/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Frit valg

Normalt ved jeg ganske udmærket, hvad jeg vil skrive om. Sådan er det bare ikke i dag. Derfor er det blevet en blandet landhandel uden sammenhæng. Jeg kunne ikke prioritere, derfor er der frit valg på alle hylder.

Danmarkskanonen

Da Bertel Haarder i 90’erne var undervisningsminister, kaldte nogle ham “Bertel Bims”. Det brød jeg mig ikke om. Jeg synes faktisk, at han er en af de få redelige ministre/medlemmer af folketinget, og sådan taler man ganske enkelt hverken til eller om et andet mennesker. Politisk er han og jeg ikke enige, men det hindrer mig ikke i at mene, at han gør et godt stykke arbejde.

I sin sidste periode som kulturminister igangsatte han “Danmarkskanonen”. Danskerne skulle prioritere og værdisætte værdier. Der blev i 1. runde afgivet lidt over 326.000 stemmer, hvilket jeg synes er ganske pænt, når der alene måtte peges på immaterielle rettigheder. Det kræver da et vist abstraktionsniveau.

En mængde eksperter har siddet og tematiseret de mange indkomne forslag, og de endte med 20 værdier, der skulle indgå i den endelige afstemning. Det betyder, at danskerne blev spurgt to gange.

De 20 samfundsværdier, som har været til afstemning, er:
Andelstanken, Danmark i verden, deltagende folkestyre, den kristne kulturarv, det danske sprog, folkelige bevægelser, folkeoplysning, foreningsliv og frivillighed, frihed, frisind, hygge, håndværk, kort magtdistance, kønsligestilling, landskab og kultur, lighed for loven, medmenneskelighed, plads til forskellighed, tillid og velfærdssamfundet.

Jeg har været med i begge runder, fordi jeg synes, at det er et både godt og vigtigt initiativ. Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg selv foreslog og senere stemte på, men andelstanken var helt bestemt i blandt dem.

Jeg føler mig forbundet med andelsbevægelsen, fordi min morfar og oldefar, der var bønder med et lille husdyrhold på den jyske hede, var en del af andelsbevægelsen, der medførte bedre kår for dem. De havde vel maksimalt 10 køer, og det var ikke let at finde føde til dem på heden. Der måtte udefrakommende midler til.

I min slægtsforskning har jeg fundet breve fra dem hjem til, når de var på den første folkehøjskole i Rødding. De var bønder, de havde ikke gået ret meget i skole, der var ikke stort økonomisk overskud, men alligevel uddannede de sig og deltog i samfundslivet. Jeg er stolt over at være i familie med dem. De repræsenterer noget væsentligt. Øv – jeg har set forkert. Andelsbevægelsen kom netop ikke med, men I skal have historien alligevel, for jeg kan så godt lide den 🙂

I mandags (den 12. december) kom så resultatet af den endelige afstemning her. Her er en meget overskuelig oversigt over værdierne og lidt uddybende tekst.

Jeg synes faktisk, det er nogle fine værdier, som vi vil kunne tage med os ind i fremtiden.

Der er imidlertid rigtig mange kritikere. Som eksempel er “Den kristne kulturarv” kommet med i kanonen, og det var faktisk en af dem jeg stemte på, men forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som jeg følger på Facebook, skriver hertil, at det havde bedre at vælge “Religionsfrihed”, som den nu engang er defineret i grundloven. Hun mener, at vi skiller folk mere, end vi samler dem, og det kan der vel være noget om. Men nu var det jo ikke “Religionsfrihed”, der kom ind hverken i første eller anden runde!

Jeg har set flere steder, at mange er kritiske, og at de fleste siger det med, at vi skiller frem for at samle. I et gammelt klip fra Jyllands Posen kan man læse:

“Der er nogle, der foragter os og vore værdier, men det skal vi på ingen måde lade os kyse af. Især det forhold, at der kommer så mange nye borgere til fra fremmede kulturer, er et argument for, at vi er mere kulturelt tydelige, siger kulturministeren til Jyllands-Posten.”

