, , ,

Forfatterskab og Windows 11

Forfatterskab og Windows 11

Jeg har en ven, der kan det med ord

Forfatterskab og Windows 11

Drømmen om bogen er ved at komme til live igen. Altså den bog, jeg så gerne selv gerne vil skrive, men hvor en “forfattercoach” ved navn Morten Bracker for tre eller fire år siden fik mig jordet ved at fortælle, at det, han så, var korrekt men kedeligt. Det tog modet fra mig, hvorpå jeg besluttede at begrave drømmen.

Psykologen synes imidlertid, jeg har en historie, der bør fortælles. Noget af den kan minde lidt om Arnhild Lauveng, der skrev “I morgen var jeg altid en løve” om at komme sig fra at være bimlende skizofren til at tage en universitetsuddannelse som psykolog og skrive adskillige bøger om det, psykiatrien så fint benævner “recovery”, der på vores eget modersmål bare betyder “at komme sig”. For man kan komme sig, hvis man er udstyret med tilstrækkelig kampgejst. Ikke altid men ofte. Vi, der kommer os, bør fortælle om, hvordan det lykkedes.

En baggrund som min, så vanvittig den end er, koblet med mange års insisterende psykisk sygdom, som jeg er kommet mig 95 pct. over og langt om længe har fået et fantastisk liv, er værd at skrive om og vil kunne sælge – og sidstnævnte er man nødt til at have med i overvejelserne, når man ikke har mulighed for at udgive “på eget forlag”, der koster kassen, som jeg ikke har (til det).

Fordi jeg kender hende (psykologen) så godt og er tryg der, kan vi tale os ind til steder, hvor jeg faktisk også mærker noget, men ellers er jeg ikke det store følelsesmenneske. Hjerne, analyser, kontrol og logik tager over, for dem har jeg overlevet på i mere end et halvt århundrede, og de har været fantastiske hjælpere i det, der var kaotiske tilstande. Jeg har overlevet ved hjælp af dem, hvilket jeg takker min Gud og skaber for – der er nu heller ikke andre at takke.

Ghostwriters

Da jeg (måske) ikke selv har kompetencerne, har jeg kigget mig om efter en ghostwriter. Et oplagt eksempel kunne være Gitte Løkkegaard, der skrev “Et lettere kaotisk ridt” om Tine Bryld, men hun er så kendt og tjener så godt, at hun end ikke ringer tilbage, når man har lagt en telefonbesked. Glem det. Jeg vil ikke blive en stor kunde men dog en kunde. Gider man ikke ringe tilbage, har vi ingen aftale og mit kontonummer er en velbevaret hemmelighed.

Forskellige andre vil skrive 200 Wordsider, der svarer til 100 trykte sider, for 95.000 kr. Glem det. Det har jeg selvfølgelig ikke råd til, og jeg ville muligvis også sidde tilbage med følelsen af, at de måske skrev noget, der kunne sælges, men var det mig, der kom til udtryk? For at sikre det, skal man sikkert op i den dyre ende, og det kan og vil jeg ikke. Jeg tror løsningen er, at jeg skal skrive selv, for der har jeg kontrol over både proces og resultat, og jeg sikrer, at det er sære mig og min sære egenartede stil, der kommer til udtryk. Jeg behøver bare hjælp til sådan noget som opstilling af “plot”, “nedslag” og alle de andre dramaturgiske effekter, som jeg naturligvis ikke har forstand på. Jeg er cand.jur – ikke dramaturg.

Min nye ven benytter Jens Arentzen, der også er vældig kendt og dygtig, til det med dramaturgien. Jeg har kigget på hans hjemmeside, og det ser spændende ud, men der efterlades end ikke et nummer, man kan ringe til. Glem det. Jeg orker ikke at handle steder, hvor man end ikke kan ringe, få en snak og føle hinanden lidt på tænderne.

Min nye ven keder sig ikke over mine tekster

Min nye ven har læst flere af min mere “følende” tekster på hjemmesiden fx om min far og min mormor. Hun er så sød at sige, at hun ikke keder sig, og at “forfattercoachen” måske tog fejl dengang for nogle år siden. Hun skriver selv, og det er helt anderledes end mit. Hun har mange adjektiver, der er så mange følelser osv. I mine tekster overlades meget/det meste til læserens eget univers og egne tanker; man kan sige, jeg opstiller rammeværket, men læseren må selv danne sig sine egne billeder. I min verden er det måske ikke så ringe endda.

