, , ,

Skriftsprog og kodesprog

Skriftsprog og kodesprog

Læreprocesser: sql, php og css

Skriftsprog og kodesprog

Vi tager skriftsproget (og talesproget) først

Databasen har du som altid her. Den er opdateret.

1. Woke: Det er som om, alting er “Woke” lige for tiden. DDO har dog kendt ordet siden 2017, men jeg har først nu fundet ud af, at det er datid af “Wake”, og at det er noget positivt, fordi det skal forstås som: “er blevet bevidst om og optaget af social uretfærdighed, racisme, manglende ligestilling el.lign”.

Så måske er det et godt ord, man bør implementere i sit vokabularium? Indtil videre har jeg dog placeret det i kategorien “Irriterende” (lige som “implementere” og “Vokabularium”).

2. “Kære sig om at gøre noget ved de dårlige arbejdsforhold”. Sætningen stammer fra en kendt kandidat til Folketinget. Der skulle selvfølgelig have stået “Kere sig om …”, men det er formentlig et fast udtryk, der kun kendes af os gamle, og jeg forestiller mig, at udtrykket vil forsvinde fra sproget.

På et tidspunkt arbejdede jeg på en hjemmeside sammen med folk, der var ca. 30 år yngre end mig. Og når jeg skrev “Kere sig om”, skrev de tilbage og bad mig rette stavefejlen. Så holdt jeg op med det.

3. “Onboarding”: Onboarding er et udtryk for den proces, der finder sted, når en ny medarbejder starter og skal introduceres til arbejdspladsen, fx. ved at sikre medarbejderen en god introduktion til virksomhedens kultur og sikre relationen til de nye kolleger. Helt sikkert i kategorien “Sproglig biksemad”.

4. Danmarks Radio, TV Avisen 18:30: “Politikerne har skelnet meget til …”. Kommentarer er unødvendige.

5. Folk skriver ofte “Ironi kan forekomme”, når de har skrevet noget, de helt sikkert mener ironisk. Hrm … en anden mulighed ville være, at de udtrykte sig så præcist med ord, at der ikke var noget at tage fejl af, og at en forklaring derfor var unødvendig. Derfor havner det i “Sære udtryk”.

6. “Efterspørgsel på gratis madvare, tror at alle hjælpende organisation løber rigtig hurtigt.” Jeg har lagt det i kategorien “Præsens part.” (altså lang tillægsform) på grund af ordet “hjælpende”, men i realiteten kunne det også lægges i kategorien “Ingen mening”, for det giver faktisk ikke mening, før man begynder at gætte sig til en.

7. “… sur på ham, der skød hende to gange i field’s.” Man kan blive skudt i fx ryggen, men hvor fields sidder, ved jeg ikke.

8. “De blev spidset af med for lidt …” Det var vist sygeplejerskerne, der blev spist af med et for lille lønløft.

9. “Hvor har du egentlig rat” springer helt af sig selv ned i kategorien “Lydskrift”.

10. “friwe-ekend” Der er ikke mange eksempler på problematisk orddeling, formentlig fordi programmerne selv kan finde ud af det. Her er endelig et.

11. Stavekontrollen kunne let have hjulpet med “Astronauten”: Andreas Mogensen, austrunauten, skal en tur ud i rummet.

12. “De store leder som Gobajov er væk.” Selvfølgelig måtte Gorbatjov afgå ved døden på et eller andet tidspunkt; alligevel blev jeg rørt, da jeg så klippene fra 1987 og 1991 samt hørte ordene “Glasnost” og “Perestrojka” igen. De er symboler på en tid, hvor vi troede, det var slut med krig: “Peace in our time”, som stammer fra Neville Chamberlains tale i München den 30. september 1938. Siden 24. februar 2022 har vi måttet sande, at det var et falsum.