Hvis det er den holdning, de 326.000 er gået til tastaturet med, er det selvfølgelig et problem, og så har kritikerne ret!

Aleppo – Syrien

Dagens aviser og TV Avisen er fyldt med den frygtelige situation i Aleppo i Syrien, hvor Assad og russerne bomber civile mål i kampen mod oprørsstyrkerne.

Der sidder omkring 10.000 mennesker i murbrokkerne i et område, der er ca. to kvadratkilometer stort. De har ikke en chance. Børnene har ikke fået mad og vand i dagevis. Planen var egentlig, at de indespærrede skulle være kørt ud af byen i morges til et mere fredeligt sted, men af en eller anden grund lykkedes det ikke.

Hvordan kan civilsamfundet tolerere dette? Hvordan kan alle verdens ledere tolerere dette? Hvad hjælper fakkeltoget foran Christiansborg? Det er selvfølgelig altid dejligt, når mennesker bliver oprørte, går på gaden og viser deres afsky, men her skal der mere til end 1.000 med fakler.

Der var en modig kvinde i FNs Generalforsamling, der tog bladet fra munden og spurgte den syriske repræsentant, hvordan dette kan gå til. Han ævlede noget om, at Aleppo nu var “befriet”.

Hos Folkekirkens Nødhjælp kan man købe en overlevelsespakke – der er den dyre til 375,00 kr. og en noget billigere til 125,00 kr.

 

/8 Kommentarer/i , /af ,

Tak Gud

Dagen i dag er lidt sørgmodig, for vi har sagt farvel til kst. sognepræst Stine-Helene Riedel, der har været hos os i Hvidovre Kirke siden november 2015. Jeg ærgrer mig over, at hun ikke kan blive, men menighedsrådet ville det anderledes. Jeg kunne godt lide hendes ligefremme facon, at hun var meget nede på jorden og i øjenhøjde med “sognebørnene”. Sidstnævnte er i øvrigt et frygteligt udtryk.

Hun kom med en lille indledning, inden hun gik for alteret (det kaldes vist  regibemærkninger – og dem kan biskoppen ikke lide), hvor hun blandt andet sagde, at hun til i dag havde valgt sine yndlingssalmer. Så har vi samme smag (!), og i dag kunne jeg for en gangs skyld dem alle. Det er fx dejligt at kende “Hil dig frelser og forsoner”, som har en smuk tekst og en ligefrem melodi. Vi sluttede med en af mine absolutte favoritter: “Tak Gud”, som er glad musik med masser af rytme. Den er vist mest for børn, men jeg er  ligeglad. Jeg har haft gang i Google for at finde en udgave, der bliver spillet og sunget i en kirke, men det lykkedes ikke. Til almindelig oplysning findes den i salmebogstillægget som nr. 901.

Efter gudstjenesten var der en fin afskedsreception med et par upassende taler men selvfølgelig også nogle gode.

Eftermiddagen har jeg tilbragt hos en ældre dame fra menigheden, der er begyndt at slægtsforske, og bruger det samme program – Legacy – som jeg selv bruger. Hun havde brug for et par staldtips, og det kunne jeg godt levere, selv om det snart er et par år siden, jeg har været aktiv slægtsforsker. Jeg har brugt al min fritid i 10 år på slægtsforskning, og jeg er nået langt, men pludselig siger det mig ikke noget mere, og jeg kan heller ikke koncentrere mig så længe ad gangen. Måske er det også noget med, at alting har sin tid? Data ligger nu trygt i Dropbox, på en DVD og på en ekstern harddisk, og så kan jeg altid tage dem frem igen, hvis/når lysten melder sig.

/14 Kommentarer/i , , /af , ,

Gode dage

Jeg prøver at skabe gode dage, hvor der er noget, der lykkes, og hvor der er noget at glæde mig over. Det kan bare være småting, lidt har også ret. For at fastholde de gode oplevelser har jeg oprettet et simpelt lille Worddokument, hvor jeg hver aften skriver ned, hvad der lykkedes/var godt den pågældende dag. Når/hvis læsset så vælter, kan jeg måske tage listen frem og blive overvist om, at livet alligevel er værd at leve.

