/1 Kommentar/i , , , /af , , ,

Mere sjov med det svære danske sprog

Mere sjov med det svære danske sprog

Det går tjept i “sprogbutikken” p.t.

Mere sjov med det svære danske sprog

Det kan være svært for en person med Aspergers syndrom at bruge de sociale medier og i det hele taget at bevæge sig på nettet, fordi man kun ser fejlene. Jeg kender mindst en anden person med Aspergers syndrom, der lukkede sin konto på Facebook, fordi han ikke kunne holde det ud længere.

At man kun ser fejlene, svarer til hvad psykologen forklarede om en autist, der kun ser revnen i væggen men ikke den omgivende væg. Selv holder jeg ud, fordi det morer mig at samle sammen til disse poster om sprog.

Opsnappet siden den 21. januar 2022

  1. “men når det så er sagt…”. Jeg fik forslaget tilsendt fra en læser efter den seneste post om sproget. Mange tak for det. Udtrykket går igen og igen. Jeg synes, det er træls, når man kunne sige “Derimod mener jeg…” for der er oftest tale om, at vedkommende fremsætter et synspunkt og straks modificerer det.
  2. Uha, jeg kan altså ikke lide “et skriv”; alternativet kunne måske være “artiklen”, “indlægget”, “posten”, “kommentaren” eller lignende?
  3. Åh, det gør næsten ondt, hver gang jeg ser det angelsaksiske apostof-s i en pæredansk sammenhæng som fx dette: “Klara´s postkortsamling”.
  4. Dette gør også næsten ondt: “fremadrettet”.
  5. Det samme gælder alle konstellationerne med “fik at vide”, der ofte bliver til “… fik jeg afvide”.
  6. Det har stor betydning om navneord sættes sammen eller ikke. Angelsaksiske tilstande sniger sig også ind på dette område. Sammensatte ord driller mange: “Dobbeltmoral” er formentlig kun en fjerdedel af “dobbelt moral”.
  7. Og flere sammensatte ord (eller rettere adskilte) hentet på Facebook: “Næste kærlighed” er noget ganske andet end “Næstekærlighed”.
  8. En journalist (altså en professionel sprogbruger) på vanloseliv.dk:
    • Mere bøvl med sammensatte navneord: “…har haft sin frisør salon i seks. Hun er…”
    • Jeg er sikker på, at stavekontrollen kunne have fanget disse to: “…afslag, der nu er koncerteret om til en godklendelse.”
    • Konklusion: Det skulle åbenbart gå stærkt, så der blev ikke tid til at læse korrektur. Travlhed synes at ramme flere og flere journalister.
  9. Hvis man skriver lydskrift, kan dette sagtens bruges: “… så er vi noget langt”. Det minder mig af en eller anden grund om, at jeg i 1980/81 ville lære at stenografere, men jeg egnede mig slet ikke.
  10. Hvordan kan det være, der pludselig er så mange, der ikke er klar over, at anden person flertal skal skrives med stort “I”? Er det igen besværet med – og tidsforbruget ved – at trykke på en ekstra tast på telefonens tastatur?
  11. En bruger af et forum for slægtsforskere ledte efter “hans peter jensen”. Jeg læser det umiddelbart som “hans Peter Jensen”, og det giver ikke megen mening.
  12. Af og til kan selv et lille “e” betyde en del: “… sagde ja tak til, at jeg måtte fotografer dem”.
  13. Færre og færre kender forskel på nutid og datid (tænk bare på “nutids-r”)
    • Her et eksempel med “synes” og “syntes”: “Jeg ville ikke syntes at det er særligt betryggende…”
    • Se også billedet herunder hvor det ikke lykkes for “Frie Skolers ledere” i en sikkert dyr annonce at kende forskel på “lykkes” og “lykkedes”, og der er mange, det ikke lykkes for. Hvis man er i den situation, hvor man gerne betaler en mindre formue for at indrykke en annonce, forstår jeg ikke, at man ikke får en ven til at læse korrektur eller evt. betaler en korrekturlæser det beskedne beløb, det ville koste at gennemse en sætning eller tre.

