/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning

Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning

Jeg kan lære fra mig

Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning

Af og til søger jeg for sjov med Google efter tidligere kolleger fra diverse styrelser eller naboer i min pensionskasses ejendomme (for ellers kan man næsten ikke leje en lejlighed i København) – bare for sjov og for at se, hvad der er blevet af dem. Og så kan jeg se, at de er blevet til noget: dommere, kontorchefer, aafdelingschefer osv. Den næste naturlige tanke er: “Og hvad er jeg selv blevet til?” Svaret er “pensionist 10 år før tid”. Det kan forekomme lidt nedslående og er ikke befordrende selvtilliden.

Der er imidlertid noget, der peger i den anden retning: Jeg har opdaget, at jeg kan lære fra mig.

Jeg hjælper en bruger med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

Jeg har kontakt med Steen, der har slægtsforsket i 30 år, og nu vil han gerne lave en hjemmeside med TNG. Han er ingeniør, så vi tænker lige lineært. Det er så dejlig nemt. Hans foreløbige resultater kan ses her. Han kontaktede mig første gang den 11. januar i år og spurgte, om jeg ville hjælpe. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Klikker du på linket, kan du se, at han allerede er langt i sin proces.

Det nemme, og meget hurtigere, ville være, at jeg brugte min administratoradgang til lige at lave nogle forskellige ændringer for ham. Det gør jeg med vilje ikke, for det lærer han ikke noget af, men bliver i stedet afhængig af mig. Det er ikke godt for nogen af os: han bliver ikke dygtigere, lærer ikke noget, og jeg “hænger på ham” til evig tid.

Jeg prøver i  stedet at vise eller beskrive, hvad han selv kan/skal gøre. Og indtil videre har han ikke brokket sig. I modsætning til mange andre er han fuldt ud klar over, at hvis man har en hjemmeside, har man altid en opgave, der venter, og at det er en proces at få den stablet på benene. Et skridt ad gangen.

Af og til tager vi en time eller halvanden på TeamViewer, og så kan han komme videre på egen hånd et par uger. TeamViewer er et program, der gør, at jeg kan overtage hans PC hjemme fra mit eget skrivebord. Efter halvanden time er vi vist begge lidt maste, for vi arbejder konstant – ingen småsnak, og ender begge med en lang liste af ting, der skal følges op på. Jeg tror imidlertid, at det ender med en vældig fin hjemmeside.

De farlige forslag

Jeg havde nogle forslag til, hvad han kunne gøre ved sin forside. Jeg er altid forsigtig med forslag, for nogle opfatter det som kritik, og sådan er det jo på ingen måde ment. Jeg prøver bare at formidle det, jeg har lært mig selv gennem snart mange år. Hvis jeg kan komme med et tip eller se en detalje, er der jo ingen grund til, at han også skal gå over åen efter vand, som jeg selv har gjort det. Han tager det positivt og er glad. Det er befordrende for selvtilliden.

Mere om læreprocesser

Jeg har lært utrolig meget i de næsten 20 år, jeg har slægtsforsket

1) Et af de første spæde skridt var at prøve at lære det gotiske alfabet. Uha, det var svært, og jeg er på ingen måde færdiguddannet, men “Übung macht den Meister”. Lige disse dage er jeg på vej gennem kirkebogen for “Københavns amt, Sokkelund, Sankt Nikolaj, 1767-1797, EM, Døde”, fordi det irriterer mig grusomt, at der er en person, jeg ikke kan finde. Han skal være død efter 1/2-1787 og før 1/2-1801 (datoerne, hvor man holdt folketællinger). Det gjorde man de første år altid om vinteren, for så var der større chance for, at folk var hjemme, når tællingskommissæren bankede på og skulle vide, hvem der boede på matriklen. Godt tænkt.

Det er blevet en principsag at finde Anton Peter Atzersens død. Det er nærmere hieroglyffer end gotisk, der er skrevet i den kirkebog, men for hvert eneste blad, jeg vender, går det lidt bedre. Man vænner sig til skriften, finder systemet og lærer præstens (eller degnens?) tankegang at kende. Selv stillingsbetegnelserne kan jeg efterhånden tyde. Jeg undrer mig dog over, at der er så mange “Arbejdsmand”. Havde man virkelig den stillingsbetegnelse i 1794 – eller kan jeg bare ikke læse det? Og så er det selvfølgelig interessant at se, hvor mange der døde af “Gigt”, “Tæring”, “Forrådnelsesfeber”, “Brystsyge”, “Kopper”, “Skarlagensfeber” osv.