13. “Jeg er ret blød med …” Jeg tror, det skal forstås som modsætning til “At have det stramt med …” og det er muligt, at skribenten var humoristisk indstillet; alligevel er det et sært udtryk.

14. “Noob” har været kendt siden 2005, men jeg slog det op i går. DDO fortæller: Jargon for en person, der netop er begyndt at beskæftige sig med noget, typisk vedr. computere og internet.

15. “Italesættelse” er kendt siden 1978 … Det ville jeg aldrig have troet.

16. Jeg kan ikke huske, hvor jeg fiskede dette op “Årsagerne der ligger bag …”, men det var helt sikkert en professionel sprogbruger. Udtrykket kunne lige så vel være landet i kategorien “Pleonasmer”, men efter princippet om “Den største synder”, har jeg valgt “Professionelle”; det kan selvfølgelig diskuteres. Kategoriseringen er slet ikke så let.

17. Danmarks Radio igen: “Der mangler en redegørelse af …”. Nej, man redegør for noget.

18. Det er pudsigt, at jo længere ude på højrefløjen folk befinder sig, jo ringere formulerer de sig. Hvad kom mon først: hønen eller ægget? “Du er syg og du skal ikke lave forbud mit land …” Eksemplet havde noget med det meget væsentlige problem “muslimske tørklæder” at gøre.

Kodesprog – her er jeg helt sikkert “noob”

Det er adskillige år siden, jeg købte de første bøger om at kode i forskellige sprog (html, sql, php og css). Det var, mens jeg boede i Vanløse, dvs. det har været før november 2007, hvor jeg flyttede til Hvidovre. Jeg registrerede domænet i 2005, hvor internettet knapt var opfundet. Det gik fint at lære html, og det var, hvad jeg havde brug for, men jeg brugte en hel dag på at indsætte en dato og lave en knap på en side. Det var knapt så motiverende.

Så kom CMS’erne, og især WordPress, hvor alting er så dejlig nemt og ikke mindst hurtigt at skabe resultater med. Så gled det med at lære at kode i baggrunden. Der var ikke behov for det mere.

Nu har jeg så besluttet at prøve at lære noget sql, php og css, som jeg har opgivet så mange gange tidligere. Det er bestemt ikke her mine spidskompetencer findes. Jeg tør ikke fortælle, hvor lang tid jeg har været om at få sprogdatabasen til at vise antallet af poster pr. dags dato, som jo faktisk er en ret nyttig information til læseren.

Når det endelig lykkes, er glæden stor. Det er ikke bare at få vist antallet af poster, for det er ingen kunst at spørge databasen om det. Kunsten er at få placeret det på hjemmesiden – vel at mærke det rigtige sted. Både tallet og datoen skal se ud som resten af teksten. Det brugte jeg lang tid på.

Min kode er bestemt ikke køn – men det virker. Og jeg har lært en hel masse grundlæggende ting, som kan bruges overalt. Koden kan smukkeseres senere, når jeg har fundet ud af, hvordan man gør det rigtigt. Jeg har installeret XAMPP på min egen PC, så jeg kan øve mig her.

Hvis du har forslag til noget, databasen også burde vise, hører jeg gerne om det. Det sjoveste er at have et projekt, så man kan se, om det lykkes eller ej. Du skal bare ikke bede mig om at gøre den brugbar på telefon og tablet, for jeg aner endnu ikke, hvordan det gøres.

Det, at få noget til at virke, er så motiverende for at gå videre med et af kurserne på W3 Schools, hvor man kan lære utrolig mange ting ganske gratis. Jeg er begyndt på php – og har indtil videre 7 rigtige øvelser ud af 47. Et sprog ad gangen. Det drejer sig om at øve, øve, øve og øve igen. Man kunne jo heller ikke gå, den dag man besluttede sig for at prøve på det.

Nogle skriver, at man i startfasen skal regne med at bruge fire timer pr. dag. Denne gang har jeg besluttet ikke at give op, men det er altså svært at huske, hvor der skal sættes { }, kommaer og semikoloner.