Fx var jeg forleden ud at gå en tur med Gitte og inviterede hende til te bagefter. Vi kender hinanden fra slægtsforskning, så samtaleemnerne er utallige. At vi derudover bor tæt på hinanden gør bare det hele lettere.

I dag er det lykkedes at lave et kortudsnit fra Fyn og at farvelægge et Verninge sogn i Photoshop. Vi skal bruge kortet på kriminalhistorie.dk, når vi offentliggør vores næste historie om giftmordet i Verninge. Photoshop er et stort og kompliceret program, der kan alt, hvad man kan ønske sig indenfor billedbehandling. Det gode var, at jeg faktisk kunne huske lidt af det, selvom det er længe siden, jeg har brugt det – og resten kunne jeg google mig til 🙂 . For flere år siden købte jeg en lærebog i Photoshop og gennemgik alle øvelserne i den; det er naturligvis glemt, men det ville det nok også være for alle andre mennesker.

Jeg er kommet lidt i gang med kriminalhistorie.dk igen, og det gør godt. Fx sidder jeg lige nu og roder efter en vielse “i København” mellem gerningsmand og offer i 1840/41. Alle kirkebøgerne er stillet til rådighed på nettet af Statens Arkiver. København er et vidt begreb, men der var dog kun syv sogne i 1840. Gotisk skriftlæsning (håndskrift) er en færdighed, der skal holdes vedlige. Det gør godt at være en del af et fællesskab med de andre tre i projektgruppen igen, og det gør godt at være til nytte. Jeg bliver nødt til at arbejde noget mere med mine relationer til andre mennesker, bliver nødt til at etablere noget sammenhængskraft til andre end mig selv. Måske er “sammenhængskraft” ikke det rette ord, men jeg kan ikke lige finde et andet.

 

 

/5 Kommentarer/i , /af ,

Picture Collage Maker

Oprydning

Jeg havde sat mig for at rydde ud i mine programmer, for der lå efterhånden så mange, som jeg ikke engang vidste, hvad var til, og som ikke var omfattet af listen. Det blev en grundig oprydning, og jeg havde god gavn af Revo Uninstaller (program der fjerner programrester efter sletning).

Jeg fandt et program, der bestemt ikke skulle slettes: PictureCollageMaker. Jeg har faktisk aldrig rigtig brugt det, men nu skulle det have en chance. Det er ret sjovt og nemt at komme i gang med. Det meste består af “træk og slip”, resize og align. Der vises hele tiden cyanfarvede hjælpelinjer, så man kan se, om man placerer billedet nogenlunde fornuftigt i forhold til de andre billeder, der allerede er placeret.

Der er mulighed for at tage udgangspunkt i forskellige skabeloner, men jeg synes, de er enten tudegrimme eller overbroderede med alskens dikkedarer. Der er også mulighed for at sætte x firkanter op, og så fylde dem ud med billeder. Kunsten er så bare at finde nogle, der passer i størrelsen. Det lykkedes ikke umiddelbart for mig.

Jeg morede mig længe med at udvælge billeder til collagen herunder, for farvetonerne skulle nogenlunde passe sammen. Det kom de så ikke helt til, da der sneg sig nogle kære s/h-billeder ind også.

Jeg har fuldstændig styr på alle de mennesker, der er på billederne, for de er alle fra min slægt. Den lille fyr i barnevognen er min far, og det er også ham øverst oppe i højre hjørne. Kvinden med barnet er min mormor og det er også hende oppe over barnevognen. Selvfølgelig skulle både min far og min mormor repræsenteres her, for det er mennesker jeg har holdt meget af (elsket er vist et bedre ord), og som jeg i min barndom har brugt meget tid sammen med. Min mormor var fra virkelig små kår og havde vist heller ikke selv for meget at gi’ af, men hun havde en fantastisk hjertevarme. Hun spillede tålmodig rommy med mig aften efter aften… Min far har jeg fortalt om før, så ham lader vi ligge bortset fra collagen herunder, hvor det er ham på alle billederne: