/9 Kommentarer/i , /af ,

Hjemmesiden ser ikke “smart” ud

Hjemmesiden ser ikke “smart” ud

Spørgeskemaundersøgelse om re-design

Hjemmesiden ser ikke “smart” ud

I noget tid har jeg overvejet at re-designe hjemmesiden, for jeg er godt klar over, at den ikke ser “smart” ud, da jeg altid (dvs. siden den 2. december 2004) har haft fokus på indholdet.

Her er kun sjældent noget, der hopper og danser, her er ikke noget, der popper op, når man vil forlade siden, her er ingen chat-box, her er ingen “gratis” gaver mod aflevering af din e-mailadresse, her er ingen … der er i det hele taget meget, der slet ikke er, som man laver hjemmesider nu til dags. Til gengæld synes jeg selv, at der er noget fornuftigt indhold.

Siden er velbesøgt og det er jeg glad for, da den er mit hjertebarn. Over årene er der postet tusindvis af timer og kroner i den. Google Search Console fortæller, at der i de seneste 12 måneder er klikket 7.700 gange på links de 376.000 gange, der er vist links til siden. Den gennemsnitlige klikrate (CTR, click-through rate) er den procentdel af eksponeringerne, der resulterede i et klik. CTR ligger på 2 %, og det skulle efter sigende være ret godt. Derudover forstår jeg ikke meget af, hvad der står i Search Console.

Det vil være et enormt arbejde, at re-designe siden, og er det nu besværet værd? Hvad synes brugerne?

God snak med min udvikler

Min udvikler Michael Storm, hvor jeg har et klippekort til de situationer, hvor jeg selv kører fast men vil have et resultat, er oprindeligt uddannet multimediedesigner og har lært mig meget gennem årene.

Jeg spurgte ham til råds; hvad kunne han foreslå? Hvordan kan jeg bringe siden ind i nutiden?

Men vi gik lidt i stå, fordi jeg egentlig stiller opgaven “Hjælp mig med at lave siden om, men jeg kan selv lide den, som den er”. Hans forslag var at pin pointe nogle elementer, der kunne være anderledes og så starte stille og roligt med dem, blandt andet for ikke at sidde med en fuldstændig uoverkommelig opgave med 1.700 artikler og 120 sider. Herudover ligger der ca. 10.000 kommentarer, men dem behøver jeg selvfølgelig ikke gøre noget ved.

Hvad synes du? Har du forslag til re-design?

Når jeg nu selv synes, alt er så fortræffeligt, er det relevant at spørge dig som bruger, hvad du kunne foreslå mig at gøre. Derfor finder du herunder et spørgeskema, jeg vil være glad for, om du vil udfylde. Hvert spørgsmål er begrundet/forklaret.

Der er ingen GDPR-problemer: du kan være fuldstændig anonym, din IP-adresse logges ikke og cookies er slået fra. Du kan kun besvare spørgeskemaet en enkelt gang.

Jeg ville vældig gerne også vise resultaterne af fritekstfelterne, men det ser ikke ud som om, plug-inet kan klare det. Det undrer jeg mig (lidt) over. Finder jeg ikke en løsning, laver jeg lidt cut’n paste en af de nærmeste dage og viser det i en “træsko-løsning”.

Opdatering den 26. september 2022: Her har du en umådeligt simpel visning af fritekst-felterne.

OBS: To brugere har nu haft problemer med at indsende besvarelsen fra telefon og tablet. Derfor: Spild ikke din tid; tænd straks for den gode gamle PC. Det ligger nemlig langt ud over min tekniske formåen at løse problemet. Beklager.

På forhånd mange tak for dine input.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , , /af , , ,

Et tegn ad gangen på flere sprog

Et tegn ad gangen på flere sprog

Et tegn ad gangen på flere sprog

Kodesproget php

Jeg hygger mig med at lære php. Det kommer til at tage tid.

Uendeligt langsomt går logikken op for mig; det er uhyre logisk og faktisk simpelt, der er bare meget at huske, men det kommer nok. Det er virkelig sjovt, og jeg fryder mig hver gang, jeg kan se, at jeg får sære fejlmeddelelser, fordi jeg har overset et semikolon, et komma, et citationstegn eller en/flere { }

Jeg har fundet alletiders videokursus på YouTube, hvor instruktøren siger det samme syv gange. Så siver det ind. Jeg ser ikke bare videoen – jeg prøver at eftergøre “((forsøge at) udføre noget på samme måde som en anden)” det, han gør, og det er meget lærerigt.

Skriftsproget

Finder du sjove “sprogforbistringer”, du mener, jeg mangler, er du mere end velkommen til at sende dem til mig. Jeg træffes her eller på e-mail. Jeg bruger ikke Messenger eller private beskeder på Facebook. Lad mig gerne vide, hvorfra de stammer. Hvis du har et sjovt billede af et skilt eller lignende, er det også velkomment.

Sprogdatabasen er som altid opdateret.

1) Der er meget, jeg slet ikke ved noget om, men om jeg ligefrem vil kalde det noget med hat, ved jeg ikke: “… når man ved hat om den slags.”

2) Selv bruger jeg et antivirusprogram. Det er sikrere: “Husk at rense din PC med dit virus’program.”

3) Det med negationer, der betyder “det omvendte eller modsatte af noget“, kan være vanskelige. Når man bruger dobbelte negationer, ophæver de hinanden. De omtalte kan altså godt indgå på arbejdsmarkedet, men jeg tror ikke, det var det, der var hensigten: “Arbejdsskade eller andet, der hindrer, at de ikke kan arbejde.”

4) Andel Energi: “Nærliggende for de fleste at søge efter billige elpriser”. Nej altså, en pris kan aldrig være billig, den kan være lav. Varer og ydelser kan være billige.

5) Andel Energi: “For hver grad du sænker temperaturen, stiger energiforbruget med 2–5 procent.” Fint, så skruer jeg op for temperaturen i disse sparetider, der til tider minder mig om den første oliekrise i 1972. I realiteten handlede det dog om, at fryseren ikke skal stå på mindre end -18°, for gør den det, stiger energiforbruget, og du får en (endnu) højere elregning. Misforståelsen skyldes, at overskriften om de -18° var placeret langt fra teksten.

5) Andel Energi igen: “Er du typen, der napper et ekstra nummer under bruseren?” Jeg gætter på, at der findes mennesker, der hører musik til brusebadet. Ellers giver dette ingen mening.

6) Ja selvfølgelig er de, der tilmelder sig, nye medlemmer. Altså lukt i kassen med de øvrige pleonasmer: “Over 150.000 nye medlemmer tilmelder sig hver måned.”

7) Stavekontrollen kunne ikke have klare denne, for der findes faktisk et ord, der hedder “udtagelse“: “En rådgiver kan underkende udtagelser fra læge, psykologer mv.”. I talesproget findes ingen stavekontrol, så der er der ikke forskel på “udtalelser” og “udtagelser” – især ikke, hvis man taler hurtigt.

8) “Hvad betyder det, når der ligger en krappe under min seng?!” Der findes rent faktisk en anvendelse for “krappe”, nemlig noget man siger om bølger, derfor ville stavekontrollen heller ikke være meget bevendt her, men når de ligger under sengen, er de med “bb” og ikke “pp”.

9) “Lad os håbe, dette bliver en del af de ting politikkerne kommer til, at diskuterer.” Der er selvfølgelig problemet med nutids-r, men også med at når man taler om mennesker, der går ind i politik, skal der kun bruges ét “k”, når man vil betegne flertal. Det, de så medvirker til, er med to “k”‘er. Er man udlænding, må dette være utrolig svært. Skribenten var dog næppe udlænding.

10) “Kommunernes budgetplaner”. Endnu en til pleonasmerne, for et budget betegner altid fremtiden og er dermed noget, man planlægger. Det bedste havde været “Kommunernes budgetter”.

11) “Den gæld man skylder …” Endnu en pleonasme. Eksemplet stammer fra skatteministeren i TV Avisen 18:30 for et par dage siden, da han skulle fortælle om den gæld, Gældsstyrelsen har vanskeligt ved at inddrive fra private debitorer, og som statsrevisorerne derfor foreslår, man eftergiver ud fra et argument om, det er for dyrt at jagte de penge. Jeg kategoriserer eksemplet i kassen “professionelle” ud fra princippet om “Den største synder”. I realiteten er jeg i tvivl om, hvor jeg skal placere politikernes sludder (inkl. politikere in spe). De ryger indtil videre i “Professionelle”, da de bør være forbilleder for os andre, og da i hvert fald dem på Christiansborg selvfølgelig får løn for arbejdet. De er da i hvert fald professionelle.

12) “Husker dig ågså som …” Kategori: “Lydskrift”. Var det en udlænding, var det undskyldeligt. En etnisk dansker burde enten have lært det i skolen eller have brugt stavekontrollen.

13) Kategori “Orddeling” selvom “Lok-kemad” jo ikke er helt forkert. Jeg gætter på, at det er et program, der har foreslået dette. Et menneske havde placeret bindetregen efter “ke”, så det var blevet “Lokke-mad”.

14) Mange skriver “Bum”, når de mener, noget er definitivt. Jeg synes nu, det er et sært udtryk.

15) “Punchlines” kommer fra mig selv i mangel af bedre. Jeg synes, det er et præcist udtryk for en (kort) effektfuld pointe, og jeg kunne ikke finde på noget bedre om Mette Frederiksens indledende “tale”, inden TV-debatten med Jacob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen. Udtrykket har været kendt siden 1988. Hvad kunne man have skrevet på dansk?

/i , , /af , ,

TNG og god oplevelse af at yde support

TNG og god oplevelse af at yde supportStegemüller

FAQ til TNG samt support

TNG og god oplevelse af at yde support

I relation til min TNG-side har jeg opbygget en FAQ (FAQ betyder “Ofte stillede spørgsmål”) med hjælp til at komme i gang med TNG (TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”). Idéen bag FAQ’en er: dansk hjælp til selvhjælp.

Når man har læst artiklerne i FAQ’en, skulle man gerne være langt med at danne sin hjemmeside, og man skulle også gerne være klar over, at det ikke er gjort på en eftermiddag. Går man i stå med et emne, yder jeg glad og gerne gratis support under fem forudsætninger, der er beskrevet her. Supporten er gratis.

Forudsætningerne kan lyde lidt “hårde”, men sådan må det så være. Jeg gider ikke hjælpe med noget, man kunne have læst sig til fx bare ved at læse, hvad der står på skærmen. Af og til har jeg overvejet at lukke supportmuligheden, fordi jeg har haft alt for mange dårlig oplevelser, hvor jeg nærmest skulle agere “staveplade” for folk. Eller problemformuleringen lød “Det virker ikke” eller “Jeg har gjort, som du har skrevet”. Altså skulle jeg gætte mig til resten. Det falder i kategorien “Jeg gider ikke …”.

I dag have jeg en virkelig god oplevelse

Lene bookede mig i aftes, og vi talte sammen ca. 1½ times tid i dag og brugte samtidig TeamViewer. Hun havde problemer med billederne, hvilket er helt almindeligt. De kan meget let drille, også selv om man synes, man har gjort alt korrekt og tjekket og dobbelttjekket.

Ni af hendes billeder ville bare ikke blive vist, og det var hinsides al logik. Alt så rigtigt ud. Vi fik løst problemet med to af dem og fandt et mønster i det. Nu kan hun komme videre; og der er vist ikke andet at gøre end at arbejde med et ad gangen. Jeg ved ikke, hvor mange der var i alt, men et gæt er, at der var minimum 300. Så det er billigt sluppet med ni, der bøvler.

Hendes problemformulering var perfekt. Hun beskrev nøje, hvad hun selv havde forsøgt. Alt lød helt korrekt. Eftersom hendes problemformulering og beskrivelse af egen indsats var perfekt, kunne jeg på forhånd tænke over, hvordan jeg bedst kunne hjælpe. På den måde opstår den slags samarbejde, jeg holder af, og som gør det sjovt og udfordrende. Det er der, hvor jeg synes, jeg kan bidrage med noget. Jeg har intet problem med at sige “Det ved jeg simpelthen ikke, men lad os prøve igen, så jeg kan se det!”

Lene er velkommen igen.

Det er en proces og der er ingen magi

Alt for mange mennesker tror, at man lave en hjemmeside på en eftermiddag ved at trykke på et par knapper. Når de ikke kan nøjes med at trykke på et par knapper, vælger de i stedet pengemaskinen MyHeritage. Det er synd.

Sandheden er, at der skal meget mere end et par tastetryk til. Hvis man har slægtsforsket i fx 20 år, og har indsamlet nærmest millioner af data, er det helt sikkert, at data ikke er ensartede. Mine data er heller ikke ensartede. Men det vil de blive – om et par år …

Et program som fx TNG, men det gælder alle programmer, forventer en vis logik, for at man kan få det til at ske, man gerne vil have til at ske. Det kan være at vise billeder, vise folketællinger, vise dokumenter m.v. Det vil så også sige, at bag en velfungerende hjemmeside, der gør som forventet, ligger et stort arbejde med at “rydde op”, og med rydde op mener jeg “standardisere”. Folketælling nummer 1 skal skal se ud som folketælling nummer 995 osv.

En ting er sikkert: Der ligger ingen magi bag en hjemmeside. Alt er baseret på logik (og det er det, jeg elsker):

  1. Man starter i sit slægtsprogram, der for mit vedkommende hedder “Legacy”, og som spiller meget fint sammen med TNG,
  2. man eksporterer til en GEDCOM-fil, som så rummer det, der står i fx Legacy,
  3. man importerer GEDCOM-filen til TNG, og
  4. TNG viser derfor det, der står i GEDCOM-filen.
  5. Det vil sige: Er der noget galt i TNG, så skal jeg tilbage til Legacy. Det er her “ingen magi” viser sig.

Det med de nulevende

Jeg viser kun én nulevende, og det er mig selv, for jeg orker ikke bøvl med GDPR, Datatilsynet m.v. For at få det til at virke, når jeg generelt kalder nulevende for “Nulevende”, har jeg markeret mig selv som afdød – men jeg lever altså i bedste velgående.

Slægtsforskere må gerne vise banale data om nulevende. Datatilsynet skriver i sin årsberetning for år 2000 temmelig meget om slægtsforskning. Det er interessant og lærerigt at læse. Derfra har jeg tyvstjålet dette:

Datatilsynet har i sin praksis udtalt, at slægtsforskere som udgangspunkt godt må offentliggøre stamtræer med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår uden samtykke fra de registrerede. Dette skyldes, at slægtsforskernes legitime interesser i at offentliggøre stamtræet i disse situationer som udgangspunkt overstiger de registreredes interesser.

Problemet er, at man måske på et tidspunkt registrerer en oplysning i sit slægtsprogram, der ikke kan henføres til kategorien “ufølsomme (banale) oplysninger”. Et helt almindeligt eksempel kunne være oplysninger fra en faderskabssag. Den er ikke-banal.

Når man eksporterer til GEDCOM og dernæst importerer den i TNG, vil disse ikke-banale oplysninger selvfølgelig komme med. Og det må man ikke.

Så kunne man selvfølgelig gemme oplysningerne fra faderskabssagen et andet sted for stadig at vise de banale oplysninger om nulevende. Det orker jeg bare ikke. Jeg vil have alle data ét sted, for ellers kan jeg ikke overskue alle min data. Og så er konsekvensen, at jeg må undlade at vise nulevende.

Jeg håber, denne argumentation og forklaring er logisk. Ellers er du velkommen til at spørge via en kommentar til denne artikel.

