, ,

Vi har rotter på loftet men også sprogsjov

Vi har rotter på loftet men også sprogsjov

Jeg har samlet flere eksempler

Vi har rotter på loftet men også sprogsjov

Efter den seneste post om sprog, kom der blandt andet følgende respons:

  • Lone spurgte: Hvorfor Søren kan selv veluddannede mennesker ikke forstå forskellen på “jeg” og “mig”? Hvordan kan man dog skrive “gaven var til Mikkel og jeg”? Tja Lone, jeg ville meget gerne kunne svare dig, men jeg kan ikke.
  • Helle bidrog med følgende:
    • Åh, ligge og lægge…: “Jeg har lægget i sengen i tre dage…” og “Når jeg har købt ind ligger jeg tingene på plads”. Helle har helt ret i, at der er en problemstilling (eller flere) her, og hendes eksempler er gode.
    • Selv tilføjede jeg “Jeg har lagt i sengen…” og overvejer altid, hvad det mon er, hvad der bliver lagt i sengen. Med hensyn til disse eksempler er det grundlæggende (ups… er det nu korrekt?) problem, at man ikke kan analysere sætningerne og finde udsagnsled, grundled og genstandsled. Men det lærer man muligvis ikke om længere?
    • “Hans” og “sin”. Jeg tror ikke, det behøver yderligere forklaring.

10 sjove eksempler fanget på forskellige sociale medier (primært Facebook)

1. Rigtig mange roder rundt i “nogen” og “nogle” (ental contra flertal), og jeg skal bestemt også selv vende skråen en gang af og til, når jeg skriver. Eksempel fra et slægtsforskerforum: “Er der nogle som kan tyde…” – Er en enkelt skriftklog mon ikke tilstrækkelig?

2. “I” skal altså med stort, når det angiver anden person flertal, men det skal “Jer” til gengæld ikke.

3. Ofte har folk et “d” eller flere i overskud, som de placerer de sjoveste steder: “Så anderkender jeg at der kan…”, “grøndlansk”, “indstandser”, “gidder”, “rejsefælder” og “… ikke vandt til så meget indvandring…”.

4. Da jeg var barn engang i forhistorisk tid, lærte jeg, at der ikke er noget, der hedder “fordi at”, men udtrykket trives fint i manges skriftsprog (og talesprog) nu om dage: “… navngivet stormen Malik, fordi at de siger…” Det skurrer stadig i både mine øjne og ører her så mange år efter.

5. Denne er bare sød: “…smerter i ryggen, som blev uholdbare…”.

6. “Bundfangeri” – nej, så kan man vist ikke komme længere ned.

7. “…demonstration imorgen omkring Lynetteholmen…” Det er sørme svært, når skidtet først er færdigt om mange år, men så jeg kan da heldigvis nå at brokke mig over det udbredte misbrug af  “omkring” mange gange inden. Herudover er der den lille detalje med, at der mangler mellemrum mellem “i” og “morgen”. Hvor er der dog mange, der skriver fx “idag”; det kan stavekontrollen ellers sagtens fange.

8. Lydskrift er helt vidunderligt: “Skal vi ikke stole på møndigheder har styr på det?”.

9. “Min gamle kollega…” siger ikke meget om vedkommendes alder, når der formentlig burde stå: “Min tidligere kollega…”.

10. Der er konstateret rotter i min ejendom (ret ulækkert), så administratoren af ejendommen skrev forleden til alle lejerne: “OBS – Undersøgelse af Rotter Torsdag d. 3. Februar 2022”. Så må vi håbe, rotterne har det godt (eller hellere skidt). Og i øvrigt skal hverken “rotter”, “torsdag” eller “februar” med stort, men det er formentlig atter den angelsaksiske indflydelse. Jeg tror, det ville være korrekt på amerikansk, men jeg ved ikke nok om det til at være sikker.

Hvorfor pokker aktiverer man ikke stavekontrollen?

De programmer, jeg bruger, fx hele Officepakken og WordPress (sidstnævnte bruges til hjemmesiden), brokker sig højlydt og sætter en pokkers masser røde streger i et indlæg som dette, så det næsten ikke er til at læse.

Jeg har overvejet, om der er en masse skribenter på diverse medier, der bare ikke aktiverer stavekontrollen? Det er den eneste konklusion, jeg kan komme frem til. Hertil kommer, at det er som om mange mennesker slet ikke er bekendt med “Den Danske Ordbog“, der er et fantastisk værktøj, jeg selv bruger på daglig basis.

Der er naturligvis en mulighed mere, og det er, at man bare ikke finder det væsentligt. I min verden er det fuldkommen ubegribeligt, hvis det forholder sig sådan. Jeg kender dog et menneske, der ikke mener, det er væsentligt, men jeg respekterer hendes enorme og fantastiske kompetencer på andre områder, så jeg bærer over med hende.

2 Svar
  1. Villy Hansen
    Villy Hansen siger:

    Tak for dit indslag om det danske sprog.
    Netop sagen om “dig” og “mig” er noget der kan irritere mig enormt meget. En af mine niecer sagde engang: Prøv at fjerne den ene person. Hvis vi tager sætningen “Gaven var til Mikkel og jeg” og fjerner Mikkel. Hvad er der så tilbage? “Gaven var til jeg”. Her kan man vel så nok høre at det er galt, ikke?
    Men jeg tror at mange mennesker vælger at sige “jeg” fordi de er bange for at gøre noget forkert. Og så er de netop forkert på den. Netop dette ord kommer alt for mange gange, også på tv, hvor man måske burde tænke sig lidt bedre om.
    Et andet eksempel er når jeg på tv ser et afsnit af “Bonderøven”. Her siger Frank mange gange “grunden til det er fordi at….” Men jeg mener ikke at både “grunden til det” og “fordi” kan komme i samme sætning. Der må jeg mange gange spørge mig selv; hvilken planet kommer han mon fra? Hvorfor taler han ikke dansk? Men nu er han jo jyde og de taler somme tider på en anden måde. F.eks. er det normalt for dem at sige: Hvor er min (eks. pibe)? Den “lagde” da på bordet her. Den lagde på bordet? Hvad har den lagt der? Jeg ville sige “den lå…”.

    mvh. Villy Hansen

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Villy

      Mange tak for dine kommentarer – og jeg er fuldkommen enig i alt det, du skriver!

      1) Min ven Birgit var fremme med helt det samme, som du siger i sagen “dig” og “mig”. Den regel kendte jeg ikke tidligere, men nu har jeg bestemt taget den til mig, for den er god.

      2) “grunden til det er fordi at….” nej, nej, nej. Så er han da netop en bonderøv. Jeg tror ikke, det har den ringeste med Jylland at gøre. Jeg har op til flere venner i Jylland, og der de ingen af dem, der hverken taler eller skriver sådan.

      3) “lå” ctr. “lagde”. Vi to er helt enige.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *