, ,

Sjov med sproget

Skal man le eller græde?

Den 27. juli (i år) begyndte jeg at samle diverse sproglige finurligheder, jeg fandt rundt omkring på nettet – både hos professionelle og private. Rent faktisk er de fleste af eksemplerne herunder fundet på professionelles hjemmesider.

Jeg vælger at le, selvom det er til at græde over. Herre jemini hvor skrives der dog meget sludder. Hvor er der meget af det, Eric fra sitestory så fint kalder “sproglig biksemad”, og hvor bærer mange opslag præg af, at ophavsmanden/-kvinden ikke har gjort sig den ulejlighed at slå op i fx. Den Danske Ordbog (DDO), der ligger frit tilgængeligt på nettet.

Eksemplerne i en stor rodebunke

  1. “vælge hvor serverne er pladseret…”,
  2. “at vækste” det er helt forfærdeligt, men det findes i DDO og er kendt siden 1994, altså er jeg bagud,
  3. “syntes” når man mener “synes”,
  4. “Starte op”. Op er overflødigt og lyder dumt. Det svarer stort set til det lige så dumme “handle ind”,
  5. “SSD harddisk”: selv anerkendte forhandlere og testere skriver “SSD harddisk”. Det er noget vrøvl, når SSD i sig selv betyder “Solid State Drive”, så det svarer til at sige “Solid State Disk Disk”. Herudover er en SSD under ingen omstændigheder en harddisk. Et helt identisk problem består i, at mange siger og skriver “SEO-optimering”, for “SEO” er en forkortelse for “Search Engine Optimization”, og man siger jo heller ikke “Søgemaskineoptimering-optimering”,
  6. “forspørgselser” (det står mange gange i den pågældende tekst, så det er ikke en tastefejl). Han mente nok “forespørgsler”,
  7. “Jeg har lavet adskillige test og læst omkring dette”. Man kan altså ikke læse “omkring” noget. Man kan læse “om” noget. Herudover burde der vel stå “tests”, når det er pluralis?
  8. “Et af mine ynglings billeder…”
    • “yngling” i følge DDO er det enten person i en yngre aldersklasse (ca. 16-18 år) inden for en sportsgren, som er ældre end junior og yngre end senior eller en ung mand (hvis der er tale om gammeldags eller poetisk sprogbrug), og
    • yndlingsbilleder er i et ord,
  9. Hvorfor skrive “Content writer” i mailsignaturen, når man på hjemmesiden, signaturen fører til, skriver “tekstforfatter”?, og endelig
  10. “Vi har indleveringssteder fordelt over hele København, på Sjælland og snart i Malmö”. Hrm… da København også er på Sjælland, kunne det måske ændres til “på hele Sjælland inkl. i Københavnsområdet og snart i Malmö”.

Billedet herunder er tyvstjålet på folkeskolen.dk, der har ret i, at sproget forandrer sig, hvilket er fint, men “forandring” behøver vel ikke være lig “fejlagtig”?

Sjov med sproget

, , , ,

Efter 32 år må man gerne købe ny termokande

Efter 32 år må man gerne købe ny termokande

Om alt mellem himmel og jord

Det sker, folk, der ikke kender min hjemmeside, spørger, hvad jeg skriver om. Så er det så dejligt nemt at svare, at sidens undertitel er: “Om alt mellem himmel og jord”. Det bærer denne post præg af.

  1. Da jeg blev 25 år, og det er længe siden, fik jeg en Alfi kuglekande i stål af mine nærmeste venner. Den har holdt lige til nu dog med en enkelt udskiftning af gevindet. Men nu kan den ikke længere. Kaffen holdes ganske enkelt ikke ordentligt varm længere. Min dag starter med fire kopper kaffe, og jeg gider ikke drikke de to af dem halvkolde, så nu har jeg investeret i en ny termokande. Selvfølgelig samme slags. Den kostede spidsen af en jetjager, men holder den også 32 år, holder den længere end mig, og så er det okay, og der er fem års garanti på isoleringsfunktionen.
  2. Jeg kan næsten ikke holde ud at browse på Facebook, for jeg ser kun alle stave- og formuleringsfejl, og det bliver værre og værre. Altså det er (også) mig, der bliver værre og værre. Det er ret anstrengende. Det er en del af Aspergers Syndrom, at man har fokus på detaljer. Sådan bliver man blandt andet en god slægtsforsker.
    • Jeg undrer mig over, at folk ikke kan stave eller bare sjusker og over, at de ikke læser korrektur på egne indlæg/svar. Så mange ordblinde er der næppe.
    • Nu overfaldes jeg helt sikkert med kommentarer om, at jeg ikke selv er perfekt. Det ved jeg godt, jeg ikke er. Men jeg gør mig i det mindste umage; bedre kan man ikke gøre det.
  3. Eric kalder det “Sproglig biksemad”, og det betyder nærmest et rodsammen af typisk engelsk og dansk. Jeg faldt over en side, der tilbød “outdoor-aktiviteter”. Heldigvis var der en anden end mig, der spurgte: “Hvad er der nu galt med ordet “udendørs?””
  4. Jeg har været i distriktspsykiatrien fredag formiddag. Vi har talt videre om min dødsangst. Gitte er god, for hun betoner, at det nok er en almenmenneskelig problemstilling og ikke hænger sammen med, om man har den ene eller anden psykiatriske diagnose (eller flere). Fordi man har en eller flere diagnoser, er man jo ikke kun syg.
  5. Christian (lægen, der skrev epikrisen (= sammenfatningen)) skrev blandt andet: “Pt. angiver til sidst at der er tale om, at hun grundet sin bipolare diagnose muligvis skal flyttes over til et ambulant afsnit der specialiserer sig i affektive lidelser. Dette er pt. meget bekymret over da hun for første gang i mange år endelig er stabil og kan frygte at dette skift kan destabilisere hende meget. Det vurderes af ut. at det ville kunne være en destabiliserende der kan føre til, at pt. igen vil blive indlagt mere hyppigt og ad længere varighed og det håbes af ut. at det er muligt at pt. fortsat kan følges hvor hun går nu.” Det er fint, og han har forstået mig! Jeg ser bort fra alle de sproglige fejl. Jeg vil tage det op med Henrik (lægen) i DPC, når jeg i løbet af kort tid ser ham igen. Det er nok op ad bakke. Hvorfor skulle de dog give mig særbehandling, mens de overflytter alle andre affektive patienter?
  6. Jeg føler en vældig tristesse over adoptionssagens formuleringer om, at jeg, som ca. toårig, mistænkes at være “mentalt og motorisk retarderet”, hvorfor børnehjemmet “Dear Home” indlagde mig seks måneder på Rigshospitalets børneafdeling. Det er jo i forhistorisk tid og helt ligegyldigt nu, men jeg kan ikke lade være at tænke på det lille barn, der ikke fik tilstrækkelig kærlighed og omsorg, og derfor lukkede sig inde i sig selv og fremstod retarderet. Heldigvis for mig var der en socialrådgiver i Mødrehjælpen, der konkluderede, at “det barn trænger til en familie efter så langt et ophold på institution.” Og det havde hun ret i. Jeg ser bare barnet for mig.
    • Jeg har ikke børn, men jeg forestiller mig, man gør en masse for at formidle kærlighed og tryghed til det barn, man har i sin varetægt.
    • Er man ligeglad med et barn, trækker det sig ind i sig selv og lader som om, det er retarderet.
    • Nej, det er ikke fordi, jeg vil have ondt af mig selv, det er bare tanker, der dukker op.
  7. Også herhjemme har jeg netværksproblemer. Jeg er ved at blive vanvittig af det. Det har taget ca. 24 timer at skrive dette indlæg. Og jeg har ikke den ringeste forstand på netværk. Jeg har haft fat i min webhost, i Sucuri, der er udbyder af firewallen, YouSee, prøvet diverse browsere vel vidende at det ikke hjælper, indsat IP-adressen i hosts-filen, som vist nok er et lille trick, der bevirker, at forbindelsen ikke går via firewallen. Normalt har Sucuri lynhurtig support, men nu er der åbenbart gået weekend i den. Øv. Efter 32 år må man gerne købe ny termokande