Hun skriver fx – hvilket gør mig enormt/meget glad –

der står meget mellem linjerne, og at det er mig som læser, der får lov at afkode historien, alt efter mit eget temperament.

Hun sammenligner det med stilen hos en kendt, elsket og fantastisk forfatter. Min indlærte beskedenhed forbyder mig dog at nævne dennes navn.

Forfatterskab og Windows 11

Forfatterskab og Windows 11

Og så noget der måske er mere mit gebet – i hvert fald indtil videre

Windows startmenuen: Glemmer du, så husker jeg…

Nej, jeg har slet ikke glemt dengang Windows bare var et værktøj til at styre indholdet på computeren. Der så startmenuen fx ud som vist til højre: der var det, man skulle bruge i form af de senest anvendte programmer, de relevante links til højre og ikke alt muligt “hejs” med søde billeder og ikoner, man alligevel ikke bruger til noget.

Jeg har faktisk fundet et sted, hvor man for mindre end 50 kr. kan købe et program (jeg nægter at kalde det for en “app”), der gør, at man selv kan sammensætte startmenuen, så den rummer det, man skal bruge og ikke andet.

Jeg har fx valgt at vise de senest 25 benyttede programmer i venstre side og i højre side de relevante links til forskellige filer/mapper.

Firmaet hedder Stardock, og linket findes her. Det er 46 kr. værd. Man kan prøve det i 30 dage, og det kan anbefales at udnytte prøveperioden, for venter man til udløbet af prøveperioden, får man 15 pct. i rabat.

De har ikke styr på deres administration, så pas på din kode. Jeg måtte tre gange skrive til dem, at jeg altså allerede havde betalt. Jeg fik absolut nul svar. Nå, men til under en halvtredser går det an at betale for det samme to gange… Det er bare irriterende.

Windows 11 – Nej tak jeg venter til 2025

Lige nu har Microsoft travlt med at rulle Windows 11 ud. Det vigtigste, der er sket, er vist, at startmenuen er  rykket  ind i midten og at der er kommet en masse nye farver. Ja og hvad så?

Jeg skal ikke agere betatester for dem, når værditilvæksten ikke er større og ikke vil give mig nogle nye funktioner med noget, jeg har behov for, når prisen er, at “nogle programmer” muligvis ikke vil virke længere (jamen hvilke? hvad hvis min mail ikke virker længere?, hvad hvis slægtsforskningsprogrammet ikke virker længere? osv.). Jeg orker heller ikke at blive påtvunget “Edge” og alt det andet, de gerne vil proppe ned i halsen på mig. Nu har jeg endelig fundet ud af, hvordan jeg allernådigst får lov at fortsætte med min elskede Firefox, så skal jeg ikke ud i den samme kamp en gang til. Min kamp er nemlig slut!

De skriver ganske vist, at man inden for to uger vil kunne rulle tilbage. Men stadig væk er svaret “Nej tak”, for hvilken sikkerhed har jeg for, at en tilbagerulning faktisk virker 100 pct.?

Der vil være opdateringer til Windows 10 til og med 2025. Så vi snakkes da ved om fire år.

Det er en anden snak hos Apple

Apple er vildt dyrt, men har man brug for dem, står de på pinde for en.

I tre eller fire uger har jeg haft det sindssygt irriterende problem, at skærmen på min iPad 12,9″ Pro 5th Gen. “dør” fuldkommen, når jeg trykker på kommentarer i Facebook. Billedet er stadig på skærmen, men skærmen er “død” i ca. 30 sekunder, og jeg kan absolut intet.

Jeg kom i tanke om, at jeg havde tegnet en Apple Care-aftale (en slags forsikring) sammen med købet af iPadden i sommer.

Man ringer op til et amerikansk nummer. Efter 30 sekunder ringer danske supportere op og de helmer ikke, før problemet er løst. Super-service. Det eneste “men” er, at man skal starte hos 1st level support, der foreslår sådan noget som at genstarte iPadden, afinstallere og geninstallere Facebook, genstarte routeren osv. Jamen herre Jemini – alt det har man jo gjort, før man ringer. Men sådan er gamet åbenbart.

Ham, jeg fik i fat på 2nd level, var fuldstændig klar over, hvad han talte om, og på tre minutter fandt han relevante forslag i deres database. Problemet ligger hos Facebook og opstår, når man har et eksternt tastatur tilkoblet, men man kan jo ikke kontakte Facebook. Så den foreløbige løsning er at de-koble tastaturet. Og vupti de 30 døde sekunder sind verschwunden.

, ,

Har du hørt om en “Træskoliste”?

Træskoliste Bucket list Ting jeg vil gøre, før jeg stille træskoene

På engelsk hedder en “træskoliste” en “bucket list”

Jeg havde ikke hørt om en “træskoliste”, men jeg er ofte stødt på “bucket list” uden at vide, hvad det betød.Og jeg havde skudt det fra mig, fordi jeg er træt af “sproglig biksemad” eller “pseudoengelsk”.

Det viser sig, at det er en liste, man laver over ting, man gerne vil nå, inden man stiller træskoene. Udtrykket findes faktisk i Den Danske Ordbog (DDO) og det er kendt siden 2008. Så er jeg 13 år bagud – men det er der ikke noget nyt i.

Min “træskoliste” ville i skrivende stund se sådan ud

  • Finde flere at tale med. Lever man alene, dør man måske også alene. Det har jeg ikke lyst til.
  • Komme dødsangsten til livs. Engang var det livsangst; nu er det forvandlet til dødsangst, hvilket jo sådan set er vældig positivt. Jeg gør noget ved det sammen med psykologen, men det er jo en proces, der tager tid – og det er halvdyrt. Jeg har indledt dialog med min praktiserende læge, om hun evt. vil udstede en henvisning, så det evt. kan ende med bare at være kvartdyrt. Jeg har bare allerede fået så mange henvisninger, mange flere end folk normalt får, så det kan muligvis ikke lade sig gøre.
  • Skive nyt testamente, hvor jeg begunstiger SIND, Kattens Værn eller en anden NGO. Det aktuelle testamente er uaktuelt, for de begunstigede findes måske ikke længere, og så vil arveloven i givet fald træde i kraft. Den vil gøre, at min 13 år yngre halvbror bliver arveberettiget, men jeg kender ham ikke, og hvis jeg kendte ham, ville jeg formentlig ikke bryde mig om ham.
    • Grunden til at jeg nok ikke ville bryde mig om ham er, at jeg gætter på (men ingen siger selvfølgelig, at min gætterier er rigtige), at han bærer værdierne, det sted vi kommer fra, videre. Det kan fx være:
    • Indfør dødsstraf,
    • Indfør atomkraft,
    • Luk Christiania, og
    • Gør Glistrup til statsminister (det er selvfølgelig passé, men så er der nok en afløser).
      • Jeg priser mig lykkelig for at flytte til Amagerkollegiet i 1981, et år efter at være flyttet fra Bornholm til København, og møde ældre, mere forstandige, kollegianere, der tog mig under deres vinger. Jeg var 16 år. Havde jeg været fx været 25 år, havde de måske ladet mig sejle i min egen sø.
  • Gøre min slægtsforskning “færdig”, bortset fra at sådan noget ikke bliver “færdigt”. Jeg har lyst til at perfektionere det, jeg allerede har i stedet for at udbygge det. Et eksempel er at komme alle kildeangivelser til de dødssyge købte slægtsbøger til livs og erstatte dem med primære kilder altså opslag i – og gennemtrawling af – kirkebøger og folketællinger og hvad der ellers dukker op på Statens Arkivers hjemmeside i de kommende år. Jeg mangler lige at finde ud af, hvordan jeg får Legacy til at generere et udtræk over alle de dødssyge kilder, så jeg ved, hvor jeg skal sætte ind.

Hvordan ville din egen “træskoliste” se ud?

Har du nogensinde overvejet det? Eller er det bare fordi, jeg tænker de tanker, jeg nu engang gør, at jeg faldt over ordet på Facebook?

, , , ,

“Sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”

Da pressemøde blev til doorstep

Det er som om, dansk er på vej ud

Udtrykket “Sproglig biksemad” er Erics, men jeg har fået lov at bruge det. Jeg er vild med udtrykket, da det er sigende for de tekster, mange skriver i dag. Faktum er, at der skrives så mange ulæselige tekster, fordi de er fyldt med “sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”.

Nogle argumenterer med, at det skyldes, at det er det naturlige sprog inden for visse (fag-)områder, og at der ikke findes danske udtryk, der er lige så præcise og dækkende. Det er jeg slet ikke enig i. Gør man sig bare en smule umage, vil det som regel være ret let at finde et dækkende dansk ord eller udtryk. Punkterne herunder viser, at det som hovedregel er muligt.

Nogle eksempler

Jeg er medlem af en virkelig god Facebookgruppe ved navn “WordPress DK (Officiel)”, hvor man kan få hjælp til selvhjælp om stort alt, der har med WordPress at gøre. Der er et dygtigt team af administratorer, brugerne er meget hjælpsomme, tonen er altid respektfuld og der er plads til alle uanset videnniveau.

I dag stillede jeg et spørgsmål om de såkaldte visitkorthjemmesider er i færd med at udkonkurrere hjemmesider med meget indhold? Pludselig vrimlede det med udtryk som:

  1. breaker” – kunne være afløst af “offentliggør” (her er jeg ikke helt sikker, for der er selvfølgelig forskel på “breaking news” og så bare “nyheder”),
  2. content” – kunne være afløst af “indhold”,
  3. ranke” – kunne være afløst af “opnå topplaceringer” (vi drøftede Google),
  4. Google præmierer godt content” kunne være afløst af “Google belønner godt indhold”,
  5. sitet” kunne være afløst af “siden” (underforstået “hjemmesiden”),
  6. SEO” kunne være afløst af “søgemaskineoptimering”,
  7. metadescriptions” kunne være afløst af ? Det ved jeg faktisk ikke. Det kan være et eksempel på, at der er tale om decideret fagudtryk, hvor der ikke findes et dansk synonym,
  8. websted” kunne være afløst af “hjemmeside”,
  9. SoMe” kunne være afløst af “sociale medier”,
  10. business” kunne være afløst af “forretning”, og
  11. one-page hjemmeside” kunne være afløst af “visitkort-hjemmeside”.

Mit “brok” må dog på ingen måde overskygge, at jeg fik mange fine svar fra gruppens medlemmer på mit spørgsmål – helt uden emojis 🙂 . Et af af dem har endda tilbudt mig en analyse af søgeord helt uden beregning. Det har jeg selvfølgelig sagt tusind tak til.

 

,

Stor herlig opgave med sprog

Da pressemøde blev til doorstep

Jeg laver lidt “frivilligt” arbejde for et firma

De er meget dygtige til noget, jeg gerne vil lære. Det er bare lige dyrt nok at betale i rede penge. Den 12. august indgik vi derfor den aftale, at jeg kiggede på sproget på deres hjemmeside. Deres betaling er at give mig et kursus i noget af det, de er så gode til. Så man kan ikke kalde det rigtigt frivilligt arbejde.

En test

Vi startede med at lave et par testsider, så de kunne vurdere, om de ville give mig administratoradgang til deres hjemmeside, eller om det var bedre at vælge den lidt besværlige vej at kopiere deres sider ind i Worddokumenter efter at have fjernet al formatering i Notepad. De valgte vejen over Notepad og Word. Og det var faktisk en god beslutning. Det gav dem mere kontrol over processen og det gav mig mere frihed til at foreslå alt muligt, for der er mange ting i skriftsproget, der kan siges at være lidt af en smagssag. Da de havde set testsiderne, var deres umiddelbare tilbagemelding, at de regnede med at ville godtage 85 – 90 pct. af mine forslag. Resten skyldtes det emne, de først skal lære mig om.

Jeg fortalte dem ligeud

  • hvilke forfattere, jeg baserer mig på, når jeg skriver på nettet,
  • at disse to forfattere (som jeg lige nu ikke kan huske navnene på) måske er forældede, og
  • at jeg formentlig skriver både gammeldags og konservativt, men at det er meget korrekt og kedeligt 🙂 (udtalt af forfattercoach Morten Bracker, da jeg i 2017 troede, jeg ville og kunne skrive en bog).

