Hul igennem til det rette tyske arkiv

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Slægtsforskning i Tyskland

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Jeg elsker at gøre orden i ting, og det gør arkivarer sikkert også … eller kan de jo ikke finde arkivalierne igen 🙂

Slægtsforskning er i høj grad “at gøre orden”.

Til morgen har jeg fået en meget spændende e-mail fra Frau Klose på Brandenburgisches Landeshauptarchiv i Potsdam.

Hattefabrikken i Guben, hvor min indvandrende oldefar (hattemagermesteren) simpelthen have taget sin uddannelse, har afleveret sine arkivalier til arkivet i Potsdam, der ligger temmelig langt fra Frankfurt (Oder). Man kan ikke rigtig gøre turen frem og tilbage på én dag med tog, da det tager fire timer hver vej.

Og han må have haft en uddannelse, ellers kunne han jo ikke være mester. Derfor har jeg skrevet til arkivet. Og når de nu svarer med priser pr. kopi, gebyrer mv., må det jo betyde, at de har, hvad jeg søger …

Jeg har bedt om et overslag.

Hattefabrikation på Brede og i Skodsborg

Direktør Edmund DAVERKOSEN (1854-1918) på Brede Klædefabrik fik den geniale idé, at man kunne bruge affaldet fra klædefabrikationen til fremstilling af filthatte. Affaldet bestod af korte fibre, som faldt ud under karte-, spinde- og væveprocessen. Han købte maskinerne til hattefabrikationen i Guben, der var centrum for den tyske filthatteindustri. Guben ligger ved floden Neiße (kendt fra grænsedragningen Oder-Neiße i 1945). Den industrielle fabrikation af hatte indledtes på Brede den 19. marts 1890. 

Den danske hattefabrik flyttede i 1913 fra Brede til Skodsborg. Fabriksbygningerne blev endeligt nedrevet i 1972, for i 1960’erne holdt man op med at gå med hat, og fabrikken lukkede ved årsskiftet 1969/70.

Kilde til ovenstående: “Søllerødbogen 2005” med artiklen “A/S Dansk Hattefabrik – Skodsborg” af Bjarne Senn, der var hattefabrikkens sidste direktør.

Min oldefar var født i Frankfurt an der Oder (Carl Straße 14) . Han findes på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890. I må kalde mig Mads eller lignende, hvis der ikke er en sammenhæng i alt dette.

Jeg har jagtet disse arkivalier: De havde (selvfølgelig, men det kunne jeg jo ikke vide på forhånd) ikke noget i Frankfurt (Oder), der henviste til Guben, der henviste til Potsdam. Nu er der vist hul igennem. Jeg kan næsten ikke vente længere, og det er jeg sikker på, mine “slægtsforskerkolleger” til fulde forstår.

Til sommer, der er lige om lidt, skal jeg til industrimuseet i Guben, der har en udstilling om hattefabrikationen der. Det tager 41 minutter med toget fra Frankfurt (Oder).

Det var tyskeren, der satte gang i min slægtsforskning

Hul igennem til det rette tyske arkiv

På billedet til højre ses mine oldeforældre i haven i Skodsborg.

Da jeg begyndte min slægtsforskning, interviewede jeg en del mennesker med navnet Stegemüller (de var nu hurtigt overset) og Stenlund (flere tog navneforandring i 1935 (så det har formentlig ikke noget med krigen at gøre)).

De er alle døde nu, eller jeg har mistet forbindelsen.

De sagde alle, at hattemagermesteren Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937), der kom her til, var fra Baden Baden. Hvor de havde det fra, ved jeg virkelig ikke, for det har intet på sig.

Familiemedlemmer husker generelt meget dårligt, eller også løber de med løse rygter. Det er ført set.

Det, der i det hele taget fik mig i gang med slægtsforskningen, var mit efternavn, og nu begynder der måske endelig at komme hul igennem.

Jeg er også ved at have hul styr på hans mors forslægt, men det kunne jeg på ingen måde have gjort uden de dygtige, hjælpsomme, skarpe folk i Danske Slægtsforskeres Forum. De er helt fantastiske. Jeg prøver at hjælpe dem lidt ved fx at lave gode billeder og at tage ved lære af de vanvittige ord, man ikke kan slå op i en ordbog.