2) Det næste skridt (eller var det det 25.?) var at skubbe resultaterne ud over rampen på nettet. De første skridt var ærlig talt rærlige. Det kan man se med Waybackmachine. Internettet var nærmest ikke opfundet, der var ikke noget hjælp at hente på nettet, og det var dengang, man skulle skrive alle koderne “i hånden”. Det tog mig en eftermiddag bare at lave en kasse, der viste en dato. Nuvel, min hjerne bliver aldrig egnet til at skrive kode, men det var altså besværligt og svært i forhistorisk tid.

Jeg investerede en masse penge i amerikanske lærebøger om at kode. Jeg har dem stadig, men jeg tror snart, de ryger ud, for omend de ser hyggelige og kloge ud, samler de bare støv, og den viden, der findes i dem, er forældet, da de er fra 2005 – 2007.

3) Gad vide hvad næste skridt bliver?

Billedet herunder

Sådanne trykte lapper fra 1796 og 1795 findes der adskillige eksempler på i den omtalte kirkebog. Det er sådan noget, der er sjovt, og som fortæller historie.

Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning

Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Video om at komme i gang med TNG

Video om at komme i gang med TNG

Det tog oceaner af tid

Video om at komme i gang med TNG

Jeg bliver så harm, når jeg ser og læser, hvad folk betaler for fx MyHeritage for at præsentere deres slægtsdata, når det kan gøres for allerhøjst 20 pct. af prisen ved selv at oprette en hjemmeside. Der er så mange (især ældre) mennesker, der er vanvittig dygtige slægtsforskere, og som har oceaner af fine data samlet gennem måske 30-40 år, men som aldrig har arbejdet med en hjemmeside før.

De hopper ikke lige ud i at lave en hjemmeside, for de ved ikke, hvordan man gør. De har ikke den ringeste idé om, hvordan man får data fra egen computer og “ud på nettet”. Og hvor skulle de også vide det fra? De har måske læst om TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding), men tør ikke gå i gang.

Andre igen har købt TNG og sidder med en pakke filer undrende over, hvordan de kommer videre. De mennesker har jeg af og til kontakt med. Derfor har jeg nu lavet en video, der på 28 minutter stille og roligt gennemgår hele den grundlæggende installation.

Jeg prøver at tage magien ud af det. Hvis du selv er vant til at arbejde med hjemmesider, vil du kede dig grusomt over at se den. Den er beregnet for absolutte novicer. Det meste kan læses i en af filerne i den købte pakke, men både udviklerens og min erfaring er, at folk ikke læser filen, selvom den hedder readme.html (“Læs mig”). Og selvom de gør, er der meget, der ikke er selvindlysende.

Nu foregår det hele på dansk

Der er masser af hjælp til TNG rundt om på nettet, men den er som absolut hovedregel på engelsk, som nogle ældre viger tilbage fra – og det gælder selvfølgelig især alle de mere tekniske udtryk.

Jeg har sørget for, at den vigtige fil (readme.html) nu også findes på dansk – og derudover kan det hele nu ses på 28 minutter i videoen. Du finder videoen her, når du ruller ned i sektionen med overskriften “Sektion for administratorer – sektionen er under udarbejdelse”.

Ser det vel svært ud?

Det er min første videoguide og video i det hele taget

Der er helt bestemt stadig ting, der kunne blive bedre, men et sted skal man starte, og jeg er virkelig begyndt forfra mange gange. Nu må det være godt; jeg gider ikke mere og det bliver ikke bedre lige nu. Fx var der i de første versioner alt for meget tekst på hver af de ni slides. Så manglede der bogstaver eller kommaer. Så havde jeg maksimeret PowerPoint, så jeg ikke kunne skifte mellem programmerne. Så glemte jeg at fortælle, hvordan data importeres. Så var der for mange “øh” og så videre. Der var hele tiden noget galt. Nu synes jeg selv, det er acceptabelt.

Jeg kan mærke, at det bestemt ikke er min sidste video(-guide), for måske er videoer virkelig den rette vej frem for så vidt angår guides? De kan næppe erstatte det skrevne ord, men de kan formentlig supplere det. Og videoer vinder helt sikkert frem – folk er så vant til, at vil de vide noget om noget, går de til YouTube, hvor der vitterligt også er mange gode guides. Selv vil jeg gerne se en video og dernæst læse noget tekst. Sådan lærer jeg bedst og hurtigst.

Får jeg modet til det, vil der også komme blogposter via video en sjælden gang imellem. Der skal jeg bare lige over et par hurdler mere. Jeg er ikke vant til at vise mig frem på nettet.

Kærligheden til det skrevne ord vil dog aldrig forsvinde.

Videoer om at lave videoer

Som led i processen frem mod det første spæde, offentliggjorte forsøg har jeg set en del videoer om at lave videoer. Jeg har vel set 15 og fundet lidt brugbart i halvdelen af dem, så nu har jeg en liste med tips af gå frem efter. Det vanskelige ved at finde brugbare videoer er, at utrolig mange af dem, for nu ikke at sige de fleste, fokuserer på salg. Udgiveren vil lære mig at sælge et produkt. Mit lille foretagende er jo fuldkommen altruistisk, så 75 pct. af idéerne er uinteressante. Derfor > videre > næste. Der er heldigvis nok at tage af.

 

/i , , , , /af , , , ,

Test af udvidelser til TNG

Test af udvidelser til TNG

Kobling af alm. nørderi med sprognørderi

Test af udvidelser til TNG

Jeg er kommet med i en gruppe på i alt ni personer, der tester nye udvidelser (officielt kaldet MODs) til TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding). Det er sjovt og spændende. For det første får man selvfølgelig udvidelsen som en af de første og for det andet, får man indflydelse på, hvordan den skal fungere.

Der findes lige nu 286 udvidelser til den nyeste version af TNG, og har man først selve TNG, kan man kvit og frit hente og installere alle de udvidelser, man lyster. Det er helt fantastisk. Selv holder jeg lidt igen af hensyn til svartiden. For hver udvidelse, der skal ”gøre noget”, vil selvfølgelig indvirke på den tid, det tager at hente siden frem i en browser.

Jeg kan godt lide den nødvendige analytiske tilgang og jeg kan bruge en masse af de metoder, arbejdslivet har lært mig. Korrespondancen på engelsk med de øvrige testere udvider langsomt mit ordforråd. Det er rigtig rart. Herudover er jeg begyndt at skrive lidt i privaten med Rick fra New Zealand. Vi har aftalt at mødes, når Corona-helvedet engang er helt ovre. Jeg kom til at skrive til ham, at ”We’ll go and have a bear”. Det havde vi en del sjov ud af.

Oversættelser

De forskellige udvidelser skal selvfølgelig også oversættes til dansk, og da jeg er den eneste aktive dansker i TNG-fællesskabet, har jeg naturligvis påtaget mig opgaven med at oversætte. Det er normalt hurtigt gjort, da det er korte tekststrenge.

Af og til kan der være lidt problemer med at forstå, hvad det er udvikleren gerne vil udtrykke, men så er det bare at spørge i gruppen af testere. Det har jeg meget sjov med, skønt det kan være indviklet, når udviklerens eget modersmål er fransk (den flittigste udvikler bor i Belgien), og han prøver at skrive på engelsk fx ”If they are both alive, indicates since how many times they are married.” Mit nysproglig-fransk er glemt for 40 år siden, men jeg føler mig overbevist om, at det, han prøver at skrive på engelsk, er ”Hvis de begge er i live, hvor længe har de så været gift?” og ikke ”Hvis de begge er i live, hvor mange gange har de så været gift”, for det giver ingen mening. Mit forslag er ”Hvis de begge er i live, hvor længe har ægteskabet så varet?”, så er der ingen tvivl.

Eksempler på udvidelser (MODs)

Som eksempler på, hvad udvidelserne kan, er her et udsnit af de udvidelser, jeg selv har installeret indtil videre. Der kan ses et eksempel med min far her.