/i , , , /af , , ,

Skriftsprog og kodesprog

Skriftsprog og kodesprog

Læreprocesser: sql, php og css

Skriftsprog og kodesprog

Vi tager skriftsproget (og talesproget) først

Databasen har du som altid her. Den er opdateret.

1. Woke: Det er som om, alting er “Woke” lige for tiden. DDO har dog kendt ordet siden 2017, men jeg har først nu fundet ud af, at det er datid af “Wake”, og at det er noget positivt, fordi det skal forstås som: “er blevet bevidst om og optaget af social uretfærdighed, racisme, manglende ligestilling el.lign”.

Så måske er det et godt ord, man bør implementere i sit vokabularium? Indtil videre har jeg dog placeret det i kategorien “Irriterende” (lige som “implementere” og “Vokabularium”).

2. “Kære sig om at gøre noget ved de dårlige arbejdsforhold”. Sætningen stammer fra en kendt kandidat til Folketinget. Der skulle selvfølgelig have stået “Kere sig om …”, men det er formentlig et fast udtryk, der kun kendes af os gamle, og jeg forestiller mig, at udtrykket vil forsvinde fra sproget.

På et tidspunkt arbejdede jeg på en hjemmeside sammen med folk, der var ca. 30 år yngre end mig. Og når jeg skrev “Kere sig om”, skrev de tilbage og bad mig rette stavefejlen. Så holdt jeg op med det.

3. “Onboarding”: Onboarding er et udtryk for den proces, der finder sted, når en ny medarbejder starter og skal introduceres til arbejdspladsen, fx. ved at sikre medarbejderen en god introduktion til virksomhedens kultur og sikre relationen til de nye kolleger. Helt sikkert i kategorien “Sproglig biksemad”.

4. Danmarks Radio, TV Avisen 18:30: “Politikerne har skelnet meget til …”. Kommentarer er unødvendige.

5. Folk skriver ofte “Ironi kan forekomme”, når de har skrevet noget, de helt sikkert mener ironisk. Hrm … en anden mulighed ville være, at de udtrykte sig så præcist med ord, at der ikke var noget at tage fejl af, og at en forklaring derfor var unødvendig. Derfor havner det i “Sære udtryk”.

6. “Efterspørgsel på gratis madvare, tror at alle hjælpende organisation løber rigtig hurtigt.” Jeg har lagt det i kategorien “Præsens part.” (altså lang tillægsform) på grund af ordet “hjælpende”, men i realiteten kunne det også lægges i kategorien “Ingen mening”, for det giver faktisk ikke mening, før man begynder at gætte sig til en.

7. “… sur på ham, der skød hende to gange i field’s.” Man kan blive skudt i fx ryggen, men hvor fields sidder, ved jeg ikke.

8. “De blev spidset af med for lidt …” Det var vist sygeplejerskerne, der blev spist af med et for lille lønløft.

9. “Hvor har du egentlig rat” springer helt af sig selv ned i kategorien “Lydskrift”.

10. “friwe-ekend” Der er ikke mange eksempler på problematisk orddeling, formentlig fordi programmerne selv kan finde ud af det. Her er endelig et.

11. Stavekontrollen kunne let have hjulpet med “Astronauten”: Andreas Mogensen, austrunauten, skal en tur ud i rummet.

12. “De store leder som Gobajov er væk.” Selvfølgelig måtte Gorbatjov afgå ved døden på et eller andet tidspunkt; alligevel blev jeg rørt, da jeg så klippene fra 1987 og 1991 samt hørte ordene “Glasnost” og “Perestrojka” igen. De er symboler på en tid, hvor vi troede, det var slut med krig: “Peace in our time”, som stammer fra Neville Chamberlains tale i München den 30. september 1938. Siden 24. februar 2022 har vi måttet sande, at det var et falsum.

13. “Jeg er ret blød med …” Jeg tror, det skal forstås som modsætning til “At have det stramt med …” og det er muligt, at skribenten var humoristisk indstillet; alligevel er det et sært udtryk.