I det hele taget er en ordbog ikke til megen hjælp, når:

  1. sproget er gammelt
  2. skriften er ulæselig – selvom det dog efterhånden går lidt bedre. Men det er ét ord ad gangen.

Siden 2003 er der løbet meget vand i stranden. Men sådan er det jo, når man prøver “at gøre orden” i hele slægten. Mange husmænd på den jyske hede er passeret, en enkelt dansk slavehandler er det blevet til, den indiske forbindelse osv.

Gorm den Gamle og diverse konger er jeg ikke stødt på, men de interesserer mig nu heller ikke så meget.

Billedet herunder: Robert Rickardt STEGEMÜLLER (1897-1973) Oldefars fjerde barn:

Avisudklip fra ? avis, dateret Onsdag den 5. august 1964. Beliggende Søllerød Lokalarkiv: 2005/136-6

“Robert Stegemüller, Nærum Hovedgade 63, startede på fabrikken (dvs. Skodsborg Hattefabrik) som 14-årig og har været der i 52 år. Jeg har haft fat i millioner af hatte mellem hænderne, siger han. Han er ældst i anciennitet på Skodsborg Hattefabrik…

En dejlig arbejdsplads tilføjer han. Jeg glæder mig såmænd stadig hver dag, når jeg skal på arbejde. Og så er det en af Danmarks smukkest beliggende arbejdspladser, tilføjer han. Hvor mange andre får lov til hver dag at komme på Strandvejen og nye udsigten over Øresund? Andre må nøjes med at komme her om søndagen.”

Hul igennem til det rette tyske arkiv


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Life is short, do genealogy first!

Life is short, do genealogy first!

Fornyede læreprocesser

Life is short, do genealogy first!

Postens titel er tyvstjålet fra Legacy 10, for der er noget om det.

For ikke så længe siden var der nogen der spurgte mig: “Jamen hvad så når du dør, hvem skal arve din slægtsforskning? Hvad med alt dit arbejde?” Tjah, det kan der selvfølgelig være noget om, men sådan er det jo, når man ikke har nogen arvinger. Jeg slægtsforsker for min egen skyld, fordi det udfordrer mig, og fordi jeg elsker læreprocesserne.

Der er jo også en masse andet, hvor man kan spørge “Hvad med det? Hvad med dit bohave osv.?” Jeg vælger at lade være at bekymre mig om det. Til den tid – om forhåbentligt mange år – ved jeg ikke selv, hvad der sker med mine efterladenskaber. Det må nogen andre tage sig af. Boet bliver sikkert udlagt for begravelsesomkostningerne, da jeg ikke sparer op til den, fordi der aldrig er nogen, der er blevet liggende ovenpå jorden.

Der er helt sikker sikkert en stor sandhed i det om, at man må tidligt i gang med slægtsforskningen, da det tager lang tid. Det er et håndværk, man må lære sig, og et håndværk man må finde sin egen vej igennem. Man må fx finde en konsistent måde at angive sine kilder på, og man bliver klogere hele tiden.

Da jeg begyndte i 2003, fortalte de erfarne mig på trappen foran Landsarkivet på Jagtvej mig lørdag morgen, at jeg skulle sætte kilder på alt. Alligevel var der ikke grænser for, hvad jeg ikke fandt det nødvendigt at sætte kilder på. Nu sidder jeg og bander over dem, der mangler. Men der jo ikke rigtig noget at gøre ved det andet end at rydde op, hvis det altså er muligt.

Her skal i hvert fald være konsistens
  1. Angivelser af kilder
  2. Angivelser af steder/lokaliteter
  3. Billedfilernes navne

Åh hvor har jeg brugt meget tid på at rydde op i de tre nævnte parametre – og jeg finder til stadig noget, der ikke er, som jeg har besluttet, det skal være. Jeg bliver sikkert aldrig færdig. Det er først, når man har mange af hver, man kan se, hvordan man ville ønske, de alle så ud. Det er læreprocessen 🙂

Kilder: Jeg bruger ao.salldata.dk, blandt andet fordi konsistent kildeangivelse bliver så simpel: Det er bare at kopiere denne linje og så tilføje opslagsnummeret 52: København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1923-1933, KM, Fødte – opslag: 52 af 323 opslag. Og jeg retter altså også lige “København” til “Københavns” og “amt” til “Amt”, da jeg ellers får nervøse trækninger. Men det behøver man jo ikke gøre en for en. Det kan man fx gøre med Legacy ved hjælp af den fornemme søg og erstat-funktion.