  1. Vis personens søskende på samme billede som personen selv. Giv evt. ”udgangpunktet” en særlig baggrundsfarve.
  2. Vis personens alder ved en begivenhed. Det kunne fx være alder ved vaccination, konfirmation mv.
  3. Vis parternes alder ved vielsen.
  4. Lignende navne: Vis navne, der staves næsten ligesom personens eget navn. Fx er jeg også interesseret i at finde mennesker, der hedder ”Stegmüller” (det hed vi som skomagermestre i 1700-tallets Kaunas – den største by i Litauen), og i at vise de adskillige bogstaveringer af navnet ”Schiøtt”, for der er virkelig mange muligheder.
  5. Fold lange noter sammen og beslut selv, hvor lange de må være, inden de foldes sammen. Så vises en pil i venstre side, og noten foldes ud, når man klikker på pilen.
  6. Tæl antallet af kendte forfædre og efterkommere.
  7. Dan et sitemap til Google og/eller andre søgemaskiner.
  8. Få hjælp til at generere GPS-koordinater til Google Maps, så mormors gravsted ikke havner i Afrika, når det ligger i Brande.
  9. Vis også kvinders giftenavne. Min mor hed fx Jytte Baunsgaard STEGEMÜLLER (født KRISTENSEN).
  10. Vis forældrelinjen: de registrerede direkte aner delt op på sværdside og spindeside.
  11. En udvidelse, der fortæller, om der er kuk i filer/database.
  12. Vis hvor mange gange en kilde er anvendt.
  13. Vis hvor mange og hvilke billeder der findes på siden, men ikke (længere) er anvendt af TNG.

Kun ét problem: jeg er ikke hurtig nok

Der er kun ét problem, og det er, at de andre otte er meget hurtigere end mig, og tager fat i en ting ad gangen, mens jeg samler al feedback op i én post. Hver gang, de poster en ny kommentar, siger PC’en ”bling”, og jeg kan ikke selv både skrive feedback og læse, hvad de skriver. Det er lidt stressende, og jeg må have lavet en aftale med dem om, hvordan det bedst håndteres. Jeg er først lige kommet med, og vil gerne blive, så jeg må selvfølgelig også prøve at finde ind i deres rutiner.

/i , , , /af , , ,

Noget om lov om ophavsret

Noget om lov om ophavsret

Der stjæles med arme og ben

Noget om lov om ophavsret

Forleden fandt jeg på docplayer.dk 324 A4-sider (i form af et PDF-dokument) min webbaserede “stedliste”. For hvert sted på min liste var angivet de personer, jeg, via min slægtsforskning, kan knytte til stedet. Jeg genkendte uden videre alle steder og alle personer. 324 sider er lige godt mange. Jeg var ikke angivet som kilde, der var ikke en henvisning til min TNG-side og jeg var ikke citeret. Men jeg var sur. Jeg forsøgte at finde frem til personen, der havde uploaded listen, men det lykkedes ikke.

I stedet skrev jeg til tjenesten docplayer.dk, at der var tale om en klar overtrædelse af min ophavsret og krævede, de straks fjernede materialet. I dag har jeg fået en mail om, at de har fjernet det, og man får ganske rigtigt en 404-side (det er sådan en “Siden findes ikke”-side), hvis man prøver at tilgå linket. Det er jo fint nok. Om 6 – 12 måneder kan siden nok heller ikke findes med Google.

Siden har jeg så forsøgt at finde ud af, hvad docplayer.dk er. Det viser sig at være  en russisk-ejet “tjeneste” med base i Moskva, der, under dække af navne på afdøde personer, som de finder på afdøde.dk,

tilbyder dig praktiske og gratis værktøjer til at offentliggøre og dele information. Ved at bruge vores websted kan du nemt finde bøger til at forberede dig til eksamen, færdige referat, studerendes opgaver og vejledninger i forskellige emner. Ressourcens undervisningsbibliotek har tusindvis af lærebøger, artikler og bøger i en række fagområder.

De høster internettet ganske systematisk, og offentliggør andres artikler, som om de var skrevet af den person, de finder på afdøde.dk. Det er en velorganiseret og systematiseret form for krænkelse af lov om ophavsret, og stedet burde uden videre lukkes. Tjenesten tjener styrtende med penge via nogle reklamer. Jeg er ikke helt klar over, hvordan det foregår, og selv ser jeg aldrig reklamer, da jeg har købt et program, der sorterer dem fra. Jeg gider ikke se alt det skrammel.

Dansk Journalistforbund har været efter dem

I sommeren 2016 var Dansk Journalistforbund efter dem, men der kom vist aldrig rigtig noget ud af det. Forbundets holdning var, at dk-hostmaster skulle høje med indholdet af danske domæner. Det kunne dk-hostmaster selvfølgelig ikke gå ind på. Hvordan skulle de dog kunne holde øje med, om en domæneejer bruger sit domæne til lovlige eller kriminelle aktiviteter?

Dansk Journalistforbund kom ind i sagen efter en artikel på journalisten.dk, der havde overskriften “Det her er internettets værste mareridt“. Forbundet svarede blandt andet “Nej det kan blive meget værre”, og det havde de ganske ret i.

