaskineoptimering har som udgangspunkt, at man ved at arbejde med emnet kan opnå placering på Googles side et og herefter vil salget stige med minimum 250 pct. For mig lyder det som varm luft og vindfrikadeller. Jeg har forsøgt at forklare flere af dem, at mit formål er videnformidling om især psykiatri og TNG. Selve bloggen har ikke noget formål andet end skriveglæden og at være min bedste ven. Det forstår udbyderne ganske enkelt ikke, og måske er det også mærkeligt.

Dagens afslutning: Vester Mølle 1900 – 1920

Billedet af Vester Mølle har jeg gemt og vandmærket i slutningen af juni i år – og jeg begriber ikke hvorfor. Jeg vil gætte på, det er Vester Mølle i Thyregod Sogn, men sikkert er det ikke.

I skal bare se det, fordi det er et fantastisk billede på, hvordan “møllerlivet” kunne se ud for lidt mere end 100 år siden.

Jeg vil gætte på, det er Vester Mølle 1900 - 1920 i Thyregod Sogn, men sikkert er det ikke

, , , ,

“Sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”

Da pressemøde blev til doorstep

Det er som om, dansk er på vej ud

Udtrykket “Sproglig biksemad” er Erics, men jeg har fået lov at bruge det. Jeg er vild med udtrykket, da det er sigende for de tekster, mange skriver i dag. Faktum er, at der skrives så mange ulæselige tekster, fordi de er fyldt med “sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”.

Nogle argumenterer med, at det skyldes, at det er det naturlige sprog inden for visse (fag-)områder, og at der ikke findes danske udtryk, der er lige så præcise og dækkende. Det er jeg slet ikke enig i. Gør man sig bare en smule umage, vil det som regel være ret let at finde et dækkende dansk ord eller udtryk. Punkterne herunder viser, at det som hovedregel er muligt.

Nogle eksempler

Jeg er medlem af en virkelig god Facebookgruppe ved navn “WordPress DK (Officiel)”, hvor man kan få hjælp til selvhjælp om stort alt, der har med WordPress at gøre. Der er et dygtigt team af administratorer, brugerne er meget hjælpsomme, tonen er altid respektfuld og der er plads til alle uanset videnniveau.

I dag stillede jeg et spørgsmål om de såkaldte visitkorthjemmesider er i færd med at udkonkurrere hjemmesider med meget indhold? Pludselig vrimlede det med udtryk som:

  1. breaker” – kunne være afløst af “offentliggør” (her er jeg ikke helt sikker, for der er selvfølgelig forskel på “breaking news” og så bare “nyheder”),
  2. content” – kunne være afløst af “indhold”,
  3. ranke” – kunne være afløst af “opnå topplaceringer” (vi drøftede Google),
  4. Google præmierer godt content” kunne være afløst af “Google belønner godt indhold”,
  5. sitet” kunne være afløst af “siden” (underforstået “hjemmesiden”),
  6. SEO” kunne være afløst af “søgemaskineoptimering”,
  7. metadescriptions” kunne være afløst af ? Det ved jeg faktisk ikke. Det kan være et eksempel på, at der er tale om decideret fagudtryk, hvor der ikke findes et dansk synonym,
  8. websted” kunne være afløst af “hjemmeside”,
  9. SoMe” kunne være afløst af “sociale medier”,
  10. business” kunne være afløst af “forretning”, og
  11. one-page hjemmeside” kunne være afløst af “visitkort-hjemmeside”.

Mit “brok” må dog på ingen måde overskygge, at jeg fik mange fine svar fra gruppens medlemmer på mit spørgsmål – helt uden emojis 🙂 . Et af af dem har endda tilbudt mig en analyse af søgeord helt uden beregning. Det har jeg selvfølgelig sagt tusind tak til.

 

, ,

Cookies: mange lever ikke op til kravene

Cookies: mange lever ikke op til kravene

Yndlingshadeobjekt: overflødige klik

Åh hvor er jeg træt af overflødige klik med musen. Der er adskillige overflødige klik på bare en enkelt dag. Opgjorde man dem for et helt liv, ville det formentlig udgøre flere millioner. Et eksempel er: Man trykker på slette-knappen til et eller andet og bliver spurgt “vil du slette…?”. Hver eneste gang tænker jeg “ja, ellers havde jeg jo ikke trykket på den knap”. Opgjorde man det for et helt liv, ville det udgøre mange overflødige tanker 🙂

Overflødige, irriterende klik til cookies?

Det kan diskuteres, om det at acceptere eller afvise cookies er overflødige klik? Jeg er bare træt af cookies, og det er jeg næppe alene om.

Jeg er klar over, at jeg har skrevet om det tidligere. Jeg er ikke blevet mindre træt af dem i mellemtiden. Imidlertid trykker jeg ikke bare “accepter”, når det fx drejer sig om store virksomheder, der gerne vil have min accept af markedsføringscookies. Min holdning er, at de enten må have eller lægge et budget for deres markedsføring. Det behøver de ikke min hjælp til. Faktisk tager jeg stilling hver eneste gang. Firmaer, jeg gerne vil støtte, får derfor min accept af alle cookies. På den baggrund er det ikke overflødige klik.