Life is short, do genealogy first!

For så vidt angår steder/lokaliteter angiver jeg stadig herreder, uagtet deres betydning stort set blev afviklet med retsplejeloven af 1919. Og jeg bruger krabsen.dk som opslagsværk, selvom den baserer sig på lokaliteter fra før kommunalreformen af 1970. Jeg tilføjer “Denmark” på alle mine lokaliteter, så de fx ender med at fremstå således:”Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark”. Hvis der ikke var konsistens i lokaliteterne, kunne man ikke bevæge sig både fremad og bagud i tid med det samme sted eller søge og være sikker på, at man fik alle med

Jeg tilføjer “Denmark”, fordi jeg kan se, jeg også har udenlandske brugere af min TNG-side. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Det kunne være sjovt, hvis de udenlandske brugere gav sig til kende.

TNG er et fantastisk, logisk, enkelt program til en lav pris, man enten kan bruge på sin PC eller bruge som destination for GEDCOM-filer for derefter at vise sine slægtsdata på sin hjemmeside.

Jeg har lavet en dansk supportside her og hjælper gerne i rimeligt omfang, efter du selv har prøvet.

Billedfiler: efternavn komma fornavn. Hvis der er flere personer på billedet, angives de alle (med mindre der er 47 …) fra venstre mod højre med efternavn komma fornavn. Det var en stor lettelse, da jeg for et par somre siden blev færdig med at omdøbe ca. 700 billeder, der startede med at hedde sådan noget som “Far i barnevogn” og deslige! Billedet herunder stammer fra sølvbryllup på Hvelplundgård i 1909.

Life is short, do genealogy first!

Life is short, do genealogy first!

At begynde forfra i et andet land

Når man tager fat på slægtsforskning i et andet land, er det som at begynde forfra. Den eneste lettelse er, at man ved, man skal arbejde sig frem til en konsistens, men hvordan man ønsker, det skal ende, ved man ikke, før man har et vist erfaringsgrundlag = før man har begået alle fejlene.

Mine tyske tipoldeforældres efterkommere har så forskellige stedsangivelser som blandt andet: Litauen, Polen, Schweiz og Spanien. Og nogle forfædre er fra Rusland, som vist bare er “Neurußland” som vist er Polen. Tænk hvis jeg havde noteret, hvor jeg havde det fra … Men jeg havde vist engang for 20 år siden kontakt med en levende efterkommer, der gav mig oplysningerne. Det havde været smart, hvis jeg havde noteret hvem! Hvordan jeg nogensinde kommer i kontakt med de originale kilder og får valideret informationerne, ved jeg ikke.

Jeg har (indtil videre), arbejdet mig frem til, at kilderne fra Archion.de (Tyske kirkebøger) skal se fx sådan ud, og jeg håber ikke, jeg ombestemmer mig:

Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 385 og 386/508

Et nyt land indebærer også en ny administrativ og ukendt inddeling. Jeg fandt den geniale artikel “Slægtsforskning i Tyskland” af Birgit Flemming Larsen i Personalhistorisk Tidsskrift 2004-2. Den er komprimeret, så den må læses flere gange, men man bliver klog af den. Hun har virkelig meget nyttig viden med. Artiklen kan findes i det fremragende Danskernes Historie Online.

At begynde forfra med et et nyt program

Når man begynder forfra med et nyt program, er det også en enorm læreproces. Man gør det for at slippe væk fra noget (fx MyHeritage) men også for at komme til noget, man håber er bedre. I realiteten kan man ikke vide det.

Efter 18 år med Legacy, hvor fx alle genvejstater mv. sidder i fingrene, er det en stor proces at skifte til det britiske Family Historian, men jeg tror nok, jeg gør det, da mine foreløbige tests ser lovende ud, og da programmet har fornemme anmeldelser.

Jeg blev opmærksom på programmet, fordi en meget erfaren og dygtig TNG-bruger i det amerikanske TNG-forum skrev, at han for syv år skiftede til Family Historian fra Legacy, og det havde han ikke fortrudt en eneste dag.

