, , ,

Vås

Drillenissen er her:

Selvom de er mægtig flinke og fremkommelige i Hvidovre Kommune, vil jeg alligevel gerne “drille” dem lidt:

Jeg ringede til fleksjobkonsulenten og spurgte, om ikke ovenstående vrøvletekst kunne blive rettet. Det kunne det ikke, og den havde været i brug i mange år. Jeg kan ikke lige huske, om det var ham selv, der havde designet det.

I forbindelse med den øverste del af teksten spurgte jeg, om jeg kunne blive holdt op på det, når jeg havde skrevet under. Han garanterede, at jeg ikke ville blive hængt op på det. Videre kunne jeg ikke komme. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget.

Min plan

På Jobnet.dk findes noget, der hedder “Min plan”. Jeg fik en af de sædvanlige trussels-beskeder som SMS. Jeg skulle gå ind på den side og sætte et flueben, som bevis for, at jeg havde læst og forstået det. Jeg gør altid hvad det system siger, da de truer med alt muligt.

Da jeg havde sat fluebenet, tjekkede jeg lige, hvad det egl. var, jeg havde skrevet under på. Siden var tom… Jeg fatter ganske enkelt ikke det system. Hvorfor kommer der en SMS, når siden er tom?

Jeg er jo ikke ledig (endnu), så jeg forstår ikke, hvorfor jeg overhovedet skal rodes ind i den der plan. Jeg er sikker på, at hvis jeg ringer til Mickey (fleksjobkonsulenten), vil han  sige, at det skal jeg bare se bort fra.

Samlet set

Jeg forstår udmærket, at der er mange mennesker, der ikke fatter den kommunale sagsbehandling. Det gør jeg heller ikke. Jeg er nok bare bedre end mange til at få sendt en mail eller få ringet om de her vrøvle-ting. Hvordan skal man vide, hvad der gælder, og hvad man bare kan se bort fra? Det typiske – hvis det altså gælder – er, at man kan blive frataget alle mulige rettigheder.

Hvis man forestiller sig, at alle 98 kommuner vrøvler ligeså meget som Hvidovre Kommune, må der gå mange ressourcer til mundtligt og skriftligt at fortælle borgeren, at det ikke er noget, der berører ham/hende. Gad vide hvad det koster i kroner og øre? Jeg tror ikke, det er helt billigt.

Min sidste kommentar (i denne omgang) er, at det virker uprofessionelt. Min fleksjobkonsulent er, som skrevet adskillige gange, vældig flink og vil hjertens gerne hjælpe mig. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men jeg mister tilliden til hele systemet på denne måde, og jeg bryder mig ikke om pligten til at underskrive vrøvletekster.

, ,

Svar fra DR

Der er sørme kommet et positivt svar fra DR som reaktion på min mail fra den 24. maj. Mailen, som de betragtede som en klage, og som drejede sig om teksterne på deres små videoer og om deres skriftsprog på dr.dk.

Mailen er signeret af Christian Lindhardt, Redaktionschef, DR Nyheder mobil & web

Herunder viser jeg mine oprindelige spørgsmål i kursiv, svaret fra DR lige nedenunder og endelig min replik også i kursiv.

Hej DR
Jeg har to emner, som jeg gerne vil have en dialog med jer om:

1) Når jeg ser DR Nyheder eller DR Politik via Facebook-appen på min iPad, er teksterne på jeres små videoer meget irriterende. De fylder en tredjedel af skærmen, så man næsten ikke kan se billedet. Kan teksten ikke gøres mindre? Hvorfor overhovedet tekste, når klippet er på dansk? Det er distraherende, at teksten vises i forskellige farver. Hvorfor har ordene forskellige farver? Alt dette fjerner fokus fra selve indslaget, og det må trods alt være det, der er det mest væsentlige.

Kære Stegemüller
Tak for din henvendelse. Jeg skal beklage det sene svar
Ad 1) Med hensyn til vores tekstede videoer, så er det noget vi er begyndt på for ikke så længe siden for at vores video-artikler også kan ses uden lyd. Rigtig mange af vores brugere ser videoerne på deres mobiltelefon, og mange hører derfor ikke lyden.
Vi kan konstatere, at de er blevet meget populære og fungerer rigtig godt både på vores side og på Facebook.

Kære Christian Lindhardt

Du skal have mange tak for dit svar af d.d.

Min replik: Ad 1) Med hensyn til det med videoerne forstår jeg fuldt ud jeres prioriteringer, når målgruppen er mobil- og tabletejere. Jeg forstår dog ikke helt, hvorfor dette segment ikke hører lyden på deres mobile enhed. Men pyt med det, jeg kan jo bare lade være at se dem.


2) Jeg kommer meget på DR.DK med tilhørende undersider, men det irriterer mig, at I har så mange sætninger med fejl i. Det er ikke så meget deciderede stavefejl (dem fanger stavekontrollen sikkert) som bare fejlagtige formuleringer, ord der er byttet rundt eller ikke har de rigtige endelser. Der er stort set fejl i alle jeres tekster. Det får mig til at spørge: Læser I ikke korrektur på jeres tekster? Alle fejlene fjerner igen fokus fra indholdet.

Ad 2) Med hensyn til de mange fejl, så er det selvfølgelig noget vi beklager.
Vi har gjort meget for at mindske antallet – blandt andet ny stavekontrol og sidemandslæsning, men på et medie som vores, hvor tingene ofte går stærkt, så kan det være svært at undgå felt.
Antallet af fejl i den konkrete artikel, du henviser til, er dog uacceptabelt, hvilket tyder på, at der ikke har været ordentlig tid til sidemandslæsning. Det vil jeg tage op med den konkrete redaktion.

Min replik: Ad 2) For så vidt angår det sproglige: Tak for din positive indstilling overfor de ting jeg gerne vil have en dialog med jer om:

  • Det er min erfaring, at jeres stavekontrol fungerer udmærket. Det skrev jeg faktisk også til jer i min oprindelige mail: “Det er ikke så meget deciderede stavefejl, (dem fanger stavekontrollen sikkert) som bare fejlagtige formuleringer, ord der er byttet rundt eller ikke har de rigtige endelser. ” Kort sagt alt det andet man skal være opmærksom på, ikke mindst når man er professionel sprogbruger og har en enorm “kundekreds”
  • Jeg kan sagtens forstå, at I har travlt. Jeg har også travlt på mit arbejde, men alligevel læser jeg mine tekster igennem og fjerner de smuttere, der altid dukker op.
  • Godt sprog er noget, der skal ofres ressourcer på, hvis man vil virke professionel og troværdig, og det gætter jeg på, at I gerne vil. Med andre ord skal der prioriteres mellem de forskellige kundegrupper, og det er en udpræget ledelsesopgave. Før ledelsen begynder at prioritere dette område, er det svært for jer at gøre noget ved problemet.
  • Idéen med sidemandslæsning er rigtig fin. Jeg gætter på, at man skriver en tekst, og så rækker den over til sidemanden, og får ham/hende til at læse den igennem. Her må jeg som slutbruger sige, at det ikke fungerer særlig godt. Der er altid større eller mindre fejl i jeres tekster. Hvis det skal fungere godt, må man sikre, at sidemanden kan sit stof, og det er der tilsyneladende mange, der ikke kan.
  • Det glæder mig, at du er enig i, at det var uacceptable fejl, der var, i artiklen jeg henviste til.

Jeg glæder mig over, at det var muligt at råbe mastodonten op. Jeg synes, hans svar lyder meget plausibelt og ærligt. Der er måske håb forude?

, ,

DR.dk og sprog

DR har endnu ikke svaret på mine spørgsmål til dem, og de fire ugers svartid er for længst overskredet. Det undrer mig lidt.

I morges fandt jeg en temmelig fejlbehæftet artikel, og den gennemgår jeg her. Det kan være, du kan supplere, for jeg har med garanti overset en eller flere fejl. Det kan også sagtens være, jeg påpeger noget, der slet ikke er forkert, men det lever jeg så med, og jeg vil gerne høre om det.

Kom og vær med 🙂 Artiklen er her.

  1. “Det er jo meget nemt og spille julemand, så længe mand bare…”
    1. Både “og” og “at” udtales typisk som “å”, og derfor kan det være svært at sondre mellem de to. Reglen er imidlertid simpel: Hvis ”å” står foran en navneform (infinitiv) i sætningen, skrives det ”at”. Der er mange henvisninger til denne regel på nettet. Jeg fandt en velskrevet artikel her.
    2. “Mand”, der skulle have været “man”, taler vidst for sig selv.
  2. For eksempel har Finansministeriet slet ikke taget højde for den flygtningeaftale Den Europæiske Union-landende har indgået med Tyrkiet, siger hun…“. De skriver som om “landende” er et verbum, men det passer jo slet ikke til sammenhængen. Der skulle selvfølgelig have stået “landene”. Jeg fandt denne side, hvor forfatteren opremser de forskellige muligheder, der er, når det er verbet, der menes.
  3. …og fastholder derfor, at der er tale om en vildledelse fra Finansministeriet…”. Det jeg harcelerer over er ordet “vildledelse”, som jeg aldrig nogensinde kunne finde på at bruge. Jeg vil til enhver tid mene, at det hedder vildledning. Men jeg har desværre nok ikke ret. Sproget.dk viser, at det er et reelt ord. Slår man derimod op i Den Danske Ordbog, finder man ikke vildledelse. Altså må Sproget.dk tage fejl 🙂
  4. Så i fremlægger et udspil, som i ikke har regnet på?“. I den lille sætning lykkes det at lave to fejl. Når “i” skal forstås som 2. person flertal, skal det skrives med stort. Jeg er helt klar over, at der næsten ikke er nogen, der gør det længere, men ikke desto mindre er lille i forkert.

Professionelle sprogbrugere burde kunne styre uden om disse banale fejl. Det er usandsynlig længe siden, jeg har gået i folkeskolen, men som jeg husker det, var ovenstående regler nogle, man lærte der. Igen spørger jeg DR, om de aldrig læser korrektur?

“Private sprogbrugere” kan tillade sig mere, men jeg synes alligevel, man bør prøve at gøre sig umage. Nu vil nogle sikkert besvare dette udsagn ved at hævde, at det er en hån mod de ordblinde. Så mange ordblinde er der imidlertid ikke. Socialstyrelsen oplyste i 2015 følgende:

I en dansk undersøgelse opfattede 7 procent af voksne danskere sig selv som ordblinde. Udenlandske undersøgelser vurderer, at 2 – 5 procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed.

 

, , ,

Danskhed mv.

Danskhed mv.

Danskhed mv. og indfødsretsprøven

Danskhed mv.: En af ugens kioskbaskere har været indfødsretsprøven – prøv den her – som man skal bestå for at blive dansk statsborger. Man har bestået, når man har 32 rigtige svar ud af 40 spørgsmål. Jeg har pakket kufferten, for jeg fik kun 30 rigtige. Jeg kan ikke blive. Det er ellers min egen opfattelse, at jeg er nogenlunde velfunderet i vores kultur og historie, men ak nej… Jeg dumpede på dem med skillingsviserne, Michelin-stjernerne Olsenbanden, stænderforsamlingen og et spørgsmål mere. Jeg spørger mig selv, hvad alt dette har med danskhed at gøre?

Der er masser af etniske danskere, der siger til udlændingene, at de jo bare kunne have læst lidt mere på pensum, for så havde de klaret alle spørgsmålene. Det er da nok muligt, men det gør dem vel ikke mere eller mindre danske? Så kan jeg bedre lide Bertel Haarders udlægning: Det drejer sig om at ville Danmark.

Bertels Danmarkskanon

Apropos samme Bertels Danmarkskanon: Jeg hørte ham sige i radioen, at det skal ende med en liste over det, vi opfatter som danske værdier. Det er da egentlig ikke så tosset. Lad det bare ikke blive en liste over “fortidsminder” så som højskolebevægelsen og andelsbevægelsen. Det er vigtige institutioner, som jeg holder af og er vel noget, der ligger dybt i sjælen, men de er ikke med til at tegne fremtiden.

I Danmark er vi formet af forskellige lokale, nationale og globale begivenheder, traditioner, bevægelser, strømninger, idéer mv. Kulturministeren samler en “Danmarkskanon” med eksempler på det, vi er formet af. Til Danmarkskanonen vil vi gerne have dit begrundede svar på følgende spørgsmål:

Hvilke samfundsværdier, traditioner eller bevægelser, der har formet os, vil du tage med ind i fremtidens Danmark?

Alle kan være med – uanset partifarve

En af styrkerne ved dette nye arbejde er, at alle kan være med via hjemmesiden. Der dannes en bruttoliste. Senere vil listen blive barberet af nogle eksperter… der herefter sender listen til en form for folkeafstemning. Befolkningen bliver altså hørt to gange.

Jeg stemmer ikke Venstre, men jeg har altid ment, at Bertel Haarder og Birthe Rønn var de eneste sande humanister i det parti.

Dansk Folkeparti glæder sig sikkert over kanonen, men det er ikke af samme årsager, som jeg glæder mig over den. Jeg synes, det drejer sig om noget større end juletræer og leverpostej.

God weekend.