 

Mere sjov med det svære danske sprog

Mere sjov med det svære danske sprog

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

Her er underholdning til “morgenkaffen”

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

På det seneste (ikke “sidste”) har jeg lagt mærke til, at citationstegnet stort set ikke bruges mere. Selv synes jeg, det er rigtigst at sætte citationstegn om netop citater, så man kan se, det er et citat og for eksempel bogtitler, navn på film osv. Undladelse kan føre til de sjoveste episoder.

Forleden slog min Facebook-ven Niels Schwalbe billedet til højre op. Det viser, hvad der kan ske, når man ikke bruger citationstegnene. Tak for lån/tyveri af billedet, Niels.

På samme måde er stort begyndelsesbogstav ved at være på vej ud. Det sættes efter punktum, men ikke som starten på en besked/kommentar. Sætninger/kommentarer afsluttes ofte ikke med punktum. (Præsten har lært mig, at hvis man afslutter en SMS med punktum, så er det som om, man råber. Bruger man ikke emoticons og alt det andet sjove, er man en sur, sikkert gammel, kone. Hun har lært det af sine konfirmander, og så er det jo sikkert rigtigt.)

Det er mit gæt, at det er for “besværligt”, hvis man skriver fra en telefon. Jamen Gud skal man nu trykke på to eller tre taster mere for at skrive noget, der er forståeligt? nej det er da også for galt, og det har vi slet ikke tid til, for i vores verden skal det gå stærkt.

Tegn, store bogstaver osv. bruges ikke kun for at være gammelklog, kedelig, korrekt osv. Formålet er at gøre teksten forståelig og meningsfyldt, men det ser telefonerne selvfølgelig stort på.

Telefonfis

Jeg bruger konsekvent ikke forkortelser, når jeg skriver fra min iPad (evt. telefon), for de afsluttes med et punktum, og når iPadden registrerer et punktum, tror den, der skal sættes et stort bogstav bagefter. Og jeg kan ikke finde en indstilling, der kan ændre det. Og jeg kan ikke holde ud at skrive det forkerte vrøvl.

Og omvendt: Telefonen kan ikke finde ud af, at en helt ny kommentar skal begynde med stort. Det generer mig hver eneste gang, jeg ser det.

Opsamling siden den 30. december 2021

  1. “samværd”. Ja det er meget værd for de fleste.
  2. Og her er det diametralt modsatte: “Selvskab”. Er det mon, når man bare er sammen med sig selv? Så er jeg tit i godt “selvskab”.
  3. Nej, nej, nej: der er altså kun et enkelt “t” i både “nytårsforsæt” (dog to “t’er” hvis man ser på hele ordet) og det “forsæt” Inger Støjberg havde.
  4. “tilgændgæld”. Jeg ved ikke, om det skyldtes uvidenhed eller var for sjov. Kunne stavekontrollen ikke fange det?
  5. “i sommers”. Kilde: DRs “5 vigtige”, der er en nyhedsmail, der kan tilsendes hver aften kl. 21:30. Kære DR. Det hedder ikke “i sommers” men “i sommer”. Jeg har nu afmeldt mailen, for der var alt for meget dårligt sprog (og sport).
  6. Fra indlæg på Facebook: Den her er skøn: “…gik min far bort for nydeligt”.
  7. Der er mange, der skriver “ukonkret”. Jeg mener, det modsatte af “konkret” hedder “abstrakt”. Men DDO har ordet og angiver disse betydninger “upræcist afgrænset, defineret eller formuleret; uhåndgribelig; uspecifik”. Kigger man derimod efter her: https://denstoredanske.lex.dk/konkret får man følgende: “Konkret er det, som kan opfattes med sanserne, håndgribelig, virkelig eksisterende, modsat abstrakt.”
  8. Fra indlæg på Facebook: “folkepensionsalderen er steget med 52.600 fra 2019 til 2020,..” Gad vide hvor gammel man så skal være for at opnå folkepension? Jeg kan ikke regne det ud, men man må være godt oppe i alderen.
  9. Fra indlæg på Facebook: “…demitanterne? Hvorfor får de lov til at gå ledige efter endt uddannelse?” Næh, det kan man da overveje.
  10. “nysgerrig på”. Det er blevet gængs sprogbrug, men jeg vil nu mene, det hedder “nysgerrig efter (fx at vide noget om noget)”.
  11. “Kommentere på”. Ingen kommentarer.
  12. Fra noget spam, jeg får dagligt i øjeblikket: “Hvis du ignorerer denne meddelelse, vil din konto blive suspenderet uden yderligere varsel for at beskytte din pc mod potentielle trusler. McAfee Security”. Det er et fint tilbud fra McAfee, at de nu vil gå over til at beskytte min PC, selv når jeg ikke vil spare 80 pct. ved at betale dem i dag (jeg har aldrig nogensinde haft et abonnement hos dem).
  13. Åbne op”. En “mail-ven” har lært mig en god indvending: “Åbne” betyder “Lukke op”, så når man siger “Åbne op”, siger man i realiteten “Lukke op op”, og det lyder da dumt, men det er brugt tusindvis af gang i forbindelse med genåbningerne.
  14. Dette citat stammer fra en mand, der vist er pæredansk, og som bebrejdede udlændinge her i landet, at de ikke beherskede sproget: “Der var store udfordring for dem hvis Du ønsker at pisse mig af skal du sidde dig ind i tingene”. Jeg kunne ikke lade være at svare: “Du bør ikke tale om, hvem der ikke kan/kunne det danske sprog.“

Nogle bliver fornærmede over mine sprogindlæg

Da jeg senest havde et indlæg om sprog, fik jeg tilsendt billedet herunder fra en, der åbenbart følte sig trådt over tæerne. Det er der nu ingen grund til, for formålet er alene at sætte fokus på nogle problemstillinger og se nogle sjove eksempler fra hverdagen. Hvis det ikke har lidt “kant”, er der ingen grund til at publicere det.

 

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

 

/i , , /af , ,

Sprogting på næstsidste dag

Sprogting på næstsidste dag

Jeg har samlet sammen til den næstsidste dag

Sprogting på den næstsidste dag

Jeg bryder mig meget lidt om nytårsaften: Jeg er slet ikke til bordbomber, guirlander og sjov hatte. Og jeg bor pragtfuldt lige ud til det store, åbne Hvidovre Torv, der er en formidabel affyringsrampe. “Krigen” varer fra ca. kl. 18:00 (skal de slet ikke se Dronningen?) til kl. 03:00 den 31. december/1. januar; faktisk begyndte den allerede i aftes, hvor den varede et par timer. Uff.

Jeg glæder mig, til det bliver hverdag igen. Jeg har det som Dan Turèll:

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
Der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Det er faktisk sjovt: Jeg talte med psykologen om, at vi i min barndom aldrig var på ferie:
Barndom del 1: Hverken min far eller jeg brød os vist om at være på ferie. Vi kunne bedst lide hverdagen. Jeg kan vist nok huske, at vi engang var på campingferie ved Vedersø Klit. Det var ikke noget for mig at sove i telt mv., fordi der så ikke var rum/ro/plads til at være stille og alene og lege i fred. Det var vist ikke noget for min far, fordi han var flasket op med, at livet var at stå op om morgenen, køre på fabrikken, komme hjem når maden stod på bordet, og ofte køre på fabrikken igen når middagen var spist – men han tog mig med… Og der var citronvand hos “arbejderne” ved maskinerne, som man skulle op ad tre til fire interimistiske trætrin for at komme op til.
Barndom del 2: Det var ikke sådan, man prioriterede. Der var vist heller ikke noget at prioritere (med).

Her kommer endelig den sproglige opsamling siden sidst

  • “Porcelånsskål” -> Det må være, når man må ud at låne porcelænet.
  • “Figuranalfabet” -> Det er sådan en som mig, der ikke forstår alle figurerne, folk med rund hånd drysser rundt omkring. Næh! Giv mig nogle bogstaver og ord. Jeg debatterer ikke vha. figurer.
  • “Inspirationskrydstogt” -> Sådan et har jeg været på ganske gratis hos Lisbeth Scharling: https://webwoman.dk
  • En debattør om sit eget tidligere erhverv -> “skærsliber”.
  • “DR 5 vigtige” (nyhedsmail DR kan sende hver aften kl. 21:30): “Mand er død af skud i Brøndby. Tidligere i dag blev en 22-årig mand ramt af flere skud i Brøndby.” -> Hvor på kroppen sidder Brøndby mon?
  • “Jeg har set i en grubbe på Facebook…”. “Grubbe” er i følge Ordbog over Det Danske Sprog: “at løsne særlig kompakt landbrugsjord i en dybde ned til ca. 80 cm ved hjælp af en grubber“
  • Og husk nu venligst: der er kun et “t” Inger Støjbergs (og alle andres) “forsæt” og også “nytårsforsæt”.

Folk skriver så mange skønne ting, der er sjove at samle sammen. Der er ca. en halv million svage læsere i Danmark, heraf udgør de egentligt ordblinde to pct. Kilde: Region Hovedstaden. Den halve million svage læsere svarer til ca. 11 – 12 pct. af befolkningen. Regner jeg forkert? Befolkningen udgjorde pr. K4-2021: 5,867 mio. jf. Danmarks Statistik. Hvorfor bliver 500.000 så ikke mindre end 10 pct.? Det er vist for mange år siden, jeg levede af at “lave tal”.

Baseret på, hvad folk skriver, og mennesker som ikke lader sig vejlede af stavekontrollen eller søger hjælp i ordbøger, ville jeg have troet, at antallet af ordblinde (altså egentlige dyslektikere) var langt større. For kort tid siden fortalte en journalist mig, at halvdelen af befolkningen havde svært ved at tilegne sig stof fra en hjemmeside altså fx forstå Sundhedsstyrelsens læse-let-vejledning for mundbind. Det tal kan ikke passe med RegionH’s tal.

Nytårshilsenen kommer først i morgen.

/i , , , /af , , ,

Sprog-ting og det store puslespil

Sprog-ting og det store puslespil

Jeg har samlet nogle “sprog-ting”

Sprog-ting og det store puslespil

“bedari”. Den er sød. Det varede lidt, før jeg regnede ud, at det betyder “batteri”

“univervistet”. Den er også sød, idet man jo bliver undervist på et universitet og har man valgt det rette studie, drejer undervisningen sig om universet.

“soldatekamarater”

“kolaraa”

Nyhedsbrev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 22. november 2021: “Udfordringerne med at finde lærepladser til unge med ikke-vestlige rødder er desværre en problematik, mange genkender…” Hvorfor skal “problemer” erstattes af “udfordringer” og hvorfor er en “problematik” finere end et “problem” i moderne dansk sprogbrug?

https://www.radio-danmark.dk/podcasts/p4-radioavisen: “Lyt til den sidste episode:” Det håber jeg virkelig ikke, for det er en god udsendelse. Mon ikke de mener “den seneste episode”?

Det helt store puslespil

Sprog-ting og det store puslespil

Jeg gav alle mine fysiske puslespil til præsten, da hun holder meget af at lægge sådanne. Det blev aldrig rigtig noget for mig, og jeg var ikke videre god til det. Når man er en hel formiddag om at lægge fire brikker, går gassen af ballonen hos mig. Jeg har behov for fremdrift.

Hvor det med sproget mest er en form for irritationsmoment, er puslespillet med slægtsdata en utrolig stor glæde og fornøjelse. Åh hvor jeg dog elsker at finde en person i en kirkebog eller en anden primær kilde og kontrollere om alle de nye informationer passer med det, jeg har i forvejen, for det hele skal passe sammen, ellers har jeg fumlet med det foregående. Det sker en sjælden gang imellem, at det er kirkebogsføreren, der har fumlet eller skrevet forkert af efter en af sine kolleger.

Jeg elsker det lille gib, det giver, når jeg finder en, jeg har ledt efter. Sådan en form for “Yes”. Det samme gib fremkommer, når det lykkes at slå direkte ned på den rigtige kirkebogsside og konstatere, at her stod vedkommende lige præcis, hvor vedkommende burde stå.

Når man er vild med kontrol og detaljer, har man det sjovt

Det er sjovt at kontrollere slægtsbogen fra 1977. Jeg er heldigvis kun nået til nr. 158 af 372.

For 44 år siden tog man det ikke helt så højtideligt, hvem der var far til børnene. I går havde jeg et eksempel, hvor jeg for flere år siden havde undret mig over, at faderen hed Willy ANDREASSEN og moderen Ellen Margrethe NIELSEN men en datter hed HANSEN? Hvordan kunne hun komme til det?

Slægtsbogen oplyste ganske vist, at moderen havde været gift før, men det spor havde jeg aldrig tidligere forfulgt. Det gjorde jeg nu og ganske rigtigt: Datteren hed HANSEN, fordi hendes far hed Helge Rosendahl HANSEN. Det var med ham, Ellen Margrethe NIELSEN indgik det første ægteskab.

Der var også en datter født tidligere end hende med Hansen til efternavn, og hun hed NIELSEN ANDREASSEN til efternavn. Det kunne jo ikke passe nogen steder. Ganske rigtigt: Hun var født uden for nogen som helst ægteskaber; før både det med Willy og før det med Helge, og hendes far var Kristian Finnemann WIUFF.

Hun er altså født med efternavnet “Wiuff”, men hun ændrer navn til “Nielsen Andreassen” med hjemmel i Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab § 2, stk. 3.

Stk. 3. Har Moderen indgaaet Ægteskab med en anden en Barnets Fader, kan Stiffaderen med Moderens Samtykke, for saa vidt hun har Forældremyndigheden over Barnet, tillægge dette sit Familienavn ved Anmeldelse til vedkommende Ministerialbog ( Personregister ). Hvis Barnet har faaet Faderens Navn, kan Stiffaderen dog ikke tillægge Barnet sit Navn, medmindre Faderen giver sit Samtykke, eller Overøvrigheden på Barnets Opholdssted, efter saa vidt muligt at have indhentet Erklæring fra Faderen, meddeler Tilladelse dertil. Er Barnet over 18 Aar, kan Stiffaderen med Barnets Samtykke tillægge dette sit Familienavn.

Alt det står der ikke et ord om i slægtsbogen, så det er sjovt at grave frem. Alting bliver i bogen på en måde finere og bedre, end det var i virkeligheden. Det er som om, folk selv har skrevet bogen og har beskrevet verden, som de ønskede, den så ud og ikke, som den så ud i virkeligheden.

Sjove erhverv

Man bør altid medtage erhvervene, som jo er brikker i det store puslespil og som fortæller noget om menneskene bag de tusindvis af databidder, der udgør brikkerne i puslespillet, som kan kaldes slægtens liv.

Af og til dukker helt nye erhverv op. Den omtalte Ellen Margrethe NIELSEN var “Linierske” i Kolding. Jeg troede, jeg tydede det forkert, men ODS kom til hjælp:

“Linierer, en. den, hvis virksomhed det er at liniere (forretningsbøger olgn.), som er ansat i ell. indehaver af en linieranstalt”, jfr.: ODS: https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=linierer

Jeg er stadig lidt i tvivl om, hvad hun lavede. Sad hun mon og tegne linjerne i forretningsbøger og lignende i Kolding i både 1944 og 1948? Nå – det gør heller ikke så meget. Det er bare en sjov detalje sammen med loven om børn født uden for ægteskab, som jeg medtager her for at vise, hvad slægtsforskning også er.