En kæmpemæssig side

Firmaet har en kæmpemæssig side, så da jeg gik i gang, tænkte jeg, at det ville tage meget lang tid, måske flere uger og urimeligt mange timer. I mit eget hoved satte jeg en grænse på 20 timer. Jeg havde ingen fornemmelse af, om det var helt ude i hampen. Man finder imidlertid den vej, der er den mest effektive, når man har set de første fem eller seks sider, man lægger sig fast på en sproglig linje, genkender nemt fejl, der gentager sig og ved, hvad man vil foreslå.

Jeg lavede et regneark med en form for tidsregistrering, så jeg havde lidt snor i, hvor meget tid jeg investerede i projektet i forhold til, hvad de “betaler” mig. Det endte med i alt 60 Wordfiler og et tidsforbrug på 21 timer og 13 minutter.

Processen

Jeg “ælsker” at arbejde med sprog, så noget af det første jeg gjorde var at fortælle dem om, hvad jeg kiggede efter:

  • Bruge mindre formelle og bureaukratiske ord, for firmaet er ikke et bureaukratisk firma eller en tung statslig institution, og hovedparten af deres side er “nede på jorden” og kan læses af folk uden viden om firmaets ydelser. Derfor foreslog jeg fx, at de skriver “hvis” i stedet for “såfremt”, når det er en mulighed. Der var en del af den slags.
  • Bruge mere aktivt sprog, når det er muligt, for passiver er mindre læsbare.
  • Fjerne overflødige ord, fordi man skimmer, når man læser på en skærm. Nutildags browser læserne i 50 pct. af tilfældene på en telefon. De havde en kvart million steder, hvor de havde indsat et “så”, som var ganske overflødigt.
  • Sørge for at ordene er konsekvent brugt alle steder.
  • Står kommaerne nogenlunde rigtigt?
  • Sørge for, at sammensatte ord virkelig også var sat sammen. Blev ordet af den grund meget langt, kunne det ofte løses ved at bytte om på nogle ord.
  • Var der overflødige gentagne ord altså redundans? Det havde de en del af, når de fx skrev “vand eller væske”; jamen vand er jo også væske.

Det accepterede de alt sammen uden videre.

Jeg lærte også noget

Jeg har ikke et indgående kendskab til deres ydelser. Når man ikke har det, må man ty til det vidunderlige internet for at finde ud af, hvordan fx mærkevareproducenter selv staver deres mærke og så være konsekvent med at skrive det på netop den måde.

Også sproglige ting har jeg lavet mange opslag efter (det hedder vist ikke “efter”?). Jeg fandt fx en god artikel fra Dansk Sprognævn (side 11 ff) om, at det nu om dage er i orden at skrive “fremadrettet”, selvom det for mange inkl. mig selv er et “hadeord”, da ordet med årene har fået den nye betydning og nu gerne må afløse “i fremtiden”, “i den kommende tid”, “fremover” (selv har jeg nu lært, at det er den retning, man falder) og der er flere andre at tage af. Sprognævnet konkluderer heldigvis på side 13, at det er bedst at holde sig tilbage med at bruge “fremadrettet”. Det skyldes, at det beviseligt irriterer mange læsere.

Når mit arbejde skal bruges af andre, skal det helst være rimelig rigtigt i første hug, så jeg slog ting efter, jeg aldrig ville være kommet i tvivl om, hvis det bare var mine egne skriverier; et eksempel er ordet “københavnsområdet”. Pludselig kom jeg i tvivl, om det skulle være med stort eller lille begyndelsesbogstav. Man må faktisk gerne skrive det med stort “K”, men man står  sig bedst ved at skrive det med lille “k”.

I prislisten havde de “dkk”, hvor jeg selv til enhver tid ville foretrække “kr.”. Jeg fandt en spændende artikel om, at man gerne må skrive ISO-koden (DKK), men at det ikke bruges så meget i prislister som i videnskabelige værker.

Konklusion

Alt i alt har jeg hygget mig gevaldigt og ser frem til modydelsen.