Hvis du har en hjemmeside, kan du jo prøve at søge på “tjenesten” og se, om de også har publiceret noget af dit materiale.

Ophavsretten er svær at håndhæve

Lov om ophavsret er svær at læse. Selv artikler, der prøver at forklare loven, er svære at læse. I mit tilfælde, er der nu ikke tvivl om, at jeg har ophavsretten, men den er stort set umulig at håndhæve, med mindre man er velhavende og har god tid, siger mediejurist Peter Lind Nielsen, der blandt andet er specialiseret i det digitale område.

Den bedste artikel om ophavsret, jeg nogensinde har læst, er skrevet af min tidligere kollega Anne Mette Broberg fra Patent- og Varemærkestyrelsen. Den har titlen “Slægtsforskning, ophavsret og Internet” og kan findes her. Hun forklarer på jævnt dansk, hvornår man har ophavsret til sit materiale, og selv om artiklen om et par måneder kan fejre sin 16 års fødselsdag, så er principperne stadig gældende, da de er helt fundamentale.

Mette skriver blandt andet:

Ophavsretten handler på den ene side om at beskytte en kreativ og intellektuel indsats, men handler på den anden side også om, at gøre kultur og viden tilgængelig for alle. Ophavsretten er derfor en balance mellem et behov for at beskytte den indsats, som en enkelt person har gjort, men samtidig ikke at opstille så stramme regler at alle andre personer er hæmmet i deres handlinger på en urimelig måde. Det er vigtigt at gøre sig klart, at ophavsret ikke giver en eneret til viden.

For at få ophavsretten til en artikel, en hjemmeside, en slægtstavle, et billede eller lignende, er der tre grundlæggende krav, der skal være opfyldt. Der skal være:

* en ophavsmand,
* tale om et litterært eller kunstnerisk værk, og
* tale om et værk, det vil sige at produktet skal have værkshøjde

Med udgangspunkt i Mettes artikel er jeg ikke i tvivl om, at jeg har ophavsretten til de 324 A4-siders stedregister og alle de andre 52 af mine artikler, der findes på docplayer.dk.

Alt for meget negativ energi

Jeg er ved at nå dertil, at hvis jeg ikke vil kopieres, må jeg undlade at lægge ting på nettet og så lukke min hjemmeside. Jeg bliver så/alt for rasende, når jeg kan se, mine rettigheder overtrædes, fx når en såkaldt slægtsforsker har kopieret hundredvis af mine personer, som han ikke selv har en relation til, og når man søger efter de pågældende personer med Google, kommer man ofte til hans hjemmeside, før man kommer til min. Han mener, jeg ikke forstår, at vi “hjælper hinanden” – jeg mener, han er en simpel tyveknægt. Han kunne da i det mindste angive mig som kilde. Han kan ikke tilrane sig yderligere informationer, da jeg har fundet en vej til at udelukke ham og en lignende, der også stjæler med arme og ben, via en simpel kode i den fil, der hedder .htaccess. Men det de allerede har hugget, er der jo ikke noget at stille op med.

På den anden side set har jeg stor glæde af at skrive og jeg har meget sjov ud af min TNG-side, hvor slægtsdata befinder sig. Mht. sidstnævnte lever jeg i det lønlige håb, at der en dag er en – gerne flere – der leverer mig nogle valide oplysninger. På den anden side set er det endnu ikke sket, så sandsynligheden er nok lille. Jeg er kommet med i et fællesskab, hvor der sidder mange meget dygtige TNG-folk fra hele verden. Og det er både spændende og lærerigt. Jeg har fået mange input fra dem, fx fra dem der koder udvidelser til TNG (MODs). Som modydelse har jeg oversat forskellige hjælpetekster og forklaringer i MODs til dansk. Når jeg nu ikke kan kode, kan jeg da i hvert fald dansk.

Der er også for meget negativ energi knyttet til SEO-firmaet Morningscore (historien kommer en anden dag) og til Microsoft, som jeg fortsat kæmper med (den historie kommer også). Måske skal jeg bare lade det ligge og lave det, der gør mig glad – det irriterer mig bare grænseløst at have spildt samlet set 9.000 kr. på kun et kalenderår.

Microsoft er nok ligeglad med en dårlig anmeldelse på Trustpilot, men det er Morningscore helt sikkert ikke, eftersom de kun har fire i alt. Det er desværre den eneste reaktionsmulighed, jeg har, efter de ikke har rettet op på de mange fejl, jeg har påpeget i deres system siden den 23. oktober 2021.