 

, , ,

Socialdemokratisme

Ritt Bjerregaard 80 år

Ritt fyldte 80 år i onsdags den 19. maj. Det fik landets statsminister eller måske nærmere hendes “særlige rådgivere” op af lænestolen dagen efter(!), hvor en af dem blandt andet skrev følgende på Facebook:

Din tanke og værdi har altid været, at den stærke skal hjælpe den svage. Og du er om nogen stærk.

Og du er lykkedes. Betydningen af dit arbejde er enorm. For Socialdemokratiet. For københavnerne. Og for ligestillingen. Du har været et forbillede for mange unge kvinder. Det ved jeg. Og jeg ved, at du stadig i dag inspirerer unge kvinder til at stå op for dem selv og kæmpe for det, de tror på.

I dag er vi mange, der står på skuldrene af det arbejde og de kampe, som du og din generation har taget.

Har Google translated det?

På dansk kan man vist ikke sige “stå op for dem selv”. “Forsvare eller kæmpe for en person eller en sag” er bedre, jf. Den Danske Ordbog. Man kunne også vælge “gå i brechen for…” men det er selvfølgelig heller ikke ordentligt dansk.

Statsministeren – eller hendes to særlige rådgivere – har det med på irriterende vis at tale og skrive engelsk på dansk på en måde, så man skulle tro, det var Google, der havde translated det. Hun/de har således ved flere lejligheder brugt en formulering, andre officielle talere også har taget til sig om pandemien: “Vi ser ind i en krise, der vil medføre (…)”. I min verden (nej ikke “i min optik”) kunne de nøjes med “Vi ser en krise…”. Det andet er Google translated pseudoengelsk.

Om eller omkring

Herudover holder statsministeren og rådgiverne meget af ordet “omkring”. De – og mange andre – bruger “omkring”, hvor “om” havde været tilstrækkeligt, og de overser, at “omkring” skal forstås sådan, jf. igen Den Danske Ordbog: “således at noget omgiver eller indeslutter noget andet”.

Jeg var lige på Psykiatrifondens nye hjemmeside og fandt dette skønne eksempel på vrøvle-brug af “omkring”:

Vi lægger vægt på åbenhed omkring vores hånd­te­ring og be­skyt­tel­se af per­so­nop­lys­nin­ger.


Socialdemokratismen

Socialdemokratisme

Demonstration, Rådhuspladsen, den 19. maj 2021

Din tanke og værdi har altid været, at den stærke skal hjælpe den svage…” skriver de til Ritt Bjerregaard; det er smukt, og svarer til det gamle socialdemokrati, der også sagde “De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.” Tankegangen ligger blandt andet bag vores progressive skattesystem: de, der tjener mest, må også betale mest til den fælles kasse, hvilket forekommer mig at være absolut rimeligt og rigtigt.

Det er bare udtryk for et socialdemokrati, der er lagt i graven og erstattet af et andet parti, der er vældig bange for at miste terræn i forhold til det næststørste arbejderparti med Pernille Vermund i spidsen og Dansk Folkeparti med den folkekære Kristian Thulesen Dahl. At de to sidstnævnte så kæmper med hinanden er en anden historie.

Hvis vi stadig havde det gamle socialdemokrati, hvor den stærke skal hjælpe den svage, var der heller ikke ekstraordinær travlhed i regeringskontorerne med at få omskrevet Udlændingeloven, så syrerne kan sendes hjem til Assads terrorregime evt. med livsvarig repatrieringsydelse tildelt af Hjemrejsestyrelsen – og hvis de nægter, og det gør de, så til et udrejsecenter, der nok alligevel ikke skal ligge på Langelands sydspids. Det har SF sørget for, så nu kan deres eneste borgmester – nemlig ham på Langeland – være sikker på genvalg ved efterårets kommunalvalg.

Vi er de stærke, de er de svage, så vi burde hjælpe. Mange mener, vi allerede har hjulpet rigeligt, at Syrien er et sikkert sted og at det derfor er på tide at minde syrerne om, at en opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 3 er midlertidig og at det har de hele tiden været klar over.

Mette Frederiksen, Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund minder på deres side om, at de for knapt to år siden gik til valg med løfter om en strammere kurs overfor udlændinge. Det fik de en masse stemmer på og nu er de i færd med at indfri løfterne, og da vi gudskelov lever i et demokrati, er det selvfølgelig det rigtige at gøre. Det er bare ikke mig, der har stemt dem ind; derfor vil jeg have lov at mene, der nu om dage er noget galt med Socialdemokratiet eller måske rettere de 914.882 vælgere (25,9 pct. af samtlige afgivne stemmer) der den 5. juni 2019 satte deres kryds ved liste A.

, ,

Sprog: Pseudoengelsk

sprog pseudoengelsk

“Dignity” betyder “Værdighed”

Sprog og sprogbehandling på især LinkedIn

LinkedIn er et spændende sted at færdes. Man kan “møde” mange interessante virksomheder og mennesker. Folk, der kan noget og har en passion for det, de laver. Nogle er tidligere forbindelser, andre er nye. Nogle vil følge mig; jeg kvitterer naturligvis ved at følge dem. Andre finder jeg selv frem til ad snirklede omveje og prøver på den måde at udbygge mit netværk.

Dog er der et emne, der irriterer mig: sproget behandles ikke med “dignity”. Der er alt for meget pseudoengelsk, hvor man lige så godt kunne have anvendt pæredanske ord og vendinger. Det er en selvfølge i opslag, der drejer sig om IT/programmering/computere/anden “teknik”, hvor basis bare er engelsk, hvilket man ikke kan lave om på i en håndevending.

Et markant eksempel

Jeg faldt over dette: “SNEAKPEAK fra vores photoshooting i sidste uge“.

“Sneakpeak”… På dansk siger vi altså “smugkig”. Jeg kan ikke lige finde noget dansk for “photoshooting” uden at skyde mig selv i foden med “fotosession”, hvor “session” også er engelsk, det ville dog være en smule bedre. I hvert fald er “ph” skiftet ud med “f”.

Hvad skyldes det?

Det er ikke så ligetil at finde årsagen. Der er meget på LinkedIn, der foregår på engelsk, da afsenderen har en (naturlig) interesse i også at ramme engelsktalende modtagere. Det er der ikke noget galt i. Problemet opstår, når sprogene rodes sammen i en pærevælling som i eksemplet. Man kan passende spørge, hvem der har gavn af det: det engelsktalende eller det dansktalende publikum? Svaret er vist: Ingen af dem. Hold dog sprogene hver for sig. Lav to opslag; et på dansk og et på engelsk. Der er masser af plads på LinkedIn, og det samme gælder Facebook; her er fænomenet med dårlig sprogbehandling bare ikke så udbredt. Eller jo det er det, der går det bare i en anden retning. Her har du et par skønne eksempler:

  • Hamberryg
  • Privellegier

Disse to afsendere kunne have haft glæde og gavn af Den Danske Ordbog, der findes ganske gratis på nettet.

Afsenderne synes måske, pseudoengelsk ser smartere ud og sender signaler om, at man er åh så internationalt orienteret, er helt fremme i skoene, for længst har skiftet problemer ud med udfordringer og er gået over til “ser ind i” lige som statsministeren.

Selv synes jeg, det vidner om dårlig sprogfornemmelse og manglende respekt for, at dansk er et ganske udmærket sprog både til skrift og tale.


Sproget interesserer mig i bred forstand, så du kan læse en stribe poster om sproget her.