Family Historian har mange TNG-brugere, og det tiltaler mig i høj grad. Jeg bruger ikke DNA, rapporter og alle de fine ting, man kan generere både i Legacy og Family Historian: Jeg er interesseret i rå data på min PC, som jeg kan eksportere til TNG. Det kan man også fint gøre fra Legacy, men deres forlovelse med MyHeritage byder mig meget imod.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Legacys forlovelse med MyHeritage

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu gratis

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu kommet i version 10, og der sondres ikke længere mellem gratisversioner og deluxe-versioner. Alt er helt gratis. Sikke nogle flinke folk tænker du måske. Selv hælder jeg til “Alt, der lyder for godt til at være sandt, er nok heller ikke helt sandt”.

Hvilke motiver kan der mon ligge bag, at man nu forærer sin vare væk til mennesker, der nok plejede at kunne finde under 200 kroner til et program, de bruger måske mange, mange timer på dagligt? Kunne man forestille sig, at strategien er, at det på sigt skal bevirke flere betalende MyHeritage-kunder?

Det er ingen nyhed, at Legacy og MyHeritage er ejet af den samme amerikanske kapitalfond. Sådan har det været i i hvert fald et par år. Jeg bryder mig bare ikke om sammenknytningen, fordi jeg anser MyHeritage som en mastodontisk pengemaskine, der ikke har ret meget med seriøs slægtsforskning at gøre. Deres fokus er penge og fx “SmartMatches”, DNA-cirkus og farvelægning af oldemors sommerkjoler fremfor studier af originalt kildemateriale.

Nuvel de har den danske folketælling 1940 i søgbar form, og det er da meget rart, men gratis er det altså ikke, faktisk er det sindssyg dyrt at få adgang, og der er selvfølgelig mange fejl, eftersom det er amerikanere, der har tastet ind, og de har naturligvis vanskeligt ved vores danske tegnsæt. Gad nok vide, hvad timelønnen har været. Har de gjort det gratis, hvorpå MyHeritage høster profitten?

De danske Open Source-projekter siger mig mere

Jeg kan meget bedre lide Open Source-projekterne, der har bevirket, at fx alle de forudgående danske folketællinger fra 1787 (og muligvis nogle af de allerførste fra 1769) er tastet ind på DDD.DDA. Det har været en kraftanstrengelse af rang, hvor utrolig mange mennesker har lagt lige så mange timer i både at taste og læse korrektur. Jeg tror, det har taget 20 år …

I Open Source-projekterne, som der har været mange af i Danmark, beslutter vi i fællesskab at give den en skalle med et eller andet, og så hjælper vi hinanden med at blive færdige, og der er ikke involveret fem flade øre i det.

Der sidder ikke nogle bagved og tjener efterfølgende kassen på det frivillige arbejde. Men det kræver selvfølgelig, at der er nogle, der vil styre og monitorere processen. Det kan fx være Rigsarkivet, for data skal jo i sidste ende også placeres et sted, eller en styregruppe i samarbejde med Rigsarkivet, som den vi havde i forbindelse med digitaliseringen af Nygårds Sedler for mange år siden. Det kørte vanvittigt godt, og jeg var selv en del af styregruppen.

Og øh … hvem siger i øvrigt, at alt skal være søgbart?

At blive en del af et univers

I det hele taget bryder jeg mig bare ikke om at blive spundet ind i virksomheders services, for det er stort set umuligt at slippe ud igen, som jeg fx kender det fra Apple. Har du én gang købt en iPhone, fordi den er af høj kvalitet og holder i mange år, er du en del af deres univers.

Jeg kan bedre lide selv at være “in control”. Jeg bruger ikke hele Google-universet, selvom jeg selvfølgelig godt kan se, at de har mange smarte “gratis” ting. Gratis er i anførselstegn, for prisen er, at de ved alt om mig. Og det er ikke fordi, jeg er konspirationsteoretiker eller foretager mig noget hemmeligt eller interessant. Jeg bryder mig bare ikke om det.

TNG og MyHeritage – og projekter uden arvtagere

Jeg har fået fortalt noget, der var nyt for mig: For nogle år siden var The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) ved at blive opkøbt af MyHeritage, men alle brugerne blev så rasende, at udvikleren Darrin Lythgoe måtte opgive idéen. Forbrugere kan heldigvis stadig gøre en forskel.

Men man kan selvfølgelig spørge, hvad der sker, den dag Darrin bliver en meget gammel mand og ikke kan mere? Hvad skal vi brugere så gøre? Det vil være meget farligt, hvis der ikke er en arvtager til Darrins projekt, som han har drevet siden 2001. I det hele taget er så enorme projekter med så mange brugere alt for sårbare, hvis de drives af enkeltpersoner.

Det minder lidt om, at der faktisk kun er én virkelig hjerne bag den fremragende danske support til Legacy. Hvad gør vi, når Anne Marie bliver en meget gammel dame eller bare ikke gider mere? Jeg har læst, at der er en oversættergruppe, men så vidt jeg kan se på hjemmesiden, er der da ikke nogle af dem, der tager det daglige slæb med brugersupporten. Det er altid Anne Marie, der svarer, og sådan har det været i de 18 år, jeg har brugt Legacy.

Forsøg på dialog med MyHeritage og om at slippe ud af favntaget

Jeg har i et eller to år haft det fulde abonnement på MyHeritage, men har besluttet at stoppe, da der mangler sammenhæng mellem kvalitet og pris.

Firmaet er naturligvis ikke ansvarligt for brugernes data, der i vidt omfang består i, hvad brugerne kopierer fra hinanden uden nogensinde at tjekke en kilde. Men de er ansvarlige for selve systemets virkemåde, fx følgende der er det rene Anders And:

  1. forvrøvlede “justeringer” af søgeparametre, hvor man fx søger på Anne Marie men får vist resultater med Jens og Jørgen
  2. ubrugelige kildeangivelser, fx “Danish Church Books 1576 – 1919”
  3. man søger på fødselsår fx ca. 1750 men får vist resultater, der ligger 100-150 år senere
  4. har brugeren ikke angivet et dødsår for fx en person født i år 1800, vises personen som “private” – dvs. som levende
  5. kvinders navne ændres til deres giftenavne, hvilket er imod alle genealogiske standarder
  6. man bliver konstant ført til siden, hvor de forsøger at sælge en DNA-test
  7. når man indtaster værdier i “Year of Birth” og “Location” og søger, bliver man ført retur og må indtaste værdierne en gang mere.

Jeg har forsøgt en dialog med dem om disse punkter, men det har jeg – selvfølgelig – ikke fået noget ud af. Du kan læse forøget på dialog her (engelsk).

Da jeg angav, at jeg ikke ønskede at forny mit abonnement, blev jeg ringet op tre gange fra tre forskellige danske numre med “gode tilbud”. Nej ellers tak.

Skal jeg skifte program fra Legacy til noget andet?

Jeg har brugt Legacy siden 2006 (så vidt jeg husker), og jeg har været utrolig glad for det og den fine danske support, men denne forlovelse med MyHeritage byder mig så meget imod, så jeg overvejer at skifte program.

Men jeg tøver, for jeg har prøvet at skifte program et par gange før 2006, og det var dengang et meget tidskrævende arbejde at konvertere data. Ikke selve konverteringen men den efterfølgende oprydning. Jeg finder stadig rester af Brothers Keeper, Family Tree Maker (fx forkerte orddelinger) og Win Family. Jeg vil hellere bruge min tid på at læse originale tyske kilder.

Det er også svært at finde et program, der accepterer, at jeg er dansker. Det er ikke så meget det at bruge programmet, det finder jeg nok ud af, det er mere dets “samtale” med TNG. Jeg prøvede i går en testversion af “Family Historian”, og det så fint ud på min PC, og alle de rå data kunne fint eksporteres til TNG, men der gik ged i billedfilernes navne, som jo indeholder danske tegn. Jeg har én gang omdøbt 700 billedfiler, og det var ikke videre morsomt.

Deres support svarer ganske vist, at de understøtter Unicode (det er vist et andet ord for UTF-8), så det er måske bare opsætningen i TNG, der driller? Eller er jeg nu også for evigt forlovet med Legacy og MyHeritage? 😎 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Byen Görlsdorf i Tyskland

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Jeg elsker, når det er svært, og jeg vel at mærke kan få hjælp til transskriptionerne. Eksisterede Danske Slægtsforskeres forum ikke, var jeg ikke kommet ret langt.