14. “Noob” har været kendt siden 2005, men jeg slog det op i går. DDO fortæller: Jargon for en person, der netop er begyndt at beskæftige sig med noget, typisk vedr. computere og internet.

15. “Italesættelse” er kendt siden 1978 … Det ville jeg aldrig have troet.

16. Jeg kan ikke huske, hvor jeg fiskede dette op “Årsagerne der ligger bag …”, men det var helt sikkert en professionel sprogbruger. Udtrykket kunne lige så vel være landet i kategorien “Pleonasmer”, men efter princippet om “Den største synder”, har jeg valgt “Professionelle”; det kan selvfølgelig diskuteres. Kategoriseringen er slet ikke så let.

17. Danmarks Radio igen: “Der mangler en redegørelse af …”. Nej, man redegør for noget.

18. Det er pudsigt, at jo længere ude på højrefløjen folk befinder sig, jo ringere formulerer de sig. Hvad kom mon først: hønen eller ægget? “Du er syg og du skal ikke lave forbud mit land …” Eksemplet havde noget med det meget væsentlige problem “muslimske tørklæder” at gøre.

Kodesprog – her er jeg helt sikkert “noob”

Det er adskillige år siden, jeg købte de første bøger om at kode i forskellige sprog (html, sql, php og css). Det var, mens jeg boede i Vanløse, dvs. det har været før november 2007, hvor jeg flyttede til Hvidovre. Jeg registrerede domænet i 2005, hvor internettet knapt var opfundet. Det gik fint at lære html, og det var, hvad jeg havde brug for, men jeg brugte en hel dag på at indsætte en dato og lave en knap på en side. Det var knapt så motiverende.

Så kom CMS’erne, og især WordPress, hvor alting er så dejlig nemt og ikke mindst hurtigt at skabe resultater med. Så gled det med at lære at kode i baggrunden. Der var ikke behov for det mere.

Nu har jeg så besluttet at prøve at lære noget sql, php og css, som jeg har opgivet så mange gange tidligere. Det er bestemt ikke her mine spidskompetencer findes. Jeg tør ikke fortælle, hvor lang tid jeg har været om at få sprogdatabasen til at vise antallet af poster pr. dags dato, som jo faktisk er en ret nyttig information til læseren.

Når det endelig lykkes, er glæden stor. Det er ikke bare at få vist antallet af poster, for det er ingen kunst at spørge databasen om det. Kunsten er at få placeret det på hjemmesiden – vel at mærke det rigtige sted. Både tallet og datoen skal se ud som resten af teksten. Det brugte jeg lang tid på.

Min kode er bestemt ikke køn – men det virker. Og jeg har lært en hel masse grundlæggende ting, som kan bruges overalt. Koden kan smukkeseres senere, når jeg har fundet ud af, hvordan man gør det rigtigt. Jeg har installeret XAMPP på min egen PC, så jeg kan øve mig her.

Hvis du har forslag til noget, databasen også burde vise, hører jeg gerne om det. Det sjoveste er at have et projekt, så man kan se, om det lykkes eller ej. Du skal bare ikke bede mig om at gøre den brugbar på telefon og tablet, for jeg aner endnu ikke, hvordan det gøres.

Det, at få noget til at virke, er så motiverende for at gå videre med et af kurserne på W3 Schools, hvor man kan lære utrolig mange ting ganske gratis. Jeg er begyndt på php – og har indtil videre 7 rigtige øvelser ud af 47. Et sprog ad gangen. Det drejer sig om at øve, øve, øve og øve igen. Man kunne jo heller ikke gå, den dag man besluttede sig for at prøve på det.

Nogle skriver, at man i startfasen skal regne med at bruge fire timer pr. dag. Denne gang har jeg besluttet ikke at give op, men det er altså svært at huske, hvor der skal sættes { }, kommaer og semikoloner.

Happy coding!

Skriftsprog og kodesprog

Skriftsprog og kodesprog