Happy coding!

Skriftsprog og kodesprog

Skriftsprog og kodesprog

, ,

Kan du altid se mine nye artikler?

Kan du altid se mine nye artikler?

Spørgeskema

Kan du altid se mine nye artikler?

En af mine mest trofaste læsere og kommentatorer gennem mange, mange år døjer med ikke at kunne følge siden. Hendes forskellige enheder viser ikke de nye artikler. Den eneste mulighed, hun har, er at følge mig på Facebook og ad den vej finde opslag indeholdende et link. Altså er noget galt og vi prøver i fællesskab at finde ud af, hvad det kan skyldes, og hvor stort problemet er.

Jeg vil jo – helt banalt – gerne holde på mine læsere. Især de trofaste!

Teknikaliteterne: Vi ved begge, hvad cache er for en størrelse. Det er nemlig indhold, der gemmes i browseren og i WordPress, for at kunne blive vist hurtigere til læseren. Jeg kører med en temmelig “hård cache” af hensyn til svartiderne, der typisk ligger på ca. 0,7 sekunder målt med GTmetrix. Jeg har ændret en indstilling i Cloudflare, der gerne skulle afhjælpe i hvert fald noget af problemet. Nu vil vi gerne vide, om det har hjulpet.

U-videnskabelig spørgeskemaundersøgelse

Jeg har lavet nedenstående fuldkommen u-videnskabelige spørgeskemaundersøgelse for at skyde mig ind på problemet. Den er sikkert fyldt med fejl og mangler (jeg kan lige så godt selv sige det). Har du idéer til, hvad jeg også burde spørge om, hører jeg det gerne. Hvis du (også) vil gemme et fast link i din browser, vil jeg selvfølgelig være glad; især hvis du også vil fortælle, om nye artikler (efter denne) dukker op.

Er du slægtsforsker?

Årsagen til at jeg spørger, om du er slægtsforsker er følgende: Artikler, der kun har kategorien “Slægt”, vises kun i nederste sektion, der har rubrikken “Historiske emner”. Dvs. at ser du siden med din telefon, skal du rulle en del ned ad siden for at opdage, at der er en ny artikel.

Åbner du bare siden og ser, hvad der ligger øverst, kan det virke som om, der ikke er sket noget nyt på siden. Har en artikel både kategorien “Slægt” og en anden kategori, vises den i begge sektioner (altså både “Aktuelle emner” og “Historiske emner”).

Tak for hjælpen

Hvis du vil hjælpe mig/os ved at svare på nedenstående spørgsmål, siger jeg på forhånd “Tak for hjælpen”.

Undersøgelsen sætter i øvrigt ingen cookies og din IP-adresse gemmes ikke. Du er altså fuldkommen anonym, og der er ingen problemer med GDPR m.v.

[yop_poll id=”1″]

 

,

Fremragende Facebookgruppe

Fremragende Facebookgruppe

Slægtsforskere er hjælpsomme mennesker

Fremragende Facebookgruppe

Af og til kan Facebook bruges til noget virkelig fornuftigt.

Jeg og andre har snart brugt tre dage på at optrevle min nye halvsøsters og min fælles 3 x tipoldefar fødested og ægteskab, og når jeg nu pludselig har interesserede “kunder” til min elskede hobby og de kære data, skal og vil jeg være ekstra sikker på, at alt stemmer.

Det er vores 3 x tipoldefar Niels Rasmussen, der er fuldkommen umulig at få styr på. Det er et vidunderligt hovedbrud, men jeg er sørme kommet på (over-)arbejde.