Jeg er naturligvis medlem af foreningen “Danske Slægtsforskere”. Det svarer for mig lidt til at være medlem af en fagforening, og jeg har altid haft en høj organisationsgrad. På samme måde er jeg selvfølgelig stadig medlem af Djøf, hvor jeg meldte mig ind i 1984. Jeg synes ikke, man kan trække på nogen af de to foreninger uden at være organiseret. Gratist bliver jeg aldrig.

Danske Slægtsforskere har et fornemt forum, der er befolket med superdygtige skrifttydere, og dem trækker jeg hårdt på for tiden. Jeg er ganske enkelt imponeret af, hvad de kan få ud af diverse tegn og gerninger i ministerialbogen for Görlsdorf. Ikke alene, kan de læse, hvad der står, de er også særdeles velbevandrede i tysk. Præsterne i Görlsdorf elsker at opfinde egne forkortelser, og så kan man jo sidde og gætte på, hvad de kan betyde.

Som oversættertjeneste bruger jeg DeepeL Translate, men har i virkeligheden ikke meget glæde af den:

  1. Den kender ikke gamle ord som fx “indsidder”, “Vattersot” eller “Schlagfluβ”, som den får til “påvirkningsvæske”, men som i realiteten betyder slagtilfælde eller pludselig død.
  2. Den kender selvfølgelig kun ord, der er stavet korrekt, og når jeg ikke kan læse tegnene, kommer jeg ikke langt

Görlsdorf er interessant, fordi min oldefars mor Pauline STEINICKE (1826-1910) var derfra, og det har jeg “altid” vidst. Steinicke staves på mange “interessante” måder.

Men fra at kende de nøgne facts og datoer og til at trevle familien op, er der langt. Det er jeg i gang med nu, hele familien er fra samme by, og jeg tør godt sige/skrive, at det er det sværeste, jeg nogensinde har beflittet mig med indenfor slægtsforskning.

Dog er min tiptipoldefars brors kone Johanne Fridericke WEGNER (ber. 1783-1831) svarende til det, vi kalder “et vajsenhusbarn” altså et forældreløst barn, jf. “Hanne Friderike Wegner von der Herrschaft zu Gusow erzogene Waise aus dem Potsdamischer Militaire Waisenhause”; kilde: Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 249 og 250/508.

Bortset fra det er jeg af god familie 🙂

Görlsdorf: en meget lille by langt ude på heden

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Görlsdorf er for lille til at blive vist på Googles kort, men det er tydeligt, at der er meget grønt. Nede i højre hjørne/sydøst på har du Frankfurt. Langt til venstre/vestpå har du Berlin. Men klikker du på kortet herover, vises Frankfurt ved 2-tallet og Görlsdorf ved 1-tallet. Kortet stammer fra Pauline STEINICKE.

Ser man på relativt nutidige kort og relativt nutidige opgørelser af antal indbyggere fx i Wiki, fremgår det, at det er en meget lille by ude på heden. I 1875 var der således 227 indbyggere, og så er der ikke noget at sige til, at familierne var vævet ind i hinanden; der var jo ikke andre at gifte sig med.

Jeg elsker, når det er svært og får min lyst styret her: De hedder stort set alle det samme og kan kun genkendes på beskæftigelserne (Garnweber, Garnwebergeselle eller Schmiedemeister (hvor Meister forkortes “Mstr.”) og hustruerne, der i det mindste ikke hedder det samme.

Børnene opkaldes efter næsten de samme opkaldsskikke som her i landet, men man holder sig ikke til sin egen familie. Og så bliver det indviklet, og jeg er ikke sikker på, at jeg endnu har fanget logikken.

Jeg har på fornemmelsen, at der også er nogle fætter-/kusineægteskaber blandet ind i det, men jeg skal længere bagud, før det bliver tydeligt.

I DDR-tiden hørte byen/området til DDR. Byen var en del af “Kreis Luckau”, hvor “Kreis” skal forstås som “Amt”. I dag er Görlsdorf en del af byen Luckau, kilde: Wiki.

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.