Stort, spildt tidsforbrug?

Jeg har brugt oceaner af tid på at udarbejde min egen cookie- og privatlivspolitik, og det var urimeligt besværligt. Eric og jeg blev i februar hurtigt enige om, at reglerne burde lempes for alle os almindelige hjemmesideejere.

Jeg blev færdig med politikken i januar i år, og reviderede den af en eller anden grund i juni måned. I mellemtiden har jeg droppet statistik på hjemmesiden, da jeg alligevel aldrig kiggede på den, og så siger Erhvervsstyrelsens vejledning om cookiebekendtgørelsen følgende:

Cookieregler for ejere af hjemmesider

Cookiereglerne stiller krav om, at du indhenter et informeret samtykke fra dem, der besøger hjemmesiden, inden du og andre anvender cookies og lignende teknologier til fx statistik eller markedsføringsformål.

Hvis du derimod kun bruger eller tillader, at der bruges cookies til tekniske nødvendige formål på din hjemmeside, behøver du ikke informere brugerne eller få deres samtykke hertil. Hvis du ikke lever op til cookiereglerne, kan det straffes med bøde.

Jeg kunne helt droppe politikken, da min side lige nu kun sætter syv “tekniske” cookies.

Skulle jeg have haft den, må jeg konstatere, at jeg faktisk, trods stort besvær, ikke levede op til kravene (var ikke “compliant”), fordi jeg ikke oplyser om den enkelte cookies udløbsdato. Det er mit tema, Enfold, der dynamisk genererer selve listen over cookies, men det rummer ikke mulighed for at vise udløbsdatoen. Eller også har jeg overset et eller andet, for enkelt var det ikke.

Virksomheders ulovlige cookies

Noget, jeg er endnu mere træt af, er alle de mange virksomheder, der ikke overholder cookiebekendtgørelsen. Jeg faldt i går over følgende ordflom på GLS’ side:

Dette websted bruger cookies til at aktivere visse funktioner og for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at fortsætte accepterer du brugen af cookies.

Det er ikke lovmedholdeligt, idet reglerne siger, at brugeren skal afgive et informeret samtykke. Brugerne skal vide, hvad de siger ja og nej til, og de skal have mulighed for at ombestemme sig senere. Det er ikke en mulighed, når cookiebanneret er sat op på den måde.

En virksomhed som GLS’ afdeling i Danmark, der i 2020 havde et årsresultat på 32,2 mio. euro, kunne nok godt undvære lidt penge til sagkyndig bistand med henblik på at overholde lovgivningen.

Jeg håber, Datatilsynet holder et vågent øje med sådanne virksomheder i stedet for at jagte ejere af almindelige hjemmesider uden hverken køb eller salg men måske bare med et ønske om at følge med i statistikker for sidens popularitet.

Bøderne kan udgøre op til fire pct. af virksomhedens årsomsætning. Er der tale om en global virksomhed, et det fire pct. af den globale omsætning…

, ,

Anker Jørgensen plus “Post Sucuri”

Blandede bolsjer:

Anker Jørgensen

Anker Jørgensen plus “Post Sucuri”Anker Jørgensen blev statsminister i 1972 og stod i spidsen for Danmark ti år frem. Mange mener, han var en dårlig statsminister, fordi landets økonomi blev kørt helt agterud på de ti år.

Jeg var kun ni år, da han blev statsminister og interesserede mig af gode grunde ikke for politik på det tidspunkt.

“Der er altid noget, man er god til, det er bare om at finde ud af, hvad det er.” Citatet stammer fra Gummi Tarzan af Ole Lund Kirkegaard. (Tak for hjælpen Birgit Huus). I lang tid har jeg haft billedet herover liggende på computerens skrivebord. Anker var åbenbart dygtigere til empati og udlændingepolitik end økonomi. Han havde blik for de strømninger i tiden, der var racistiske og fremmedfjendtlige. Måske skulle jeg sende det til den nuværende statsminister?

Det Socialdemokrati, der er ved magten nu, er alt for bange for Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Når et af de to partier får en lys idé, adopterer Socialdemokratiet den med det samme, for der er stemmer i det.

Og lidt mere “Post Sucuri”…

Nu har jeg omsider fået siden til at køre med ordentlige svartider. Et af de værktøjer, man kan måle svartiderne med, hedder GTmetrix. Det kan også vise historik. Herunder kommer to billeder, der med al ønskelig tydelighed viser, at I virkelig oplevede horrible svartider i en periode og hvorfor det var godt, jeg opsagde Sucuris firewall.

 

Anker Jørgensen plus “Post Sucuri” Anker Jørgensen plus “Post Sucuri”