Facebookgruppen hedder “Slægtsforskning”

Jeg er naturligvis medlem af foreningen “Danske Slægtsforskere“, som blandt andet driver Facebookgruppen “Slægtsforskning“, der i skrivende stund har 26.000 medlemmer. I den gruppe findes nogle virkelig skarpe hjerner. Jeg synes, man bør være medlem af foreningen, når man gerne vil have medlemmernes hjælp i gruppen. Det er sikkert “politik”, som nogle ikke bryder sig ret meget om, da det lugter lidt af solidaritet og fagforening. Men mange nye slægtsforskere ville gå i stå og aldrig komme i gang, hvis gruppen ikke fandtes.

I gruppen sidder nogle af de bedste: de er dygtige tydere af de mest umulige indførsler, de kan finde rundt i skifter og lægdsruller (hvor jeg stadig har deficitter), de kender et væld af søgemidler og de er så uendeligt hjælpsomme. Jeg foretrækker at kunne (lave) tingene selv, men når det vælter for meget rundt med fakta inde i hjernen, når jeg har set mig sur på det og bare mangler inspiration, er det altså skønt at have dygtige mennesker at spørge. Både til drilagtige indførsler men også til inspiration og “oprydning i hjernen”.

Især to af medlemmerne i Facebookgruppen har været hjælpsomme angående Niels Rasmussen (? – 1833) og hans kone Maren Hansdatter (1770 – 1842). De har fundet fine originale kilder frem, og de har korrigeret min opfattelse af reglerne for opkald. Jeg havde overset, at en afdød ægtefælle altid opkaldtes. Så når Maren Hansdatters første ægtefælle hed Mads, skulle førstefødte søn i næste ægteskab opkaldes, hvilket vil sige, at han skulle hedde Mads. Og det gør han! I realiteten skal man tænke det modsat: Hvis man har fundet første søn i det nye ægteskab, og han hedder Mads, kan man være 99 pct. sikker på, at den afdøde ægtefælle også hed Mads. Jeg kan vældig godt lide læreprocesser.

En fornem bog fyldt med fejl

Der findes en fornem bog, som man kan hente kvit og frit i “Slægtsforskernes Bibliotek”, der også drives af foreningen (endnu en grund til at blive medlem af foreningen). Både Niels, Maren og hendes første ægtefælle Mads Hansen er nævnt, og det er herligt. Så er der noget at tage fat i og kontrollere. Bogen er støttet af to fonde og Maribo Kommunes Kulturudvalg.

Jeg kontrollerer alt ved selvsyn og forsøger selv at stave mig gennem Østofte kirkebog, der ved Gud ikke er så ligetil midt i 1700-tallet, hvor præsten sparede grundig på papiret. Man skal altid tjekke alting selv, og man skal angive sine kilder, hvis man vil betragtes som en seriøs slægtsforsker, andre gerne må kigge i kortene. Og det vil jeg jo da gerne.

Alle laver fejl, det gælder også mig! Der er mange fejl i bogen “GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE. Brugere og ejere ca. 1750-2000. ØSTOFTE SOGN”, men den har været en fin retningsgiver og inspiration.

Eksempelvis angives vores tiptipoldemor Ane Katrine Nielsdatter (1804 – ?) at være død i 1823. Det passer simpelthen ikke, for så kunne hun jo for det første ikke være vores tiptipoldemor, og for det andet får hun børn i hele perioden 1827 – 1844. Jeg har dobbelttjekket mine egne data – for det kunne jo sagtens være mig, der tog fejl, men det er det altså ikke (denne gang).

Formålet med indeværende artikel er flertydigt

  • Opfordre til at tegne medlemskab af foreningen “Danske Slægtsforskere”
  • Sige tak til alle de hjælpsomme mennesker, der dagligt bruger mange timer i Facebookgruppen “Slægtsforskning”
  • Sige tak til de to kvinder, der i særlig grad har brugt tid på Niels Rasmussen, Maren Hansdatter og Mads Hansen
  • Sige tak for altid god inspiration fra gruppens medlemmer. Det er sjovest at løse problemerne selv, men det kan altså ske, at man får behov for input udefra.